Marie aflives og Alme'ti købes {{forumTopicSubject}}

Jeg har lige besluttet og aftalt med min tante, er mandag formiddag - skal Marie aflives Det simpelthen, så træls Det er det rigtige for hende, og det er 100% for hendes skyld og ikke for nogen andens.

Hun er gammel, hun virker til selv at ha' opgivet og så kan hendes ben heller ikke meget mere. Så vi har længe gået og snakket om det, og hun er på en smertestillende kur nu - og jeg kan da godt køre sådan en kur og se om det hjælper, men hvor lang tid går der så før der er behov for en smertestillende kur igen og hvor mange gange skal vi gøre det før at det er slut?

Så mens hun stadig har lidt værdighed, og mens hun stadig er frisk nok ellers - skal hun op til Rollo, er jeg sikker på hun vil blive 'glad' for, Marie var aldrig helt den samme siden Rollo kom væk.

Så er min sidste weekend med Marie, så der er en lille dejlig pony som simpelthen skal forkæles til op over begge øre, med gulerødder, æbler, brød, mad og masser af kærlighed. I morgen nat, vil jeg også sove nede i stalden ved hende. Hun er min lille nullerpige, og jeg plejer at kunne sidde i timer enten i hendes boks eller på folden, hvor vi bare sidder med hovederne mod hinanden og hygger

Men var en hård beslutning, har haft den dejlige pige i 12 år godt og vel. Alle de tossede gange hun har smidt mig af, alle de gange vi har luntet rundt - kan stadig huske dengang jeg for første gang fik lov til at følge min veninde hjem - altså, jeg red med hende på Marie... Waaauw

Eller da vi tilkørte hende, sikke nogle hyggeture vi havde. Eller da vi havde de vilde byfester, hvor vi lavede optog - et år var vores del af byen malkepiger og sårn, jeg var klædt ud som sød lille malkepige og Marie var koen Jeg har stadig bjælderne fra dengang, hehe... Åhja

Blir ikke nemt, jeg vil være med hele vejen og stå og holde hende... Men for pokker da, elsker jo min lille Nullerpige Ævja.

Men, værste ved det hele er - midt i al den sorg, er jeg alligevel bare en lille smule glad. For jeg har fået lov til, trods alt - alligevel at købe den hest jeg ahr forelsket mig i.

Alme'ti Z, en stor ældre DV vallak
Jeg har fået lov til at købe ham, og nu skal jeg bare få arrangeret transport fra Falster og herover så jeg kan få ham hjem, og så skal jeg lige ind og røve min bankkonto, eller rettere - jeg valgte at låne de fleste af pengene, af min eks kæreste, han var så sød at han vil låne mig dem

Så er lidt indviklet, at sidde dels og være skideglad for at man ska ha ny hest - og samtidig sidde og tude helt vildt, fordi man bare ved det er den sidste weekend med sin lille ponypige

Sup, på mandag er mine dage som ponyejer slut og jeg blir pludselig ejer af et styks KÆMPE dåsehest... Sikke en ændring for mig.

Sad og snakkede længe med min tante om det, de har jo bare ventet på at jeg selv skulle komme og sige "Okay, nu det slut". Er heldigvis hende som skal aflive Marie, er jeg glad for. Var også rart at få spurgt om det med ny hest osv. - var lidt bange for, hun vil tro at jeg bare vil af med Marie for at få ny hest. Sådan er det jo absolut ikke. Men min tante forstod mig sagtens Og synes at kan jeg selv købe den og holde de 3 heste, så er det fint med hende - hun synes jeg klarer det fint.

Men så er det typisk min onkel, da han kom hjem og jeg ville fortælle ham det, og jeg siger at på mandag blir Marie aflivet siger han bare; "Det ved jeg, jeg synes stadig hun skal prøve at gå selv" - HALLO, det HAR vi prøvet Er jo ikke kun benene. Min onkel er bare sårn, men det kan stadig gøre mig skideked af det Han er sådan en ufølsom skid ind i mellem. Men kan også være ligemeget, jeg har fået lov...

Puha en lang smøre Er bare så delt, det har været en træls uge. Først få lov til at købe Alme'ti, så måtte jeg ikke, så kunne Marie SLET ikke gå og Chanell brød igennem hegnet bare fordi Marie stod på fold mens hun var ude... Og så at få lov til at få ham alligevel, og så Marie ska aflives... Arh det bare, så forvirrende

Men, her er han så - min kommende kæmpehest! Når man går fra 151 i stg til 169 i stg, er det altså vildt

Langt, indviklet indlæg fra mig - men nogengange, er det rart at ha' HN bare at 'tude' ud på...

Egentligt lidt sjovt, noget tid før Chanell folede, gik hun på folden for sig selv med masser af græs - med Marie i en fold lige ved siden af. Jeg var ude og sige godnat, mens det var mørkt - og Chanell gik og raslede rundt i halmen og gik hen til mig, og jeg kunne se omridset af en anden pony ved siden af hende - og høre den gå rundt i halmen også. Det var jo ikke Marie, og den var henne og 'pruste' mig på hånden da jeg rakte ud Det var min gamle pony Rollo, som lige var og sige hej... Betryggende at vide, at snart er mine to piger sammen igen, sådan som de helst vil ha' det og jeg håber de begge kommer og siger hej til os ind i mellem og checker vi gør det rigtigt

Ahja, det ikke nemt...