{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
753 visninger | Oprettet:

Nervøs {{forumTopicSubject}}

Ja håber vi kan få en god debat i gang.

Skal gøre det så kort som muligt.

Jeg er en nervøs rytter og bliver nemt nervøs og bange når der sker uventet ting på hesteryg. Jeg ville ikke sige at jeg giver op, men jeg stopper bare hurtigere end jeg ville gøre førhen.
Havde så lagt en video herind hvor Freja laver lidt krumspring hvilket var nok til at gøre mig nervøs. Her får jeg så mange kommentar fra en masse om at det er åndsvagt at stige af og at hesten vinder og at man altid skal blive ved og ved indtil hesten slapper af osv.

Her prøver jeg så at forklare at når man er nervøs så tænker man sku ikke om hesten vinder eller ej. Så er man meget hurtig til at hoppe af. I kan læse mine indlæg under " Hvorfor gør hun det " her i forum i genrel diskution og se hvad jeg mener. Men det fik mig til at tænke på noget helt andet. og det er det som jeg gerne ville have jer til at debatere på.

Er i ikke også blevet mere ængstelige end da i var 15 år. Tænker i ikke også langt mere over tingene og kaster jer ikke bare på på den første og den bedste hest ??

Jeg er blevet nervøs efter mange voldsommme oplevelser med heste samt styrt og diverese stunt samt jeg har skadet min nakke alvorligt med 8 % men til følge. Derfor er jeg i dag meget bange for at falde af og skade nakken yderlig. Ligeledes trykkede jeg engang hoften og bæknet skævt ved et styrt og her var der bekymring om , om jeg kunne blive gravid. Alle sådan nogle ting tænker man jo ikke på når man er yngre. Jeg gjorde hvert fald ikke dengang.

Jeg bliver ked af at mange andre rytter er så uforstående overfør "os" nervøse rytter. Jeg får tit at vide at jeg bare sakl gøre dit og dat og ikke lade hesten bestemme og at jeg giver nemt op og at jeg selv er skyld i ditten og datten. Og sætninger som " du skal bare blive på og ride forbi det farlige igen " eller " hvis hesten løber så bare drej den " eller hvis hesten bukker så jap den en " osv . Det sidste man tænker på er at "vinde" over hesten når man er nervøs. Jeg tænker bare " lad mig komme af " .,.. Det er der rigtig mange som ikke forstår.

Til gengæld mener mange at de satens kender til at være nervøs men at de ikke giver op og lader hesten vinde. Øh okay så kender du intet til at være så nervøs.

Jeg kan godt ride og har redet i 11 år og været alt lige fra stævnerytter til langtursridning over flere dage. Været på mange kurser i HSM kropssprog, kilkkertræning, dressur, tølttræning osv. Redet mange nervøse heste. Jeg har endda undervist børn i ridning, samt være hjælper til handicap ridning. Jeg har selv gået i rideterapi i 4 år og jeg kunne blive ved. Pointen er netop at når man har prøvet så mange ting så har man også prøvet mange mange ubehalige, farlige og voldsomme oplevelser med heste og enten forbliver man hardcore eller også bliver man nervøs eller også bliver man skide hamrende møg bange.

Hvad med dig, er du ikke blevet mere ænsgstelig jo ældre du er blevet ??

Kender du nogen som virkelig er nervøs.

Hvad siger du til nervøse rytter, forstår du inderligt at de virkelig er så nervøse at de slet ikke tænker på " at vinde " over hesten.

Har du selv været så nervøs og er i dag kommet over det og hvordan ??




Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Nervøs
  • #1   11. feb 2009 Jeg respektere dem der er "nervøse" er også selv nogengange lidt for hyppig. F.eks tør jeg ikke rigtig sådan give slip på Rikke(hest) ude på en mark som jeg ahr gjordt forhen. Jeg er bange for hun vælter/falder

    Og så er jeg også bange for når jeg trækker Rikke i trav at hun så ville løbe fra mig fordi hun ser så sur ud. Men jeg arbejder på sagen til at gøre det bedre.



  • #2   11. feb 2009 Jeg bliver generalt ikke nervøs, men det sker ind imellem at jeg tænker " SHIT, det her går bare ikke ".

    Men som med at være genert, så tillader jeg mig ikke det selv.
    For jeg har erfaret med mange ting at hvis man 'plejer' dem, passer dem og ikke springer ud i det og tvinger sig selv så bliver man siddende der og kommer ikke videre.
    I en depression kan man også vælge og sidde i et hjørne og klynke men man kan også vælge og ikke lade det overtage en, men sparke sig selv i røven og komme videre.

    Så derfor, jeg tillader ikke mig selv at stoppe op et sted og nægte at gå videre - ligemeget om det er nervøsitet eller generthed.
    Har lidt af socialangst, sygeligt socialangst men er kun kommet vidre ved at presse mig selv ud i situationer jeg ikke brød mig om og beroliget mig selv og ikke trådt rundt i mudret.


  • #4   11. feb 2009 Krikken, jeg er så meget uenig at man selv vælger hvordan man har det i en depression. Det kan man slet ikke selv styre når man har en depression. Hvis man bare er " alm " trist så kan man. Men når man har en regulær alvorlig depression så ser verden godt nok noget anderledes ud.

  • #5   11. feb 2009 Jeg kan udmærket godt følge dig, dengang jeg var yngre turde jeg alt og tænkte aldrig over konsikventerne (staves)... Men nu er jeg, desværre kan man sige, begyndt og tænke mere over tingene og bliver også meget lettere nervøs... hvilket irretere mig da jeg savner modigheden, det bare at sætte mig op og ride derud af...

    Før hen kunne springene være lige så høje som de ville uden jeg tænkte videre over det, men nu bliver jeg nervøs hver gang de bliver sat længere og længere op smiley

    Har egentlig ikke nogen vildt dårlige oplevelser, føler bare jeg er begyndt og tænke mere over tingene jo ældre jeg bliver, og hvad konsikvensen kan være hvis det virkelig går galt...


  • #6   11. feb 2009 Puha det er ikke rart smiley

    Jeg er selv meget nervøs - især i forhold til da jeg var yngre, der satte jeg mig bare op på hvad som helst.

    Idag skal jeg helst have en hest jeg kan stole på - jeg har så en lettere tændt herre som jeg af og til bliver meget bange for. Bl.a. har han vane for at stikke af i galop med fuld knald og gerne et hop. For ikke så længe siden, hvis han så stak af med mig turde jeg ikke galopere mere den dag...

    Nu gør jeg det - og det er ikke spor rart, men jeg er nødt til det - gør jeg det ikke vil jeg være endnu mere nervøs næste gang. Men når jeg så gør det igen galopere jeg så måske kun et par skridt på hver volte - for det er så en lille sejr for mig selv smiley

    Og det synes jeg er vigtigt - at man har de oplevelser hvor man opdager man godt kan og at der ikke skete noget... Så jeg tror bare det gælder om at gå frem i sit eget tempo og sætte sig meget små mål. Og ender man med at hoppe af hesten, så prøve bare at sætte sig op igen og måske skridte/trave en volte. For så overvinder du jo stadig frygten ved bare at sætte dig op igen smiley

    Og jeg kender godt det med at der ikke er mange der forstår - men jeg tror de fleste bliver lidt mere nervøse på et eller andet tidspunkt. Når man er yngre tænker man jo ikke altid på hvor farligt det egentligt kan være - det gør man mere når man bliver ældre (synes jeg).

    Til gengæld skal man så passe på at man ikke er meget nervøs for det smitter jo af på hesten der så måske også bliver nervøs og så er man i en ind cirkel...

    Jeg håber du finder en metode der hjælper dig smiley


  • #7   11. feb 2009 kender nu godt når man ikke føler sig tryk på hesteryg smiley

  • #8   11. feb 2009 Møjse. Ja man begynder at tænke over konsekvenserne ved evt styrt og fald når man bliver ældre.

  • #9   11. feb 2009 ASSI, ej ville ikke holde pause med ridning. Har min egen hest og har kun haft hende 3 måneder efter min anden hoppe måtte aflives. Jeg er egentlig tryg ved Freja, undtagen når hun laver stunt.

  • #10   11. feb 2009 Jeg kan godt sætte mig in i din situation - følger også med i det andet emne - har det dog ikke på samme måde, men jeg er også noget yngre end du er jo..
    Jeg er ganske vist "kun" 15 år, men syntes godt jeg kan være med alligevel ;o) !
    Jeg har også altid taget "de ondssavge heste" som de andre ikke gad - siden jeg var barn. Som 7 årig red jeg med de store piger på rideskolen - på de heste de ikke gad, fordi de var "dumme" og "farlige".
    Her for nogle år siden, da vi snakkede meget om, at jeg skulle have egen hest, passede jeg min mors venindes Engelske fuldblod og hendes pony - Fuldbloden lærte hurtigt, at den kunne kontrollere mig. Den stjlede når jeg trak med den, og hæflede mig rundt i gårdspladsen - den har engang stejlet så tæt på mig, at da den landede på jorden, jokkede den mine sko af, og jeg måtte løbe ind i stalden med den.
    Jeg passede kræet i tre måneder, for at vise min far, at jeg ikke gav op. Hans kommentar var at "hvis jeg ikke kunne styre La-Cap, så skulle jeg selvfølgelig ikke have hest".
    - Men jeg er faktisk ret nervøs, når jeg skal trække med en hest, hvis den pludselig hidser sig op, hvis det blæser eller lig. Jeg er ikke bange, men kan godt mærke, at jeg ligesom "stivner" indeni - selv hvis det så "bare" er en lille pony jeg går med ;o( !

    Jeg kan også samligne mig og min veninde - hun har altid reddet <b>meget</b> i naturen - det har jeg ikke. Hendes hest er begyndt at jorde på markerne og tonse hjemad uden overhovedet at lytte til hende - den tager biddet og truer med at hoppe i kanalen - hvis det var mig, havde jeg ikke taget flere ture på dén hest ! Men Freja siger bare "jeg tager lige en tur med hende alene i morgen - hun skal altså lære det!"
    "Ja okay" tænker jeg bare xD

    Men det er meget "sjovt" at se - for når det er på ridebane, er der ingen tvivlom, at jeg er mere modig end Freja - hun kan ikke tage, at de bukker og sådan noget, og der er jeg ligeglad ^^

    Knus


  • #11   11. feb 2009 Må indrømme jeg har landet mange sjove steder i min karriere som heste pige og det har da givet nogle knups hist og her, men jeg er aldrig blevet bange for det og er aldrig 7-9-13 kommet slemt til skade og har haft brækket noget selvom jeg har tilredet en hel del ungheste og bøvlet med mange heste..

    Vedr og være nervøs rytter, ja så bliver man altså nødt til ligesom tage kampen op for og komme videre..

    Underviste en nervøs pige for en hel del år siden der red på en lidt fræk pony, den stak lidt af med hende og bukkede samt ville ikke springe i galop.. Og når den var fræk blev hun self bange og ked af det, men fik hende " presset" lidt til og gøre hvad jeg sagde, og da det så virkede var hun jo stolt som en pave.. Det tog tid, laang tid.. Den dag i dag rider hun distrikts stævner, har dyr hest og er en pisse dygtig rytter, meget bedre end mig, og som hun selv siger det havde hun ikke været hvis jeg ikke havde givet hende det skub dengang og presset hende fordi hun var så nervøs og bange...

    Så til jer nervøse ryttere, tag kampene op, tag en dyb indånding og bevar fatningen, det værste i faktisk kan gøre er at gå i panik.. smiler..


  • #12   11. feb 2009 Jo jeg kender det, da jeg var ung var jeg ikke bange for ret meget, red stub marker uden sadel... men holdt flere års pause fra jeg blev 18 år.. og da jeg startede op igen var jeg langt mere nervøs.. nok fordi man er blevet voksen..
    Jeg mener dog ikke at hesten vinder... det er ikke en konkurrence og hesten ser det ikke som en sådan.. dog vælger jeg gerne at bede om parade hvis jeg føler jeg skal af, derved så slutter vi med at hesten gør som den bliver bedt om og stopper ved noget "godt"


  • #13   11. feb 2009 hejsa

    Jeg har det lige på samme måde er skide nervøs ,em det er nok nemmer at skrive over pb for min historie er mega lang =) skriver gerne til dig hvis du syntes
    Jeg kender godt de folk der bare prøver at mase en ud i det hele og det duer bare ikk
    Min ridelærer er bare sååååååå kanon hende kan jeg stole 1000 % på det er vildt fedt
    og er vi i en stund hvor jeg ikke kan jaa så kan hun af med mig og op med hende så tager hun lige skraldet hvis der skulle komme noget bagefter er det min tur igen så har jeg set hva hun gør og hvad min hest ville finde på i en ny situration =) hun er bare såå skøn kan ikke rose hende nok håber du kunne bruge mit lille indlæg til noget men jeg skriver til dig i morgen =)


  • #14   12. feb 2009 Det var en depression jeg havde - konstateret af en psykolog :).
    Nu, har jeg lettere ved at falde tilbage og kan derfor se hvor dumt det er og sidde i et hjøne og klynke og derfor hvergang jeg er på vej ned igen sparker jeg mig selv i røven.
    For manm kommer ikke videre hvis ikke man vil videre.


  • #15   12. feb 2009 Jeg tror langt de fleste ryttere vil kunne genkende en følelse af manglende selvkontrol. Hvad enten det giver udkast i nervøsitet, angst eller temperament.
    Jeg tænker også selv mere konsekvens end jeg gjorde som barn, nu ved man jo efterhånden godt man ikke er usårlig smiley
    Men jeg tror også at chancen for at der sker noget er langt større hvis jeg er nervøs og derfor ville jeg arbejde meget med det hvis det var mig.
    Jeg synes en vigtig kvalitet for en rytter er kontrol over sig selv, og det er afsindig svært. Hvis det er noget du kunne tænke dig kan jeg varmt anbefale heidi Møller. jeg tog nogle kurser hos hende om rytterpsykologi og det hjalp utroligt meget.
    Hun har også skrevet bogen den kompetente rytter.
    Jeg forstår sagtens du er nervøs efter dine oplevelser, og jeg tror langt de fleste ryttere kan genkende følelsen. måske ikke af nervøsitet men i hvert fald manglende kotrol over egne følelser.


Kommentér på:
Nervøs

Annonce