Vores tid er pludselig snart slut :'( {{forumTopicSubject}}

Hej HG

Jeg burde nok egentlig være total tudefærdig, men jeg aner simpelhen ikke hvordan jeg skal reagere på det her. Jeg er knust, men føler ikke jeg kan græde og jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre.

Jeg lavede dette indlæg på HN i Juni måned, hvor jeg fortalte om den dengang meget svære situation (følte jeg i hvert fald selv) og jeg fortalte om mit hesteliv og alle mine tragederier med egen hest. I kan læse her:
www.heste-nettet.dk/forum/18/960983/ 960983/

Det er jo så en del tid siden, og jeg må nok hellere starte der hvor jeg slap for I har en mulighed for at følge mig i denne situation.

Ness' blev jo haltfri sidst i Juli, og fik lov at komme langsomt på fold igen, dog kun en 20x20 meteres fold og kun under overvågning så hun ikke lød rundt og ødelagde sig selv igen. Det første hun gjorde da hun kom ud på den meget lille fold, var at springe over det 1,60 meter høje hegn, for så at gallopere som en ondsvag rundt på en af de kæmpe folde vi har. Jeg løb bare efter hende mens jeg tudbrølede, for det var jo dette hun i hvert fald aldrig måtte gøre.

Dog skete der ikke noget, hun blev hverken halt igen eller noget. Hun gik så på fold i tre uger, hvor efter jeg startede op med at trække hende i to uger, også skridte i tre uger osv. altså meget langsom genoptræning på hård bund, alt efter dyrlægens råd og vejledning. D. 1 oktober satte jeg hende på FRI (fristrup rideklub), fordi jeg så ville være klar til at gallopere i starten af oktober også kunne være klar til undervisning i starten af november-sidst i oktober startede vi faktisk, men det var ''langsomt''.

Men, men, men. Vanessa ændrede sig meget voldsomt, og aldrig har jeg oplevet en hest der på så kort tid blev helt forvendt. Hun slog meget kraftigt med hovedet, så meget at hun tilsidst fik ødelagt sin ''mund'' og det hang i striber ud af munden på hende med blod en dag efter træning (bemærk, hun er meget følsom og jeg har aldrig haft særligt hårdt i hende, da hun har slår mere så). Jeg skiftede til hackamore (havde redet med den i foråret-08 i tre måneder ca. så vi var vandt til det) hvor hendes nikken med hovedet forsvandt, dog begyndte hun at bukke rigtig meget og ville ikke springe, rev ned, og stoppede når det blev over 90 cm.. Hun stoppede sågar mens vi red dressur og bare bakkede og bakkede og bakkede af ren afmagt. Jeg var overbevist om at det måtte være noget med ryggen når hun bukkede sådan osv. men alligevel kunne jeg ikke forstå det, for hun mestrede selv de vanskelige sidebevælgelser uden nogen form for protester. Så jeg ringede til Dr. dyr d.19.11.08 og hun ville komme og kigge på hende d. 20.11.08 kl. 12.00 .

Jeg fik naturligvis fri fra skole så jeg kunne tage mig af det hele når dyrlægen kom. Vi havde aftalt at hendes ryg og opførsel under træning skulle ses samt hun skulle bedøves så vi kunne få tjekket hendes mund for evtuelle gener. Vi starter ud med at longere og der er ikke rigtig noget. Dog vil hun pludselig (jeg tager hende ind på en mindre volte) træde igennem på det ene forben. Vi laver bøjeprøve men hun er ikke megte synligt halt når hun går ligeud, men i longen lidt efter er hun stokhalt helt op i skulderen. Nå, hun mærker hende og det viser sig at hun har skadet sit gaffelbånd i forbenet. Mit første chok kommer til mig, da hun så siger at hun aldrig mere bliver springhest igen, da hun ikke vil kunne holde til det

Ness er bare springhest i hovedet og hun lever virkelig og ånder for det, så det gjorde virkelig ondt at få afvide. Selvom jeg selvfølgelig havde overvejet det i sommers da hun var halt på forbenet endnu engang. Men at få domen var hårdt

Skaden på gaffelbåndet kan til dels forklare hendes opførsel, dog ikke at hun ikke har haltet? Hendes ryg bliver tjekket, der er intet og hendes mund er meget fin. Vi må så gå ud fra at hun igennem lang tid har haft skadet sit gaffelbånd, men at hun har flyttet vægten hver gang hun har taget et skridt, så vægten lå hele vejen ned i ryggen og ikke på benet så hun ikke har haltet.

Derfor har det gjort ondt fra ørene og ned til haleroden, det forklaren i hvert fald hendes utallige buk under ridning.

Det hele ''ender'' med at hun skal stå i 6 uger, boksro, eller på fold med opsyn. Men kan hun ikke nøjes med at gå når hun er på fold, må hun ikke komme på fold og skal derfor trækkes med (som i sommer), hun må selvfølgelig ikke gå i mudder, eller på ujævnt underlag og alt det der som jeg har hørt så mange gange før. Efter de seks uger skal vi så se, og tage scanning og røgten, også finder vi ud af om hun:
1. Ikke bliver ridehest igen og altid vil have smerter (så skal hun jo aflives i henhold til dyreværnsloven)
2. Ikke bliver ridehest igen, men ikke har smerter. (så kan vi vælge at aflive hende, men vi for ingen penge fra forsikringen, eller sælge hende for en lav pris, hun kan evt. kåres og blive til alv, men dette er ikke sikkert hun kan holde til det)
3. At hun bliver ridehest igen, men på meget lavt niveau, og er vi heldige kan vi sælge hende som let dressur og ''lærehest''.

Jeg har efterhånden forstået at jeg uden tvivl er nød til at skille mig af med hende på en af de måder. Ness' kommer aldrig til at springe igen og kommer aldrig til at gå dressur højere end det niveau hun har gået på indtil nu. Ikke uden smerter af en eller anden art i hvert fald, og jeg vil ikke kunne klare at opleve hende på den måde. Alt det hun altid har været til, vist at hun har kapasitet til, at hun virkelig har levet for at gøre osv. bliver aldrig til virkelighed for hende eller os.

Men som jeg skrev i starten har jeg grædt en enkel gang siden jeg fik det afvide. Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal reagere eller hvad jeg skal gøre, jeg føler mig så mærkelig.

Lørdag d. 23 og søndag d. 24 november skulle vi havde redet LB3-LA1 og sprunget 100-110 cm. Vores første stævne siden foråret, og vores debut i dressuren (vi har redet LB1 tre gange, men hun har rykket så meget at hun kan alle øvelser til LA3-LA4) og vores debut i 110 cm. (vi har redet LC (100 cm.) to gange). Jeg har ingen ''beviser'' på at hun kan dressuren da vi ikke har fået hende filmet og jeg ikke har nogle resultater at vise i de klasser, det eneste jeg har er et-to dårlige billeder fra ridehuset

- undskyld et meget rodet indlæg med måske en masse uforstående ting, I må gerne spørge, jeg har bare meget svært ved at formulere mine følelser nu, jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Indtil videre må jeg bide i det sure æble og se på en nedtrykt og trist hest indtil januar også må jeg se hvad jeg skal gøre. For jeg ingen forsikring for hende har jeg 10.000 kr. at købe en ny hest for i så fald, og det vil jeg aldrig kunne få noget jeg ville blive tilfreds med. Så jeg er bare helt nede i kælderen Jeg vil jo heller ikke aflive hende, men et eller andet sted vil jeg måske have det bedre med det, end at sælge hende? /: . Hun er meget speciel, hun er utryg ved andre mennesker og kun jeg ''kan'' ride hende og alt sådan noget. Er bare bange for at hun for det dårligt det sted, at de bruger hende mere end hun må, osv

- et trist inlæg herfra, håber i har overskud til en kommentar eller et eller andet, det betyder meget.

Hilsen Ditte