{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.841 visninger | Oprettet:

Hvilken dyrlæge til benproblemer ? {{forumTopicSubject}}

For at gøre en lang historie kort så er Corvette halt, igen.




Første sygdomsperiode kom lige før sommerferien i år, da jeg kom ned til hende en lørdag fandt jeg hende på folden med et hævet på knæet, jensynligt efter et spark. Hun var samtidig lidt halt. Det lille sår der var kommet blev vasket, og benet ellers kølet flere gange dagligt. Jeg snakkede med dyrlægen i telefonen da hun kun var lidt halt, og vi blev enige om at give hende et par dage for at se om haltheden forsvandt af sig selv, og det gjorde den også. Hun fik ca. en uge helt i fred og så en uge med skridt på hårdt underlag, og så gik vi i gang igen. Efter en omgang galoptræning blev hun dog pludselig meget halt mens vi travede af, jeg kunne ikke mærke at hun skulle have trådt forkert, vrikket om eller andet, men halt det var hun. Der var intet i hoven, så jeg hoppede selvfølgelig af og trak hjem, hvor benet blev skyllet osv. Igen fik hun et par dage, men der var ingen synderlig bedring at spore, så vi fik dyrlægen ud og kigge. På staldgangen reagerede hun da dyrlægen rørte ved gaffelbåndet, så hun havde mistanke til det. I longen og på asfalt var hun halt, og reagerede da hun blev bøjeprøvet i venstre forben. Så vi fik en tid på klinikken 4 dage senere.

Da vi løb en tur op af vejen med hende der nede var der i midlertidig ikke noget at se, heller ikke efter bøjeprøve eller i longe. Flere dyrlæger mærkede på benene, den ene mente stadigvæk hun reagerede ved berøring på gaffelbåndet, den anden mente det var den dybe bøjesene, og ved den tredje reagerede hun slet ikke. Hun blev scannet og røngent fotograferet i venstre forben hvor de heller ikke kunne finde noget, så jeg fik besked om at tage hende med hjem, lade hende stå i to uger, og derefter genoptræne langsomt. Det gjorde vi så og hun nåede at komme tilbage i form og gå military på ret højt plan hvor hun altid gik lige igennem dyrlæge kontrollen både før og efter.




En lille uge før nordisk cup var jeg så tidligt oppe en lørdag og gik en tur med hende, i stedet for at skridte en lang tur som vi plejede at gøre hver morgen. Alt går fint, men da jeg skal til at lukke hende på fold ligger jeg mærke til en lille hævelse inderst på venstre forben - denne gang lige over koden. Hun var varm, men bestemt ikke halt i skridt. Det var hun dog i trav, ikke voldsomt, men ikke rentgående. Dyrlægen kom så et par timer efter, hævelsen er så lille at han egentlig bare ville have troet hun så sådan ud, hvis jeg ikke havde fortalt ham det. Efter en tur i longe konstatere han at hun er lidt halt på både venstre for- og bagben. Så ser han hende på asfalt og bøjeprøver hende bagefter. Der blev hun meget halt på venstre forben synes jeg (2 grader) og lidt på venstre bagben (en halv grad). Han mente hun måtte have lavet noget på folden siden det var to ben fra den ene dag til den anden. Men vi kunne i hvert fald ikke nå nordisk cup. Hun skulle så stå stille og var haltfri ca. en uge efter kunne vi selv konstatere, derefter skridtede vi på hårdt underlag i ca 10-11 dage, stadigvæk uden problemer, og så begyndte hun at komme med på fold.

Som military hest skulle hun alligevel have 6 ugers pause i skridt i vinterperioden, så det ville jeg give hende i forbindelse med genoptræningen, og alt er gået fint. I tirsdag blev hun dog glemt og kom ikke på fold med de andre og har stået inde hele dagen. Hun har været godt gal og har fået sparket hul i boksen osv. Der var dog ikke noget at se da hun blev lukket ud tirsdag, men hun var også lidt vild. Onsdag nåede jeg ikke ude at ride, men da hun var løs i ridehuset torsdag kunne jeg godt se det ikke var helt godt. Det kunne de andre pensionærer give mig ret i, så vi tog hende endnu engang med ud på vejen, men hun blev bare mere og mere halt. Men ingen hævelser eller ømheden.

Jeg tog ned til hende fredag morgen før skole for at tjekke hende, og rendte ind i en dyrlæge studerende der var ved at skrive speciale. Hun ville gerne lige kigge på hende. På staldgangen mente hun at hun reagerede på den dybe bøjesene, denne gang bare på højre forben. Vi tog en tur ned at vejen hvor hun godt kunne se at det ikke var helt godt, hun bøjeprøvede begge forben i både knæ og kode ledet, men det gjorde ingen forskel. Hun synes vi lige skulle give hende en lille uge uden ridning og så se hvordan det så ud, det kunne jo være hun havde lavet et eller andet dumt den dag hun var blevet glemt inde.




I dag løb jeg så en lille tur med hende, det var bedre end i torsdags, men stadigvæk ikke helt godt. Min underviser kom forbi og kiggede med, han synes hun var meget uens bagtil.




Og nu står jeg egentlig bare her med min hest, som faktisk er i strålende humør, men som bare ikke rigtig fungerer. Jeg kunne godt tænke mig at få stillet en diagnose, så vi enten kan behandle eller dømme hende som avlshoppe (hvilket hun jo heldigvis har bevist at hun gør rigtig godt).




Til dem af jer der ikke kender hende er Corvette en 14 årig holstener hoppe på 170cm. Hun har primært været benyttet som alvshoppe, men har haft 3 år (2002, 2007 og 2008) hvor hun er blevet benyttet som konkurrence hest i både spring, dressur og military. Da jeg købte hende i Oktober 07 var hun ren i røngent på alle 4 ben + hovsene benene. Og hun har (udover en hovbyld) aldrig været syg før.




Jeg ved der er mange her inde der er bedre til det med sygdomme og dyrlæger end mig, så jeg ville høre hvor i mener jeg ville få mest ud af at køre Corvette hen til en omfattende undersøgelse? For det ville være rart at finde ud af hvad min dejlig pige egentlig fejler.



På forhånd tak for hjælpen


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvilken dyrlæge til benproblemer ?
Kommentér på:
Hvilken dyrlæge til benproblemer ?

Annonce