Palmira har ... ændret sig. {{forumTopicSubject}}

Ikke fordi hun har være helt umulig, for det har hun bestemt aldrig været, men der er alligevel nogle ting, hun er begyndt på, der undre mig.

Fx:
Før i tiden, når vi skulle ud på tur, var der et bestemt sted, hvor hun enten stoppede og eller begyndte at bakke helt vildt. Hun nægtede simpelthen at gå videre. Så blev jeg nødt til at hoppe af og trække hende et stykke, hvorefter jeg så kunne hoppe op og ride videre.

Så plejede hun, når hun så mig komme ud på folden, enten at vende om og gå væk eller bare se rigtig utilfreds ud, når jeg nærmede mig.

Men nu er hun som forvandlet:
Når hun ser mig på folden, kommer hun mig glædeligt i møde med ørene fremme. Hun følger mig villigt ned til udgangen af folden uden tov og væk fra de andre heste, og hvis jeg begynder at løbe, så er hun lige i hælene på mig.

Når vi rider tur, stopper hun ikke op mere. Hun går lige så fint forbi det sted, hvor hun altid lige skulle se, om hun kunne vende rundt og komme hjem igen.

Jeg vil ikke sige, at hun elsker mig, men hun er blevet betydelig gladere i selskab med mig, og det varmer self. mit hjerte samtidig med, at hun undre mig meget.

- Det her skal self. ikke forståes som om, at hun har været møgproblematisk tidligere, men hun har altså på nogle punkter ændret sig ret meget