At være med til aflivning af sin hest {{forumTopicSubject}}

Det hele føles så uvirkeligt, og det føles samtidig helt forkert, at jeg skal sidde og skrive sådan et indlæg her. Jeg har tit sagt farvel til heste, som jeg har holdt af både parter og rideskoleheste, men med Palmira er det helt anderledes. Hende har jeg ikke bare holdt af som alle de andre heste, jeg har passet og redet - hende har jeg elsket. Elsket af hele mit hjerte, og så er hun min aller første pony!

Jeg har altid været helt afklaret med Palmiras situation. Hun er en ældre ponyhoppe, som altid har skulle blive hos mig til den dag, hun ikke kunne mere, men at det skulle blive nu føles mærkeligt, også selvom jeg har haft det på fornemmelsen det sidste års tid. Men derfor er det jo altid hårdt. Jeg har også altid været afklaret med, at den dag hun skal herfra, så vil jeg være ved hendes side lige til det aller sidste.

Men her det seneste år er alting ændret. Der er vendt op og ned på ALT. Jeg har ikke kunne ride hende på nogen som helst måde, men alligevel har hun været striglet hver eneste dag, blevet passet med ekstra udgifter pga. sine problemer med benene, og jeg har altid forsøgt, at gøre livet meningsfuldt for hende, selvom hun ikke har måttet lave noget som helst.

"Problemet" ligger i, at jeg slet ikke kan udholde tanken om, at skulle være ved hende, når hun får sprøjten. Jeg elsker hende for højt. Jeg kommer hele tiden til at se hendes blide øjne for mig lukke i. De gange hun er løbet mig i møde på folden med et veltilfreds vrinsk - selv på et haltende ben, der tydeligvis aldrig bliver godt igen - ja, de gange har betydet mere for mig end rosende ord fra ridelæreren og præmier vundet med hende til konkurrencer.

Jeg kan bare ikke klare tanken om, at skulle være der, når hun bliver aflivet, og jeg føler mig samtidig som en MEGET DÅRLIG hesteejer, når jeg ikke en gang kan være der for hende på dét tidspunkt! Jeg føler det som om, jeg svigter hende.

Jeg elsker hende, men ved inderst inde godt, at hun aldrig nogensinde bliver rask. ALT er simpelthen afprøvet, og det er virkelig hårdt at vide. INTET kan mere gøres!

Tak til dem, der gad læse ..