{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
846 visninger | Oprettet:

Skræmmende oplevelse {{forumTopicSubject}}

Igår havde jeg en temmelig skræmmende oplevelse med vores lille dværghingst, Zulu.
For et par dage siden begyndte han at gå under hegnet om natten, og ind stalden til Swoop. (Heldigvis er Swoop så 'dum' at han bare vil nusse, så Zulu ikke blev rasende.) Så vi gik igang med at lave hegn dér hvor vi havde set Zulu gå under. Det skal lige siges, at Zulu er en enormt hingstet lille bavian (deraf navnet Zulu the Baboon) og han har et seriøst crush på alle brogede heste, om det så er hopper eller hingste, og så elsker han Pento overalt på jorden.
Men så var dét ligesom ordnet, hegnet altså, og vi lukker bavianen ud igen, og går ind for at gøre os klar til at tage ud og handle. Så ser vi, at Zulu går direkte under hegnet ind til hopperne, der går lige ved siden af. Vi har et godt, sikret stødhegn, men et stød i røven er han vist ligeglad med. Det skal lige siges, at Zulu har været sluppet ind hos hopperne sidste år, og der jagtede han dem bare lidt rundt.
Men da Pento har været forfangen, har de dårligt nok halvdelen af deres normale fold at gå på, og Zulu kredser lidt rundt om dem, mens de står og spiser. Imens er jeg i fuld firspring på vej derud, men lige da jeg når lågen til folden, springer Zulu frem og begynder at bide og sparke efter Pento, som stadig ikke går fuldstændig godt efter sin forfangenhed! Så starter den vilde jagt, og han jager rundt med Morrigan og Pento, som sparker efter ham, og går helt i panik. Imens er min mor og far kommet til, og min far og jeg prøver at få fanget Zulu, der er helt oppe og ringe - Det er helt umuligt.
Zulu bliver så sparket hårdt på halsen af Morrigan (en granvoksen dame der vejer 700 kilo) og han tumler om på ryggen - Fåårk, tænker man så lige - Men han rejser sig straks op og kaster sig over gamle, stivbenede Pento istedet!
Jeg får fat i Morrigan, og sætter hende i boks, mens min far igen prøver at få fat på Zulu, men uden held. Pento bliver jaget rundt, og han bider efter hende, og sparker hende på benene. Tilsidst, efter omkring ti minutters kæmpen, bliver Pento tilsidst så rasende og udmattet, at hun giver sig til at sparke igen på Zulu - Men han løber ind imellem hendes bagben, så hun ryger ned og ligge!
Jeg var seriøst ved at tude, vi har lige ofret en halv bondegård på at Pento skulle overleve med sine gamle ben, og så kunne det hele være spildt! Men Pento kommer op igen - Blødende fra den ene læbe, og hun er begyndt at skumme voldsomt. Det er helt umuligt at få fat på Zulu, og straks efter begynder Pento at lægge sig ned OVEN på Zulu, og bider ham voldsomt, men når en hingst er så langt ude, kan den ikke mærke noget som helst. Dog lykkedes det min far at få fanget Zulu tilsidst, og lukket ham i boks. Pento er næsten skumsvedt, og pruster løs, så vi går rundt med hende, til hun får vejret, så bliver hun skyllet, og gået lidt med igen pga. chok. Men hun er fuldstændig arret i hovedet af bidsår, også rundt omkring på benene, og hun har fået et grimt sår på den ene side af munden. Øv, min stakkels tøs, nu er hendes ben helt hævede, og hun er helt stiv.

Det var meget chokerende, mest fordi at Zulu aldrig er gået til angreb på damerne, så nu er han blevet sat til salg, for vi har kæmpet længe med ham, og han skal bare væk herfra, når det begynder at blive farligt.
Det blev en smule langt, men jeg håber du gider at læse det. Øv, det var sgu en skræmmende oplevelse, at ens egen lille kære hest går amok på de andre!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Skræmmende oplevelse
Kommentér på:
Skræmmende oplevelse

Annonce