Tænder, tænder, tænder... Tænder, tænder, tænder...

I tirsdags var min lillesøster og jeg på vej ud at ride. Dvs. vi var kommet hele den lange vej (10 m) ud i stalden, og var begyndt at strigle de små krikker.
Men min lillesøsters krikke ville ikke stå ordentligt, da hun skulle strigle den. Så jeg ville lige hjælpe hende, ved at binde hesten fast, men det var ikke lige den dag jeg skulle have gjort det.
Jeg står med hesten i rebet, og *GONG!!*, et hestehoved lige i bærret!!!
AV AV AV mine tænder. Det var lige dem det skulle gå ud over den her gang. Det gjorde simpelthen så sindssygt ondt, og jeg tudede og gik over til Baldur for at få trøst... :'o(
Jeg var simpelthen så lamslået! Jeg har aldrig oplevet noget, jeg blev så forskrækket over med en hest. Det at jeg sommetider er blevet kastet af og sparket, har aldrig chokeret mig sådan som dette gjorde.
Men ak og ve. Jeg måtte til tandlæge. Så det var jeg i går. Der var ikke sket noget. *PYHA!!!*. Men det betyder ikke, at jeg ikke kan få problemer med dem på sigt. Jeg skal til alt muligt kontrol, og det skal meldes til forsikringen og alt muligt, fordi der kan være større risiko senere hen hvis jeg slår dem igen.
Og det gør skam stadig ondt, men det har hjulpet at få at vide, at der ikke var sket noget alvorligt.

Knus Ann.