take a look {{forumTopicSubject}}

ja så er der lige et nyt kapitel, til dem som ikke har læst kapitel 1 står det også her. bemærk at den ikke er rettet, så der er nok en del komma fejl osv. kommentarer modtages meget gerne, giv en karekter fra 1-10


Line.
Sorg og glæde.

Schenkelvigning, volte, skråt igennem, 8 tal… ja hun kendte efterhånden hele undervisnings programmet, det var det samme hver eneste gang.
Line stod og kiggede fra sidelinien, mens hun holdt pause fra arbejdet, som staldpige. Hun arbejdede mandag, onsdag og for det meste hele weekenden. Men til gengæld fik hun også frie undervisnings timer, om lørdagen + at hun kunne bruge hallen så meget som hun ville, og hun var blevet lovet at kunne få en boks, hvis hun fik egen hest.
Ak ja egen hest, hvilken drøm det måtte være, men indtil videre måtte hun nøjes med alle de dejlige heste på rideskolen, og dem var der også nok af.
Eleverne begyndte at skridte af, og line måtte tilbage til arbejdet.
Jette, ridelæren, fangede hende på vej ud i stalden.
>>line, kunne du ikke tage at ride Rex i morgen, han trænger til at blive rørt, men ikke noget med at springe, det må han ikke endnu med hans ben.<<. Rex var kommet til skade for 2,5 måned siden. Men var heldigvis ved at blive frisk igen, men desværre kunne man ikke nyde hans fantastiske springteknik endnu.
>>jo det kan jeg da godt, bare noget dressur og sådan lidt ?<< svarede line, med glæde i stemmen, Rex var hendes yndlingshest.
>>ja det ville være fint<< svarede Jette, >>nå men jeg må også videre<<.
Line gik videre, mens Jette traskede væk på hendes helt specielle måde. Det kunne godt ligne at hun var hjulbenet.
Line grinede lidt, mens hun gik… eller så havde Jette bare taget form efter hesten.
Hun kom ud i den store stald.
Der var 33 bokse i den, og ja, hun skulle muge ud i 15 af dem, resten var privat ejede. Heldigvis.
Men det var heldigvis først i morgen at udmugningen skulle foregå, men hun havde dog taget 5 bokse i dag, og det var hårdt nok.
Men først skulle de alle fodres, hun kiggede på den liste at dem som havde hest skulle skrive sig på, hvis hun skulle fodre for dem.
Heldigvis var der kun tre. Kassanova, Black rose og Vilnius.
Hun startede med de rideskole heste, som stod i den store stald. Der stod nemlig også 10 heste i den lille.
Plet var den første, en lille kat.2 pinto, med alt for meget energi, og en speciel interesse i at stikke af.
Ellers var der 4 kat.1 ponyer, 6 kat.2 ponyer og 3 kat.3 ponyer. Der stod også 2 store heste i den her stald.
I den lille var der stort set kun heste, men dog også nogle små ponyer.
Efter at være blevet færdige med Plet, Freja, Cooli (åndsvagt navn), brune og alle de andre.
Gik turen til privathestene, som teede sig som sindssyge. Men da det var lykkedes at komme helskindet fra det. Gik Line videre over til den lille stald
Mette, Pernille, Cecilie og alle de andre var ved at sadle af derover.
>>skynder i jer ikke lige lidt, hestene skal have mad<< spurgte Line.
>>jo jo, men vi skal lige gøre dem ordentlig færdige<< svarede Pernille, mens hun gik over i sadelrummet.
Line svarede halv irriteret >> okay, men skynd jer nu<<.
Rex stod og ventede på mad. >> ja ja du skal nok få. Vi skal ud at ride i morgen, så du har bare af at være sød, ikke noget med bukkespring eller lignende<<. Rex var en stor mørke brun vallak, men teede sig som en hingst, når der var en hoppe i nærheden. Han var omkring de 165 i stang. Selv om Line ikke altid kunne styre ham, elskede hun ham overalt på jorden. Men han var desværre ved at være godt oppe i årene. Han var nemlig 17 år.
>>Så hidsigprop, nu kan du komme til<< råbte Mette, nede fra den anden ende af gangen.
>>tak for at i gad og møve jer færdig<< råbte Line tilbage.
Hun skyndte sig at fodre, og var kun ved at blive ramt af en hidsig hestehov et par gange. De blev så utålmodige når de skulle have mad.
Hmm hun kiggede på uret 20.45. Hun burde se at komme hjem af. Men gad ikke rigtig.
Bib bib, Line tog telefonen op af lommen: hej Line er du stadig over på rideskolen, gider du ikke lige sørge for Extreme, har nemlig ikke tid til at komme over og fodre ham. Så er du bare en skat. Knuzzz Janni.
Nå nu var hun lige pludselig blevet en skat. Hun plejede ellers ar være den kedelige staldpige som skulle hundses med, og nedgøres. Fordi at hun ikke havde en fornem springhest til 100.000 kr.
Nå men det skulle jo gøres ellers ville hesten ingen mad få.

Kap 2.

Line rev hastigt ridebukserne på, og løb ud af døren.
Hun snuppede cyklen, og fræsede af sted. Hun skulle heldigvis ikke fodre om lørdagen, fordi at hun havde taget vagten fredag.
På et stort skilt stod der GKR, og hun drejede ind.
Hun fornemmede at der var et eller andet galt, det var stemningen, som hang tungt, over det hele.
Line hoppede af cyklen, og løb hen til Jette, som stod henne ved indgangen.
>>Øhhhh hej Line, jeg tror lige at der er noget som vi skal tale om<<.
>>Ja ja det kan vi da godt, bare det går hurtigt, for Rex venter jo<<.
>>Line, nej det gør han ikke. I går aftes, efter at du var taget hjem, skulle Mette lige trække ham, fordi at han virkede så underlig. Men da de vandrede rundt ude i ridehallen, knækkede benene sammen under Rex, og han faldt. Han kom på benene igen, men ville ikke gå på det venstre forben.
Vi fik dyrlægen herud, og han fandt ud af at det var en fraktur i knoglen. han ville aldrig blive ridehest igen, eller kunne få et normalt liv<<.
>>nej i har… vel.. ikke<< stammede Line, mens tårerne pressede sig på.
>>der var ikke andet at gøre, det her er heller ikke nemt for mig Line. Alt det tid jeg har været her, har Rex også været her, men det var for det bedste<<.
Line mærkede forvirringen. Hun gendannede alle de oplevelser hun havde haft i hovedet. Hendes første stævne, de lange ture i skoven, og hans venlige væsen.
>>Line er du okay, skal jeg ringe efter dine forældre ? <<.
>> nej..det..er..okay>>.
Line gik ind i den lille stald, hvor hun satte sig. Kunne det virkelig passe at det var det, at hun skulle miste sin bedste ven, bare sådan. Uden nogen form for varsel eller noget. Måske var det bare en ond drøm, og hun ville vågne lige om lidt.
Men nej, aller dybest inde, gemt bag alt håbet, vidste hun jo at det var sandt, og at hun aldrig ville se Rex mere.
>>line… line, dine forældre er her for at hente dig<<.
Hun vågnede med et chok. Hun var faldet i søvn. Klokken var omkring 17.00.
>>okay, jeg kommer ud nu<<.
Hun gik langsomt ud af stalden, mens hun lyttede til lyden af hendes trin. Så tomt der var, så ensomt.