{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.826 visninger | Oprettet:

Tilbagelænet islænder {{forumTopicSubject}}

Jeg går og tumler med nogle tanker og kunne godt bruge andres input.

For to år siden mistede jeg min connemara og gik i gang med at kigge på ny hest. Jeg skulle bruge en super cool pony/hest til klassisk dressur og ture. Ret hurtigt begyndte jeg at kigge på islændere pga deres sind og købte en hoppe, som jeg følte mig godt tilpas på.

Jeg elsker at hun stort set aldrig er bange for noget. At hun har en handy størrelse og er en fornøjelse at ride ud på. Til gengæld er jeg ved at blive vanvittig af hendes "energi".

Jeg rider klassisk dressur og stræber efter en afslappet taktfast hest, der strækker overlinien og bouncer rundt. På rigtig gode dage kan min islænder godt dette, men det meste af tiden skal der kun små forstyrrelser til før hun spænder op og japper afsted. Da jeg købte hende tænkte jeg at det da ville være en smal sag at lære hende at det var fedt at sætte tempoet ned og lade halsen falde, men jeg er blevet klogere. Sammen med min underviser er jeg kommet frem til at hun aldrig kommer helt af med sin løbe-adfærd, og derfor skal jeg have en anden.

Og her kommer tvivlen. Da jeg kiggede isændere var stort set alle redet rigtig meget frem, og med den viden jeg har idag er det ikke bare lige at ændre det. Jeg er virkelig vild med deres coolness og kunne faktisk godt tænke mig en islænder igen. Men findes der islændere, der er sådan mere tilbagelænet og kan finde sig i at gå langsomt og afslappet? Tænker sælgere vil kalde dem vilje under middel, men ser ikke rigtig nogle af dem til salg.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Tilbagelænet islænder
  • Syrpa
    Syrpa Tilmeldt:
    mar 2008

    Følger: 18 Følgere: 32 Svar: 788
    #1   1. dec 2020 Der er efterhånden langt imellem er min erfaring, ring rundt evt til nogen af tur stederne der har jeg været heldig.

  • #2   1. dec 2020 Generelt er der ikke mange islændere - eller andre heste - til salg lige nu.
    Markedet er tømt.

    Jeg tror selv på, at Corona forværre det akut.
    Kan du ikke gå til fitness, kor, madlavning, porcelænmaling - så kan du stadig gå til spejder eller ride ud på din hest.
    I min lokale sprjdergruppe er der dobbelt så mange som normalt - og tilsvarende tror jeg at hesteinteresserede er mere købsinteresserede - for andre hobbies kan man jo ikke dyrke lige nu.
    For 5-10 år siden havde vi en økonomisk krise som kraftig reducerede antallet af bedækninger pga hestes værdi faldt. Derfor - der er færre heste nu.

    Jeg er også på købers marked.
    Hvis du vil købe islænder, så skal du holde øje med isfaxi jorass og lignende.
    Ringe hurtigt på gode annoncer.

    ...
    Men, du kan da sende din nuværende hyp over til mig?
    Så kan du købe den næste, straks du finder den.

    Men, måske du skal være forberedt på at lede lidt.
    Islændere er jo avlet efter en sjov blanding af coolness og max power under rytter - så det er måske lidt svært.

    ..
    Alternativt, hvad med en lille quarter eller paint?
    De har anlæg for de bevægelser og et cool men arbejdsvilligt sind.
    -jeg har ikke selv mødt de crazy paints, men det siges at nogle linier er tossede. Jeg har ikke mødt dem, men de findes. Og bør angiveligt undgås.


  • #3   1. dec 2020 Min islænder bliver helt sikkert i stalden til jeg har fundet noget andet, Min krop har brug for ridning, så jeg skal have fundet en anden og fundet mig tilpas med den inden hun sættes til salg.

    Jeg kender godt markedet og de forskellige salgssider samt diverse facebook grupper. Det her opslag var mere ment som input fra nogle der havde oplevet de tilbagelænede islændere, søgt og ikke fundet dem el andet i den stil.

    Quarter/paint er som hovedregel overbyggede og den type hest matcher meget dårligt min skadede krop. Så den retning skal jeg ikke.



  • #4   1. dec 2020 De findes.
    Jeg var ude at prøve en for et par uger siden, som var væsentligt mere tilbagelænet end gennemsnittet. Men - den var solgt til anden side indenfor en uge til højere pris end jeg tilbød.

    Men - hver tiende hest i DK er vistnok stambogsført islænder. Så - det du søger er sikkert derude. Simpelthen fordi der er mange islændere.
    Men - jeg havde nok udvidet det jeg så på. For har jeg forstået dig rigtigt, er det jo ikke klassisk islænder bevægemønster du søger.
    Men hvis western jog og lope ikke duer - så har jeg måske misforstået hvad du søger - i så fald, se bort fra mine kommentarer.


  • #5   1. dec 2020 Jeg tror du er på en rigtig svær opgave mht islænder - jeg har set smukke dejlige islændere redet i dressur, og med almindelige til ualmindeligt dygtige ryttere på ryggen, og det du beskriver du ønsker kan islænderne kun magte minimalt. Jeg tror det er usandsynligt svært og hårdt for dem rent fysisk at gøre - også selvom de ved første øjekast er nogle godt bygget islændere, så er der altså en bygning bagved, som ikke er optimal til det du ønsker.

    Nu er der jo altid snak om hønen eller ægget, så ridningen før hesten kommer til dig kan jo være traditionelt præget, så er det en islænderen ønsker, så ville en utilredet cool en måske være en mulighed. En som du kan starte fra jorden af, og få til at “vende rigtigt” og bruge sig rigtigt, før der kommer en rytter på ryggen. Måske kunne det være en løsning ?

    Ellers tænker jeg, at du skal over connemare, welch cob e.l. igen, måske en mindre oldenborg eller Frederiksborg ?

    Mvh Charlotte


  • #6   2. dec 2020 Jeg læser du har problemer med bevæg apparatet. Måske Irish Cob kan det du søger? De findes også i Islænder størrelse og de er som regel cool, rare og hvis de er fra en go avler, så er de opdraget til ikke at være bange for ret meget. De findes også i sporty typer og ikke kun som sofa heste.
    Ellers er der jo de spanske tølt heste, hvis det er de gangarter du er ude efter. Stald Nordkap har lavet lækre heste. Tænker de vil kunne komme til, at gå dressur på hæderligt plan, da de er i familie med de spanske racer, godt nok langt ude, der ofte bruges til klassisk dressur.
    Da jeg red, for ca 10-12 år siden, red jeg Fjordhest, da større hestes gang ikke var go for min dårlige ryg. De laves i dag som sporty rideheste til, både dressur og spring. Eneste minus er, de er steget voldsomt i pris de seneste år.


  • #7   2. dec 2020 Charlotte: jeg tror faktisk ikke det er så svært for islænderen at bruge sig korrekt hvis man kan få dem til at slippe spændingen i kroppen. Min egen kan når sol og måne står korrekt præstere en trav der næsten giver mig tårer i øjnene, men der skal ingenting til før hun spænder op og falder tilbage i løbe mood. Så vores ridning bliver en halv volte der er fantastisk, så sker der et eller andet, hesten løber og jeg bruger de næste par volter på at få hende tilbage i ro så kroppen falder på plads.

    Min tvivl går lidt på om de alle har det i sig eller om det er noget de rider ind i dem. For så kunne en rå med et virkelig godt hoved være en mulighed.

    En connemara med det rigtige sind er desværre svær at finde, hvis den ikke må være for bred (har kunstige hofter, gigt i bækken og lænd ). Har tidligere haft flere af dem. Det samme gør sig gældende for welsh, irish cob, fjordheste osv. En lille Oldenborg ville være en drøm, men jeg er kun 150 cm lav, så den skal være lille og stadig ikke for bred, og dem ser jeg ikke rigtig længere. Det samme gælder lidt for Frederiksborgerne.


  • #8   2. dec 2020 Dr who: jeg ønsker at ride dressur. Ikke stævner men super Nørde i hvordan hesten bevæger sig korrekt og bærer sig fornuftigt. Og det er desværre en sej kamp med de westernprægede heste.

  • #9   2. dec 2020 Sunshine: jeg har protese og masser af gigt. Det gør det dog ikke svært at ride heste med gang, hvis aapdtdd bruger sig fornuftigt. Der hvor jeg er udfordret er heste der hopper, heste der er for brede (runde) eller heste der går med spænding i kroppen.
    Har været ude og prøve lidt forskelligt og irish cob er for brede/tøndeformede (og så er jeg ikke til alt det hår ). Fjordhestene fås smallere, men har prøvet nogle stykker og deres gang har ikke været god for min krop.

    Sjove gangarter siger mig intet. Tølter yderst sjældent på min islænder. Det er deres mod og coolnes der tiltaler mig. Kender ikke så meget til de spanske tøltere men tænker de er en meget lille niche så at finde den rette kan blive svært.


  • #10   2. dec 2020 Jeg tænker, at en yngre, travpræget model vil være et bud. Umiddelbart har de fleste dressurtalenter blandt islændere, som jeg har redet og kendt, været 4-gængere. Se på hesten selv (vælger den trav på folden fx?) og dens afstamning.

    Prøv evt. at kontakte en dygtig, dressurfokuseret træner inden for islænderverdenen, som kan hjælpe dig på vej med at finde den rigtige hest. Jeg ville fx spørge Julie Christiansen (GaJu Islandsheste). Måske er du den første, der henvender sig, som ikke vil have en tölter, men nogen skal jo være den første smiley

    Og til sidst - ja, islændere rides ofte til at have masser af go. Mange af dem har det med fra starten rent genetisk, men det rides også ind i dem.
    Jeg har dog arbejdet på et islænderstutteri, hvor vi specifikt skulle tilride og træne hestene, så en knapt så kyndig rytter kunne ride dem, da det var den slags heste, der var efterspørgsel efter (det var ikke i Danmark). Der havde du godt kunnet finde en hest til dit formål, vil jeg sige. Ikke at du er en knapt så kyndig rytter (!), men hestene var og blev mere rolige og afventende over for rytteren, end jeg ellers har oplevet.

    Held og lykke! Jeg kan fornemme, at markedet i DK er lidt tricky for tiden for mange købere, da der ikke er vanvittigt meget at vælge imellem.


  • #11   2. dec 2020 Gigerella: Tak. Jeg skal helt klart have en 4-gænger. At se dem på fold eller løse var slet ikke en dårlig ide. Så kan jeg både se om de vælger traven og om de sætter afsted med lange bløde eller korte trippende skridt.
    Genetisk eller fremredet er faktisk min største tvivl. Og derfor har jeg også overvejet utilredet. Det er dog lidt et sats med min krop og dens skavanker, men hvis den er super fornuftig, burde det kunne lade sig gøre med min træner på sidelinien. Heldigvis har jeg sjældent oplevet islændere hoppe eller eksplodere, de løber bare smiley


  • #12   2. dec 2020 1) bliver din egen redet i naturen og krudtet af for oplevelser 1-2 gange ugentlig? Hvis ikke kunne man overveje en part til at tag sig af den tjans og så du kan ride undervisning på en forhåbentlig mindre energi bundt som kan koncentrere sig. Er du ikke til part, så er den løsning udelukket.
    2) min veninde Overvejer at sælge sin middelvilje hoppe, mener hun er 7 år. Har en bekendt som har en lækker vallak på 8 år, dog med sommereksem.
    3) ved du skriver at du kender til de forskellige salgssider, men remser dem lige op: jorass.dk icehorze.dk isfaxi.dk dba g&g
    Islænder fremvisning på FB, islænder fremvisning Sjælland på FB

    Min erfaring er at de fleste professionelle stalde gør er at ride islænderen for meget frem, så hesten smider ryg og hele lortet, fordi den skal rides godt frem end den egentlig har bæring til. Dermed sagt, ikke alle islænder har den fremdrift naturligt som fremvises på video men hesten er lydig og gør som rytteren beder om. Og så der de private sælgere som skriver det ene om hesten og så svare det ikke til det, når man prøver hesten.
    Med andre ord, så er mit bedste råd som for nogen år siden vi skrev sammen: tag ud og prøv hestene og dan din egen vurdering da videoer og tekstannoncen ofte ikke stemmer overens med hesten.


  • #13   2. dec 2020 1) det gør hun ikke. Det er forsøgt både i natur og på banen og gjorde absolut intet godt. Det handler simpelthen om at hun bare ikke finder den ro og fornøjelse ved at gå rundt i lang afslappet form. Hun kan godt, men den mindste forstyrrelse "bruges" som anledning til at gå i spændt-ryg-og-trippe-mood. Har omtrænet en hel del heste, og aldrig oplevet en hest der ikke fangede fidusen ret hurtigt.

    2) Jeg ved ikke om det er middel vilje eller under jeg skal have. Syntes det er meget svært at gennemskue det begreb. Men hoppe skal det være.

    3) Jep. Tjekker dem alle nærmest dagligt, men som du skriver er det svært at gennemskue hestens fremdrift udfra annoncer. Folk lægger så meget forskelligt i det.

    At se dem ved selvsyn er klart det bedste, men jeg skal have en chaffør med, da jeg ikke kan køre langt selv, så der skal helst ikke være for langt eller være flere på turen, og det er nærmest umuligt i disse tider med det marked der er lige nu. Derfor er jeg nødt til at være ret sikker på at det overhovedet er noget inden jeg starter hele maskineriet op for bare at køre efter en.

    Men hvis du hører om nogle der har hoppe der er lidt for doven til salg, så sig endelig til smiley



  • #14   2. dec 2020 Min venindes hoppe er doven (middel vilje), så hun skal ikke holdes igang hele tiden. Det er den hun overvejer salg af.
    Du skal have en med middel vilje, for ellers får du lange patter ligesom mig af at drive på den konstant, som vi to ikke kan pga helbredet og vores temperament.
    Jeg skal aldrig have en hest med vilje under middel.... men ja ikke alle er dygtige nok som rytter eller med viden om hvad deres hest. Vilje stemmer oftest ikke overens med hvad de skriver og det gør teksten tølt heller ikke, når man ser 9 ud af 10 videoer, hvor hesten går den “pæneste” grisepas og det skyldes uvidenhed. Så ja, du skal ud og prøve heste, evt efter du har set videoer af hesten med og uden rytter. Evt tag din underviser eller en anden dygtig rytter med som kan gennemskue hesten hvis du ikke kan og så kan i prøve hesten på skift. Skal nok prøve ligesom sidst at se hvad jeg falder over, smide dem videre til dig smiley har bare meget om ørene lige nu, så tiden er småt med at sidde på nettet. Får selv min nye hest hjem på søndag... smiley


  • #15   2. dec 2020 Ps evt lav en søge announce de forskellige steder eller spørg i forskellige Forums på FB hvor man skal henne... er ret sikker på du får mange henvendelser

    Under middel vilje er en hest du skal drive på.
    Middel vilje er en selvgående hest som ikke har det fremadgående drive som ikke kan finde på at løbe frem for én medmindre du beder om det.
    Over middel vilje som min hoppe er også selvgående og meget fremadgående, hvor du hele tiden skal være på og bede om bæring.

    Der er så forskel på heste hvordan de er på tur eller banen. Nogen heste finder banen ufattelig kedelig og andre ikke, så deres vilje kan variere meget.


  • #16   2. dec 2020 Tak miss soffy smiley
    Du har helt ret, det bedste er at komme ud og prøve, men det er mega svært i øjeblikket for de sælges inden jeg får arrangeret en chaffør. Min søde veninde plejer at være med og blive smidt op for lige at teste, men det kræver vi kan arrangere besøg nogle dage ud i fremtiden.

    Måske søgeannonce er vejen frem. Middel vilje, trav-stærk og benene på jorden i alle situationer det må være kravene. Spændende om der er nogle af dem, som folk vil af med.


  • #17   2. dec 2020 Har du overvejet propriotræning? Ved i hvert fald at Heidi Nielsen, som har været med til at opfinde træningsformen, har haft trænet en islænder i det som også bare løb afsted. Mindes at kunne huske at den endte med at kunne finde ro i sig selv og slappede meget mere af. smiley

  • #18   2. dec 2020 Hej, har du overvejet at købe en yngre hest, så du selv kan være med til at "forme" den? Og jeg vil også bare lige sige at hvis hesten har undermiddel vilje, betyder det ikke nødvendigvis at den er doven. Min egen har selv vilje der er under middel til middel vilje, og han er ikke doven, men man er nødt til selv at bede ham om at øge tempoet, for det gør han ikke af sig selv. Og du kan evt holde øje med TeamNO, der kommer heletiden nye fine heste til salg, lige nu er der dog ikke så mange.

  • #19   2. dec 2020 En yngre er helt sikkert en mulighed. Men det er jo et sats, for man ved ikke helt hvordan de vil opføre sig under rytter. Det helt optimale ville nok være en ung som lige havde haft rytter på og måske skridtet lidt ud, men så heller ikke mere. Ser bare ikke så mange af dem til salg.

  • Syrpa
    Syrpa Tilmeldt:
    mar 2008

    Følger: 18 Følgere: 32 Svar: 788
    #20   2. dec 2020 Der er en på DBA til 50.000 kr som priserne er nu er det nok hvad man skal forvente af den type hest (islænder)

  • #21   2. dec 2020 Syrpa: desværre en vallak, og det skal jeg ikke have.



  • #22   2. dec 2020 Nu har jeg ikke læst de andres svar men kommer blot med min erfaring. Jeg har redet islænder i en del år nu. Men islændere er netop heste der gerne vil arbejde, og derfor kan det være svært at få dem til at gå helt afslappet. De er jo i mange år avlet til at skulle være friske og hurtige arbejdsheste. Men der findes bestemt også dejlige afslappede islændere. Har du overvejet at se på unghest, som måske bare er gangsat i de tre alm gangarter. Jeg tænker du her nemmere vil kunne præge den på din egen måde. Men der findes også godt rede heste derude. Men prisen er desværre høj lige nu.


  • #24   3. dec 2020 Ishesten: jeg tænker lidt at det nok er den vej jeg skal søge - altså unghest med godt hoved og måske ryttervant, men ikke ret meget mere.

    Lisette: Jeg ved ikke hvad du ser, men jeg er overbevist om at det kan lade sig gøre, hvis man kan finde en der ikke hver gang man samler tøjlerne spænder op og forventer at nu skal vi fremad. Når min islænder er helt afspændt så jeg kan hjælpe hende til at balancere, så går hun ret fantastisk og bruger sig faktisk bedre end de mange andre ponyer jeg har haft i hænder. Desværre skal der ingenting til at forstyrre hende og så er løsningen at løbe.

    Dertil kommer at jeg er tryg ved islændere. jeg prøvede rigtig mange heste sidst jeg købte hest. De fleste var jeg decideret utryg ved og turde ikke teste dem i galop. Stort set alle de islændere jeg prøvede red jeg i alle fire gangarter og de fleste også ud på tur.

    Jeg er 150 cm høj med bækkenudfordringer, så alle varmblod og andre store heste er no-go. Så jeg skal finde en rolig pony race, som ikke er for bred. Og af alle dem jeg har kigget på, rammer islænderen bare bedst.


  • #26   4. dec 2020 hvis du momentant har mærket noget bæring i traven så burde det kunne lade sig gøre at få videre udviklet det så din hest kan holde det i længere tid af gangen.
    Da jeg overtog min fjordhest for nogle år siden havde hun intet begreb om hvad bæring var. Det tog lang tid før hun begyndte at tænke over at løfte ryggen lidt og fx lave en mere svævende trav/opadgående galop, istedet for bare at tonse derud af. Hver gang jeg mærkede den mindste forandring fik hun ros og en godbid og da hun begyndte og fatte det kunne jeg jo langsomt kræve mere af hende. Det så sku ikke så pænt ud i starten, men idag kan hun bære sig selv i alle gangarter og bevæge sig samlet og sådan 'opadgående' (mest når hun vil, men det er nok bare pga fjordhesten i hende) uden jeg egentlig gør så meget for det, så længe jeg lige minder hende om at vi ikke bare skal løbe derud af som hun elsker - og det er faktisk ofte på de dage hvor hun er mest anspændt og mest fyldt med energi at hun har lettest ved at samle sig.
    Hun er også en hest der spænder meget op, men man kan godt lære en hest at bruge den energi anderledes (hun har tidligere været problem hest pga det)
    dog vil jeg sige at min opfattelse og erfaring med islændere er at deres naturlige gangarter bare er meget hurtige og trippende uden de måske er særligt anspændte/nervøse/dårligt redet, i forhold til fx et fjordhest der er lidt bedere til at træde igennem og tage lidt større skridt.


  • #28   6. dec 2020 Lisette: Det er fint du har den holdning til gangartsheste, men jeg er ikke enig. Min kan opfylde mit krav til god funktion i kroppen, når hjernen er med. Det er den bare ikke ret tit, så jeg orker ikke at blive ved med hende. At islændere er nemme at sidde på selvom de ikke bruger kroppen kan jeg så slet ikke give dig ret i. De er møgubehagelige ligesom alle andre heste.

    Jeg skal ikke have heste der er større end mig selv. Har en new forest på 145 og hun er rigelig stor når jeg skal håndtere hende fra jorden. Små pre heste er der ikke mange af i Danmark, og jeg køber ikke fra Spanien.

    Ida H: Min hest kan sagtens slippe i overlinjen og bruge ryggen, hvis hun har hovedet med. Der skal bare så lidt til at forstyrre hende, og så falder hun fra hinanden og gør det så eftertrykkeligt, at det er dårligt for min krop. Hun er ekstrem som to forskellige heste. Min underviser med mange års erfaring har ikke set andre som hende.
    Jeg har redet mange heste som ikke havde styrke til at bære hele tiden, men det har aldrig været i nærheden af at være så modbydeligt at ride på, som hende jeg har nu. Og selvom hun har forbedret sig, så gider jeg ikke mere og skal have noget andet.



  • #30   7. dec 2020 Nu har jeg jo store heste - men der er 1000% forskel på en som er “designet” til store bløde bevægelser, og en som mildest talt af “design” er lavet til at ryste nyrene i stykker på dig smiley

    Min store DV har jeg kunnet ride nedsidning på fra dag 1 OG smile samtidig smiley
    På min olleblanding tog det vel ca 9 år, før man kunne ride en nedsidning uden helt at dø smiley

    Og det er ikke fordi ollen er “dårlig”, tværtimod han er A-hest , og han er nu som 13 årig en fornøjelse at ride nedsidning på - men det er skabt og ikke foræret. Min berider red mine heste da hun var gravid i 7 måned - dv i alle gangarter, ollen kun i skridt og galop, trav var udelukket.

    Problemet er at skabe tager laaaaannnnggggg tid, og du har nogle udfordringer som gør, at det jo reelt ikke er en mulighed for dig at skabe uden ulidelig smerter i den periode. Så du er jo død afhængig af en hest, som af natur er mere designet end skal skabes fra minus 100. Og her er jeg altså meget enig med Lisette S at islænderen ikke er designet til en lækker trav, men designet til at vise gangarter frem som tolt og pas.
    Findes der islændere som er lækre travere og gode til bæring - måske, men det er som at købe en ex-travhest og regne med at det bliver nemt at ride GP. Igen det kan måske lade sig gøre, og vejen derhen er sikkert spændende uddannelsesmæssigt - men nemt nej.

    Så er det ishesten du vil have, så er det måske en ide så at besøge de store turiststeder, som har masser af islændere med middel vilje, og så teste dig frem hvilke der ikke fysisk generer dig for meget.

    Mvh Charlotte



  • #31   8. dec 2020 Hej, jeg ville nu sige at islændere da sagtens kan ride udmærket dressur, man ser det nok bare ikke så ofte fordi man, som sagt, går meget op i at vise gangarterne frem. Jeg har nu set islændere til stævner, som blev redet af tidligere dressurryttere, og det kunne man godt se på hestene, så jeg tror mere det afhænger af hvem der rider hesten, end racen i sig selv. Der hvor min hest står, ser jeg også islændere der har nemt ved dressur og bærer sig ordentligt.
    Jeg ville foreslå en ung hest omkring 5 år der lige er redet til, og som selvfølgelig har et godt sind. Hvis du så vil have en hest der ikke er så fremadgående, så find en der har undermiddel til middel vilje, så kan du altid ride mere vilje ind i den, hvis du gerne vil det.


  • #32   8. dec 2020 Her er der også et link, til en diskussion om hvorvidt islænder heste kan rides i dressur:
    https://www.heste-nettet.dk/forum/26/42027/42027/


  • Lise A
    Lise A Tilmeldt:
    feb 2016

    Følgere: 1 Svar: 1
    #33   9. dec 2020 Hejsa. Jeg har en ret cool og tilbagelænet selskabelig islænder vallak, som sættes til salg i det nye år. Ham kan du møde..Mvh. Lise

Kommentér på:
Tilbagelænet islænder

Annonce