{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.293 visninger | Oprettet:

Studie og hest? {{forumTopicSubject}}

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre fra jer, der går/har gået på videregående uddannelse og havde hest ved siden af.

Fik I det hele til at hænge sammen?
Følte I, at I mistede en del af det sociale?
Hvordan prioriterede i tid og økonomi?
Måtte I tage lån ved siden af? Eller havde I studie job, der kunne dække opstaldning, smed osv?

Havde I part på hesten imens?

Jeg er pt. "hestefri" og er lige startet på studie. Jeg skal på sigt have min hest med mig. Tankerne flyver selvfølgelig rundt i hovedet og kunne rigtig godt tænke mig at høre fra jer hvordan I oplevede det, at have hesten ved siden af studie og evt studiejob smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Studie og hest?
  • #1   15. sep 2019 Jeg har hest ved siden af mit studie. Min ridehest betaler mine forældre heldigvis, men min plag betaler jeg selv.
    Jeg har job på et plejehjem, hvor jeg gerne tager timer i weekenden, nogle hverdagsaftener samt en masse timer i mine ferier. Så sommetider er jeg nødt til at sige nej til en fest, hvis jeg har en vagt og ikke kan få den byttet, men det er ikke så ofte. Og mit arbejde er heldigvis meget fleksibelt.
    Har en part på ridehesten, men det er mere pga tiden, da mit studie kræver jeg er der minimum fra 8-16 mandag-fredag og ofte længere og har alligevel 30 minutters kørsel til hesten smiley


  • #2   15. sep 2019 Jeg startede på videregående uddannelse i 2016 (og skiftede til en anden af slagsen i 2018) smiley Jeg har begge mine ponyer med mig her på sjælland (jeg læser i København).

    Angående det sociale har jeg aldrig været den store festabe der konstant skulle i byen så jeg har ikke misset noget på den måde. Har det været noget jeg ville med til så har jeg gjort det smiley
    Jeg har ingen parter, mine ponyer er ikke attraktive for ret mange så sådan er det bare, uanset hvad er det vigtigt ikke at være afhængig af det økonomisk for man ved aldrig hvornår de kommer og går. Men de kan selvfølgelig godt give lidt ekstra imens de er der. smiley
    Økonomisk er det rigtig rart at bo sammen med min kæreste, det havde været sværere at få til at køre rundt alene.
    Studiejob synes jeg er svært at bruge en masse fritid på samtidig med at man har tid til hyp, jeg har "kun" et lille studiejob hos MentorDanmark hvor jeg sigter efter at have mindst 2 elever af gangen (jeg kan sjældent mase mere end i mit ugeskema), det er ca. 4 timer om ugen. Jeg er eksamensvagt også men det er jo kun i eksamensperioder der er penge at tjene. Man havner hurtigt i at låne, specielt hvis hypse laver noget dumt. Nogle klarer det uden at låne men det er vidst mere fåtallet med overskud til at planlægge hvert vågent minut. At læse i Københavnsområdet og bo på Nordsjælland gør det heller ikke bedre, alt er dyrere, jeg savner mine jyllandspriser indimellem smiley
    Jeg har med vilje sat mine ponyer i delvis fuldpas (en staldvagt om ugen pr pony) fordi jeg måtte indse at det ikke altid var realistik at komme hver dag.
    Jeg bor tættere på mine ponyer end på mit studie (2-2,5 km til ponyerne, 1 time og 10 min med det offentlige til studie) med vilje. Jeg skal nok komme til mit studie uanset afstand, jeg kan læse i toget, og med mine ponyer er det rart bare lige at kunne cykle ud for at få et kram efter behov smiley

    Jeg tænker bare det er at tage det en ting af gangen og lade være med at overbyrde sig sev fra starten, for så kan jeg hilse og sige at det hurtigt bliver hårdt smiley


  • #3   15. sep 2019 Min part betaler for resten ikke noget, men ordner noget af staldarbejdet smiley

  • #4   15. sep 2019 Jeg står selv for min hest. Jeg kan ikke få hjælp hjemmefra og jeg tænker helt sikkert, at hvis jeg skal finde en part, skal de bidrage til opstaldning/smed/foder, de skal trods alt "slide" på hest og udstyr - giver det mening? smiley

    Det er både økonomisk og tid, at jeg tænker at jeg skal have en part smiley


  • #5   15. sep 2019 da jeg gik i skole og havde hest arbejde jeg ved siden af den mængde som det krævede for mig at have hesten da SU kun dækkede husleje
    og jeg kunne nemt feste hver weekend, men så drak jeg fx ikke hvis jeg skulle ud og undervise, så må man være med og have det sjovt uden alkohol fx
    og da jeg var færdig på studie der arbejde jeg ca 60-75 timer i ugen for at have råd til både bil, hest, lejlighed samt penge til opsparingen så jeg stadig kunne rejse og hesten kunne dumme sig
    nu er jeg på studie igen dog fuldt betalt men har stadig et weekend arbejde i hjemmeplejen for at have lidt ekstra til opsparingen(Mine 2 sidste heste har hver koster min 20000 kr i dyrlæge på under et år) så jeg vægter opsparing højt
    og jeg har stadig tid til at hygge med pigerne


  • #6   15. sep 2019 De første tre et halvt år af min uddannelse, klarede jeg mig på SU, med hest. Jeg boede billigt og havde hesten til at stå billigt, ingen top faciliteter og delvis selvpas, dog ridebaner, vi havde indluks ordning og jeg stod troligt op hver søndag morgen og lukkede hestene ud. Jeg klarede mig udelukkende på SU, til det basale. min lejlighed var en studiebolig noget væk fra byen(århus) så det var billigt. 2600 i husleje og 1000 til hestens opstaldning og foder i vinter og 700 sommer . jeg havde på daværende tidspunkt en ekstremt sparsom hest/pony. han skulle ikke have så meget kraftfoder og fik smed tre gange om året (han blev tjekket når de andre skulle have smed), hvor han gik uden sko så 350kr pr beskæring. det løb lige rundt, jeg havde en opsparing til at betale dyrlæge 1 gang om året og smeden de 3 gange om året. Jeg prøvede med part men ikke af økonomiske årsager mere for at få noget frihed. jeg tog 200kr om måneden for 2 gange, mere for at være sikker på de var seriøse. Det gik ikke og jeg fik ikke noget ud af det. Efter de tre år på studie blev jeg tvunget til et sabbatår, da jeg ikke kunne søge optag på min kandidat før året efter det var surt. ponyen blev i mellemtiden aflivet (han fik dårlige ben) jeg købte bil for at kunne passe et arbejde. I det år fik jeg sparet op til en ny hest, en 2,5 års frieser. jeg startede på studie igen til januar, nu med hest og bil. Min nye hest er slet ikke så sparsom, skal have dyrere foder og smed hver 8. uge. opstaldningen var det samme og jeg bor nu i lejlighed til 2500 inkl alt. Dette betyder jeg er blevet nød til at tage SU lån, jeg låner 1000kr om mdr, for at kunne have bil, jeg har 2 år på studie så dette lån vil løbe op i 24.000kr i alt, det kan arbejdes af på 3 måneder. Bilen er nødvendig i forhold til hest. Nu flytter hesten til et andet sted som er lidt dyrere 1350 med alt, men fuldpas (løsdrift). Jeg har nu fået arbejde hver anden weekend, jeg ved ikke hvad det giver af indtjening endnu, men det mest fordi jeg savner at passe køer og vil gerne ud i stalden, alternativt havde jeg nok hævet lånet til 1500. Jeg er ikke socialt anlagt og vil helst bare være hjemme i weekenderne. mit studie er prioriteret højest og dernæst hest. Jeg er social i stalden hvis der er nogen og det er nok for mig. jeg har dog været med til fester på skolen i ny og næ max. 2 gange om året, derudover er jeg også med til andre arrangementer som ikke involvere for meget alkohol og for mange mennesker. det er ikke hestens skyld eller økonomisk at jeg ikke er mere social. Mine klassekammerater har egentlig altid respekteret at jeg skulle nå hesten (mange havde/har også selv). Jeg har været heldig med opstaldning og har fået en rigtig god veninde igennem det, vi har stået sammen i al den tid jeg har studeret så har altid haft en jeg kunne spørge om pasning og omvendt.

  • #7   15. sep 2019 min erfaring er at det hele skal nok gå og man skal nok finde ud af det på den ene eller anden måde. både økonomisk men også tidsmæssigt. jeg undre mig nogengang over hvordan jeg lykkedes i tre år med at køre så stramt et budget, men det gik smiley skulle jeg have gjort det kloge valg, skulle jeg have købt en fjordhest i stedet for frieser, de er billigere i opstaldning og æder ikke så meget smiley smiley

  • #8   15. sep 2019 Jeg havde en hest i delvis selvpas, to små børn, hus og hund, plus ekstra arbejde ved siden af studierne. Det handlet meget om at planlægge sine dage fra morgen til aften, og efter skema.. Og altid sørge for at være på forkant med læsning og opgaver. Jeg var med til alt det planlagte sociale, og var også med i en gruppe der sørget for at få evalueret studiet, det sociale i klassen og havde møder herom smiley
    Jeg havde Max lån.

    Mvh TT


  • #9   15. sep 2019 Nøgleordet her er prioriteringen smiley Jeg har haft egen hest gennem en stor del af min skoletid/studietid, siden 8. klasse på folkeskolen. Jeg læser pt. på mit sidste år af min kandidat i jura. Jeg har altid prioriteret min hest, og det har tidsmæssigt og økonomisk godt kunne hænge sammen. Selvfølgelig er det en prioritering, men det kan fungere, og har altid gjort det for mig... på trods af mange dyrlægeregninger m.v. og så har jeg hest uden kompromis, dvs. min hest står et dyrt sted, sko på alle fire inkl. rollers på forbenene, undervisning min. hver uge og mangler intet... smiley Et SU-lån er en mulighed, hvis man har brug for det i længere eller kortere perioder, men er selvfølgelig noget, man skal tænke godt igennem inden smiley men ja, det tager meget tid... og det skal man være klar på.

    Min hest står pt. et sted med "luksus"selvpas og jeg har ikke part og har aldrig haft. Jeg har studiejob ved siden af ca. 15 timer og så fuldtidsstudie. Jeg betaler selv alle udgifter på ham, og det har jeg gjort for mine egne heste de sidste mange år.


  • #10   15. sep 2019 Hihi, nu kender du mig jo - men de andre der måske læser dette gør ikke. Jeg er på 2 semester på folkeskolelærer, er samtidig selvstændig som fotograf og ejer 2 skønne ponyer. (KAT 2 knab og KAT 1 fjordhest)

    Fik I det hele til at hænge sammen?
    Well. Jeg har 5 km ud til hestene og kører derud hver morgen, lukker ud, giver hø mm. Hvis jeg møder sent muger jeg ud osv., så alt egentlig er klar til jeg snart kommer hjem igen. Hvis jeg er væk fra 8.30-16 plejer jeg få mor til at give hø (de går på jordfold)

    Følte I, at I mistede en del af det sociale?
    Ja, det føler jeg. Men sådan har jeg ALTID valgt. Og med tiden forstår mine rigtige venner det også. Jeg har altid arbejdet meget, for at kunne have mine heste - jeg har aldrig fået det sponsoreret af mine forældre. Jeg tager ikke med i byen hver weekend - eller i fredagsbar hver fredag. En ting er jeg har valgt at bo en time fra mit studie pga billig opstalding, en anden ting er, at alkohol nok bare ikke siger mig særlig meget, og aldrig har gjort det. Selvfølgelig er det hyggeligt med en enkelt, og min mor skal da nok hjælpe, men jeg føler det er "mine børn" og dem skal jeg passe uanset.

    Hvordan prioriterede i tid og økonomi?
    Ja som lidt uddybet ovenover, så tager jeg altid i skole uanset hvor kort dag jeg har. (Medmindre det virkelig kan undgås). Når jeg har fri er jeg typiks hjemme kl 14 eller 17.30. Så rider jeg derefter. Det bliver selvfølgelig mere svært når det bliver vinter og tidlig mørkt, da jeg jeg ikke har ridehus, men så laver jeg lektier når jeg kommer hjem og spiser mad, og går i seng derefter. Det kan desværre til tider også betyde jeg er FOR træt til at læse 4 kapitler i en eller anden murstensbog, men så følger jeg bare godt med når det gennemgås i undervisningen, og tager en masse noter.
    Økonomisk tager jeg alle de fotojobs jeg kan ind, laver økonomisk buffer, og har en opsparing at tage af hvis der skal ske et eller andet helt vildt. Og så for guds skyld en sygeforsikring !
    Måtte I tage lån ved siden af? Eller havde I studie job, der kunne dække opstaldning, smed osv?
    Nej, ingen lån. Men jeg har så haft en relativ stor buffer i form af arv fra min afdøde far. Men dem har jeg også kun rørt hvis jeg ikke lige havde pengene her og nu.
    Men ellers er det en fast del af budgettet at betale smed, opstalding, forsikring. mm på samme fod som husleje og bil.

    Havde I part på hesten imens?
    Nej, det er jeg for "følsom" til. Og det svært her hvor jeg bor.
    Nogle uger rider jeg 5 gange, andre uger 2 gange. Jeg mærker efter. Mine heste dør jo ikke af at få lidt fri. Bare jeg holder dem slanke smiley


  • #11   15. sep 2019 Fik I det hele til at hænge sammen? Ja, på mystisk vis smiley
    Følte I, at I mistede en del af det sociale? Ja, jeg er ikke ret social med mine studiekammerater, og min hverdag og weekend er meget præget af at jeg også skal nå at komme ud til hesten.
    Hvordan prioriterede i tid og økonomi? Studiet kommer self. i første række, men jeg skal også have tid til hesten for de afstresser virkelig. Økonomi får jeg hjælp til at min mor til at betale halvdelen af opstaldingen, så klarer jeg selv resten. Har udeboed eSU, bor billigt ude, og arbejder studie relevant ved siden af.
    Måtte I tage lån ved siden af? Eller havde I studie job, der kunne dække opstaldning, smed osv? Nej, har studiejob. Det ville sikkert kunne dække opstaldning mm. hvis jeg ikke havde andre interesser.

    Havde I part på hesten imens? Ja, jeg har part på min hest. Jeg har så også været så smart selv at få part på en hest - så det er ikke fordi jeg sparer tid eller penge der smiley


  • #12   16. sep 2019 Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke havde hest under studiet.

    Men mit råd er også maximalt kedeligt:
    Lav et budget. Få alle poster med.
    Og se både på tid og penge. Transport og den tid du bruger på hest skal trækkes fra den tid du kan bruge på fx studiejobs. Omvendt, er hest og hvad dertil hører, effektiv nok til at få din til at slappe af /rekonstituere så er det også en høj værdi for mange med et pusterum.
    -og lav så et budget for alle faste udgifter og for husholdning + social liv. (Ja. Du ender med at gå på café) Tag stilling til, at du måske slet ikke kommer ind på drømme kollegiet =en lejebolig er da rar, men meget, meget dyrere.
    For 10 år siden kostede et kollegium 1800-4500 kr i København pr måned, en toværelses 8-10.000 kr.

    Jeg læste medicin for 10-15 år siden.
    Der var nogle stykker, der havde hest da studiet startede. Men jeg kan ikke huske en eneste, der holdt fast i det.
    Og overraskende nok, var det ikke tiden, der gjorde det.
    Men penge.
    Det at skaffe de penge der skulle til under studiet til husleje, husholdning, bøger, social liv og alt det andet. Det er svært nok, selv uden en hest.
    .....
    Nu er min version af sandheden måske forværret af, jeg er fra Københavns Universitet.
    Vil du bo i Storkøbenhavn, så er det bare meget dyrere end i Åbenrå. Samme gælder opstaldning. Og transport hjem til at besøge de gamle, hvis du skal langt med tog.


  • #14   16. sep 2019 Dengang jeg læste i Aarhus lod jeg far passe ponyerne, havde Baldur og en shetlandspony, så de var lige til at passe. Boede på kollegieværelse og var hjemme i weekenderne og se til dem.

    Jeg prioriterede studielivet og nød det og jeg havde ikke dårlig samvittighed og har aldrig fortrudt det. Der er andet i livet end krikker, og de oplevelser, de minder og det netværk jeg har fået vil jeg aldrig være foruden. Det havde bare aldrig været det værd at ride en tur for.

    Der var en anden pige i klassen, der prioriterede sit hesteværk ved siden af studiet, og jeg synes jo hun gik glip af meget, når hun kørte ud til den hver dag efter skole. Hun deltog ikke i festerne og det sociale.

    Der er ingen, der siger man skal være en festabe, men ens studietid er en enestående chance for at skabe netværk, og det netværk har bare så stor værdi den dag man skal søge job eller have hjælp med et eller andet andet. Det var da nederen at blive husket som hende, der bare tog ud til hesten. Hvem var hun, og hvor er hun i dag? Hun samler døde kyllinger op i sine svigerforældres kyllingeproduktion.


  • #15   16. sep 2019 Jeg havde hest (og bil) under studie. Hestens stod et billigt sted, hvor der bare var en boks og en fold og det var det. Men det var på en gård i nærheden af mine forældre, og jeg havde en pige til at passe hesten i hverdagen i weekenden var jeg hjemme.

    Jeg boede privat, hvor jeg havde et kælderværelse med fælles køkken og bad/toilet. Det var forholdsvis billigt. Også pakkede jeg aviser om fredag og lørdag nat (som i hver fredag og lørdag nat), for at kunne beholde både hesten og bilen.

    og godt hjulpet af min nordjyske sparsommelighed (læs total nærig) så kunne jeg snilt få det til at løbe rundt.


  • #17   16. sep 2019 Hej Julie smiley
    Jeg kender 3 forskellige modeller, i forhold til at balancere studieliv og hestehold smiley

    Løsning 1: Personligt læser jeg i Aarhus til dagligt, og går på en uddannelse med meget praktik, fordelt på sygehuse i midt- og nordjylland. Jeg er derfor afhænig af enten fuldpas, eller en part.
    Fuldpas er for dyrt til mit budget på disse kanter, i hvert fald når jeg ikke har bil med, og jeg har dårlige erfaringer med at dele med andre.
    Jeg har derfor valgt at opstalde hesten ved en kollega, der tilbyder fuldpas, og passer og plejer ham efter alle kunsten regler, og så kommer jeg og ser til ham, rider mm. når jeg er hjemme på weekend smiley
    Mine forældre er desuden så flinke, at betale halvdelen af opstaldningen smiley

    Løsning 2:
    En medstuderende rider dressur på højt niveau. Hun prioterer hesten højt, har et job ved siden af studet, og bytter praktiksteder, så hun kan komme hjem og passe hesten.
    Hun har stadig mulighed for at være social.

    Løsning 3:
    Min veninde har en part til hendes hest, som giver et vist beløb (fx. til opstaldning, brugt af faciliteter osv) + hun har jobs ved siden af hendes studie.
    At hun har parten giver hende frihed, til at hun ikke er forpligtet til at komme hver dag, og derved kan have et socialt liv ved siden af. Hun er typen der ofte går i byen i weekenden smiley
    Samtidigt kan hun klare det økonomisk, ved at parten bidrager lidt økonomisk, og hun selv har 1-2 jobs ved siden af.
    Desuden har hun opstaldning i den modsatte ende af byen, hvor det er billigere, hvilket fungere fordi hun selv har bil smiley


  • #19   16. sep 2019 Britt N, jeg ved ikke om den første kommentar var til mig. Men grunden til jeg ikke har min hest med lige nu, har intet med tid at gøre smiley

    Men tak for alle jeres beskeder! Det er rart at høre hvordan I har fået det hen og jeg er ikke i tvivl om, at jeg skal nok finde en løsning på det hele smiley


  • #20   16. sep 2019
    Alt kan lade sig gøre - om du så trives imens er noget andet. Jeg duer ikke til et pakket skema, så jeg fik ikke redet særligt meget da jeg gik i skole.
    Jeg har brug for at glo ud i luften og stene computer - andre har ikke.

    Britt N: Der er jeg så pænt meget uenig. Når du læser, så går du både i skole OG du skal lave lektier når du kommer hjem + passe evt. sociale ting som er i forbindelse med skolen.

    På mit arbejde, der har jeg fri når jeg har fri - jeg kan bruge min fritid til det jeg vil, der er ingen lektier eller andet der stjæler min tid.


  • #22   16. sep 2019 #20.

    Afhængigt af studie, så er studietiden normalt der, hvor man har mest tid.
    Dels er undervisning +selvstudium normalt under 37 timer.
    Dels bestemmer du selv, hvornår du lægger dit arbejde.
    Ja, mange har studiejobs. Men også ferie fra slut juni til første september for praktisk taget alle universiteter. Øvrige ferier er der også mere af.
    Lille lejebolig = rengøring, istandsættelse osv kræver ikke meget tid.
    Studieårene er normalt en livsfase uden børn og andre tungere forpligtelser.

    Når man er færdig med uni, er der stadig selvstudier. Suk.
    Man skal løbende opdatere sin faglige viden, klargøre til undervisning af kolleger / planlægge ændringer af administrative procedurer osv.
    Du bestemmer i høj grad ikke, hvornår din arbejdstid er.
    Vil du forske, er det interessetimer. Vil du på anden måde fremad, er det interessetimer.
    Måske børn?
    Indkøb, rengøring, have, bilreperationer osv tager ikke mindre tid, bare fordi man skal pendle, osv.

    De fleste har tid som studerende.
    Penge senere.


  • #23   16. sep 2019
    Tjae - jeg har oplevet det anderledes og vil 10 x hellere arbejde end studere, jeg føler jeg har langt mere tid nu end da jeg gik i skole. Jeg er glad for ikke længere og skulle tænke på lektier og andre skole ting når jeg har fri. Og når jeg holder fri, så skal jeg ikke lige også arbejde ekstra, fordi jeg ikke kan leve af en SU.


  • #24   17. sep 2019 Det kommer vel meget an på hvilket arbejde man har og hvilket studie, om hvor meget fritid man har. Vil ikke sige jeg har mere tid nu hvor jeg studere igen, men mere disponibel over hvor jeg bruger den. Jeg kan tage ud til hesten mens der er lyst, da jeg har korte dage og så kan jeg bruge min tid med lektier om aftenen. da jeg arbejdede sidste år var det fra 7-17/17.30 næsten hver dag og weekend arbejde hver 3. weekend, jeg havde fri når jeg havde fri. og så dog, jeg tog til foredrag læste op på de problemstillinger jeg gerne vil løse på arbejdet, der var ingen der tvang mig, men jeg ville gerne opnå gode resultater. Jeg havde et andet mentalt overskud der, fysisk var jeg træt, da det var et fysisk arbejde. nu hvor jeg studere er det omvendt.

  • #25   17. sep 2019 Jeg går på pædagog studiet, og har 2 heste stående hjemme.
    Jeg bruger hele min SU på hestene og hvis hesten står syg som min den ene gør pt, tager jeg SU lån da det er løbet op i regninger på mange tusind kr.

    jeg arbejder ikke ved siden af, da jeg ikke føler det vil kunne løbe rundt plus jeg har gigt så jeg har ikke overskud til det.

    Men man kan altid tage SU lån og det er det værd for mig for at kunne beholde mine drenge smiley

    Og jeg er ikke særlig social, kun med min bedsteveninde som også har hest, vi hygger ind i mellem. Ellers har min mor, som jeg bor hos sammen med min kæreste. Men er generelt heller ikke en særlig social person smiley

    Jeg har ikke parter på mine, da jeg ikke stoler på andres folk hvad angår mine ponyer, da de er lidt specielle smiley


  • jens c
    jens c Tilmeldt:
    jul 2009

    Følger: 2 Svar: 135
    #26   21. sep 2019 Skriv hellere studie eller hest. Når I har valgt et studie, er det for at sikre jer en spændende fremtid. Når I vælger hest er det noget med glæder lige nu. Når I har valgt studie, får I oftest tilskud eller lån der skal dække udgifter i studietiden. Hvis I holder hest samtidig med at I studerer, vil I oftest stifte ekstra gæld, der belaster jer i fremtiden.

  • #27   21. sep 2019 Man behøver nu ikke at stifte gæld, bare fordi man studerer og har hest samtidig smiley

  • #28   21. sep 2019 Jens - Hestene har glædet mig hele livet, ikke kun igennem studie tiden smiley

    Mvh TT


  • #29   22. sep 2019 Vil sige jeg hellere vil have ekstra gæld på grund af hesten, I stedet for at jeg har taget lån for at have råd til at bo i en stor lejlighed og gå i byen. folk uden hest kommer også ud med studiegæld der er lige så stor som nogen af de eksempler der er vist her, hvad de bruger det på ved jeg ikke. Det sikkert nogen der bruger dem klogt, men på mit studie bliver de lige så vel brugt på en lejlighed i centrum og byture. Det vel en prioriterings sag. Vil mene de 25.000 jeg kommer til at skylde ikke er den store gæld. Det betyder bare jeg må vente lidt med hest nr 2 smiley

  • jens c
    jens c Tilmeldt:
    jul 2009

    Følger: 2 Svar: 135
    #30   23. sep 2019 Hej Helena.
    Når du stifter ekstra gæld, så kik på den rentesats du skal betale. Beregn dine månedlige indtægter og lav et budget over hvordan du vil anvende dem. Du har ret i at det hele er en prioriteringssag. Men det er dig, der for din egen skyld skal prioritere, ikke hvad du har lyst til, men hvad du har råd til!


  • #31   23. sep 2019 Jeg tror nu ikke, man skal være så bange for at stifte lidt studiegæld. Har efterhånden mødt mange "voksne" med jobs, der siger, de sommetider ønskede de havde taget det lån og så levet en smule mere gennem studietiden. Man behøver jo ikke opgive alt for at gå i skole smiley

  • #32   23. sep 2019 Su for udeboende er 6.166 kr pr måned.
    Hvis man tjener mere end 13.375 kr pr måned, skal man betale SU tilbage.

    Hvis man er under uddannelse, men har valgt SU fra en måned, må man tjene 19.500 - tjener man mere skal der betales SU tilbage.

    ....
    Så, forvent at have max 19.000 kr før skat pr måned.
    Det er i størrelsesordenen 10-13.000 kr efter skat.
    Det kræver ca 100 timer studiejobs pr måned at få sin indtægt derop (antagelse: ufaglært arbejde ca 110-150 kr pr time), dvs fuldtidstudie + 25 timers studiejobs + transporttid +tid til søvn + tid til at nyde at have hest.

    Det er ikke et spørgsmål om "at have lejlighed i centrum" eller andre alternative luksus tilvalg.
    Et kollegieværelse koster 1800 kr pr måned og opefter.
    Lejligheder i Storkøbenhavn koster 8-10.000 kr. (Ja, der findes billigere lejeboliger. Men de er sjældne. Selv Mjølnerparken plejer at have 10-20 års ventetid.)
    Husholdning - skal vi sige 2.000 kr pr måned for en single studerende??
    Licens, forsikring, telefon, internet, transport, både til/fra bolig til studie men også til job. Og hjem til familien.
    Penge til social liv, studiebøger, tøj, sko osv.
    Hesten kommer derefter.

    Jens har en pointe.
    Det lykkedes for nogle at tjene nok penge til at holde hest.
    Men, det er da svært.


  • #33   23. sep 2019 Altså jeg læste så godt nok i Århus, og boede i et kælderværelse til 1500 om måneden og dengang havde jeg ca 4000 udbetalt via SU, så vidt jeg kan huske. og så fik jeg udbetalt ca 2000 hver 14 dag, ved at pakke aviser, også søgte jeg nogle legatar, hvor jeg nok fik omkring de ca 30.000 kr. i de år jeg læste og jeg kunne altså snilt få det til at løbe rundt med både hest og bil. Jeg havde aldrig (og har aldrig nogen sinde haft nogen sinde) underskud på min konto.

    og jeg fortryder ikke at jeg har haft hest under mit studie.

    Men nu drikker jeg ikke alkohol, (det siger mig lige så meget, som at stå med tungen ud af vinduet, altså ingen ting) så en bytur var en ret billige fornøjelse. Tøj og mode: så længe jeg har tøj på, så er det vil fint. Det er var og er stadig ikke hver år jeg får nyt tøj, ud over strømper og underhylere. Kan heller ikke her se formålet, sålænge jeg har tøj i skabet som passer. - også kunne jeg blive ved. - med andre ord, jeg har ikke nøjes eller manglet noget som helst under min studie tid. og jeg havde bestemt heller ingen gæld.

    så jo, det kan godt lade sig gøre at have hest når man læser, uden at stifte gæld. Men nej, hvis man vil have egen lejlighed, have dyre byture, jævnligt have dyrt tøj osv, så kan man ikke. Men er man villig til at bo billigt, spise billigt og have hesten stående billigt, og arbejde ved siden af, så kan det godt lade sig gøre, uden at man behøver at stifte gæld.


  • #34   23. sep 2019 Dorthe C.
    Jeg beundrer din økonomiske sans.

    Det er bare ikke sådan hovedparten af studerende lever.
    Og folk skal ikke have dit imponerende best-case oplæg til et budget, men e realistisk grænsende til let pessimistisk budget in mente, når de tager stilling til, hvad der er et realistisk budget.


  • #35   23. sep 2019 Doktor Who - det kommer jo helt praktisk an på hvad der vægtes højest her i livet. Man kan ikke få alt så længe man studere (eller bagefter for den sags skyld). og når man så har lavet det valg, så er det "bare" at leve efter de valg man har taget. Om det så er hest, egen lejlighed eller dyre byture som er ens højeste prioritet, er jo lidt lige meget, så længe man sætter tæring efter næring. vil man det hele som studerende, ja så må man stifte gæld. Kan man nøjes bare en ønske ting, så behøver man ikke at stifte gæld.

    Det kræver altså ikke et specielt talent, men et valg.

    Jeg valgte hest og en MEGET billig bolig 5 km uden for centrum af Århus, min søster valgte en dyr lejlighed i Århus c (men hun havde så ingen hest), sådan kom vi forskellig gennem vores studietid.


  • #36   23. sep 2019 Jeg havde hest mens jeg studerede. For at det økonomisk kunne løbe rundt havde jeg job ved siden af. Rent socialt har jeg aldrig haft brug for at feste eller lignede, så det følte jeg ikke var noget problem. I mine øjne er det blot et spørgsmål om pirotering af sin tid, vis man vil have det til at hænge sammen så får man det til at hænge sammen. Det samme glæder egentlig også nu hvor jeg arbejder, der er nogen dage hvor jeg ikke har tid til at ride men er stadig i stalden hver dag smiley

  • #37   23. sep 2019 Jeg kan da godt se det dumt at tage en kæmpe gæld og være tynget af den i flere år, men synes ikke de 25.000 jeg formodentlig kommer til at skylde er jorden undergang og det er jo heldigvis op til den enkelte at vælge hvordan man vil tynges. Jeg var panisk for Su lån men mine forældre fik mig overtalt, hvilket også er derfor jeg holder det på et minimum da jeg ikke vil tynges i flere år, men jeg kan godt leve lidt stramt 3 måneder efter mit studie og betale min gæld tilbage.

  • #38   23. sep 2019 I skal bare være opmærksomme på, at de af jer, som rådgiver baseret på, at I fx har fundet en billig bolig...
    Alle vil gerne have en billig bolig, fx.
    Dvs der er flere beboere end billige boliger. Så, ja, til dels er det et spørgsmål om prioritering.
    Men, man kan ikke klippe håret af en skaldet, og man kan ikke flytte ind i en billig bolig, hvis man ikke kan finde en, der er ledig...

    Osv.


  • #39   23. sep 2019 25.000 i studielån er da ingenting i forhold til hvad nogle vælger at gøre i dag som IKKE har hest.
    Ja, jeg fik forleden i venindekredsen sagt at man jo kunne tage et lån på 80.000 kr.
    De spærrede alle sammen øjnene op og sagde at det da var ingen ting, i forhold til hvad deres bekendte havde studielån på.


  • #40   23. sep 2019 ISRH.
    Forestil dig så, at folk faktisk har bosat sig så hensigtsmæssigt og billigt de kan, balanceret transporttid, husleje osv så godt mod hinanden, de har tid til.

    Forestil dig, at der kommer udgifter til køb af hest, opstaldning osv oveni.

    Jeg har virkelig dybeste respekt for, at nogen kan leve på en sten.
    Det er bare ikke til at gøre for alle.


  • #41   23. sep 2019 Doktor Who:
    De her veninders bekendte var så nogen som ganske enkelt ikke gad arbejde.
    De ville hellere fokusere på studiet og måske stadig kunne gå i byen og more sig, hvad ved jeg. Fred være med det. Hver sine prioriteringer. smiley


    Med fare for at træde nogen over tærene.
    Så tænker jeg at, det er lidt ligesom når man får børn.
    Nogen kan klare både graviditet, børn og hest.
    Mens andre ikke kan have hesten og måske eller måske ikke vender tilbage til hesten.
    Det er SÅ forskelligt hvordan folk er gearet til tackle de her ting. Jeg tænker der er mange ting som spiller ind bl.a. økonomi, livsstil, dit bagland og dine prioriteringer.

    Man kan vel som du siger ikke regne med alle kan få det hele til harmonere selvom man så gerne vil det. smiley


  • #42   23. sep 2019 ISRH.

    Præcis.
    Man kan altid prøve.
    Men der er ingen garanti for at man kan få det til at harmonere.
    Det afhænger dels af ting man har magt over, dels af ting man ikke har magt over.


  • #43   23. sep 2019 Helena: Åh 25.000 er ingen ting, jeg har lidt over 30.000kr i studiegæld - mit billigste lån ever smiley Nu sidder jeg med huslån og billån på langt flere penge end mit lille SU lån smiley Jeg vil mene at SU lånet er det værd vis hesten f.eks tager stress fra en smiley

  • #44   23. sep 2019 Jeg tror ærligt, man kan diskutere økonomi fra nu af og til nytår - det er SÅ forskelligt afhængig af prioritering, placering ift. lejlighed/værelse/bil/jobs/parforhold/samboende/opstaldning. Har man en "bedre halvdel" der kan bidrage eller måske endda trække et lidt større læs end en selv i en periode, så er man jo også pludseligt stillet bedre.

    Jeg har haft hest gennem hele studiet, som nævnt tidligere, og mine heste har ALTID fejlet en helvedes masse... jeg har en luksuspinto lavet af glas, men jeg har altid fået det til at hænge sammen alligevel.

    Studielån er et af de bedste lån, man kan tage. Om man vælger at prioritere at gøre det, det må man jo fuldstændig selv om - for nogle kan det være fornuftigt, for andre ikke. Det afhænger måske også af, hvad det er for en uddannelse, og dermed også hvilken løn / chance for at få job, når man er færdig, man har valgt. Og nok også om man drømmer om snart/efter endt uddannelse at købe hus, tage dyre rejser, finansiere en dyr bil, få 2-3-4 børn m.v.

    Man skal også huske at leve - huske at stresse af. Jeg har brugt mange penge, MANGE MANGE penge, på min hest gennem tiden som studerende - og jeg fortryder det ikke. Ikke spor. Det er en prioritering. Til gengæld kan jeg klare min lange uddannelse, og jeg kan nyde både den og min hest, og jeg er vild med mit arbejde. Altsammen går op i en højere enhed, og jeg nyder selv de sene aftener hos hesten efter en lang dag, for hvor er det skønt med en sport, hvor man kommer ud i den friske luft efter en lang dag frem for at sidde hjemme i sofaen smiley For mig var det vigtigt med et sted, der FJERNEDE mit stress - dvs. min hest står ret dyrt opstaldet og med gode faciliteter, få og kun voksne opstaldere og RO. RO RO Ro - og det har jeg prioriteret højt! Ro og plads til gengæld for et større beløb pr. mdr. Og det har jeg ikke fortrudt, overhovedet. Men jeg synes, man skal nyde sin hest som studerende - er man en af dem, der ikke gider 5/6 dage, så er det for dyrt og for tidskrævende. Men hvis man som jeg aldrig har de dage, hvor man ikke gider, og at man altid glæder sig til sin hest, sin træning, frisk luft, så synes jeg personligt, det er hver en krone værd.

    Så jeg tror virkeligt det er individuelt. Nogle kan. Nogle kan ikke.


Kommentér på:
Studie og hest?

Annonce