{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
990 visninger | Oprettet:

Helt ude af balance! {{forumTopicSubject}}

Hej HG'ere.
Jeg har brug for jeres hjælp. Jeg har mig et luksusproblem med min "nye" hest som jeg har haft i snart 6 måneder.
Han har nogle meget store gangarter, og derved har utrolig elastik i benene, og et stort rygsving.
Han smed mig af sidst i November måned, og det endte med en brækket ankel som skulle opereres.
Jeg har så ikke været oppe og ride "rigtigt" på ham siden pga. Anklen, og at jeg fik en sadelmager ud, som sagde min sadel ikke var optimal, så jeg skulle på jagt efter ny sadel, før vi kunne komme igang igen.(at ride uden sadel var udelukket, da jeg var bange for at få skadet min fod, hvis jeg gled af)

Mit problem er så: jeg har lige fået min nye sadel tilbage, og nu husker jeg "problemet" igen.
Jeg mister hele tiden balancen på ham, da han skyder så meget af når han traver. Jeg kan simpelthen ikke sidde fast, specielt i nedsidning. Men i letridning skyder han mig også ud af sædet, og så føler jeg ikke jeg kan indvirke korrekt for ham.
Er det bare rutine og mere træning der kan gøre at jeg får mere balance?
Jeg ved godt jeg lige skal tilbage og vænne mig til at ride igen, eftersom jeg ikke rigtigt har redet siden sidst i November.

Har i nogen gode råd, eller erfaringer som i vil dele ud af? smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Helt ude af balance!
  • #1   24. mar 2016 Undervisning smiley husk at dine sædeben skal "gå/løbe" skiftevis sammen med hestens ryg. Forestil dig at dine sædeben er to fødder der bevæger sig i takt med hesten smiley det kan ofte også hjælpe at trave med musik for ofte følger I rytmen automatisk og så er det nemmere smiley

    Mvh TT


  • #2   24. mar 2016 Fik sadlen i går, og var derfor oppe og ride samme dag, dog kun skridt og trav.
    Og har aftalt med en underviser at starte i næste uge, selvom det er tidligt i forhold til forløbet, men vil hellere have hjælpen helt fra start så man ikke tillægger sig dårlige vaner smiley
    Vil huske den med musikken og sædebenet. Det skal afprøves i dag smiley


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.703
    #3   24. mar 2016 Det er tilvending, også gælder det om at finde takten, og lærer at følge den, samt få skabt en balance i hesten :-).

    ofså kan det godt hjælpe med lidt kortere bøjler i starten


  • #4   24. mar 2016 Ned i tempo! Så bliver hestens rygsving meget mindre, og det er meget nemmere for hesten at finde balancen. Desuden fordrer et lavt tempo også lydighed, ligesom det slider mindre på led og ligamenter, så du får hele fire ting på en gang smiley
    Tempo kan altid komme når hesten har balance nok til at bære det, og til den tid er den også blevet meget nemmere at sidde på.


  • #5   24. mar 2016 Har (haft) samme problem på min den store fyr på 174 og mega rygsving... Det første gang jeg sad på ham i trav (letridning) var jeg ved at blive skudt ud af sadlen, og mine ben hang som kludedukker. Jeg tog 1-2 volter i trav, og så en skridtpause til at finde balancen igen og sådan udvidede jeg stille og roligt. I nedsidning nøjedes jeg med 2-3 trin inden jeg gik tilbage til letridning.

    Og så gik det hverken værre eller bedre end at hans sadel heller ikke passede mere. Jeg valgte så at smide et underlag og en longegjord (uden stigbøjler, da ringene til remmene var knækket af) og så måtte jeg bare værsgo lære at ride nedsidning uden sadel i en vældig fart. Jeg tog ham heeelt ned i tempo i starten, så han ikke svang så voldsomt og så har jeg langsomt øget tempo igen.

    I tirsdags fik jeg så ny sadel - og vupti, sikke nemt det var at ride nedsidning smiley
    Selvom uden sadel ikke er muligt for dig, så øg gradvist tiden du rider "det svære" - dine muskler skal også blive stærkere lige så langsomt. Og se om det evt er muligt at ride nogle få trin uden bøjler hist og her. Det skal nok komme i hvert fald smiley


  • #6   25. mar 2016 Prøvede i går, hvor det gik meget bedre! Satte musik på, så jeg kunne prøve at følge takten til musikkrn, og prøvede at få tempoet ned, uden det blev for langsomt, så takten stadig var der.

    Men som i siger, så er det også musklerne som skal igang igen, og ellers er det bare øvelse og undervisning. For når jeg mister balancen falder jeg forover, og det er jo heller ikke holdbart smiley

    Men tak for jeres virkelig brugbare råd! Dejligt!


Kommentér på:
Helt ude af balance!

Annonce