uheldig med heste, opgiver snart {{forumTopicSubject}}

jeg har simpelthen bare brug for at komme lidt ud med det hele. jeg har Været meget uheldig med mine heste, og nu er både økonomi og lyst snart opbrugt.

udover alt det med hestene er jeg selv blevet syg (fibromyalgi og hypersensitiv over for berøring) så pengene er små, og der er ikke så mange kræfter, dog giver hestene meget positivt til min sygdom, men det kræver også lidt specielle heste for at jeg kan holde til at ride og passe dem

det startede allerede da jeg som 12 årige købte mine første to heste (har altid haft dem hjemme) den ene var en pony jeg kunne ride, men desværre fik han slidgigt i knæet og måtte aflives efter nogle år. Han blev selvfølgelig behandlet efter alle regler.
den anden var et hingsteføl som skulle tage over efter ponyen. da han voksede op viste det sig at han var klaphingst, og vi var igennem en masse hormonsprøjter osv hvor det til sidst endte med operation. da vi endelig var igennem det og han kom i tilridning som 6 årig, vidste det sig så at han også havde ks, og i så slem grad at vi i samråd med dyrlægen valgte at aflive.
efterfølgende købte jeg en ung haflingerhoppe, hvor vi fik af vide at grunden til hun blev solgt var at hun var fræk, og at pigen var blevet bange fordi den ville bukke. da den kom ordenligt i gang med ridningen vidste det sig så at den havde en slem skulderskade, som gjorde at den havde reageret som den gjorde, ergo var det igen det bedste at aflive.
jeg havde så et par stykker, som var for vanskelige for mig at ride i forhold til min sygdom, heldigvis var der ikke aflivning inde over der, og jeg ved hvor de alle er i dag i gode hjem
vi valgte så at gå over til islændere, da de skulle være nemmere for mig at håndtere, og bevægelserne var bedre for min krop. den første vi købte tabte pludselig alle fire stråler, og vi var en masse igennem for at prøve at redde hende, men det viste sig at hun aldrig havde fået det hun skulle have, og det havde tarmene taget skade af, så hun kunne ikke optage det hun skulle fra foderet. Hun blev aflivet med den sidste "ikke islænder" vi havde, nemlig vores jyde som desværre fik konstateret slem spat i en alder af kun ni år.
Jeg købte en ny ridehest, og det er nok den allerbedste af alle dem jeg har haft, vi passede perfekt sammen! Efter halvandet år blev hun pludselig syg, og det viste sig så at det var et flerårige gammelt mavesår der var sprunget og havde fyldt hendes mave med blod. det var utrolig voldsomt, og var noget af det der virkelig tog modet fra mig. Dog havde jeg fået et føl efter hende den første islænder der måtte aflives, men da han var tre år gammel (halvt år efter hende med mavesår døde) fik han taroksyge, og vi måtte aflive efter hård kamp. på det tidspunkt var jeg helt klar til at opgive at have hest, men min kæreste syntes vi skulle tage ud og se på en ny ridehest, også kunne jeg altid bestemme mig derfra (der var jeg 24 år efterhånden) vi fandt verdens sødeste hoppe som jeg virkelig faldt i hak med, og jeg besluttede mig for at tage hende med hjem. Der gik halvandet år, også måtte vi aflive hende her i januar i år, pga en meget mystisk kolik hvor dyrlægerne ikke kunne finde ud af hvad der var galt. i mellemtiden havde jeg dog købt en unghest, og hende var vi ved at tilride i sensommeren, dog var hun en smule uren, men vi blev enige om vokseværk og hun bare skulle have ro. det er dog kun blevet værre, og i denne måned har vi Været ved at få hende udredt ved dyrlæge og fys. det viser sig at hendes bækken er drejet, og at den ene hofte peger opad hvor den anden peger fremad. Hun har formentlig lavet noget på folden for er skyld i det, og ingen kan sige eller garantere noget omkring hende. Så nu står jeg måske med endnu en hest med risiko for aflivning.

jeg har bare brugt så meget på div dyrlæge, fys, andet behandling osv plus at jeg altid har haft det sådan at de aldrig skal mangle noget, så de er simpelthen passet med ALT, så det er bare ekstra frustrerende at det bare ikke vil fungere. udover det knytter jeg mig rigtig til mine heste, så det føltes bare som at få sit hjerte knust hver gang jeg er også bare blevet paranoid, og hver gang der er en der ligger ned mere end den plejer, eller en der træder på en forkert måde, så kan jeg næsten ikke trække vejret af skræk for at den er syg og at vi om lidt står med endnu en aflivning, og hvor man nu skal finde pengene.

udover alle de alvorlige ting har der jo Været almindelige vaccinationer, tandpleje, gødningsprøver og evt ormekure to gange om året, vi har haft noget almindelig hoste der skulle behandles, og så har vi haft besvær med at ifole nogle hopper hvor der har Været biopsi, skanninger, nogle der skulle sprøjtes og skylles

vi har nok brugt omkring 40000 pr år i de år jeg har haft hest på dyrlæge og behandlinger udover det sædvanlige, og jeg fatter stadig ikke hvordan jeg bliver ved med at finde pengene, men jeg føler snart ikke jeg kan mere.
jeg har også et ansvar overfor mig selv (min sygdom) og min kæreste som jeg har ejendom sammen med.

Men hvor Gør det bare ondt at tænke de tanker, for jeg ved ikke om jeg kan undvære de skide heste, og folk bliver ved med at sige at nu må vi også have opbrugt vores uheld, men hvad nu hvis vi ikke har?