Nogle gode råd til "nervevraget"? {{forumTopicSubject}}

Jeg er en meget nervøs rytter, som ikke tåler at hesten "teer" sig = dvs. at hesten er lidt for frisk, "hopper" og den slags når jeg er i skoven, for så går jeg oftest i panik.

Grunden til at jeg er nervøs i skoven er, at jeg mange gange har prøvet at min hest stak af med mig i skoven - tidligere parter og den slags - så jeg har længe slet ikke turde bevæge mig udenfor en indhegnet bane. Jeg er dog kommet ud igen, og kan ride i skoven på den part jeg har - som jeg dog har sagt op pr. 1. juli - nu og kun hende. Hun er unghest, men utroligt rolig og jeg stoler på at hun ikke løber nogen vegne.

Men hvordan får jeg overført den "ro" - for er jo stadigvæk urolig og utryg, men det er langt mindre og jeg tør galopere på hende i skoven fordi hun ikke løber nogen vegne - jeg har på hende til en anden hest? Handler det bare om at vænne sig til den nye hest?

For her for nogle uger siden købte jeg verdens sødeste hest. Hun vil dog gerne frem i skoven, og jeg har tænkt på at give hende martingal på, for at være sikker på at kunne holde hende i skoven + for at gøre mig selv lidt mere tryg ved det at ride hende i skoven. Men er det nu også en god idé? Det er nemlig ikke planen, at jeg altid skal ride med martingal i skoven, men at jeg skal smide den igen på et tidspunkt, når jeg er 100% tryg ved hende. Men lige nu bliver det ikke til så meget andet end skridtture og en lille bitte smule trav, fordi jeg er bange for at hun smutter.

Hvad tænker I? Har I nogle gode råd til den nervøse rytter, som elsker at ride i skoven, så vil jeg tage imod dem med kyshånd.

I forvejen sidder jeg og synger, når jeg rider i skoven, når jeg bliver nervøs/utryg. Det får mig til at stresse lidt ned, og min hest til - som regel at lytte til mig - men det hjælper desværre ikke altid


- Hilsen det 17 årige nervevrag som har reddet så længe, at skovture ikke burde være et problem