En smule stolt a min kære søster..! -- Langt {{forumTopicSubject}}

For 3 måneder siden styret min kære lillesøster med hendes stjerne pony.

De skulle "bare" en tur forbi kiropraktoren, som uden problemer kunne rides. Desværre når de ikke længere end få km hjemme fra, hvor ponyen snubler, falder længere ned og lander oven på min søster, som brækker hendes bækken 3 steder.
Ponyen stikker så "heldigvis" af, og det ægtepar de mødte få 100 meter forinden bliver self bekymret om der er sket noget slemt. De får ringet efter hjælp, mens hun selv prøver og få fat på vores far og stedmor, hvilket ikke lykkes.

Hun får så fat i vores mor, som ringer til mig og så videre til far og Mette(stedmor). Hun kommer ind på odense og bliver undersøgt, mens leder far efter ponyen og finder hende ret så tilfældigt, da ejerne af et gård ser at han køre stille og søgende rundt med hestetrailer.. De havde indfanget en hest og sat den i hundegården end til hun blev fundet.

Alle hendes og familiens drømme om at hun skal ride for familiens navn til DM i distance i år, bliver med et knust. Men overraskende nok har hun været utrolig god til og håndterer alt hvad der er sket, omkring hende selv og fremtiden, set positivt på det hele mere eller mindre, self har der været dage hvor alt var lort, men med oprejst pande har hun vist at hun ikke bare er til og slå ud!

To måneder i kørestol, selv den kunne ikke stoppe hende i at komme i stalden og være sammen med ponyen, når parten red hende var hun med til og gøre hende klar, trække ponyen på fold gjorde hun osse selv!

For en måneden siden rejste hun sig fra kørestolen op på krykker og nu går, løber, cykler og rider i "damesadel".. Om godt 3 uger starter de stævne i Knuthenborg..

Jeg er så utrolig stolt af min kære lillesøster, at hun har været så positiv omkring det hele, har været så afslappet omkring det. Men ikke mindst at hun ikke har givet op !

Jeg må være ærlig, hvis det var mig det var sket for, var jeg helt sikkert gået ned med flaget..

(link fjernet)

Et billede af dem fra i går..