{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.666 visninger | Oprettet:

Dårlig far eller ingen far? {{forumTopicSubject}}

Jeg er lidt nysgerrig efter at høre andres mening, og tænkte det var et godt sted at spørge da der er både voksne og unge herinde..

Sagen er den, at jeg har en veninde som har en dreng på 5 år. Han er hos sin far hver anden weekend. Far har en ny kæreste og de har en datter på 2, og der er desværre ikke noget overskud til sønnen når han er på weekend. Han kommer altid hjem og er vred, ked af det og frusteret.. Han er helt "fucked up", for at bruge hans mors egne ord. Far venter nu tvillinger med sin nye kæreste, så overskuddet bliver helt sikkert ikke større i fremtiden. Drengen er startet i skole i år, og faren har meldt sig helt ud af dette, hvilket jeg synes er et klart tegn på manglende interesse/engagement i sit barn.

Derudover er jeg i praktik som skolelærer, og vi har i klassen et barn som også lider af et ustabilt hjem, jeg ved dog ikke hvem der i virkeligheden er mest et problem her, mor eller far.. eller begge to, men jeg ved bare at der kommer en meget ked af det pige i skole stort set hver dag, og at det fylder utrolig meget hos sådan en lille én.. hun er vel 8-9 år.

Jeg snakkede så med min mor om det idag. "Man skal virkelig tænke sig om hvem man får børn med" siger jeg. For man kan jo ikke bytte dem ud igen, uanset hvor store idioter de er. Altså mht at være forældre til barnet.

Min tanke går på, at det måske nogen gange ville være bedre for visse børn, kun at have deres mor og ikke se deres far, hvis faren alligevel kun bidrager med dårlige ting. Det kunne selvfølgelig også være omvendt, at det var moderen der var en dårlig forælder.

Min mor var ikke enig, hun mener at det er godt for børn at være hos deres forældre, og også kende til deres dårlige sider.

Hvad synes i, skal man nødvendigvis se begge sine forældre regelmæssigt, uanset hvad? Hvis ikke, hvor går grænsen?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Dårlig far eller ingen far?
  • #1   24. nov 2013 Jeg mener at det er rigtig usundt for barnet, at have kontakt til sin far!
    Jeg er selv vokset op med problemer i hjemmet pga min far. Og først da kontakten blev "cutted" begyndte jeg stille og roligt at få det bedre.
    Så efter min mening vil det bedste være, at kontakten blev stoppet så barnet kunne koncentrere sig om andre ting, end en vred og sur far som egentlig ikke har interesse i sin gamle familie alligevel


  • #2   24. nov 2013 Jeg har aldrig mødt min far, og jeg lever ganske fint :o)

  • #3   24. nov 2013 Jeg ville hellere undvære en far, end at have en far der simpelthen er ligeglad!

    Børnene uden fædre vil jo altid have mulighed for at få en ny far, en der kan tage denne plads i tilfælde af at deres mor får sig en kæreste. Derved får barnet ikke to fædre.


  • #4   24. nov 2013 Jeg synes det er svært. Måske skulle man ændre til nogle timer eller en enkel dag fremfor en hel weekend. Eller tage en snak med faderen om problematikken (hvis det ikke allerede er gjort. Synes alle børn skal have mulighed for at se deres forældre, og hans far vil nok heller ikke miste kontakten til ham.
    Jeg ser selv min far sjældent da vi ikke har en god kemi. Men derfor vil jeg da aldrig vælge ham fra, han er da trods alt min far smiley


  • #7   24. nov 2013 Jeg mener bestemt at knægten her ville være bedre tjent ved kun at være hos sin mor - hun er i øvrigt gift på ny, så han har to dejlige forældre til at tage sig af ham derhjemme smiley Ellers også et fint forslag Isabella kommer med, at de evt kunne ses nogle timer af og til, i stedet for en hel weekend. Synes bestemt ikke man skal forbyde sit barn at se den ene forælder, med mindre det står rigtig galt til. Men er så trist på disse børns vegne..
    Hun har haft en snak eller 10 med ham, og han er også blevet kritiseret af hele hans omgangskreds da de fandt ud af at han skulle have flere børn - men tror ikke han er parat til at opgive sønnen, desværre orker han ham bare ikke, når det kommer til stykket. Kender ikke hele historien bag, men tror det er noget i den stil.


  • #8   24. nov 2013 Stormont - hold da op! Det havde jeg ikke troet smiley
    Har selv aldrig mødt min far, og jeg må indrømme at det har tit frustreret mig helt vildt, men altså hvis faren ikke viser interesse, så skal de måske bare cutte kontakten? Det hjælper jo ikke drengen alligevel at føle sig udenfor..



  • #9   24. nov 2013 Jeg har ikke set min far siden jeg var 9, og jeg er kun glad for det. Jeg er 90% sikker på, at jeg ville være konstant angst, hvis jeg stadig kom hos ham hveranden weekend, for efter han fik en ny kæreste, så blev druk altså også til en smule vold.

  • #11   24. nov 2013 Jeg mener, at i de fleste tilfælde, er barnet bedre tjent uden en forælder, end en forælder de ikke har det godt med - og hvad der så skal til, for at barnet ikke har det godt, er forskelligt, så her må man se på det enkelte barn.

    Jeg mener dog også, at man ikke skal tale nedladende eller grimt om barnets forælder, selvom man ikke selv bryder sig om vedkommende. Man skal heller ikke nægte barnet adgang til sin forælder, hvis barnet ønsker at have kontakt. Man skal selv lade barnet danne sig eget indtryk af sine forælder. Både barn og forælder har ret til at se hinanden.

    At være fx far eller mor, er ikke noget, man bliver automatisk, når man får et barn. Det er noget man skal gøre sig fortjent til. Mors nye kæreste kan være en mindst lige så god far, som den biologiske far - hvis ikke bedre (og omvendt, selvfølgelig). Det har jeg set flere eksempler på, både fra veninder og i min kærestes familie.


  • #12   24. nov 2013 Jeg har aldrig helt haft behov for det.
    Og det er ikke engang fordi min far er en skidt fyr tror jeg, han har et godt job og jeg kan endda finde ham på krak, men har aldrig haft et stort behov for at kontakte ham :o).


  • #13   24. nov 2013 Camilla - Hvordan kan det være, at han ikke har kontaktet dig?

  • #14   24. nov 2013 CTS: Pas :b... Men dengang var aftalen at han ikke ville have børn og hvis min mor ikke ville have en abort så ville han ikke være med, da han havde børn i forvejen.

  • #15   24. nov 2013 Nu ligger landet jo sådan, at man IKKE bare kan vælge den ene forældre fra, uanset hvilke holdninger man selv har til en given situation. Forældre har som hovedregel samkvemsret, og først når børnene bliver over 12 har de noget at skulle have sagt selv. I grelle tilfælde kan man tage sagen op i statsamtet - og dernæst via domstolene hvis der er væsentlige årsager til at der skal rokkes ved samkvemsretten. Det man måske kunne have god brug for i TS venindes tilfælde er, at der bliver lavet en børnekyndig bedømmelse hvor begge forældre er til stede, og der kan blive sat nogle mål for samkvemmet. Hvis det betyder, at faderen i stedet skal have sin søn en enkelt dag, og han dermed kan hellige sig denne ene dag til sin egen søn, så må det være sådan, men børn har bedst af at begge forældre kommer overens om en fornuftig ( for barnet ) løsning.

  • #16   24. nov 2013 Hvis faren alligevel har afskrevet barnet, så ville jeg vælge at lade værd med at kæmpe for at barnet skal se faren.. Faren må selv tage kontakt. Jeg har selv en far der forlangte at hvis jeg skulle have et forhold til ham, var det konstant mig der skulle tage kontakten op. Og det holder altså bare ikke.. Det viser slet ingen arrangement fra hans side, og så gider man altså tilsidst ikke at kæmpe for det forhold. Der skal to personer til at holde på et forhold, det nytter ikke noget at det kun er den ene der kæmper for det. Jeg har valgt at afskrive min far fra mit liv. Hvilket min søster også har. Desværre får min lillebror "dårlig samvittighed" hvis han ikke ringer til vores far en gang imellem, også selvom han slet ikke gider. Og det er *** synd.. Jeg kan mærke hvor ked af det han bliver hver gang han har snakket med ham. Plus alle de gange min far har aflyst en aftale med min lillebror!! "Ups havde glemt vi skulle have gæster på besøg!" Nå ja du har jo heller ikke haft denne aftale med din søn i 3 uger! Fjols! Øv jeg bliver så gal...

  • #17   24. nov 2013 Jeg har også store problemer med min datters far, og det er så irriterende.
    Han bliver ved at søge mere og mere samvær, men melder afbud til det han i forvejen har.
    Den sidste samværs aftale var på 6 timer hver anden søndag, og selv om det er meget lidt synes jeg, så meldte han afbud gang på gang, pga. "sygdom"... Mærkeligt man er syg hver anden søndag!!

    Jeg har tit været så hysterisk, for nu er min datter i en alder hvor hun godt forstår når han ikke kommer, og flere gange har han sagt, næste gang tar vi på legepladsen, og så melder han afbud! GRR Jeg gløder indeni...

    Når jeg så kontakter statsforvaltningen, så får han nye chancer gang på gang, for det er jo "bedst for barnet"!? Det forstår jeg så ikke noget af!
    Nu har hun så haft synlig tegn på af hun ikke trives, så samvær er stoppet ½-1 år, mens hun får særlig støtte i børnehaven.
    Men så kan vi så starte forfra igen næste år. Der er åbenbart ingen grænser for hvor langt en mand kan trække sådan en sag. Jeg brækker mig over, at han har så lang snor, selv om han jo klart og tydeligt er fuldstændig ligeglad med hende...

    Han har i en periode ikke set hende i 6 måneder, og ikke en eneste gang har han kontaktet mig eller børnehaven for at høre om hun havde det godt.
    Denne gang har han ikke set hende siden maj, og jeg har fået 2 smsér hvor han har spurgt efter et billede af hende.
    Hun har lige haft fødselsdag, og selv om statsforvaltningen sagde til ham sidst at han ikke skulle glemme hendes fødselsdag og jul, så har vi intet hørt fra ham.

    Han gør KUN det her bøvl, for at ramme mig, ( han ved min værste frygt er at han skal ha hende alene) så hvorfor kan de andre ikke se det!??
    Hvorfor SKAL faren ha så mange rettigheder, når de åbentlyst er ligeglade..
    Jeg forstår det ikke.

    Jeg har forøvrigt en ny mand nu, som min datter forguder, og som er der for hende 100%
    Så at hendes far kan behandle hende som skidt, er ud over min forstand!

    Nå lige et surt opstød herfra smiley
    Helt klart er min mening, hellere ingen far, end én der er ligeglad!


  • #18   24. nov 2013 Nu døde min far da jeg var 6 år.. Jeg tror også på det er vigtigt at have sin far hele sin barndom og voksen livet. Hold da op hvor er der mange ting jeg mangler og savner ved min far smiley

  • #19   24. nov 2013 Linda - Din datter har en far - en der elsker hende og er der for hende. At det ikke er hendes biologiske far, har nok ingen betydning for hende. :o) Det er simpelthen noget af det bedste der kan ske, for sådan en lille pige - at opleve, at nogen virkelig vil hende. Hun er rigtig heldig, at du har sådan en sød kæreste. :o)

    Jeg har selv oplevet det du er igennem, med en lille pige i min kærestes familie. Moren gik fra faren, fordi han er småkriminel. Han så ikke pigen i nogle år, og moren fandt i mellemtiden en ny kæreste, som pigen nu kalder far og har gjort det i mange år - mor og ny kæreste har også et barn sammen. Pludselig ville faren have kontakt til pigen igen, fordi han havde fundet en kæreste, der gerne ville have kontakt til pigen. Så det fik han. I starten gik det fint, selvom der tit var problemer med, at de fx kun ville give pigen det tøj på, de selv havde købt til hende. Det resulterede i en 6-årig pige i strømpebukser, almindelige sko og en fleecetrøje, udendørs på en kold vinterdag. Slet ikke holdbart.
    Men så begyndte problemerne med, at han meldte afbud meget sent, eller kun kunne have pigen, hvis mor/ny kæreste kom op med hende (en køretur på 1 time), selvom aftalen var, at han skulle hente hende. Eller også skulle han kun have hende 1 dag, og ringer så og spørger om hun ikke må blive der en dag mere. Når moren så går med til det, så ringer han lidt senere på aftenen, at det kan han altså ikke alligevel. Og generelt lover han pigen en masse ting, som han ikke kan holde.

    Og nu har pigen så ikke rigtig set ham i et års tid, eller deromkring. Det gled bare ud i sandet, ligeså langsomt. Moren havde fra starten bestemt, at hun ikke ville tage initiativ til at de skal ses, det er faren der skal det. Og det gør han ikke rigtigt. Han ser hende ikke i fx et halvt år, og ringer så pludselig og vil have hende en weekend. Virkelig frustrerende for mor, ny kæreste, pigen og resten af familien, der bare kan se på, at pigen glæder sig og bliver skuffet gang på gang. :o(

    Heldigvis så siger hun nu selv, at hun har sin far (mors nye kæreste) og så har hun Mark, der er hendes biologiske far. Så hun ved godt hvem der er hendes 'far' i dagligdagen. :o)


  • #20   25. nov 2013 CTS< Tak for støtte smiley

    Jeg er bare super frustreret, for det har stået på i 3 år nu. Hvorfor får det dog ingen ende.
    Jeg siger hver gang, at samvær skal aftales gennem statsforvaltningen, for jeg ser helst at han ikke ser hende. Jeg mener ikke hun er tjent med en så ussel mand, som kun tænker på sine egne behov.

    Det er forfærdeligt som nogen fædre kan behandle deres egne børn, i deres egne egoistiske behov.
    "Desværre" er min datter kun 4 år, så der er længe endnu før hun selv kan vælge til og fra ang. samvær smiley
    I statsforvaltningen siger de dog, at det jo kun er mig der ser det som om han er ligeglad, for hun er ikke gammel nok til at forstå det. Og at det er mig der ser det som svigt, ikke hende. Hvad gør forskellen!! At hun bare ikke er helt gammel nok endnu, til at føle sig som skidt, når han svigter gang på gang!?
    Men det bliver hun jo, og jeg tror aldrig hans egoisme ændrer sig i forhold til hende!


  • #21   25. nov 2013 Men din datter viser jo netop, at hun ikke trives ved det og hun begynder at forstå det det er virkelig utroligt, at der ikke bliver taget højde for hendes behov. :o(
    En 4 årig ved jo godt hvad der foregår omkring dem, de forstår godt, når et løfte brydes. Det er så ærgerligt, at det ikke bare kan være enten eller, i stedet for alle de halve løsninger. :o(

    Håber det løser sig for jer snart, ingen af jer er tjent med det, som det er nu. :o(


  • #22   25. nov 2013 Børn er loyale og elsker deres forældre ubetingelsesløst.

    Er sikker på, at de hellere vil have en ringe forældre end at undvære vedkommende. Det ser jeg dagligt i mit job.

    I din sag med din veninde, er der også det tvist, at du kun har din venindes ord for, hvad der foregår med hendes søn, og man har desværre en tendens til at dreje historien over til egen fordel.


  • #23   25. nov 2013 Jeg har det godt hos min mor. Min far har ikke bragt andet end negativ. Så valgt jeg for 2,5 siden. Men min mor har altid været en far og mor får mig.

  • #24   25. nov 2013 Jeg var også ked af det hvergang jeg var hos far da jeg var mindre. Det gik udover min mor da jeg kom hjem til hende on søndagen.

  • #25   25. nov 2013 Tak for alle jeres svar, det er spændende at læse smiley

    Historien med min veninde var et eksempel. Jeg synes bestemt at børn skal have lov at se begge deres forældre (og også omvendt skal begge forældre have lov at se deres børn), så længe det er muligt. Jeg har selv haft en noget ustabil far, som trods alt har været en god far langt hen af vejen, og lavet en masse sjove ting sammen med mig da jeg var barn. Ham ville jeg helt sikkert ikke have undværet smiley Men der er bare tilfælde hvor jeg synes det tager så hårdt på børnene, at det ikke er fair.

    Naja, hvad er det du arbejder med? Jeg kunne godt tænke mig hvis du ville uddybe dit svar.


  • #26   29. nov 2013 Du pligter ifølge dansk lov at underrette om din bekymring i skolen Servicelovens § 153. Når du "kun" er i praktik så mind diner kollegaer om underretnings PLIGTEN!
    Så har vi jo § 154 som siger: Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.
    https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=158071 Så må I jo selv føle på Jer selv om I overtræder loven eller hjælper et barn eller om I med god samvittighed kan gå ubekymret videre smiley
    Heller uden en far end en der skaber utryghed, frygt eller får barnet til at føle sig uønsket! Hilsen en med mange lig i lasten smiley


  • #27   1. dec 2013 Jeg har aldrig mødt min far... Og jeg har det nu fint! smiley

  • #28   2. dec 2013 Jeg ved godt at man har underretningspligt, der er også folk med inde over ang pigen jeg brugte som eksempel - nu var det jo ikke lige dét jeg spurgte om smiley Men kan godt se der er lidt delte meninger, det kommer nok også meget an på ens egne erfaringer.

  • #29   7. dec 2013 Der er ingen tvivl om at børn har bedst af at have begge forældre om og ved sig - men det er ikke betingelsesløst! Det kræver stabile forældre - stabile på mere end en måde.

    Jeg korser mig over de mange forældre, som hvert år ender i statsamtet pga diverse uoverensstemmelser. De forældre, som burde være de voksne, opfører sig ofte mere teenage-agtigt end reelle teenagere. Direkte barnligt - og hævngerrigt i en sådan forstand at man tænker "Er der overhovedet nogen af de to forælder, som er egnet?"

    Jeg har svært ved at forstå, hvordan så mange kan vælge så forkerte partnere at stifte familie med. Man må sku da for syv søren have kendt manden eller kvinden og afstemt vise forventninger og synspunkter forinden barnets ankomst.

    Måske skulle selektionsprocessen ift "potential fade/moderr" genovervejes smiley

    Nå - ja - men essensen er som først skrevet; Ja, barnet har bedst af at begge forælder har en aktiv rolle i barnets liv - men dette kræver som skrevet en "aktiv" rolle, og stabile forældre før det gælder barnets tarv. Det er således ikke betingelsesløst!


Kommentér på:
Dårlig far eller ingen far?

Annonce