Horsemanship - træn dig selv {{forumTopicSubject}}

Det bliver nok lidt langt det her, håber dog stadig at der er nogle der vil læse det og dele deres tanker.
Her på det seneste er jeg begyndt at hælde mere til den "heste-venlige" side af rideverden. Jeg fik en pludselig øjenåbner for hvad det var jeg udsatte min tidligere part for. Jeg var en ekstrem hård rytter på det tidspunkt (min tankegang var for det meste "den gør det for at være dum") - uden jeg selv ville det - og jeg kom hjem hver dag grædende, med dårlig samvittighed over hvad nogle af os udsætter hestene for. Jeg ved ikke hvordan det gik op for mig, men jeg sagde i hvert fald til mig selv at nu ville jeg altså sætte mig i hestens sted, lære hvordan dens kropssprog er og i det hele taget blive en som hesten også gerne ville være sammen med. Jeg har så fået en ny part. Rigtig sød og dygtig hest på 7 år. Vi har allerede på en måned opnået at kunne lave target og ryste på kommando på trods af mine nye træningsmetoder som jeg stadig er nybegynder indenfor.

I dag var vi så ude og gå tur, og siden det ikke er særlig lang tid siden jeg fik denne øjenåbner kommer jeg ud i nogle situationer hvor jeg simpelthen ikke ved hvordan jeg skal gøre det på den heste-venlige måde. Hun var meget frisk og kiggede meget hvilket fik mig til at tage fat i tovet til det var stramt. Hun gik ind i mig og før jeg når at tænke mig om skubber jeg til hende mens jeg trækker op i tovet. Hun virker forvirret og det går først op for mig bagefter at jeg har givet hende to signaler der er fuldstændig modsat af hinanden; jeg hiver hende hen imod mig mens jeg skubber hende væk fra mig.
Jeg prøver så noget andet; jeg giver hende løst tov og skubber hende stille væk ved skulderen. Hun virker til at forstå mig, for hun træder et par skridt væk og går der resten af turen.

Jeg ved godt det ikke er godt nok endnu - men jeg er gået den rigtige vej. 9 år på den forkerte "sti" tog det før det gik op for mig at det var den helt forkerte. Så nu har jeg vendt om og er begyndt at gå den anden vej - men når man har gået i 9 år på en sti så tager det lang tid at nå tilbage til det punkt hvor man skulle vælge den rigtige sti, hvis i forstår.

Ved ikke hvad jeg ville med det her, tror bare jeg ville have det ud. Det er hårdt for mig at indrømme, men er ret stolt over mig selv. Jeg håber at jeg en dag vil være så god til det at jeg ved hvordan jeg skal berolige hesten i samtlige situationer og ikke gøre det besværligt for begge parter med forkerte signaler og kommunikation.

Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal træne mig selv i det. Jeg er vokset op med at man skal være strid mod hesten hvis den er "strid" mod dig (selvom det ikke er det den har intentioner om). Men det er svært og der går tid, men jeg glæder mig til forløbet og se hvordan jeg udvikler mig som person.

Mvh Helene