Horsemanship - træn dig selv {{forumTopicSubject}}
Det bliver nok lidt langt det her, håber dog stadig at der er nogle der vil læse det og dele deres tanker.
Her på det seneste er jeg begyndt at hælde mere til den "heste-venlige" side af rideverden. Jeg fik en pludselig øjenåbner for hvad det var jeg udsatte min tidligere part for. Jeg var en ekstrem hård rytter på det tidspunkt (min tankegang var for det meste "den gør det for at være dum") - uden jeg selv ville det - og jeg kom hjem hver dag grædende, med dårlig samvittighed over hvad nogle af os udsætter hestene for. Jeg ved ikke hvordan det gik op for mig, men jeg sagde i hvert fald til mig selv at nu ville jeg altså sætte mig i hestens sted, lære hvordan dens kropssprog er og i det hele taget blive en som hesten også gerne ville være sammen med. Jeg har så fået en ny part. Rigtig sød og dygtig hest på 7 år. Vi har allerede på en måned opnået at kunne lave target og ryste på kommando på trods af mine nye træningsmetoder som jeg stadig er nybegynder indenfor.
I dag var vi så ude og gå tur, og siden det ikke er særlig lang tid siden jeg fik denne øjenåbner kommer jeg ud i nogle situationer hvor jeg simpelthen ikke ved hvordan jeg skal gøre det på den heste-venlige måde. Hun var meget frisk og kiggede meget hvilket fik mig til at tage fat i tovet til det var stramt. Hun gik ind i mig og før jeg når at tænke mig om skubber jeg til hende mens jeg trækker op i tovet. Hun virker forvirret og det går først op for mig bagefter at jeg har givet hende to signaler der er fuldstændig modsat af hinanden; jeg hiver hende hen imod mig mens jeg skubber hende væk fra mig.
Jeg prøver så noget andet; jeg giver hende løst tov og skubber hende stille væk ved skulderen. Hun virker til at forstå mig, for hun træder et par skridt væk og går der resten af turen.
Jeg ved godt det ikke er godt nok endnu - men jeg er gået den rigtige vej. 9 år på den forkerte "sti" tog det før det gik op for mig at det var den helt forkerte. Så nu har jeg vendt om og er begyndt at gå den anden vej - men når man har gået i 9 år på en sti så tager det lang tid at nå tilbage til det punkt hvor man skulle vælge den rigtige sti, hvis i forstår.
Ved ikke hvad jeg ville med det her, tror bare jeg ville have det ud. Det er hårdt for mig at indrømme, men er ret stolt over mig selv. Jeg håber at jeg en dag vil være så god til det at jeg ved hvordan jeg skal berolige hesten i samtlige situationer og ikke gøre det besværligt for begge parter med forkerte signaler og kommunikation.
Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal træne mig selv i det. Jeg er vokset op med at man skal være strid mod hesten hvis den er "strid" mod dig (selvom det ikke er det den har intentioner om). Men det er svært og der går tid, men jeg glæder mig til forløbet og se hvordan jeg udvikler mig som person.
Mvh Helene
aug 2013
Følger: 8 Følgere: 7 Svar: 1
jun 2010
Følger: 2 Følgere: 8 Heste: 1 Emner: 46 Svar: 1.584
Hvis jeg var dig, ville jeg få en træner ud, bare en enkelt gang til at give inspiration, derefter kan man arbejde videre med de redskaber man får, og efterhånden bliver det mere og mere naturligt at agere "hestevenligt".
Husk; ingen er perfekt, og ting tager tid
Et par gode råd er; hvis hesten præsenterer noget du ikke er interesseret i, så tænk for dig selv (sig det eventuelt højt); "det er sødt af dig at præsentere det, men lige nu er det noget andet jeg vil". Hesten er ikke tankelæser, og ved ikke hvad du vil, førend du viser den det på en måde så den forstår det.
Det du sender ud får du igen, så er du stresset og voldsom i dine bevægelser, så reagerer hesten på det, og du risikerer at konflikten kører voldsomt op.
Jeg håber du finder en god træner der kan vise dig den vej du har lyst til at gå
sep 2007
Følger: 69 Følgere: 270 Heste: 3 Emner: 1.740 Svar: 37.023
Det er da super cool at du skrive det herinde :o)
Det er ikke særligt fedt, at skulle finde ud af at man har gået og gjort ting som nok kunne have været gjort på en anden måde.
jan 2011
Følger: 93 Følgere: 147 Heste: 10 Emner: 13 Svar: 512
Jeg har også tidligere været en 'hård' rytter, men fik også øjnene åbne.
Stor ros herfra og fortsæt med glæde det gode arbejde! Du vil i hvert fald ikke fortryde det overhovedet :o)
mar 2013
Følger: 58 Følgere: 97 Heste: 8 Emner: 11 Svar: 719
Held og lykke med det hele!
nov 2009
Følger: 29 Følgere: 27 Heste: 3 Emner: 88 Svar: 531
dec 2011
Følger: 96 Følgere: 64 Heste: 1 Emner: 93 Svar: 1.093
okt 2009
Følger: 62 Følgere: 62 Heste: 4 Emner: 80 Svar: 3.131
Du kan med fordel læse en masse om hestens anatomi og fysiologi - det vil give dig en større indsigt og derved hjælpe dig på din videre vej.
Keep up the good work.
nov 2009
Følger: 29 Følgere: 27 Heste: 3 Emner: 88 Svar: 531
apr 2009
Følger: 51 Følgere: 56 Heste: 3 Emner: 91 Svar: 1.073
Jeg gik igennem det præcis samme for 2 års tid siden, så jeg ved præcis hvordan det er
nov 2009
Følger: 29 Følgere: 27 Heste: 3 Emner: 88 Svar: 531
Horsemanship - træn dig selv