Brugt rideudstyr til salg - Find en billig ridehjelm, ridestøvler eller andet hesteudstyr


Vi har lavet en lille guide til det mest solgte rideudstyr på HesteGalleri. Læs mere om valg af brugte ridehjelme, ridestøvler og andet rideudstyr her.

Guide til rideudstyr


Det kan hurtigt blive en dyr affære at skulle investere i en masse forskelligt hesteudstyr, så det kan ofte betale sig at købe brugt. Ridebukser, handsker, støvler og hjelm er blot noget af det udstyr, der normalt hører sig til. På markedet er der fyldt med forskelligt rideudstyr af god kvalitet, så du kan finde lige det, du søger. Læs videre her for mere information om specifikt hesteudstyr.

Ridehjelme

Ridehjelmen er den absolut vigtigste sikkerhedsforanstaltning, du skal tage, når du rider. Hos de fleste rideklubber og –forbund kræves det ligefrem, at alle ryttere bærer hjelm. Men hvilken ridehjelm skal du vælge? Hvilket mærke er bedst? Hvilke størrelser findes? På HesteGalleri kan du finde gode råd om typer af ridehjelme fra andre brugere. Du kan læse om de forskellige mærker, se ridehjelme eller få gode råd om tilpasning og valg af ridehjelm.

Sikkerhed
En ridehjelms sikkerhed er selvsagt dens grundlæggende egenskab. Først og fremmest skal størrelsen passe til rytterens hoved – ellers fungerer den ikke. Desværre beskytter nogle billige ridehjelme ikke optimalt, selvom de måske passer hovedet godt. Derfor har EU indført en sikkerhedsmærkning, som er et kvalitetsstempel for godkendte ridehjelme. Du skal derfor vælge en sikkerhedsridehjelm, som er CE-mærket og godkendt efter EU-standarden EN-1384. Det er vigtigt at tænke på, at pris og kvalitet hænger sammen, når man taler om ridehjelme. En billig og ikke-godkendt ridehjelm er således ikke sikker til ridning.

Størrelser
Ridehjelmens størrelse angives ganske enkelt i centimeter. Hovedets omkreds måles over øjenbrynene og i en lige linje over nakken, og derved findes altså størrelsen på ridehjelmen. Mange typer ridehjelme kan justeres i størrelsen. Dette er især en fordel, hvis man skal købe ridehjelm til et barn. Det er meget vigtigt, at størrelsen passer. En hjelm, som er for lille eller for stor, vil være lige så usikker som en ikke-godkendt hjelm eller slet ingen.

Udskiftning af din ridehjelm
En tommelfingerregel siger, at en ridehjelm bør udskiftes, hvis man er faldet af hesten og dermed har beskadiget hjelmen. Efter enhver type slag vil en ridehjelm ikke have samme styrke, som den før havde, og vil derfor ikke beskytte optimalt. Derfor bør man også undgå at tabe sin hjelm på et hårdt underlag. Da en ridehjelm bør udskiftes relativt tit, er det værd at overveje en ekstra gang, hvor mange penge der skal ofres på hjelmen. Det er muligt at finde en god og sikker hjelm til en overkommelig pris.

Hvornår skal du bruge ridehjelm?
Egentlig bør man bære ridehjelm i al omgang med heste. Når du strigler, trækker eller rider din hest, kan du komme til skade, og det er derfor en god idé som udgangspunkt altid at have hjelmen på.

Tilbehør til ridehjelmen
Heldigvis er ridehjelme ved at blive lidt af et modefænomen i hesteverdenen. Der findes mange modeller, typer og designs, som gør det mere eftertragtet at bære hjelm. Derudover er der mange muligheder for selv at præge sin hjelms udseende. Eksempelvis kan man købe pynt, så man selv kan dekorere sin ridehjelm med sten eller lignende. Ridehjelme kan også købes i dekoreret tilstand, og der er i det hele taget mange muligheder for at sætte et personligt præg på dette vigtige sikkerhedsudstyr. Så er det ikke så kedeligt at ride med hjelm!

Mærker
Der findes et væld af mærker inden for hesteverdenen. Her bringes en gennemgang af de bedste, sikreste og mest kendte mærker:

- Samshield
- Casco
- John Whitaker
- Scharf
- Euro-Lite
- GPA
- Charles Owen

Ridehjelm fra Samshield
Samshield-hjelmen kommer fra Frankrig og er en særligt prestigefyldt ridehjelm af højeste kvalitet. Prisen er dog også derefter. Mange eliteryttere rider med Samshield-hjelme, så det er altså et mærke, der er helt i top. Der findes dog meget få danske forhandlere af Samshield, så det vil nok være nødvendigt at købe en hjelm fra Samshield online. Når man skal købe en Samshield-hjelm, skal man være opmærksom på både at vælge størrelse på selve hjelmen (M, L eller XL) og størrelse i inderskummet (53-63). Størrelseskombinattionen er i de fleste tilfælde således:

- Inderstørrelse 53-57 = hjelmstørrelse M
- Inderstørrelse 58-60 = hjelmstørrelse L
- Inderstørrelse 61-63 = hjelmstørrelse XL

En ridehjelm af mærket Samshield vil koste fra omkring 2500 kr. og opefter.

Ridehjelm fra Casco
Casco er en tysk producent, der laver ridehjelme af høj kvalitet med stor sikkerhed og god komfort. Casco er et af de mest populære mærker hos danske ryttere, da de er lette at bære og har en yderst veludviklet ventilation. Der findes mange forskellige modeller af Casco-hjelme. Her er nævnt de mest populære modeller hos danske ryttere:

- Casco Champ er god til udendørs brug. En komfortabel hjelm med størrelsesregulering.
- Casco Choice er til nybegynderen. En letvægtshjelm med god ventilation.
- Casco Ecco er producentens billigste hjelm – og ligeledes er materialerne. Hjelmen er sikkerhedsgodkendt, men ikke så robust som de andre typer.
- Casco Nori er til børn. En behagelig og sikker hjelm med et børnevenligt design.

En Casco-hjelm kan erhverves fra omkring 5-600 kr. i de fleste danske rideudstyrsbutikker. Mange kan dog findes online på tilbud – oftest hos tyske netbutikker.

Ridehjelm fra John Whitaker
John Whitaker er en ægte engelsk klassiker. Den har et tidløst design af sort velour og hudfarvede læderremme, ligesom komforten er sikret af en foret inderside af Coolmax lining. Ventilationen er dog ikke i top, da en sådan sort ridehjelm uden lufthuller i fronten let bliver en varm fornøjelse. Mærket har en lang historie inden for engelsk hestesport og prisen er også derefter. En ridehjelm af mærket John Whitaker kan købes for omkring 2000 kr. i mange danske netbutikker.

Ridehjelm fra Scharf
Scharf er et dansk mærke, som søger at kombinere eksklusivt design med funktionalitet. Mærket er relativt nyt, og det er opstået i et samarbejde med firmaet Aegis Helmets, som i 1992 opfandt In-Mold-teknologien, hvorfor de har en stor viden om hjelmes teknologi, støbning, plast og skum. Scharf er et tydeligt eksempel på ridehjelmens voksende rolle som modefænomen, hvor både kvalitet, sikkerhed og design går hånd i hånd.

Alle Scarf-hjelme er håndlavede, og der vil derfor være en længere leveringstid. De forskellige modeller kan fremstilles i en Chrystal-version, hvor de er dekoreret med Swarovski sten. Hjelmene kan også dekoreres ud fra kundens eget ønske om design, og prisen bliver i det tilfælde fastsat efter omstændighederne. En ridehjelm af mærket Scharf koster fra omkring 1300 til 2500 kr. alt efter design og kan erhverves online.

Ridehjelm fra Euro-Lite
Euro-Lite er en danskproduceret hjelmtype fra firmaet Scan-Horse A/S. Mærket er billigt og især meget populær hos nybegyndere. Dette betyder dog ikke, at kvaliteten er dårlig. Hjelmen har et simpelt design, er let og behagelig at bære, har ventilation i fronten og er sikkerhedsgodkendt. Euro-Lite-hjelme forhandles i de fleste danske rideudstyrsbutikker, og prisen ligger på omkring 5-600 kr. Netop dette mærke er dog let at finde brugt – undersøg eventuelt markedspladsen på HesteGalleri.

Ridehjelm fra GPA
GPA er et schweizisk firma, som startede ud med at producere hjelme til motorcykelsport. Altså er hjelmenes sikkerhedsniveau helt i top. Du kan læse om motorcykelhjelme på MotorcykelGalleri.dk. GPA-Hjelmene er yderst komfortable og af gode materialer, som er meget hårdføre. Designet er enkelt og elegant med en særligt veludviklet ventilation. Mange professionelle ryttere vælger GPA-hjelme, da deres sikkerhedsstandarder faktisk ligger over det krævede niveau.

GPA-hjelmene kan lettest købes online, da der findes ganske få danske forhandlere af mærket. Den billigste model koster omkring 2000 kr., mens de dyreste er oppe på omkring 6-7000 kr.

Ridehjelm fra Charles Owen
Charles Owen-hjelmen er også en ægte engelsk klassiker og et meget populært valg for danske ryttere. Udvalget er meget bredt og har varierende funktioner både i ventilation, størrelsesregulering, materialer, hårdførhed og hygiejnemæssige foranstaltninger. De har et elegant og klassisk design – ofte ses den velkendte model i sort velour og med læderstropper. Flere nyere modeller har dog også ventilation og er produceret i et mere slidstærkt materiale beregnet til udendørs brug, hvor komforten er i højsæde.

Ridehjelme fra Charles Owen forhandles mange steder i danske rideudstyrsbutikker, men er lettest at finde online. Priserne starter fra omkring 2000 kr.

Vælg din ridehjelm
Der er et hav af mærker, modeller og funktioner inden for ridehjelme - også en del flere end de ovennævnte. Når du skal købe en ridehjelm, bør du overveje, hvad den skal bruges til. Pris og kvalitet hænger sammen, og det er altid nødvendigt at købe en hjelm, som er sikkerhedsgodkendt og passer din hovedform. Du behøver dog ikke den dyreste hjelm, hvis den eksempelvis skal bruges til børn. Gode og sikre ridehjelme kan sagtens findes til under 1000 kr. På HesteGalleri kan du undersøge markedet for salg af brugte ridehjelme, du kan sælge din egen brugte ridehjelm eller læse om andre brugeres erfaringer med de forskellige mærker. På sitet kan du også læse i forskellige forum om andre brugeres køb af hjelme og eventuelt få gode tips til at finde billige ridehjelme eller ridehjelme på tilbud.



Ridestøvler
En meget vigtig del af rytterens udstyr er ridestøvlerne. En god ridestøvle kræves ikke bare for udseendets skyld, men også for sikkerhedens. Samtidig er støvlen med til at hjælpe til en bedre opstilling og kontakt med hesten. Men hvilken type støvle skal du vælge? På HesteGalleri kan du læse om forskellige typer af ridestøvler. Du kan se ridestøvler til salg, finde gode tilbud, læse andre brugeres erfaringer med de forskellige mærker og deres gode råd om ridestøvler.

Sikkerhed
En ridestøvle bør have en vis sikkerhed for at undgå alvorlige ulykker under ridning. Den vigtigste foranstaltning, støvlen skal have, er en hæl, der er stor nok til at hindre foden i at smutte gennem stigbøjlen, men lille nok til, at rytterens ben ikke sidder fast i stigbøjlen i forbindelse med en eventuel ulykke. Af samme grund bør slidmønsteret under støvlen ikke være for kraftigt.

Materialer
Ridestøvler findes enten i læder, kunstlæder eller gummi. Læderridestøvlerne er den bedste kvalitet, men også den dyreste støvle, der kræver meget vedligeholdelse. Læderridestøvler egner sig ikke til at gå med i stalden eller på ridebanen, da læderet ikke tåler fugt – de er udelukkende til at ride i. Desuden kræver en læderridestøvle hyppig vedligeholdelse med læderfedt eller andet, hvor kunstlæder- og gummiridestøvler hverken skal vedligeholdes på særlig vis eller skånes for fugt. Ridestøvler af læder er dog flottere, varmere, mere behagelige og af langt den bedste kvalitet, hvilket giver bedst støtte til benet. Valget afhænger af, hvad du som rytter har brug for. Læderstøvlen egner sig bedst til seriøs ridning på hobby- eller konkurrenceplan, mens kunstlæder og gummi egner sig godt til hverdagsbrug, hvis man ikke behøver det ultimative materiale.

Typer af ridestøvler
Der findes et hav af forskellige typer støvler, der hver især egner sig til forskellige formål. Ridestøvler med lynlås er lette at tage på og af hurtigt, og desuden hjælper de til en perfekt pasform. En langskaftet støvle med god pasform sikrer benets placering, vinkel og kontakt med hesten. Disse er en god støtte og hjælper schenklernes signaler til hesten. Der findes dog også korte ridestøvler, nemlig de såkaldte Jodhpur støvler. En Jodhpur støvle ligner lidt en ”ridesko”. Den korte støvle har ikke samme støtte som langskaftede ridestøvler, men er til gengæld meget billigere. Det vil som seriøs rytter være en fordel at vælge den lange støvle. De fleste bruger kun Jodhpur støvlen til daglig ridning. Ved brug af denne korte ridestøvle kræves det, at man bruger et par Jodhpur ridebukser med en strop, som fæstnes under støvlen. Desuden skal man bære tætsiddende leggins uden over støvlen, der lynes langs underbenet – således har man næsten et skaft. Der findes også ridestøvler med lak, som har en skinnende overflade. Disse bruges næsten udelukkende til opvisning og stævner.

Det er desuden vigtigt at have nogle gode, varme ridestøvler til vinter – her er læderridestøvlen især at foretrække. Det er dog bedst at have de såkaldte termoridestøvler, der er bygget til at kombinere varme, bevægelse og pasform. En ridestøvle med indlæg vil med det samme blive forstyrret i pasform og bevægelsesrum, hvis den ikke er bygget som termoridestøvle. Derfor har mange ryttere et par ridestøvler til både vinter og sommer.

Tilpasning
Det er vigtigt for et godt udbytte af ridestøvlen, at den passer godt på din fod og dit ben. Helst skal den sidde helt tæt, så den føles som en naturlig del af benet – derved opnår du bedst støtte og bedst kontakt med hesten. Støvlen må ikke irritere knæleddet, men skal give fuld bevægelsesfrihed. Ridestøvler kan hos de fleste producenter tilpasses, så de passer lige præcis til dit ben. Man kan både vælge ridestøvler med smal eller bred læg, ekstra vidde eller ekstra længde i skaftet. Der findes både smalle og brede ridestøvler, og der produceres nogle meget præcise størrelser, så det er let at finde en støvle, der passer både til fod og underben. Mange af de dyrere producenter kan dog også specialsy støvlerne, så du får en helt perfekt pasform.

Ridestøvler til herrer produceres hos næsten alle støvlefabrikanter. Disse er bredere både i læg og fod og generelt mere kraftige i udformningen.

Ridestøvler til dressur
Dressurridestøvler er generelt længere i skaftet og mere stive i materialet end andre støvler. Benet skal ikke bøjes særligt meget, men kræver i stedet stor støtte under dressurridning. Til dressurstævner kræves oftest sorte støvler. Det er muligt at ride dressur i springstøvler, da disse er langt mere alsidige end dressurstøvlen.

Ridestøvler til spring
Springridestøvler er kortere end dressurstøvler, idet benet skal kunne bøjes mere. Desuden er materialet ofte blødere, så der er større bevægelsesfrihed til anklen. En springridestøvle har ofte snører foran, og det er tilladt at bære både sorte eller brune ridestøvler til stævner. Springning i dressurstøvler er meget ubehageligt på grund af dressurstøvlens stive læder og lange skaft.

Ridestøvler til børn
Det kan ofte være svært at finde ridestøvler til et barn. Børns fødder vokser hurtigt, og det kan som regel ikke betale sig at købe et par meget dyre læderstøvler – både af hensyn til pasform og vedligeholdelse. Mange børn rider derfor i Jodhpur støvler, da disse ikke er så dyre og samtidig giver mere bevægelsesfrihed til børnene. Nogle børn rider bare i gummistøvler, men det er farligt, da mønsteret eller hælen her kan være for kraftigt anlagt, og børnene dermed kan sidde fast, hvis der sker et uheld.

Mærker
Hvilket mærke man skal vælge inden for ridestøvler, vurderes udelukkende ud fra éns behov og smag. Herunder følger en liste over de mest populære og kendte producenter af ridestøvler:

- Cavallo
- Dubarry
- Pioneer
- Carat
- HKM

På HesteGalleri under "Forum" kan du dele og læse erfaringer om de forskellige mærker af ridestøvler og finde frem til dit favoritmærke.

Tilbehør til ridestøvler
På ridestøvlen kan fastkobles et par sporer, der kan hjælpe ridningen af hesten, men det er ikke en nødvendighed. Til Jodhpur støvlen bør man dog have et par leggins, der kan fungere som skaft. Til støvler med langt skaft uden lynlås bør man have et skohorn for ikke at ødelægge støvlen, når den tages på og af. Alle støvler af læder bør smøres jævnligt med læderfedt.

Hvad du skal være opmærksom på, når du køber ridestøvler
Når du skal finde et par ridestøvler, må du overveje, hvad du vil bruge støvlen til. Det er ikke nødvendigt at købe de dyreste læderridestøvler, hvis du kun rider skovture, eller hvis støvlerne købes til børn. Husk også, at dressurridestøvler udelukkende kan bruges til dressur, mens springridestøvler er mere alsidige. Du bør desuden overveje, hvor meget energi du vil bruge på vedligeholdelse, og altså hvilket materiale der passer dig. Du må sørge for, at støvlen passer din fod og dit ben så godt som muligt – hjemmefra kan du eventuelt tage nogle mål af din fod iført forskellige typer sokker og benbeklædninger, så du er sikret en god pasform i støvlen uanset hvad.

Derudover bør du overveje, hvor mange penge du vil ofre på støvlerne. Pris og kvalitet hænger ofte sammen, når der tales om støvler, så en god læderstøvle vil også være dyrere. Allervigtigst er det dog, at du sørger for at være opmærksom på støvlens sikkerhed – der må ikke være kraftigt mønster under bunden, og hælen må ikke være for høj. Dette er især noget, du skal være opmærksom på, hvis du køber billige støvler.

På HesteGalleri kan du finde gode råd om forskellige typer ridestøvler, mærker og materialer. Du kan købe brugte støvler, finde gode tilbud eller bare læse andre brugeres erfaringer og præferencer med hensyn til ridestøvler.
Læs mere

Indlæser...
Sortering
Dækken Dækkenvask.dk
Mangler du også et sted, hvor du kan få vasket din hests dækkener og andet udstyr? Så få jeres stald/rideklub tilsluttet DækkenService, hvor udstyr kan afhentes gratis hver 14. dag til vask, imprægnering, desinfektion og reparation. Ring 2830 2729 og hør, hvor nemt I kan komme med og om mulighederne for rabatter, gavekort og donationer. Husk, det er os med Danmarks nok bedste dækkenvask og imprægnering. Hilsen Vaskeriet DækkenService.dk - Dækkenvask.dk www.daekkenservice.dk
Se hele annoncen
7850 Stoholm Jyll | Midt/Vestjylland
Se priser
Oprettet:
i går
Dækken Danmarks nok bedste dækkenvask
Skal du have vasket din hests udstyr? Det kan måske virke som en uoverskuelig opgave – men det er en opgave, vi hellere end gerne tager på os. Vi tilbyder professionel dækkenvask for kunder i hele Danmark med særligt fokus på skånsomme, allergi- og miljøvenlige produkter. Vi udfører dækkenvask i højeste kvalitet. Se mere på www.daekkenservice.dk eller ring til os på 2830 2729 og hør hvordan vi kan hjælpe. Vores video viser, hvordan vi håndtere dit udstyr i vaskeriet: https://www.faceb...
Se hele annoncen
7850 Stoholm Jyll | Midt/Vestjylland
kr. 95
Oprettet:
i går
Dækken Afhentning til DækkenService
Mangler du en nem løsning på dækkenvask, så snak med os om jeres muligheder for at få DækkenService med vask, imprægnering, desinfektion og reparation af heste- og hundeudstyr. Ring til os på 2830 2729 – Vi hjælper meget gerne. Vores video viser, hvordan vi sikkert håndtere dit udstyr i vaskeriet: https://www.facebook.com/Daekkenvask/videos/2970393823238604 Du finder meget mere information på www.daekkenservice.dk eller ring til vores kundeservice på 2830 2729 - vi er klar alle dage fr...
Se hele annoncen
7850 Stoholm Jyll | Midt/Vestjylland
Se priser
Oprettet:
i går
Dækken Afhentning til dækkenvask
Skal du også have Danmarks nok bedste dækkenvask? Så er vi klar. Vores "Dækkendytter" kører i hele Danmark (undtaget ikke brofaste øer). Kontakt os på 2830 2729 og vi hjælper med at finde en god løsning på afhentning eller vores DækkenService. Vores video viser, hvordan vi sikkert håndtere dit udstyr i vaskeriet: https://www.facebook.com/Daekkenvask/videos/2970393823238604 I hovedtræk fungerer det sådan, hvis I ikke har "DækkenService": Har du over 10 dækkener eller har I lavet e...
Se hele annoncen
7850 Stoholm Jyll | Midt/Vestjylland
Se priser
Oprettet:
i går
Dækken DækkenService
Vi tilbyder vask, imprægnering, desinfektion og reparation af dækkener, tæpper, underlag, grimer, heste- og hunde udstyr m.m. Brug vores stempel/rabatkort, så hver 10. dækkenvask er gratis. Over 200 ind- og udleverings steder i Danmark - kontakt os for information. Se afhentnings dage og steder samt info omkring afhentning på Rideskoler, Ridecentre, stutterier og privat stalde på vores hjemmeside. Vores video viser, hvordan vi håndtere dit udstyr i vaskeriet: https://www.facebook.com/...
Se hele annoncen
7850 Stoholm Jyll | Midt/Vestjylland
kr. 15
Oprettet:
i går
Øvrigt rideudstyr Dækkenvask og imprægnering
Dækkenvask og imprægnering Vi tilbyder vask, imprægnering og desinfektion af dækkener, tæpper, underlag, grimer, heste- og hunde udstyr m.m. Brug vores stempel/rabatkort, så hver 10. dækkenvask er gratis. Se aktuelle tilbud på: https://www.facebook.com/Daekkenvask/ Over 200 ind- og udleverings steder i Danmark - kontakt os for information. Se afhentnings dage og steder samt info omkring afhentning på Rideskoler, Ridecentre, stutterier og privat stalde på vores hjemmeside - www.daek...
Se hele annoncen
7850 Stoholm Jyll | Midt/Vestjylland
kr. 70
Oprettet:
i går
Bid Bid str 9.5 og 8.5 cm
Billed 1+2 str 9.5 cm det øverste er aldrig brugt og Fullchek er brugt Max 20 gange. Billede 3+4 str 8.5 cm det øverste er bruge meget få gange og fullchek er ikke brugt meget vil tro Max 10 gange. Pris 150 kr pr stk + evt porto Befinder sig 4952 stokkemarke
Se hele annoncen
4952 Stokkemarke | Sydsjælland og øer
kr. 150
Oprettet:
18. jan
Benbeskytter Hvide elastikbandager med velcro og lidt rust 4 stk
Hvide elastikbandager med velcro og lidt rust 4 stk
9310 Vodskov | Nordjylland
kr. 30
Oprettet:
16. jan
Trense Lækker blød trense str shet
Helt ny trense med X næsebånd str: shet i lækkert blødt læder, kun prøvet på men da den var for stor i næsebåndet til min mini der bruger shet i grime må den videre. Pris 275 kr inkl porto Befinder sig 4952 stokkemarke
Se hele annoncen
4952 Stokkemarke | Sydsjælland og øer
kr. 275
Oprettet:
16. jan
Benbeskytter Woof Wear Pastern Wraps kodeledsbeskyttere, one size
Woof Wear Pastern Wraps kodeledsbeskyttere, one size
9310 Vodskov | Nordjylland
kr. 50
Oprettet:
16. jan
Benbeskytter Blå Terrængamacher
Blå Terrængamacher Xtreme EquiXpert Forben str M (Slid for neden) bagben str L
9310 Vodskov | Nordjylland
kr. 100
Oprettet:
16. jan
Øvrigt rideudstyr Passoa Pony
PASSOA STR PONY. Prøver på i 10 min KUN SALG
9310 Vodskov | Nordjylland
kr. 300
Oprettet:
16. jan
Sadelunderlag Blå sadelformet kombi
Blå sadelformet kombi underlag str Full KUN SALG
9310 Vodskov | Nordjylland
kr. 30
Oprettet:
16. jan
Bid Mylers bid
Mylers Toklat bid med hooks 13 cm KUN SALG
9310 Vodskov | Nordjylland
kr. 650
Oprettet:
16. jan
Sadelunderlag Ternet HKM dressur underlag str Full
Ternet HKM dressur underlag str Full KUN SALG
9310 Vodskov | Nordjylland
kr. 30
Oprettet:
16. jan
Sadelunderlag Pink Horze springunderlag str Full
Pink Horze springunderlag str Full KUN SALG
9310 Vodskov | Nordjylland
kr. 30
Oprettet:
16. jan
Benbeskytter Hvide elastikbandager 2 stk knap-lukning
Hvide elastikbandager 2 stk knap-lukning KUN SALG
9310 Vodskov | Nordjylland
kr. 15
Oprettet:
16. jan
Sadelunderlag Sort sadelformer dressur underlag str Full
Sort sadelformer dressur underlag str Full KUN SALG
9310 Vodskov | Nordjylland
kr. 30
Oprettet:
16. jan
Hut Lyserød hut str pony
Lyserød hut str pony KUN SALG
9310 Vodskov | Nordjylland
kr. 25
Oprettet:
16. jan
Trense Kandar
Sort kandar i C med 2 sæt læder tøjler Kandar stang og bridon haves Sender gerne
6715 Esbjerg N | Sønderjylland
kr. 500
Oprettet:
14. jan
Ridr
Tilsvarende annoncer fra Ridr
Sort rebgrime Sort rebgrime  Brugt meget få gange Str. cob
7500 Holstebro | Midt/Vestjylland
kr. 60
Sort næsebånd Sort næsebånd  Str. cob  Brugt en del men meget fin stand
7500 Holstebro | Midt/Vestjylland
kr. 100
Dyon trense str cob Sort dyon trense uden tøjler og bid (Køber betaler porto)
8920 Randers | Østjylland
kr. 500
Dyon underlag str pony Navy spring underlag  (Køber betaler porto)
8920 Randers | Østjylland
kr. 75
CT springunderlag 16” Bordeaux rødt spring underlag brugt men i meget fin stand ...
8920 Randers | Østjylland
kr. 400


Annonce