{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
564 visninger | Oprettet:

White Hawks vinder 3. semifinale :) {{forumTopicSubject}}

Frederikshavn White Hawks leverede overraskelsen i den 3. semifinalekamp, da det lykkedes at vinde 5-4 i Vojens.

Hjemmeholdet diskede i starten op med hurtigt spil, måske i håb om en scoring der kunne sætte White Hawks under yderligere pres. Hjemmeholdets mission lykkedes dog ikke og frederikshavnerne havde faktisk flere chancer i den anden ende. Selv et par White Hawks udvisninger kunne ikke hjælpe SønderjyskE. – Det var også en White Hawks udvisning der satte gang i scoringerne, dog var det Ilya Dubkov der i undertal kørte ind i angrebszonen og fyrede kanonen af til en 0-1 føring. Hjemmeholdet sluttede første periode af i overtal, men det lykkedes ikke at få udlignet.

Anden periode var kun 52 sekunder gammel, da Radim Piroutek ændrede stillingen til 0-2. Blot 30 sekunder senere kunne Ilya Dubkov med sin anden scoring gøre det til overraskende 0-3. Sønderjyderne virkede rystet og træner Mario Simioni valgt klogt en time-out. – Hjemmeholdet kommer efterfølgende langsomt mere ind i kampen, men der skulle en udvisning til før Sønderjyske fik reduceret. Radim Piroutek havde fået en af de unødvendige udvisninger i angrebszonen. Den tidligere White Hawks spiller Dan Ceman udnyttede powerplayet til en 1-3 scoring. – Efter den scoring kom der meget mere fart på hjemmeholdet og White Hawks blev presset helt tilbage på banen. Med 4 minutter tilbage af perioden kunne Kim Lykkeskov reducere til 2-3 og den lille sønderjyske hal var ved at koge over. Nu så White Hawks spillere virkelig rystet ud og markeringerne i forsvaret svigtede fuldstændigt, blot 17 sekunder efter 2-3 reduceringen kunne Btyan Lundbohm udligne til 3-3. Der blev ikke scoret mere i perioden og White Hawks spillerne var vist mere end tilfredse med at det blev pausetid.

White Hawks havde igennem de første 2 perioder store problemer med at få powerplayet til at fungere. Første mulighed i tredje periode blev ikke meget bedre, da det lykkedes Eric Bertrand at bringe hjemmeholdet foran for første gang i kampen. Målet burde dog aldrig have været godkendt, da Ryan Gaucher forinden lavede en tripping på Mike Grey. Ingen af dommerne så hændelsen og endnu en gang må man sætte spørgsmålstegn ved værdien af 4 dommere på isen. – Dømt var dømt og White Hawks spillerne måtte atter trække i arbejdstøjet. Belønningen kom allerede 35 sekunder senere, da Christian Schioldan fik udlignet på en styring fra Mike Martins slagskud. – Sønderjyske var stadig mest nærgående, men i modsætning til slutningen af anden periode, havde White Hawks forsvaret nu bedre fat. – White Hawks formåede til tider også at sætte hjemmeholdet under pres, med hurtigt spil omkring deres mål, men der manglede lige det sidste.. Men pludselig med kun 4 minutter igen, fik Olegs Sorokins atter White Hawks på vinderkurs, da han hamrede pucken i kassen helt ude fra blueline kort efter et face off. I den resterende del af kampen forsøgte hjemmeholdet både uden målmand og i powerplay at få fremtvunget endnu en udligning, men forgæves. Kampen fik en knap så heldig afslutning for hjemmeholdets Eric Bertrand, han modtog en noget unødvendig badebillet for en crosschecking med kun ét sekund igen. Var der nogen der sagde dårlig taber!!

En fantastisk White Hawks aften i det sønderjyske, hvor holdet atter igen rejste sig, da det så håbløst ud. At sætte en 3-0 føring over styr, komme bagud 3-4 og så alligevel vende det hele endnu en gang til en 5-4 sejr er gange enkelt enestående og bevidner om høj kampmoral i truppen. Ser vi bort fra 10-12 minutter i slutningen af anden periode, så havde White Hawks spillerne ganske godt styr på kampen. Nu er der dømt hockeyfest af de helt store på fredag i Frederikshavn, når seriens fjerde kamp spilles. Vi kan næsten ikke opfordre nok til at få købt billetten i forsalg.
Kampen i tal:
SønderjyskE – Frederikshavn White Hawks
(0-1)(

16:40 0-1 Ilya Dubkov uass BP
20:52 0-2 Radim Piroutek (Jokinen & Backman)
21:22 0-3 Ilya Dubkov (Spanhel & Davidson)
28:47 1-3 Dan Ceman (Robinson & Gaucher) PP
35:58 2-3 Kim Lykkeskov (Gaucher & Ceman)
36:15 3-3 Bryan Lundbohm (Nasreddine & Nielsen)
46:54 4-3 Eric Bertrand (Lavrentiev) BP
47:29 4-4 Christian Schioldan (Martin & Spanhel) PP
56:05 4-5 Olegs Sorokins (Nedermark & Grey)



Skudstatistik: 43-23 (11-9)(14-9)(18-5)

Udvisninger:
SønderjyskE: 8x2 min, 1x25 min (Bertrand) Game Misconduct
White Hawks: 12x2 min.

Tilskuere: 2223

Hoveddommere: Alan Smith & Søren Reis
Liniedommere: Chris Deweerdt & Rasmus Toppel


GODT KÆMPET WHITE HAWKS ! FORTSÆT SÅDAN !

Spar penge på din forsikring



  • Der er endnu ikke skrevet kommentarer

Kommentér på:
White Hawks vinder 3. semifinale :)

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce