{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
667 visninger | Oprettet:

Sejr til White Hawks i 2. semifinale ! {{forumTopicSubject}}

Frederikshavn White Hawks fik her til aften udlignet til 1-1 i semifinaleserien mod SønderjyskE, da man hjemme fik en fortjent sejr på 4-1 over sønderjyderne.

I fredags kunne White Hawks ikke score i en hel kamp, i dag skulle man blot bruge lidt over 4 minutter. Olegs Sorokins fandt en helt fri Jeff Corey, sidstnævnte kunne med sin scoring bringe White Hawks på vinderkurs. 4 sekunder efter Coreys mål var der udvisning til Radim Piroutek og blot 42 sekunder senere måtte Kasper Pedersen samme vej. Der var nu lagt op til en massiv 5 mod 3 for gæsterne. Men Dan Ceman ødelagde dette allerede 6 sekunder senere, da han blev sendt til afkøling. Gæsterne kunne nu spille 4 mod 3 i lidt over ét minut. Hjemmeholdet klarede frisag i undertalssituationen, men blot 5 sekunder med lige mange spillere på banen, lykkedes det for Brayn Lundbohm at udligne på en styring. Scoringen skulle dog aldrig have været godkendt, da dommerne forinden burde have fløjtet for spilstop, da pucken kort for inden havde ramt Lubo Pisar på hjelmen. Det kunne de fleste i hallen både se og høre, men det kunne kampens 4 dommere desværre ikke. Første periode fortsatte i højt tempo og var ganske underholdende, men det lykkedes ikke nogle af holdene at frembringe en føring inden første pause.

I starten af anden periode var der powerplay til hjemmeholdet, men man nåede aldrig at blive farlige for alvor, før man selv modtog en 2 minutters udvisning. I det efterfølgende undertal diskede White Hawks atter op med en god box, så stillingen forblev 1-1. Halvvejs i perioden fik gæsternes Eric Bertrand hele 14 udvisningsminutter på én gang. Først en 2+10 for ”checking to the head” og efterfølgende 2 minutter for Roughing. Hjemmeholdet havde med andre ord 4 minutter i overtal. Kort efter blev det til yderligere 2 minutter til gæsterne og hjemmeholdet havde nu 5 mod 3 i godt 2 minutter. Pucken blev spillet flot rundt, men hele 2 gange hvor man for alvor var tæt på gæsternes mål, lykkedes det deres målmand at få flyttet målet. Igen kan man undre sig over at ingen af kampens 4 dommere kunne taksere dette til 2 minutter for forsinkelse af spillet. – Hjemmeholdet fik ikke omsat sin 5 mod 3 situation til en scoring. Sønderjyderne var nu 4 mand på banen og det lykkedes ikke rigtigt for White Hawks. Men i samme sekund som SønderjyskE blev fuldtallige, kunne Jeff Corey gøre det til 2-1. – Perioden sidste 2 minutter gav et powerplay til gæsterne, men igen kunne hjemmeholdet diske op med en flot box og det lykkedes ikke gæsterne at få udlignet.

Tredje periode var kun 5 minutter gammel, da der atter blev noget at juble over, for de fremmødte tilskuere. White Hawks var i powerplay, da Mike Grey pludselig blev spillet helt fri inde foran gæsternes målmand Magnus Ericsson. De fleste ville i Mikes situation nok bare have skudt på mål, heldigvis bevarede Mike roen, tog et træk forbi målmanden og satte stille og roligt pucken i det tomme mål. – Herefter stod der White Hawks på de fleste chancer. Gæsterne forsøgte længere fremme på banen, men de blev aldrig rigtig farlige for alvor. Dette udløste lidt kontrachancer til hjemmeholdet som dog ikke blev udnyttet. – I slutminutterne tog gæsterne deres målmand ud, men de fik aldrig spillet sig til de store chancer, i stedet kunne Mike Grey score i det tomme mål hos gæsterne til kampens slutresultat 4-1.

Dagens sejr kan der ikke pilles ved. White Hawks spillerne havde atter fundet ”Vi vil vinde” indstillingen frem, mens holdet atter spillede disciplineret. Vigtigst af alt, så lykkedes det også at få hul på gæsternes målmand Magnus Ericsson. Jeff Corey ser ud til for alvor at være kommet tilbage, med 2 scoringer og 1 assist i dagens opgør. Vjaceslavs Fanduls sad over i dag, han plejer sit trælår, som han fik i kvartfinaleserien kamp 5 mod Rødovre. Martin Spanhel var atter tilbage hos hjemmeholdet, han var konstant en trussel hos gæsternes forsvar.

Vi kan i øvrigt oplyse at træneren i næste sæson også hedder Heikki Mälkia. 2 af sæsonens bedste spillere hos White Hawks har også forlænget deres kontrakter og de hedder begge Mike til fornavn. Desuden er det nu endelig fastsat at en af ligaens bedste danske forwards skifter til White Hawks i den kommende sæson, nemlig Morten Lie. Mere om de kontrakter i løbet af mandagen.

Næste kamp er allerede på tirsdag i Vojens. Der arbejdes endnu en gang på en bustur, men mere herom mandag. På fredag er der lagt op til endnu en knaldkamp i Frederikshavn. Til den kamp kan du købe billetter i forsalg, bl.a. online, mere herom mandag.

Kampen i tal:
Frederikshavn White Hawks – SønderjyskE 4-1
(1-1)(1-0)(2-0)

04:26 1-0 Jeff Corey (Sorokins & Nedermark)
06:35 1-1 Bryan Lundbohm (Gaucher & Lavrentiev)
36:44 2-1 Jeff Corey (Grey & Davidson) PP
45:14 3-1 Mike Grey (Davidson & Corey) PP
59:44 4-1 Mike Grey (Pisar) PP EN

Skudstatistik: 47-26 (14-6)(20-6)(13-14)

Udvisninger:
White Hawks: 6x2 min.
SønderjyskE: 10x2 min. & 1x10 min (Bertrand)

Tilskuere: 1856

Hoveddommere: Jacob Grumsen & Brian Janum Nørgaard
Liniedommere: Jimmi Riisom & Jan Andersen


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Sejr til White Hawks i 2. semifinale !
Kommentér på:
Sejr til White Hawks i 2. semifinale !

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce