{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.017 visninger | Oprettet:

Jobcenteret i aktion - IGEN! {{forumTopicSubject}}

Ja for ikke så længe siden havde jeg et problem med jobcenteret og deres idéer om, hvad der er bedst for mig.
http://www.hestegalleri.dk/for_messageDetail.aspx?msg_ID=790440

Lige en kort forklaring:
Jeg har haft depression i 8 år, har været under medicinsk behandling siden april 2009 og ledig siden juli 2010, hvorefter jobcenteret valgte at tvinge mig ud i flere situationer som tilsidst fremkaldte et regulært sammenbrud hos mig. Derfor blev jeg sygemeldt.

Jeg har været sygemeldt siden 15. september, og har kun været til en intro samtale, hvor jeg skulle kategoriseres og tildeles en rådgiver.

Der fik jeg så at vide at jeg ville komme i kategorien for dem, som forventes raskmeldte indenfor 12 uger, hvilket er YDERST urealistisk. Jeg har været syg i en del år, og på trods af behandling er min depression på samme grad som i 2009 (middelsvær).
Dén var svær at sluge, for nu kan jeg jo sagtens regne ud, at hvis de vil have mig rask i løbet af 12 uger, så skal der virkelig ske noget, og jeg er bestemt ikke i stand til at håndtere stress på nuværende tidspunkt. Dette er dog ikke noget, som der skal tages hensyn til, tilsyneladende...

Så fik jeg i går morges et opkald fra min nye rådgiver, som jeg aldrig før har mødt eller snakket med. Jeg ahvde en dårlig nat og faldt sent i søvn, så hun vækker mig kl 9.18 ved at ringe. Hun beordrer mig ud i noget halløj, som hun ikke lige havde tid til at forklare mig om, og tiføjer at der nok følges op med en praktik, som er dét de tvang mig ud i, og som resulterede i at jeg blev sygemeldt. Jeg prøver at sige det er en dårlig idé og jeg ikke har det godt med det, men får bare et nedladende: "Jamen du kan altså ikke bare ligge under dynen hele tiden!"
Jeg er deprimeret, hvilket tit påvirker søvnmønsteret, får medicin som er sløvende OG så var kl. altså kun lidt over 9!? Jeg blev lidt paf, men hvad kan jeg lige gøre ved det?

Senere får jeg så et opkald fra "tilbudsstedet" og besked om at møde i formiddags kl. 10.30. Jeg møder, og som start, vil de gerne have oplysninger på mig. Jeg skal fortælle om min sygdom og hvad der ellers gøres ved det. Jeg kan jo så fortælle at jeg pt stadig har bivirkninger efter den gamle medicin som jeg blev taget af, netop pga de grimme bivirkninger (øget svedtendens, vand i benene, vægtøgning, svimmelhed og følelsen af at få stød i hænderne). Min nye medicin virker dog ikke endnu, så jeg er et omvandrende nervevrag, som hyler ca. 10 ud af døgnets 24 timer (NO kidding). ydermere er jeg liiiige begyndt til psykolog, har kun haft 1 session endnu, og vi er ikke rigtig kommet ordentligt i gang.

Tilbage sidder så konsulenten fra tilbudsstedet med åben mund og polypper og glor på mig. Han er helt himmelfalden over, at min rådigver ikke har givet sig tid til faktisk at finde ud af, om det hun kyler i hovedet af mig overhovedet er relevant eller passer til min situation som den er nu. Så han sendte mig hjem og ville ringe til min rådgiver. Fik så et opkald fra ham i eftermiddags om, at de lige skal finde ud af noget, men jeg skal i hvert fald ikke starte lige nu.

Ja hurra for jobcenteret, hvordan skulle vi deprimerede ellers finde noget at hyle over?!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Jobcenteret i aktion - IGEN!
  • #1   10. nov 2011 Dejligt at ham fra jobtilbuddet er så forstående, og straks får fat i din "vidunderlige" jobkonsulent...

    Har osse haft en Klaphat uden lige af en jobkonsulent, og brokkede mig og fik tilskikket en ny som så er fantastisk...

    Kan du tillade dig at bede om en anden?


  • #2   10. nov 2011 Jeg HAR faktisk overvejet at klage og bede om en anden. Måske jeg skulle, men vil lige møde hende jeg har og se om hun havde en dårlig dag, eller om hun bare går ud fra at folk er samfundsnassere så snart de er sygemeldte.

  • #3   10. nov 2011 Min arbejdsplads er nu ikke en skid bedre end din konsulent, der blev heller ikke vist hensyn eller jo ihh og åhh til de samtaler, men de overholdte det aldrig en dyt i virkeligheden. Så bliver der noget melder jeg mig bare syg og de kan rende og hønse. Det er virkelig træls man skal have det i baghovedet. "Usynlige" sygdomme tages der ikke hensyn til..tankevækkende...
    Jeg håber for dig din "praktikplads" kan råbe højt og trænge igennem for din skyld. Det der er gjort indtil nu er flot.


  • #4   10. nov 2011 Nej, psykiske/usynlige sygdomme er stadigvæk overraskende tabu-agtige. Mange har stadig den der "tag dig sammen"-holdning. Den får mig til at se rødt hver gang. Hvis jeg bare kunne tage mig sammen, så havde jeg nok gjort det for 8 år siden! Så sjovt er det heller ikke at være ulykkelig dag ud og dag ind! Jeez...

  • #5   10. nov 2011 Jeg tænker umiddelbart at det måske faktisk er godt for sig at komme igang med et eller andet -ikke for at få dig hurtigere i arbejde, men så du faktisk har noget at stå op til. Depressionen forsvinder jo ikke at af man isolerer sig derhjemme.

    Med det sagt, så skal det "noget" man sendes ud i, self være tilpasset den situation man står i -f.eks. ved ikke at være ret mange timer, måske noget med at møde lidt senere (nogen med dep. er jo lidt "langsomt startende" om morgenen, ved self ikke om det gælder dig), måske noget hvor man ikke skal forholde sig til 30 andre mennesker e.l.
    Og der burde din sagsbehandler så træde i karakter, og faktisk lytte og finde ud af noget SAMMEN med dig, så du ikke bare sidder hjemme, men heller ikke presses ud i noget det ikke er realistisk at du kan klare.

    Jeg har siddet lidt i lignende situation -ikke pga dep. men fordi jeg har gigt. Og når man (på det tidspunkt) er 25 og har gigt, så kan det altså åbenbart ikek være så slemt.
    Og nej, der tages ikke mange hensyn når man snakker med kommune/jobcenter og hvad man nu ellers sendes rundt til. Men der må man så selv banke i bordet (mød personligt op, evt med en bisidder der kan hjælpe dig -det er langt bedre end tlf-samtale)

    Og hvis du føler at din sagsbehandler er helt udenfor rækkevidde, så har du jo lov at bede om en anden.

    Kan desværre ikke komme med en succes-historie. Jeg droppede alt hvad der hedder tovtrækkeri med det offentlige. Åbenbart er det bedre at jeg slider mig ned, og så vender tilbage når jeg er klar til førtidspension:o/
    -psyken har jeg ikke til at blive ved at trækkes med dem, så det er det jeg gør nu. Så må jeg jo tage kampen når den tid kommer... og håbe at det har lidt længere udsigter end jeg tror det har


  • #6   10. nov 2011 Ihh hvor er det bare træls for dig!!! Jeg har selv lige været igennem næsten samme tur. Har gået ledig siden 15 juni, og var så i karatæne 1 måned før jeg kunne få dagpenge. Lige siden da har jeg osse haft jobcentret på nakken, og de ville have mig til at søge job konstant, hvilket var latterligt da jeg er gravid, og ALLE jeg talte med sagde nej.
    Så kom jeg i aktivering i en børnehave (af alle steder!!!!) og måtte stoppe efter 3 dage pga bøvl med ryg og bækken. Fik osse stress, og har i forvejen en depression, og det ville kunne gå ud over barnet hvis ikke der blev gjort noget i en fart!
    Det fattede jobcentret heller ikke, så jeg gik til min læge og er nu sygemeldt helt frem til terminsdatoen! Er super glad for at min læge kunne lukke kæften på dem! smiley

    Nu spørger jeg måske dumt, men måske kunne du "pudse" din læge på dem osse??


  • #7   10. nov 2011 Kristine: Samme problemer som jeg havde... Er gravid og INGEN vil ha en, man kan ikke starte uddannelse, og jeg kunne ikke holde til særlig meget:-/

    Men siden August har jeg ingen bøvl haft da jeg har fået ny jobkonsulent:-)

    Er nu officielt på barsen(3 november) og har 3 uger til termin:-D


  • #8   10. nov 2011 Ej hvor dejligt. Tillykke! smiley

    Ja det er altså uhyggeligt så lidt de fatter! Og så den samme dumme undskyldning hver gang, med at det er fordi de jo er nødt til at følge reglerne. Det er til at kaste op over!! Så se dog at få lavet de regler om, for det er jo latterligt!!
    Man kan jo ikke rede alle over en kam, og sige man skal ud og søge, og finder man ikke noget inden for så og så længe, så gør de!

    Det kan man jo altså ikke når man eks er syg, gravid eller noget helt andet! Giv dog de job til dem der KAN tage dem her og nu, og lad OS andre være til vi er klar igen! Vi betaler dog stadig for a-kassen, så lidt skal vi da have ud af det.

    Man vælger jo heller ikke at blive gravid eller syg bare for at slippe for at arbejde! De får det bare til at lyde sådan.
    Det er ikke underligt de er så upopulære!


  • #9   10. nov 2011 Jeg synes så det er fair nok at man skal aktiveres selvom man er gravid. Graviditet er ikke en sygdom, og andre mennesker arbejder altså osse trods graviditet. Det er unægteligt svært at få arbejde når man er gravid, men aktivering er altså fair nok.
    -bare at indkassere sin kontanthjælp synes jeg altså er lidt tamt, når man godt kan lave noget for dem.
    Og er man i fagforening, er der jo normalt osse mulighed for at tage kurser o.l. Osse dette kan man når man er gravid.



  • #10   11. nov 2011 Kender du denne side http://www.k10.dk/ ?
    De er rigtig skrappe mht sådan noget, og hvad du har krav på og kan forlange osv. :o) Måske det kan hjælpe lidt?


  • #11   11. nov 2011 et jobcenter er til at lukke op og skide i.
    jeg havde en virksomhedskonsultent, der ikk fattede et hak, og ikk læste mine papire, inden hans sendte mig ud.
    tror dog han fattede det efter jeg havde skældt ham nok ud en del gange....

    desværre tror jobcenteret at de kan hunse rundt med alle, men hvis man skælder dem lidt ud, plejer de og være lidt mere samarbejdsvillige...

    jeg prøvede også sidste vinter og bliver sendt på et kursus nede på jobcenteret, hvor vi skulle bestemme vores fremtidige planer og lære og skrive ansøgninger, kursuset varede en 1 måned, og efter 14 dage skulle jeg opereres og være sygmeldt i 2 måneder. alle andre på holdet kunne ikk forstå hvorfor de havde sat mig på, når jeg ikk kunne fuldføre kursuset pga af operationen, og godt vidste hvad jeg skulle...


    et jobcenter giver INGEN menig


  • #12   11. nov 2011 Pernille -du er velsagtens blevet sendt på det kursus som aktivering (de SKAL jo give dig et aktiveringstilbud).
    Og fremfor så meget andet man kunne blive sat til, er et jøbsøgningskursus (selv når man kun kan få halvdelen) da ikke så skidt endda.

    Jeg mener ikke man kan tillade sig at brokke sig over den aktivering man kommer i, såfremt man er sund og rask. Fejler man noget, kan der brokkes hvis ikke der tages (realistiske) hensyn til det
    Men ellers er det da bare noget der skal overståes til man igen er i job -at man osse skal aktiveres selvom man står for en sygemelding, er da helt rimeligt. Hvad mener du du istedet skulle have lavet?


  • #13   11. nov 2011 Michelle: nej for nogen er det ikke en sygdom! Jeg har ikke bestilt andet end at fejle først det ene, så det andet helt fra starten. Så jo, for mig har det været en sygdom! Og forstå mig ret, jeg giver ikke barnet skylden.

    Det er osse det jeg skriver, og det hele tråden handler om, at de ikke kan fatte at bakke væk når folk ikke er i stand til at arbejde!
    Min læge har måttet ringe til dem personligt, og hun blev temmelig gal over hvor utrolig lidt de fattede.

    Og mht kurser, jo det kan man sagtens alt efter hvilket fag og hvilken fagforening man er i. Er man feks svejser så duer det ikke.
    Jeg havde faktisk alle de kurser min fagforening ville gå med til, under min uddannelse, så det var ikke noget at hente. smiley


  • #14   12. nov 2011 Tak for bidragene allesammen.

    Jeg mener ikke, at jeg ikke kan være med i aktivering, og det de vil sende mig ud i først er bestemt en god idé, MEN at de så vil "overlappe" (rådgiverens ord) mig ind i en virksomhedspraktik og regner med jeg er raskmeldt indenfor 12 uger, det er så frustrerende at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre med mig selv.

    Altså nu er jeg ikke konsulent hos jobcenteret, men en som er deprimeret, lige er begyndt på ny behandling fordi den gamle var forkert, og liiiige startet til psykolog, jamen hvad med lige at snakke med mig og finde ud af hvordan jeg har det?

    Jeg er ikke stolt af det her, men jeg orker ikke noget som helst og ville ønske jeg var død. Er det noget at udsætte andre mennesker for? Udover en psykolog måske? Jeg fungerer ikke normalt, og så forventer de jeg skal kunne varetage et "job" i en eller anden praktik? Jamen fint, hvis de insisterer så gør jeg det, men så vil jeg heller ikke have nogen klager over, at jeg græder på min arbejdsplads. Og det er der trods alt ikke mange der kan håndtere ret godt. Ikke særlig flinkt overfor virksomheden de vil læsse mig ind i...

    Altså det er fucking skræmmende ikke at have lyst til at leve mere, men sådan har jeg det. Den eneste grund til jeg aldrig ville overveje selvmord er fordi jeg synes det er toppen af egoistisk!

    Jeg ved ikke om det bare er mig, men én som ikke gider livet mere, er nok ikke en af dem JEG ville sætte i "rask indenfor 12 uger" kategorien. Jeg har været syg i 8 år, det er måske en anelse urealistisk?


  • #15   12. nov 2011 Tanja -du skal lige huske at de ikke forventer at du er RASK om 12 uger, men at du kan varetage et job om 12 uger;o)

    Men bortset fra det, så er det self heller ikke realistisk, og det jeg har skrevet, skal ikke opfattes som "du kan da osse bare lette røven og komme igang".
    Jeg mener bestemt (som jeg osse har skrevet) at det er forkert at der ikke bliver lyttet til dig -jeg ville blot påpege at det måske kunne være GODT for dig at komme igang med noget igen, så du får noget at stå op til og kommer ud blandt andre mennesker:o)
    Det "noget" skal så self tilpasses din situation, og hvis slet ikke din sagsbehandler er til at snakke med, så ville jeg benytte min ret til at skifte til en anden. Men overvej om ikke du har en god ven(inde) eller et familiemedlem du kan tage med som bisidder.


  • #16   12. nov 2011 Okay, så forventer de raskMELDING indenfor 12 uger, hvilket er lige fedt, for hvordan kan man raskmeldes uden at kunne varetage et job?

    Jeg føler mig totalt malplaceret på en arbejdsplads, og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Min rådgiver fra dengang jeg var ledig, sparkede mig nærmest ud (til sygemelding) pga min depression og så det faktum at hun mener jeg er bange for at få arbejde (er tidligere blevet mobbet på arbejdet og har ikke haft nogen arbejdspladser hvor jeg rigtigt havde det godt). Jeg ved ikke bu eller bæ hvad dét angår, men ved da at jeg er fucked up bange for alt det her. Kan ikke umiddelbart bruge mine uddannelser og aner ikke hvad jeg så skal. Hvis jeg kom ud af min depression ville det jo være nemmere at overskue det hele...

    Har nu skrevet en lang mail til min rådgiver hvor jeg får sagt alt det jeg gerne vil, for jeg ved at hvis det bliver en personlig samtale så giver jeg mig til at hyle og glemmer halvdelen. Og typisk mit held så frøs computeren fast liiige da jeg var ved at skrive under. Havde endelig fået sat tankerne på papir og skulle til at sende og så døde den skide computer!!! Og så gav jeg mig til at græde - mere skal der ikke til. Føler mig simpelthen SÅ latterlig, jeg laver stort set ikke andet end at græde og kan bare ikke styre det...

    Men anyways så har jeg forlangt en ny vurdering og så gør jeg opmærksom på, at de hellere end gerne må kontakte min læge og psykolog for det har de nemlig ikke gjort! Så må vi se hvad der sker.


  • #17   13. nov 2011 Forstår godt din frustration. Det er ikke nemt når man ikke er rask, og din jobkonsulent er helt sikkert en klaphat, men en anden gang ville jeg nok vælge at sætte tlf på lydløs hvis jeg ikke vil vækkes. Lidt over 9 er trods alt for de fleste mennesker langt op af dagen ;o)

    Håber de snart finder en løsning som passer godt til dig.



  • #18   13. nov 2011 Hvorvidt kl. 9 er langt oppe af dagen afhænger af, om man har problemer med at sove om natten og får medicin, som virker som sovemedicin. Hvilket er en virkning alle antidepressive har, da langt de fleste depressions ramte lider af søvnløshed eller i hvert fald har problemer med at sove "normalt". Og hvis man ved bare en smule om depression burde det faktum ikke være nogen overraskelse.

  • #19   13. nov 2011 Lige præcis Lykke, det eneste sted min fon er på lydløs eller slukket er når jeg er i biffen eller i kirke - hvilket kun er til bryllup/konfirmation/dåb/begravelse.

  • #20   14. nov 2011 Ingen har tilsyneladende bemærket min smiley. Kl 9 er uanset hvordan I vender det altså et godt stykke oppe af dagen smiley

    Jeg kender en hel del til depression og følgerne deraf, og ved hvad det bl.a kan gøre ved nattesøvnen og hest eller ej så må man nogle gange prioritere at få søvn. Uden den fungerer de fleste mennesker dårligt! Jeg slukker i hvert fald min tlf hvis jeg har brug for at sove. Men sådan er vi jo så forskellige.

    Må jeg spørge hvorfor du ikke er langtidssygemeldt hvis du er så syg at du ikke kan fungere i et jobtilbud?


  • #21   14. nov 2011 Ja du må gerne spørge, men jeg kan ikke svare, det er jobcenteret du skal have fat i der.

Kommentér på:
Jobcenteret i aktion - IGEN!

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce