Gåture ender galt? {{forumTopicSubject}}

Har tidligere skrevet om min plag, som har været lidt i holpa, når vi har gået tur. Hvilket hun ellers ikke var i starten, hvad der har ændret sig ved jeg altså ikke...

Nå, men anyways. Jeg har så her i noget tid ladet være med at gå ture med hende, og i stedet trænet forskellige ting med hende på et aflukket foldstykke, så hun kunne finde ud af signalerne igen, og måske finde af at tingene ikke spiser hende, så længe jeg er med. Har også introduceret hende for bomme og presenning, for at kunne udsætte hende for "farlige" ting. Men hun er komplet ligeglad! (Når vi er hjemme altså)
Det har jeg gjort i noget tid, og i går mente jeg vi var klar til at bevæge os ud af indkørslen. Ikke længere end de 20 meter ud af indkørslen, kigge på markvejen og tilbage igen. Helt ærligt. Det burde vi kunne klare? Hun har jo gået der 100 gange før. Af sted vi gik, og det gik glimrende. Der var en farlig stige på den ene fold, men ikke værre end at vi skulle trutte af den og så af sted igen.
Men da vi kom op for enden af markvejen og skulle kigge kom der en ANDEN hest. Som hun aldrig har hilst på. Hun stivnede fuldstændig, og jeg besluttede, at hun fik lov til at kigge. Da de kom tættere på, tænkte jeg at jeg ville gå tilbage igen, da den anden hest virkede lidt utryg ved situationen, og jeg ved ærlig talt ikke altid hvor jeg har Jackie (endnu) Men hun blev helt ustyrlig da jeg vendte om, og løb i cirkler omkring mig. Jeg blev stående med løst tov, og lod hende spasse ud. Prøvede så vidt muligt at have en rolig fremtoning.
Men var det rigtigt? Hvad havde I gjort? Da hesten var forbi gik vi tilbage og kiggede på markvejen og gik hjem igen.

Hvad gør man i sådan en situation? Og hvorfor kan vi ikke bare få lov til at gå en tur, hvor der ikke sker noget uventet i form af en cykel, bus, hund eller nu en hest. Synes det er SÅ synd for hende at hun altid får en panikfølelse når vi går. Skal jeg bare affinde mig med det, og gå alligevel, eller hvad gør man?