Mister min part :'-( {{forumTopicSubject}}

Hej alle
Ja, så er jeg efterhånden helt trist - jeg skal nemlig ud til min part for næstsidste gang i morgen.

Sagen er den, at jeg altid har været lidt nervøs omkring heste. Som 12-årig fik jeg min egen, og hun blev bare noget virkelig specielt for mig - jeg var ALDRIG nervøs omkring hende, jeg vidste altid, hvordan hun ville reagere og vi var simpelthen det perfekte makkerpar. Men vi havde ikke råd til at beholde hende, så jeg var til sidst nødt til at sælge Savner hende hver dag, havde aldrig følt den tryghed og samhørighed med en hest før.

Nu er jeg 17, og lige troede aldrig, jeg ville have det sådan med en hest igen, lige til i marts 2009, hvor jeg mødte en ganske særlig vallak. Jeg skulle prøve ham som part, og selvom han ikke rigtig kunne noget, følte jeg mig bare tilpas på ham lige fra starten. Men han var en værre problemhest, jeg så hvordan han trak af sted med, bed efter og opførte sig helt åndssvagt over for sin ejer. Så jeg kunne godt se, det ville blive en udfordring - og først da jeg havde sagt ja til parten, gik det op for mig, at jeg aldrig havde skullet opdrage en hest fra at gøre den slags ting før!

Jeg har så trænet ham på min helt egen måde, efter hvad der lige føltes rigtigt at gøre i den givne situation - brugt stemmen utrolig meget, og ellers bare behandlet ham med respekt og konstant opmærksomhed (positiv som negativ - han skulle helst ikke lære, at det eneste tidspunkt, han fik opmærksomhed på, var når han opførte sig dårligt!).

Og nu, nu er han bare den sødeste hest, som jeg bare føler jeg har noget helt særligt med. Han bider mig ALDRIG, og opfører sig altid pænt over for mig. Mens han stadig er lige så 'dum' over for sin ejer.

Men hende, der ejer stedet, hvor han står, har lige fra starten haft et had til mig. Jeg aner virkelig ikke, hvad jeg har gjort, men hun er simpelthen så strid. Og der gælder åbenbart alle mulige særlige regler for mig, pludselig måtte jeg ikke gøre det ene og det andet, fx bruge ridehuset, men det må de andre, der kommer derude godt? Og jeg må ikke komme derud om aftenen, hvilket de andre derude godt må?
Nu har hun så forbudt mig at komme efter på mandag, for der skal der, som hun siger 'være fred og ro', altså til sommerferie. (Og jeg har selvfølgelig mistanke om, at jeg er den eneste, der ikke må det, for folk har jo deres heste opstaldet, og de må jo godt komme ud og passe dem?).

Så jeg er bare så ked af det, og bliver bare mere og mere trist for hver dag. Jeg kommer til at savne ham helt forfærdeligt! Han skal måske også sælges snart, men har ikke råd til hverken at købe eller have ham. Og hvad værre er, min mor kan jo også se, hvor godt vi har det med hinanden, og hun er også selv helt vild med ham, og hun har flere gange sagt 'skal vi ikke bare købe ham', men trækker jo så selvfølgelig i land.

Måtte bare ud med det, beklager hvis det blev langt