interview med TH {{forumTopicSubject}}

Hvorfor startede i med at spille musik?

Tom: Det ved jeg ikke, jeg synes det var sejt at spille guitar, tror jeg.
Bill: Mange fortalte mig at jeg sang godt, så min mor syntes at jeg skulle gå til så mange auditions som muligt.
Georg: Jeg syntes det var interessant at spille bass. Jeg begyndte at tage basstimer, og efter et stykke tid kunne jeg ikke stoppe.
Gustav: Min far havde et gammelt trommesæt i vores kælder. Jeg begyndte at spille lidt, og så blev det en hobby.


Hvis i kunne være et instrument, hvilket instrument ville i så være?

Tom: Den er nem. Selvfølgelig er jeg en guitar. Men hvis jeg ikke kunne være en guitar ville jeg være et klaver.
Bill: En guitar, de er seje.


Hvorfor tror i at Bill og Tom er de mest populære?

Georg: Jeg tror det er fordi de gør de laver de sejeste ting, sang og guitar. Jeg er faktisk glad for at jeg ikke er så populær. Det ville blive for meget.


Tror i, at i vil være så populære, som i er nu, når i er 30-40 år?

Tom: Det tror jeg ikke, vores udseende er vigtigt. Hvis vi var så gamle, var der ikke mange som ville lytte til os, og dem som lyttede til os ville være gamle.
Bill: Det ved jeg faktisk ikke. Men som Tom sagde, ville det være ældre fans. Jeg mener, jeg tror ikke det ville være teenagere.


Hvor får i jeres inspiration til jeres tekster?

Bill: Alle vores tekster handler om noget der er sket i vores liv. Så de fleste tekster kommer fra os selv.


I mange cd-butikker står jeres musik under rock, emo og punk. Men hvad er jeres mening om jeres musik?

Bill: Det er ikke emo eller punk. Vi ser på det som rock.
Hvad lytter i til?
Tom: Jeg tror det er mest hip-hop.
Bill: Jeg er mere en rockfyr. Jeg synes Green Day er fantastiske.


Hvordan føles det at stå på scenen foran skrigende mennesker?

Bill: Det er en fantastisk følelse. Til en koncert i Frankrig for noget tid siden, kom der omkring 50.000 mennesker og så os. Det var vidunderligt!


Hvilken sang kan i bedst lide at spille?

Tom: Det må være “Reden” og “Spring Nicht”. “Reden” er faktisk om mig og en pige på værelse 483 på et hotelværelse i Spanien. Du forstår resten.
Bill: Jeg er enig med Tom om “Spring Nicht”. Den handler om at hvis Tom springer, springer jeg også! Det føles godt at synge en sang med så meget kærlighed til sin bror.
Georg: “Übers Ende Der Welt”. Den er så hurtig, og jeg elsker melodien.
Gustav: Det må være “Durch Den Monsun”. Når vi spiller den, går fansene amok, og det er sjovt.


Hvad kunne i godt lide ved Sverige da i var her den 12. Juni?

Tom: Alle de lækre piger selvfølgelig!
Bill: Stockholm var en smuk by, med smukke fans. Men det var ingenting i forhold til de franske fans. De kunne dræbe for at komme på første række.
Georg: Jeg kunne rigtig godt lide det. Alle var søde og rare.


Har i nogle planer om at komme tilbage for at give en koncert?

Tom: Vi har snakket om det mange gange, og måske vil vi komme tidligt næste år.
Bill: Jeg ved ikke hvor vi skal hen, men det ville være fedt at komme til Sverige.


Har i tænkt på at deltage i Melodi Grand Prix?

Georg: Ja. Vi har snakket om det, men jeg tror ikke de andre ville få en chance!
Gustav: Jeg synes det er en god idé. Vores fans ville helt sikkert kunne lide det, jeg tror kun det ville gå godt for os.


Hvilket af jeres albums kan i bedst lide?

Georg: Uden nogen spørgsmål: “Schrei”. Det er det største, og det bedste, og de sjoveste sange at spille!