Et lille postkort til tinker-folket {{forumTopicSubject}}

Hej Kære Dejlige Sjove TinkIC-folk!
Tja, hvorfor ikke? Jeg tænkte, at jeg havde lyst til at sende jer alle et lille postkort, her fra sommerferien (så forestil jer venligst en eller anden flashy forside med et billede af en abe med store solbriller eller noget...).
Et postkort bliver altid sendt i sidste øjeblik - dette postkort adskiller sig ikke synderligt fra mængden på dette punkt - vi er nemlig 'for hjemadgående' i skrivende stund.
Vi har i år kun haft råd til 10 dage's ferie, men de 10 dage er så tilgengæld blevet nydt i fulde drag. Vi er afsted på vores flydende sommer-residens, omend ikke så prangende som 'Dannebrog', men ud fra mit synspunkt, mangler her bare at blive klasket en bidsk gravhund i masten, så kunne vi næsten måle os ;).
Årets 'togt' har bragt os nord på, omend ikke mere eksotisk end Ebeltoft, Samsø og Juelsminde (samt et par små-havne). Men skønne dage har det været. De første par dage var i fuld sol fra en skyfri himmel. Det var skønt, at ligge på dækket med kun sejlets stille blafren til at forstyrre en god bog og engang imellem de sjove små lyde fra en marsvine-flok der fiskede omkring båden. SKØNT.
Aftnerne er blevet brugt på at bade med Lucca (ikke gravhund, men AmriDor) og gå ture i (undskyld mig - jeg har en vindueskigger - det er FANDEME BUBBER der står og kommenterer på at jeg sidder og kigger på nettet ha ha) solnedgangen på skønne strande.
I torsdags ramte vi så Ebeltoft. hvor vi fik besøg af KIJO-QUEEN og dicibel. Vi blev enige om at tage en 'overlægger' og trampe til den lokale havne-fest dagen efter. Ventetiden fra torsdag aften til fredag aften blev brugt på at besøge Fregatten Jylland. Det var nok mest Basse som var vild efter at se den gamle mølædte skonnert. Han var evig optimist og mente, lige ind til han fandt ud af at skroget ville knække, hvis det kom i vandet, at han sagtens kunne kapre den som en anden Jack Sparrow, og sejle ud på de 7 verdenshave - alene, sammen med Fiona og Lucce... Hmmmm... Drømmene brast, og det var ikke et kønt syn. Nå, men vi havde jo aften-gæster. AS og MoLLY steg ombord ved 7-tiden. AS' udmelding var, at MoLLY skulle hmmm... fyld selv ind her AS -, jeg vil bare nøjes med at sige, at MoLLY imponerede mig DYBT.
Havnefesten var.... øhhhh... den blev fejret i godt selskab, og der var band... Og der er VIRKELIG ikke mere at sige om den sag - desværre.
Nå, det var på tide at vende næsen hjemad. Desværre er det sådan, at når man sådan tager på et lidt stramt togt, bliver man nød til at satse på godt vejr, eller 'stå den igennem' lige meget hvad der byder sig. Sidstnævnte blev betingelsen, da vi vendte næsen mod Mårup havn. 5 timer i 13-15 sekundmeter. Bølgerne var højere end båden og regn og bølger gik i eet over stakkels Basse, som stod ved roret. Jeg prøvede at holde Lucca i ro under dæk, men efter 3 timer, kunne den stakkels hund ikke mere. Hun var SÅ SØSYG. Hun kastede sig op i cockpittet og jeg måtte følge med, i boxershorts og tank-top. Der sad jeg så, i blæst og regn i 2 stive timer. Men hunden fik det bedre... Jeg har ondt i halsen, men hvad gør man ikke, for et stakkels dyr, der ikke forstår hvad der går for sig. Jeg turde ikke slippe hende af angst for, at hun skulle falde over bord.
Nu har vi så ramt Juelsminde efter en 4 timers sejltur i, hvad der i forhold til i går, må kaldes det rene barnemad. Lucca rystede de første 3 timer, men faldt endelig til ro. Her til aften fik hun en ordentlig svømmetur og sin helt egen soft-ice - og alt er glemt. Basse er også i himmelen. Han skulle, nåh ja, skide og gik ned i sejlernes hus for at gøre det, han nu er så god til. Der var optaget på alle toiletterne, så han stillede sig til at vente på 'først ledige'... Den velkendte og kærkomne lyd af udtræk hørtes, og Claus trak hen til døren for at kaste sig ind på tønden. Og hvem kommer ud??? BUBBER. Claus kom stolt ned i båden bagefter, og fortalte, at han havde lavet en kontra-pølse på Bubbers dün-scheize. Jeg er SÅ STOLT af min mand....
Nå, men i morgen tager vi sidste etape hjem. Jeg glæder mig til at nusse med min skønne Bus, Supermand og Victoria, for ikke at snakke om mine kære katte og grise. Jeg ahr haft SUPER pasning på, men jeg SAVNER dem nu forfærdeligt alligevel. *Snif*

Håber i alle har det rigtig godt. Jeg glæder mig til at komme hjem og debattere heste og hovskæg på HG med jer alle igen!

KNUS
Pauline