Fiddibussen - en update... {{forumTopicSubject}}

...som er fuldstændig ligegyldig for mange af jer, men jeg KAN altså ikke lade være med at fortælle hvordan min smukke dejlige Bus går og har det...
Hun er ved at blive en rigtig stor dame og er helt oppe på 350 kg nu. Men hun er så smuk. Det er ved at være længe siden, at hun har haft nogle af hendes føl-nøkker og hun hverken sparker eller bider mere.

IKKE MERE TROMLERI
Vi har, i noget tid nu, trænet med vores basic horsemanship-principper (McLean og Ute), og det har givet SÅ MEGET pote - eller hov - her på det sidste. Jeg havde jo, som mange af jer ved, store problemer med, at hun tromlede og kastede sig ind i mig, når hun blev usikker eller presset, og det har været noget af en process at få forklaret hende, at det ikke var super sjovt for mig, da det jo ofte var mig, der fik æren af at blive tromlet af en sortbroget madamme på 350 kg... Vi har brugt positiv og negativ forstærkning, og nu holder hun faktisk pænt afstand.
Igår, da vi trænede, skete det jeg har ventet på: Jeg lagde vægten en anelse frem - virkelig bare et lille vip - og hun reagerede prompte, og bakkede perfekt væk fra mig med det samme. Ingen træk i grimen, ingen lyde, bare vægt-forskydning, og hun reagerede bare SÅ FLOT. Jeg måtte knibe en tåre. Når jeg tænker på, hvor store problemer jeg har haft med at få hende til at respektere mit rum... Jamen altså - jeg var ved at briste af stolthed!

HALEN KLØR IKKE MERE...
...men måske er det fordi den er væk?? Ej, det øverste er væk, men nu får halen da i det mindste fred. Shampoo og Olie fra Ekholm har været et mirakel-middel for bussen. Hun bliver vasket et par gange i ugen og får olie hver anden dag - voila!
TILGENGÆLD, er hun begyndt at lave nogle meget tøsede knix med bagbenene - hun krydser dem lige som Bambi gør på isen, og så spidser hun mulen og står og gnubber sig selv med det ene ben... Men helt ærligt... jeg gir et eller andet vildt, til den der kan finde at sted (ud over yveret) på Bussen hvor hun ikke eeeeelsker at blive kløet.

UD AF STALDEN DIT BÆST
Fiona har fået den liiiidt trælse vane, at stå i døren ud til marken, når de har været inde og blive fodret. Jeg skal mose hende ud af døren, men hun er VILD MED DET, når jeg ligger hænderne på hendes røv og skubber til - jeg tror, at hun tror, at jeg kløer hende og at det er det hun venter på HA HA... Skøre hest!

FIONA BESTEMMER SELV
Fiona er klart den der bestemmer ALT på folden. Det er lidt tidligt at overtage styringen med en hel lille flok, men jeg kan ikke gøre så meget ved det. Selv sure Pjuske kan ikke stille noget op mod hende. Jeg er lidt bekymret over det, men jo flere heste der kommer til (hver gang tror jeg, at NU kommer der en førerhoppe i flokken så Bussen kan lære at være lidt under tøflen) jo flere heste får hun at kommandere rundt med. Men nå, der er ikke noget at gøre ved det.

KLIKKERTRÆNING
Vi er så småt begyndt at klikkertræne. Hun responderer SUPER godt på det. Hun er jo bare en baby, så det er selvfølgelig små-ting vi træner. Hun får foreksempel ikke hendes aftensmad, før hun står stille, og så er hun ved at lære at blive sprayet med Phaser og vi er så småt begyndt at arbejde med vandslangen. Den er hun dog ikke udelt begejstret for, så det kommer til at tage tid.

GÅ TURE
Vi går stadig ikke lange ture, da hun stadig flipper ud, når hun er alene. Men min strategi med at lade hende selv bestemmer hvor langt væk vi skal gå har virket super. Vi kan gå længere nu, end vi nogen sinde har kunne før.

AGILITY TRÆNING
Ja, vi arbejder jo, som en del af tromle-arbejdet, med agility. Vi er ved at lære at bakke en bane. I starten var det en hård kamp. at få hende til at bakke, men da hun først fandt bak-gearet, begyndte det at gå rigtig godt. Nu bakker hun igennem en smal bane med 90grader knæk OG bakker i 8-taller uden problemer. Hun ER SÅ DYGTIG! Og der er ingen tvivl om, at hun syns det er mega skægt.

BESØG FRA KIJOFREG
I sidste uge var AS og Molly på besøg hos Kamille og jeg. Ehhhh, hvor var jeg altså glad for, at jeg endelig kunne vise min smukke Bus frem for en kender. AS var selvfølgelig enig med mig i, at hun var en skønhed uden sidestykke (hun var OVERHOVEDET ikke presset af situationen)... Men det var altså skønt, endelig at kunne vise hende frem og ikke mindst, kunne stille nogle spørgsmål 'live' mens hun stod ved siden af og kunne se efter...

FODER
Vi har IKKE fundet det optimale foder endnu. Vi brugte 'Havens', men af forskellige grunde gik vi fra det - blandt andet som en del af hale-klø-problemet. Vi skiftede over på en Lina-mix-baseret foder-type, fordi jeg håbede på, at omega3-olierne kunne hjælpe lidt på halen og klø-trangen... Jeg syns imidlertid ikke, at hun ser ud til at trives på det. Jo, hun har det godt, og hun klør sig mindre, men pelsen er ikke så blank som jeg syns den burde være, og der er bare et eller andet som jeg ikke kan sætte en finger på, men jeg syns bare ikke, at det er det rigtige foder til hende. Måske er det også lidt fordi der er meget havre i, og jeg syns ikke om havre... hmmm...

HUN ER SKØN
...ja hun er. Vi fletter mere og mere sammen, Fiona og jeg, og når hun ligger sit hoved på min skulder, og sukker dybt, ved jeg slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Hun smelter mig helt og aldeles, og det er svært at beskrive, hvad jeg efterhånden føler for min baby - men jeg behøver heller ikke beskrive det, for jeg ved at i kender følelsen.
Der har været gange i de foregående måneder, hvor jeg har tænkt: 'var det mon det rette match?' 'Jeg syns ikke vi kan finde hinanden?' og 'hvornår bør man få "den der følelse", for jeg har den ikke....'... Men damn - det har jeg nu. Jeg bruger minimum 1 time med hende om dagen på bare at være sammen med hende (og de andre), og vores venskab vokser mere og mere for hver dag der går. Jeg opdagede hvor stor forskel der er i hendes adfærd over for mig her den anden dag... Vores passage ind i stalden er ret lille, og der er kun plads til at en hest kan gå igennem ad gangen. Fiona fik moslet sig selv ind, samtidig med at jeg stod der. Så kom Napoleon med 200 km i timen bag fra og ville ind. Se, før i tiden, ville hun uden at tøve, have mast mig og rendt mig over ende, og hver fiber i min krop forventede det, for det var jeg ærlig talt blevet vant til. I stedet, gjorde hun alt hvad der stod i hendes magt, for at bakke ud og dreje væk fra mig. Det var så tydeligt, at hun var meget bevidst om, at jeg var der og ikke skulle jordes. Ja, jeg ved godt, at heste som regel ikke vil træde på folk, men hun har VIRKELIG været totalt lige glad... Men ikke mere! SKØNT.

Nå, men quick-updaten lyder også på følgende:
· Klarede smeden til UG
· Er ligeglad med Napoleons diller, til Napoleons store fortrydelse
· Mangler man og hale
· ER UDEN TVIVL ved at anlægge en fin lille moustache!
· Ligner ikke et føl mere
· Mange velansatte muskler
· hendes mor aner ikke, om hun ser rigtig ud i andres øjne, men i hendes, er hun den smukkeste Bus i verden!
· Hun skiftede fra DYB-SORT/HVID til STIKKELHÅR/HVID til DYB-SORT/HVID til CHOKO-BRUN/HVID til CHOKO-BRUN STIKKELHÅR/HVID - hendes mor håber fortsat på lime-grøn til efteråret...

Knus fra mig og FiddiBussen