Fravænning af fiona...på ny??? {{forumTopicSubject}}
Min dejlige lille pige Fiona, som bliver 1 år her den 3. maj er gået hen og er blevet lidt af et problem-barn. Ikke at hun generelt er det, men, jeg KAN IKKE gå en tur med hende alene.
Når der er andre heste med er der ikke noget der kan gøre hende 'jumpy', men alene?!?! Nix, jeg kan ikke få hende 50 meter væk fra de andre. I dag prøvede vi (min kæreste gik med Fiona, jeg med Napoleon) at trække Napoleon om bag en busk, så Fiona kunne se ham gå der om. Knap var han ude af syne, før hun blev panisk.
Hun gør det, at hun laver et halvt stejl, og kaster sig ind i den hun går med - som regel mig - men i dag Claus, da jeg ikke kan holde hende når hun gør det...
Jeg har snakket med hendes dejlige tidligere ejer, som jeg har det fantastisk med, om problemet, og hun mener, at det skyldes at Fiona blev taget fra sin mor uden afvænning... Altså, væk fra mor og til Jylland i èt hug... Men altså, jeg kan jo ikke have en støtte-pædagog med resten af Fiona's dage. Hun skal sku lære, at gå en tur alene. Jeg kan ikke engang tage hende ind på trænings-banen uden at hun går amok - og jeg mener virkelig amok. Jo, jeg tror da sagtens, at jeg kunne skælde hende ud og styre hende, men jeg ønsker, at gøre det rigtigt og løse problemet frem for bare at smække at låg på. Kan i følge mig?
Fiona skal afvænnes og lære at være alene sammen med mig. Normalt, ville jeg vide præcis hvad der skulle gøres hvis 'nogen' kom og spurgte mig, men nu er det min egen hest og mit problem, og jeg kan ikke se skoven for bare træer...
Hvordan skal jeg gribe afvænnings-processen an???
Jeg tænker lidt på
1.: at klikke hende,
2.: gå den samme rute 300 gange med Napoleon og Fiona sammen, og til sidst tage hende alene,
3.: gå 50 meter væk og vende hjem - næste dag 51 meter OSV
eller? Hvad vil i foreslå? Jeg er helt blank. Jeg kunne sagtens tage en kamp med hende og fortælle hende hvor skabet skal stå, men jeg er af den opfattelse, at det kun fixer symptomet. Der ER en grund til at min pige reagerer så stærkt på adskillelse, og det er det jeg ønsker at forstå og løse.
jan 2009
Følger: 23 Følgere: 22 Heste: 1 Emner: 27 Svar: 257
jan 2004
Følger: 28 Følgere: 27 Heste: 1 Emner: 4 Svar: 112
Og Caronas føl er nogle selvstændige små damer, med stor personlighed, Men det vender ved 2 års alderen, jo mere du arbejder med dem. Har oplevet 3 af slagsen det eneste du kan er at øve og øve. og fortælle hende at nu har du i sinde at bestemme, at hun skal med dig og ikke være der hvor hun vil. (Tænk på hvad jeg sagde med Filippa. da vi tog hende i ridehallen)
Men hun er snart 1 år og en selvstændig dame , og prøver grænser af.
Men træk hende ind og giv hende noget mad, så hun ved at hver gang sker der hende noget godt, óg mad kommer man langt med.
Og ros hende gå lidt ture med hende, det hjælper også
Og klap hende fra mig
hilsen Lisbeth
apr 2004
Følger: 49 Følgere: 53 Heste: 26 Emner: 31 Svar: 316
Som Lisbeth skriver, prøv at tage en snak med Mia og Nicolai. Carona er jo selv en dejlig hoppe med sine egne meninger, og de nåede jo også at have Fiona i 6mdr.
Men ja, vi havde hende som sagt kun i nogle måneder, men synes nu alligevel vi lærte hende meget godt at kende, da vi dagligt trænede med hende, og som jeg har skrevet, øvede vi med Mini.
Hun vil selvfølgelig prøve grænser af, men der er det jo godt du har Claus, for hun er en stærk dame. -Det har vi selv mærket.
Hendes mor er en hoppe som knytter sig meget til sine føl, og de var temmelig afhængige af hinanden. Og Fiona knytter sig hurtigt til en ny flok, som du selv kan se i din. Men giv hende tid, og når hun er klar til det, så kan u tage hende med overalt. Jeg ville måske koncentrere mig mest om træningen på matriklen, og når den sad helt i skabet, så tage hende med videre.
Jeanette
jan 2009
Følger: 136 Følgere: 145 Heste: 7 Emner: 470 Svar: 2.517
Men I mener altså, at det er vejen frem mere træning på fold og så små gå-ture? Jeg tænker bare, at det ikke nytter at blive evd med at tage Napoleon med.. det er jo ikke det mindste problem, når bare der er støttepædagog med - så jeg kan forestille mig, at det ikke lærer hende andet end at gå tur med Napoleon.
Det skal måske også lige nævnes, at hun SAGTENS kan stå i stalden alene - det er en af de mange ting, som jeg ved Jeanette har arbejdet med. Det skal også siges, at lille-pigen heller ikke kan tage det, når jeg for eksempel tager Napoleon på banen. Hun VIL bare have flokken samlet og bliver helt ulykkelig, når den er splittet op. Jeg kan heller ikke tage hende ind på banen. Så går hun også bananas. Men forstår jeg det korrekt, at jeg bare skal stå det ud og lade hende spasse ud? Og så vente til hun falder til ro (negativ forstærkning)? Er det den rette fremgangsmåde?
P.S... Vi kan løfte alle 4 ben nu, uden at hun sparker!
apr 2008
Følger: 4 Følgere: 3 Svar: 17
Jeg kan næsten ikke tro andet end, at du må have misforstået Jeanette, i den snak i havde om Fiona blev taget fra sin mor uden afvænning.
For hvis Jeanette har sagt det så lyver hun hun og det tror jeg ikke Jeanette ville gøre. Den sidste måned vi havde Fiona, gik hun i boks med sin mor om natten, men ellers gik hun med min svigerfars islændere om dagen.
Jeg ville dog en anden gang, ikke være bange for at fravende et føl ved, at sende føllet væk fra hoppen med det samme, som Lisbeth skriver, at der er der mange der gør. Lisbeth er jo nok en af de mest erfarne på området, med mest forstand på avl og opdragelse af denne race. Jeg tror ikke det kan gå helt galt hvis man følger de råd hun kommer med.
Med hensyn til det med, at løfte ben kan jeg ikke forstå, at der er problemer med det, for det er noget af det, vi trænede mest, og det kunne hun uden problemer her hos os, og hun har aldrig sparket, hverken Mia eller jeg, vores smed roste hende meget fra første gang han beskar hende.
Men istedefor at gætte, og spørge andre, der ikke ved, hvad de snakker om, hvordan det har været her hos os, så grib knoglen ring og spørg os om ved hvad der er sket.
Det kan godt være, at jeg virker som en sur idiot, men det er jeg bestemt ikke =), jeg bliver bare irriteret og skuffet når folk siger/skriver noget om mig der ikke passer.
Jeg undskylder hvis der er stavefejl men jeg har haft en blodbrop, og det er aldrig blevet det samme igen.
Mvh. Nicolai
jan 2009
Følger: 136 Følgere: 145 Heste: 7 Emner: 470 Svar: 2.517
sorry, men ja, du virker faktisk lidt sur i ovenstående. Jeg prøver på ingen måde, at beskylde nogen for noget som helst. Rent faktisk, så er jeg meget omhyggelig med at gøre det klart, at jeg sætter utroligt meget pris på både Mia og Jeanette's meget gode råd... Jeg spørger i forum, fordi jeg ved, at Jeanette har nok at tænke på, og i forvejen er plaget af mig i tide og utide. Mia har jeg faktisk skrevet til på opfordring i ovenstående - det skulle du måske lige ha' checket først... Jeg syns dit svar er dybt ubehageligt og er i en diametral modsætning til den tone jeg ellers er blevet mødt med i dette utroligt dejlige forum.
Og, hvis du vil være helt sikker på, at jeg ikke griber knoglen og ringer, så skal du da bare blive ved i den tone. Kunne det tænkes, at jeg spørger i forum, fordi jeg er virkelig glad for den sparring jeg modtager fra alle her inde? Kunne det tænkes? Hvis du har læst det mindste af det jeg har skrevet i hvert eneste indlæg jeg har oprettet her inde, ville du vide, at jeg ikke kunne drømme om, at hænge nogen ud eller stille dem i et dårligt lys - og det er jeg sikker på, at der ikke er andre end dig der er i tvivl om! Jeg er en åben person der øser ud af hvad jeg har på hjerte - både af brølere, dumme spørgsmål og succeshistorier. Selvfølgelig spørger jeg de mennesker her inde, som jeg er blevet fortrolig med. Men tag lige og check jeres mail-boks - jeg har faktisk skrevet en mega lang mail til jer!
Jeg har sikkert misforstået Jeanette, men hvis det ikke har nogen betydning, kan det vel også være lige meget???
Jeanette har været super ærlig og dejlig hele vejen igennem og er det stadig. Hun hjælper mig med en masse gode råd og jeg holder meget af hende. Selvfølgelig lyver hun ikke - det er simpelthen noget værre pjat at skrive - også selvom at du opføljer det med et 'det kan jeg ikke forestille mig', for du indikerer en hel masse med den sætning som jeg ikke bryder mig om. Hverken Jeanette eller jeg, giver dig grund til at skrive sådan noget. Sorry, men for første gang i min færden i dette forum er jeg sku både ked af det og sur. Du kan simpelthen ikke tillade dig at skrive sådan. SPecielt din sætning om at du bliver irriteret når folk skriver om dig. Jeg skriver INTET om dig nogen steder.
Som sagt, kan jeg sagtens sætte Fiddibussen på plads, men jeg ønsker at forstå reaktionen før jeg starter træning. Jeg ønsker ikke at skære igennem og sætte hende på plads hvis det ikke er det hun i virkeligheden har brug for. Hvis hun bare er flabet, så fint, men er der en årsag, er det der jeg skal tage fat. Jeg prøver at finde årsagen og derfor beskriver jeg symptomet. Jeg ved fra Mia, at hun var en engel hos jer - så hvorfor skulle jeg ringe? Der kan være 1000 grunde til at hun opfører sig som hun gør. Jeg spurgte, om det kunne have noget med fravænning at gøre - du kunne bare skrive nej, så var den udelukket - så kunne jeg gå videre i min søgen efter en grund. Jeg kan simpelthen ikke se hvor jeg skriver noget om dig - altså jo, nu gør jeg, men ikke i ovenstående. Anede ikke engang at den anden halvdel af Mia hed Nicolai.
Sorry, men lige nu tror jeg, at jeg vil holde alle fremtidige spørgsmål for mig selv!
jan 2009
Følger: 136 Følgere: 145 Heste: 7 Emner: 470 Svar: 2.517
jan 2009
Følger: 23 Følgere: 22 Heste: 1 Emner: 27 Svar: 257
jul 2008
Følger: 28 Følgere: 31 Heste: 2 Emner: 7 Svar: 190
Du har min fulde og objektive opbakning - stop ikke med at stille sine spørgsmål i dette forum. Vi er mange, da også lærer af dine spørgsmål og svar.
Jeg har jo selv en plag. Det var en kæmpe mundfuld for mig sidste sommer, da jeg købte ham. Han var 2 år og hingst.
Jeg havde ikke andet end bøvl med ham. Han gik fuldstændig amok, når han blev taget væk fra flokken og kunne overhovedet ikke stå i boks! Han smadrede boksen og kom helt vildt til skade (hele 3 gange på 3 dage).
Jeg kunne ikke løfte ben på ham, og han kunne slet ikke stå ved striglerbom. Alt dette kunne han godt hos den tidligere ejer.
Jeg kunne heller ikke gå med ham i træktov, så stak han af fra mig. Hvis de andre heste blev taget ud fra folden, så sprang han simpelthen bare over hegnet og løb med - DET gør han så stadig.........men han har gjort store fremskridt.
Jeg trænede også med ham ved at gå 10 meter fra folden og rose ham, derefter tilbage igen. Derefter øgede jeg langsomt afstanden. Han var også afhængig af følgeskab af en anden hest, når han skulle trækkes over længere afstande.
Jeg tror bl.a. at det skyldes de nye omgivelser og alderen. Når hun er 100% hjemmevant (om ca. 1/2 år) vil du formentlig lægge mærke til, at hun er helt anderledes, så fortvivl ikke.
Jeg brugte RIGTIG mange timer på folden i starten, hvor jeg ikke gjorde andet end at gnubbe/klø Hero på bagdelen og bag ørerne m.m. Når han gik væk fra mig, lod jeg ham være, men jeg blev på folden så han kunne se mig. Ofte vendte han tilbage til mig af sig selv. Til sidst ønskede han kun at være hos mig, når jeg indfandt mig på folden.
I naturen nusser/gnubber hestene jo også hinanden, som en social gestus, og det får dem til at slappe af.
Giv det tid. Det skal nok gå. Det er ok at have Napoleon med på trækturene. Vær ikke ikke bange for at hun knytter sig for meget. Det går over af sig selv i takt med at hun bliver ældre, mere selvsikker og selvstændig. Hun er kun 1 år. Det er ok at være afhængig af en anden hest.
Kh.
Betina
jan 2009
Følger: 136 Følgere: 145 Heste: 7 Emner: 470 Svar: 2.517
Tak, det trængte jeg til at høre. Specielt er det rart at høre, at du er gået igennem det samme Betina. Jeg står lidt alene pt fordi min ene træner har været i en ulykke og den anden er blevet gravid og ikke har så meget overskud. Men, efter gårdsdagens 'ovenstående', har jeg i arrigskab taget fat i min nye træner og den gravide og lagt lidt pres på, for at komme videre med Fiona's bedste for øje. Og så kunne det jo være, at jeg til efteråret dukekr op til kåring med en Fiddibus, der kan være totalt solo, med polka-prikker og evnen til at hoppe på tungen og gå på line...
Man bliver jo nød til at have en 'første plag' på et tidspunkt hvis man vil lære det, Fiona er min første og vi har begge meget at lære. Det er jo primært mig der skal lære en masse - Fiona ved jo godt hvordan det er at være hest, jeg skal lære, hvordan jeg kommunikerer til hende så hun får det som blommen i et æg. I eftermiddag vil jeg prøve et par ting af, som jeg har resonneret mig frem til kunne være løsningen. Men min lyst til at spørge herinde forbliver desværre nok kraftigt reduceret, for jeg ønsker ikke at være grund til en dårlig 'karma'. Det er jo en lidt lille verden hvor det stort set er umuligt at stille et neutralt spørgsmål. Når alle kender hinanden vil der uværligt være nogen der er en del af en evt forhistorie eller har en teori. Derfor er jeg også totalt åben når jeg stiller spørgsmål og jeg var sikker på, at det da var en strategi der ikke kunne give bagslag... *SUK* dette var i hvert fald ikke min hensigt.
apr 2004
Følger: 49 Følgere: 53 Heste: 26 Emner: 31 Svar: 316
Og jeg kan jo ligesom forstå at det står til mig at redde det ud, for noget siger mig at der er opstået en mindre misforståelse. -Men derfor er der vil ikke nogen grund til at blive skarp.
Nå, men fra en ende!
Nicolai: Nej, det er ved gud at jeg ikke lyver! Men det der nok er gået "galt" i samtalen mellem os 3 parter er at vi åbenbart at forskelligt syn på fravænning. Fordi for mig, er det en ligeså vigtig ting at få fravænnet et føl korrekt, som det er at sørge for at den får det rigtige foder, smed osv. Og jeg kan ikke være mere uenig, når jeg hører at det skulle være ligeså godt at tage et føl direkte fra, som hvis man fravænner stille og roligt. -Men okay, vi har jo alle et forskelligt syn på hestene, og erfaringer hjemme hos os, viser at ved rolig men komplet fravænning, medfører det heste som senere hen bliver meget lette at skille fra i flokken, blive efterladt i ridehus til stævner, kan gå forrest/bagerst på tur osv. Hvorimod når vi har købt et føl, som er blevet taget direkte fra sin mor, har det senere hen vist sig, at det har problemer på disse områder. Ikke at det er et voldsomt problem, som gør at de aldrig kan bruges, men for OS en unødvendig kamp.
For at vende tilbage til Fiona, så var hele turen over til os jo lidt hektisk for hende mht læsningen, og som I selv har nævnt så var hun et ekstremt stærkt føl med sin egen vilje. Derfor valgte vi jo også at aftale at vi selv tog "kampen" med at trække med hende, når hun kom herover. Og med en mor som står og kalder i stalden og en træls oplevelse med at blive læsset, og så direkte over til os og en sur lille shetlænder... Øv, hvor synes Fiona livet var skod!! Men hun faldt jo, som I ved, super hurtigt til. Men har hele tiden, mens vi har haft hende, været meget afhængig af sin flok. Som Pauline skriver var det vi trænede mest, at hun skulle kunne stå alene i stalden, og blive efterladt i stalden.
Nå, mangler jeg noget.... Hmm...
Pauline:
Fiona er jo en dejlig dame, det kan vi kun blive enige om. Og som Betina med Hero skriver, så er plage nogle "møgdyr". Eller de KAN være. Der skal prøves grænser konstant, prøv bare at kigge på folden: Der bliver virkelig prøvet af hvor de skal være i hierakiet, og det samme prøver hun ved Jer. Hjemme på gården, går vi dagligt ud for at smøre salve på sår, og inspicere efter nye sår på vores 3 hingstebasser fra sidste år. De leger voldsommere og voldsommere, men gør det jo for at finde sin plads i flokken, samtidig med at de øver sig til de bliver ældre.
Så det er altså ganske normalt, at hun laver lidt ballade. At hun ikke vil fra sin flok, er der jo (som du kan læse) mange meninger om HVORFOR hun reagerer som hun gør. Og jeg vil ikke komme nærmere ind på hvad og hvordan, for man kan jo tids nok komme galt afsted med sine udtalelser.
Og igen, som Betina skriver... -Det skal nok komme! Hvis hun er mest tryg ved at have Napoleon med, så tag ham med. Som den besked jeg skrev til dig; Gå den samme tur 1000gange sammen med Fiona og en af de andre, og når hun begynder at vide hvornår I skal dreje, hvor I skal stoppe osv., så prøv alene. Du kan sagtens mærke på hende når hun er klar.
Jeg ved ikke om dette har udredt det en smule... Jeg må lige tænke over om der skal tilføjes mere eller om det er noget vrævl det jeg har fået bakset sammen. -Var jo lidt i chok da jeg læste hvad det havde udviklet sig til herinde..
Men hermed mit svar, og spørg ENDELIG ind! Jeg kan sagtens svare for mig selv, og vil da nyde at få lidt tilbagemeldinger.
Mvh Jeanette
jan 2009
Følger: 136 Følgere: 145 Heste: 7 Emner: 470 Svar: 2.517
P.S. Fiona og jeg har for øvrigt en gave til dig
apr 2004
Følger: 49 Følgere: 53 Heste: 26 Emner: 31 Svar: 316
Det er selvfølgelig ikke Fiona jeg snakker om, hvor jeg nævner at vi har købt føl som har været taget direkte fra!! -Bare lige så vi har det på det rene. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at I har lagt meget arbejde i Fiona og givet hende uendelig meget kærlighed. -Det må I endelig ikke tro, at jeg ikke ved!!! Vi ved jo bare godt, alle 4, at Fiona er bom-stærk. -Hvilket Pauline nu også har fundet ud af. Hun har en jernvilje, den lille dame. Men heldigvis har hun et kæmpe hjerte og en velvilje til at lære nyt. Og så er hun UTROLIG kærlig!!
Pauline:
Det er bestemt ikke irriterende! Jeg elsker at høre fra mine "gamle" heste! Ja, jeg har nok at tænke på lige nu, men mon ikke de læger snart finder ud af noget...
En gave??? -Spændende!
Mvh Jeanette
apr 2008
Følger: 4 Følgere: 3 Svar: 17
og pouline jeg ved godt du ikke vil nogen noget ondt og jeg hverken vil eller skal bestemme hvordan du gør men havde det været mig der havde problemer med min hest havde jeg da ringet rundt til dem der har ejet hesten før for at høre hvordan hun var der. der er faktisk os der har haft hende i længst tid =) jeg er også ny i det med tinker heste og selvom jeg har haft heste i 16 år stiller jeg sikkert også mange dumme spørgsmål =) spørg bare jeanette og lise hauge om det så det var ikke for at skulle gøre dig dum.
jeg er opdraget til at sige tingende som de er eller som jeg ser dem og ikke pakke noget ind så derfor lyder det måske lidt mere hårdt end det skulle, så undskyld hvis i er blevet ked eller fornermet det var ikke meningen
jan 2004
Følger: 28 Følgere: 27 Heste: 1 Emner: 4 Svar: 112
Der er ingen nem løsnig ved at have ungheste, det er den hårde lærerige vej Og en meget vigtig ting, det er ikke legetøj man kan komme galt afsted, taler af erfarring
Fortsat god fornøjelse og op med humøret.
apr 2004
Følger: 49 Følgere: 53 Heste: 26 Emner: 31 Svar: 316
Lige en side bemærkning:
Martin og jeg er virkelig også glade for Jer!
-Bare lige så I ved det!
jan 2009
Følger: 136 Følgere: 145 Heste: 7 Emner: 470 Svar: 2.517
Jeg havde min ene træner forbi mandag aften... Hun viste mig et par fif, og idag gik vi tur uden problemer. Lidt vrikken med lille-fingeren på det rigtige tidspunkt og med den rigtige timing var alt hvad der skulle til. Det var fantastisk!
Fravænning af fiona...på ny???
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside