{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.724 visninger | Oprettet:

Om "Urte- og krydderiblandinger" {{forumTopicSubject}}

Fandt lige dette på nettet, og vil dele det med jer! http://www.hesteraadgivningen.dk/articles/showarticle.asp?ArtID=1101

Alternativ medicin og -behandling vinder stadig mere indpas herhjemme. Særlig har urteblandinger hesteejernes store interesse. Urtemedicin har været kendt fra ca. år 2000 før kristi fødsel! De gamle egyptere, grækere og kinesere efterlod skrifter, som beskriver anvendelsen af forskellige planter i behandlingen af sygdomme.

Af: Dorte Rebbe Schou - HorseConsult®


Interessen for urteblandinger og alternative behandlingsformer stiger i disse år - både herhjemme og i udlandet. Der findes nu både urteblandinger, homøopatiske produkter, kinesiologi, akupunktur og massageterapi. Anvendelsen af urte- og krydderiblandinger til heste blev diskuteret ved Alltech’s årlige konference i Kentucky med ca. 600 deltagere.

En del af årsagen til den stigende interesse herhjemme skal formentlig findes i den “grønne bølge”, vi befinder os i med det stadigt større udvalg af økologiske varer. Et andet vigtigt forhold er, at hesteejere generelt gerne betaler ekstra for et produkt eller en behandling som kan forbedre hestens sundhed eller præstation eller kurere en sygdom. Når den traditionelle vestlige veterinærmedicin ikke altid kan løse et givent problem, så er man som hestedyrlæge eller hesteejer nødt til at tænke “alternativt”.

Principperne i urtemedicin
At urtemedicin virker - forudsat den bruges rigtigt - er egentlig ikke noget nyt. Urtemedicin har været kendt siden 2000 før kristi fødsel! Og en del af de tilskud og den medicin der anvendes i den vestlige traditionelle medicin bliver stadig udvundet fra planter. Kinesisk urtemedicin har været - og bliver stadig - anvendt til både mennesker og dyr f.eks. hvidløg, ginseng, ginkgo biloba og baldrian.

Den traditionelle urtemedicin fra Kina bygger på principper om balance mellem Ying og Yang. I den traditionelle opfattelse indgår stort set alle aspekter i menneskets liv. Den negative Qi energi fra Ying og den positive Qi energi fra Yang dannes af kroppens organer, der opdeles i Zang organer og Fu organer, se tabel 1. Balancen mellem de positive og negative energier afgør dyrets helbredstilstand. Når energierne er i balance påvirkes ikke kun dyrets generelle sundhedstilstand men indvirker på trivslen, fertiliteten og produktiviteten feks. tilvækst. Ubalance vil medføre sygdom, dårlig produktivitet og lav immun status. Denne type medicin er udviklet til at vedligeholde og forbedre den rytmiske balance mellem Ying og Yang.

Tabel 1. Organer der danner negative (Ying) og positive (Yang) energier. Balancen mellem energierne afgør dyrets helbredstilstand (Wang & Bourne, 1998).
(se tabellen her: (link fjernet) )

Medicinen består primært af urtemateriale, men enkelte typer indeholder også materiale af animalsk oprindelse. Medicinen er inddelt i typer efter det vigtigste aktive stof (Guijing), deres smag (sur, bitter, sød, stærkt eller salt) og efter hvordan de virker, se tabel 2. Måden urterne “tilberedes” på er også bestemmende for deres virkemåde.

Tabel 2. I den traditionelle kinesiske urtemedicin som blev udviklet 2000 år f.k. inddeles medicinen bla. efter hvordan de virker (Wang & Bourne, 1998).
(se tabellen her: (link fjernet) )

Urtemedicin er naturligt....
Planter og urter fungerer som et naturligt fodertilskud baseret på traditionelle kinesiske medicinske teorier om materialers karakteristika, smag og relationer mellem disse forhold. Alle ingredienser i urtemedicinen skal bevare deres naturlige og bioaktive tilstand. De skal bevare deres naturlige karakteristika selv efter evt. “tilberedning” med opblødning og opvarmning, der kan være nødvendig for at fjerne evt. skadelige stoffer.

Urtemedicinen kan indvirke på mange forskellige måder pga. det varierende indhold af organiske forbindelser. Feks. virker frugten af hvidtjørn fremmende på væksten og fordøjelsen. Og det har vist sig, at den indeholder mere end 70 organiske forbindelser. Kinisisk urtemedicin indeholder næringsstoffer, og urterne bliver traditionelt kombineret efter deres egenskaber som vist i tabel 2. Et enkelt medikament kan derfor indvirke på mange måder.

Hvordan virker urtemedicin?
Medikamenterne kan indvirke på et organ i to retninger. De kan “skrue ned” til normal, hvis et organ er “skruet for højt op” eller omvendt. Flere medikamenter virker stærkere, når de kombineres. Det kan sammenlignes med, at kombinere to proteinkilde, hvor man udnytter de forskellige aminosyre-sammensætninger. En enkelt urt eller plante kan vælges for at kurere en bestemt sygdom eller symptom feks. kan baldrian virke beroligende. Flere medikamenter i kombination er kendt for at have en synergistisk effekt. Og 18 medikamenter er parvis kendt for at virke antagonistisk - helbredelse vanskeliggøres eller den medikamentelle virkning udebliver. Uforenelige medikamenter kan virke giftige eller give fysiologiske konflikter.

Prøv det!
Flere producenter af hestefoder vælger i dag at tilsætte en urteblanding til deres færdigfoder. Ikke altid fordi de reelt altid ser nogen grund til det, men fordi det sælger. Hesteejerne ønsker det, urterne gør foderet mere spændende at se på og lugte til, og hestene kan som oftest godt lide det. Der anvendes typisk blandinger, der har en generel positiv indvirkning på hestenes fordøjelse eller sundhedstilstand. f.eks. kamille, morgenfrue, mynte, citronmelisse, hvidløg og brændenælde.

Flere urter i en blanding giver større effekt
En anden populær urt er Echinacea - også kaldet rød solhat. Denne urt er ved at blive én af de mest populære urter i hestefoder. Den stimulerer immunsystemet meget effektivt, modvirker infektion og hjælper ved sårhelingsprocesser. Echinacea anvendes også forebyggende mod infektion til heste, der lever i et stresset miljø, transporteres meget og konstant bliver udsat for nye virus og bakterier f.eks. konkurrence-, trav- og galopheste. Det er en meget dyr urt. Ofte kan man vælge en urteblanding, der bestå af flere urter. Det kan give en større effekt, fordi der er en såkaldt synenergieffekt ved at blande visse urter - virkningen forstærkes.

Urter skal bruges med omtanke
Mange urter kan have en hormonlignende effekt og indvirker på børen eller mælkekirtlerne f.eks. salvie, persille eller anis. Derfor skal man være forsigtig med at tildele visse urter til hopper i brunst, drægtige eller diegivende hopper. Det er altid klogt at tage en “urte-kyndig” person med på råd, hvis man er i tvivl.

Nogle urter kan have så kraftig en effekt, at de ikke kan anvendes i forbindelse med konkurrencer/væddeløb. F.eks. er rosmarin forbudt iflg. The Jockey Club under Fedération Équestre Internationale’s reglement. Rosmarin virker kraftigt stimulerende. Et andet medikament er baldrian, som virker beroligende. Det er nu også på listen af “forbudte urter”. Det er en god regel at udelade urter fra foderet i 10 dage inden start.

Check altid de nyeste regler for anvendelse og medicin og tilskud i god tid før start.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Om "Urte- og krydderiblandinger"
Kommentér på:
Om "Urte- og krydderiblandinger"

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce