Til Anne Sofie - og andre som vil læse {{forumTopicSubject}}

Kæreste AS,
Jeg har jo prøvet at sende dig både PB og mail - af en eller anden grund, kommer det bare ikke frem til dig. Så derfor, har jeg nu besluttet, at lave en tråd til dig i stedet - så må det da for pokker nå din skærm.
Tråden handler om Laske, og hendes første tid her, og om hvor godt vi har det og ikke mindst om, hvor god hun er for flokken.

LASKE og HENDES NYE MOR
Hvis vi starter med Laske, så kan jeg kun fortælle at det går rigtig rigtig godt. Pjuske har kastet sin kærlighed på hende, og virker mest af alt som om hun har fået en kæmpe-baby som for det meste skal passes på - koste hvad det vil. Af og til er den her kæmpe-baby så også lidt irriterende, men strid ved hende... tjaaa... i Pjusker termologi, så er det nok blid som et lam. Personligt, har jeg aldrig set Pjuske mere venlig end hun er over for Laske. Det er skønt.

FIONA OG LASKE
Fiona og Laske stod i stalden alene for første gang her den anden dag. Det var fantastisk at se. Fiona har elelrs været TEMMELIG strid over for Laske - og adskillige huller i væggen i løsdriften bevidner da også, at det ikke er små-tjatteri der er foregået. Men altså, de to 'små' piger stod altså selv i løsdriften og guffede halm og hø. Jeg blev super super glad. Og rent faktsik, så syns jeg, at hele flokken virker mer eog mere harmonisk.

PERSPEKTIV
Laske er SKØN. Hun er nem at håndtere og opfører sig SÅ PÆNT. Det sætter lidt perspektiv på hele mit heste-liv. For Laske er PRÆCIS som jeg oprindeligt havde troet, at det ville være, at få en tinker plag. Min forestilling og drøm er dermed intakt igen, og min selvtillid er så småt ved at vende tilbage. Jeg skal ærligt erkende, at alle de problemer jeg har haft med Fiona har sat sine mærker på min selvtillid. Jeg var begyndt at tvivle på, om jeg kunne håndtere heste overhovedet. Jeg undrede mig meget over, hvad fanden der var galt med mine metoder og med mine ambitioner. Men Laske har vist mig, hvordan det burde være, og jeg er dermed ikke mere i tvivl om, hvordan det burde se ud. Det har givet mig en helt anden tilgang til Fiona. Jeg ved nu, at hun bare IKKE er nem, og at det ikke er mig der er helt galt på den. Det betyder, at min usikkerhed er væk, og min tilgang til Fiona er en HELT ANDEN. Jeg har sat hende fuldstændig på Stand By - og jeg har det godt med det. Jeg føler det ikke længere som en fallit-erklæring, men som en nødvendighed. Det, at jeg nu har en anden at sammenligne med, giver mig som sagt en anden selvtillid, og det giver selvfølgelig Fiona ro. Hun er en helt anden hest, og jeg tør igen begynde at opdrage på hende. Der er dog stadig lang vej, og jeg holder fast i, at Fiona ikke skal håndteres med andet end strigleture før tidligst Marts 2010.

TRÆNING
Laske er mildest talt glad for hendes mad. Hun KUNNE godt blive medlem af støvsugerbanden, og når hun skal have mad, er hun så utålmodig, at hun er ved at hoppe ud af sit skin, for at komme hurtigere til truget. Det er vi dog begyndt at arbejde emd, og allerede nu, står hun egentlig ret pænt, når maden bliver serveret. Hun er meget lærenem.
Kamille og jeg havde hende oppe på banen i går. Vi lavede lidt helt basal horsemanship med hende. Det var SÅ NEMT. Hun var lærenem og hun fangede alting hurtigt og med stor entusiasme. Vi træner nu ikke hårdt med hende, men bare det, at have en hest der kan rumme 'basics' er fantastisk. Ehhhhhhhhh.... DEJLIGT! Ja, jeg kan kun sige, at Laske gerne måtte få en rød sløjfe om maven og komme under mit juletræ.
Oppe på banen var hun ret rolig. Fiona plejer at flippe fuldstændig vanvittigt. Stejl og buk, så vi var da noget anspændte da vi gik op med hende. Laske vrinskede bare lidt, og så var hun ellers sød og opmærksom. Det er en mærkelig følelse, at stå der, og forvente alt muligt, og så sker der ingen ting. Men det fortæller mig egentlig også bare, hvor farlig Fiona KAN være, når det efterhånden ligger så dybt i os, at der skal passes så meget på hele tiden.

FINDER FIONA IGEN
Mit nye mod på hestehåndtering har allerede haft en god indflydelse på Fiona. Hun er, siden Laske er kommet til, blevet en anelse mere rolig, hun er mere opsøgende og vil gerne snakke og være med. Jeg kan godt mærke, at alle de problemer vi har haft, har gjort, at jeg har taget lidt afstand til hende. Men nu har jeg mod på at komme i gang igen, når Fiona er klar. Ind til da, må hun bare tulle rundt. Men jeg KAN mærke en forskel på hende. Om det er fordi hun har en legekammerat eller en jævnaldrende som kan vise hende hvordan man opfører sig ved jeg ikke, men hun er ikke helt så anspændt, som hun har været hidtil....
Pyhh.. det var lange skriverier til dig AS, men jeg er bare så glad for alt hvad der har med Laske at gøre. Det kører bare. Ikke på den måde vi havde forventet, men det er lige meget, for det kører bare på en anden måde - og det kører den rigtige vej.

Laske har lidt små-skrammer, emn ikke noget af betydning over hovedet. Hun bliver smurt med Stalosan alligevel, men skrammerne har næsten været væk dagen efter.

Der er ingen muk, skab eller andet at spore, manen vælter frem, og jeg tror også, at der er et lille skæg på vej. Hovskægget er dog ikke overvældende endnu - men jeg tror altså, at hovskæg bare ikke kan vokse ud på vores adresse... Fionas er også nærmest en parodi på kropsbehåring

Endnu engang TAK fordi du har ladet mig låne Laske. Jeg håber på, at jeg en dag finder pengene til at beholde hende inden noegn andre finder ud af, hvor fantastisk hun er

P.S. håber det er i orden, at vi horsemanshipper lidt med hende.