{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
779 visninger | Oprettet:

...den svære beslutning... {{forumTopicSubject}}

...ja, så er det jo, at man sætter pris på at man er mellem heste-venner i et relativt lukket forum. For dette er ikke nogen behagelig tråd, men jeg føler simpelthen at jeg må vende det med nogen...
Det er mit lille smertens-barn Victoria Ballarina. Jeg kan næsten ikke holde ud at skrive dette, men hvornår er nok, nok?

Victorias lille hjerte er på overarbejde, men hun trives og kan selv regulere det. Desværre er hendes vejrtrækning også skidt. I starten troede vi, at hun hyperventilerede fordi hun var ivrig og opmærksom,stresset og svækket, men nu, hvor hun er kommet i top-form kan vi høre, at det ikke er bedre med hende. Hun er gammel (25 år) og var mildest talt misrøgtet da jeg fik hende.

Sidst dyrlægen var på besøg, sagde han de ord, som ingen af os ønsker at høre nogen sinde. Dels fordi ansvaret for vores hests mulige lidelser bliver lagt på vores skuldre, og dels fordi byrden er SÅ VANVITTIGT svær at bære. Han sagde, at så længe hu ikke hyperventilerede mere end hun gør, var det OK, men det skulle ikke blive værre - i så fald, skulle vi vurdere, for hvis skyld hun blev holdt i live (undskyld, men nu tuder jeg).
Hun er gammel, og har været meget igennem, og han mente ikke, at det var for hendes eget bedste at skulle til at hive hende igennem alle mulige behandlinger - og mange af de behandlinger er ikke gode for ponyer i forvejen, og slet ikke for en gammel shetter der har haft et hårdt liv.

Men hvordan pokker er man objektiv i sådan et tilfælde???!!! Den ene halvdel af mig, prøver at være benhård og objektiv. Lyder hun bedre eller værre end dagen før. Den anden halvdel af mig VIL IKKE høre det.
En del af mig, har bare lyst til at ringe til min dyrlæge og skrige, at han skal gøre hvad end der skel tl, for at hun lever længe endnu. En anden del af mig, er bange for, at det er mine følelser for Victoria der holder hende i live. Michael kommer nu, hver tredje uge for at checke lille-pigen. Men er det nok? Hvordan fanden er man rationel? Hun har kæmpet så hårdt, og er så smuk og glad og dejlig!
Min angst er egentlig, om jeg går over stregen. Jeg er bange for, at trække hende igennem smerte for min egen skyld, fordi jeg ikke kan bære det. Samtidig er jeg bange for at gøre mig selv hård, og tage beslutningen før tid. Måske har hun 10 år tilbage og jeg tager den forkerte beslutning. Jeg er simpelthen bare så meget i vildrede... Skulle bare lige af med det. SNØØØØØØØØØØFT... Men trøster mig ved billederne af Louises føl!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  ...den svære beslutning...
  • #1   27. maj 2009 Jeg synes du skal være stolt af at have givet hende en dejlig tid hjemme hos dig! Det er drømmestedet for en gammel pony, Du har gjort meget for hende, og det er klart at alt den energi du har brugt på hende kommer af kærlighed.
    Jeg kan ikke, hverken sætte mig i dit sted eller rådgive dig, men Victoria har helt sikkert haft det forrygende hos dig! Ingen tvivl der. Hvis hun evt. har det værre om vinteren, som mange ældre heste har, så synes jeg du skal overveje om en vinter mere er godt for hende! Men giv dig tid til at få det på plads! Der er størrer risiko for at du gør noget du vil fortryde hvis du ikke for tænkt/diskutteret med dig selv.


  • #2   27. maj 2009 Pauline, allerførst vil jeg sige, at jeg føler med dig... Kender desværre kun alt for godt den følelse, du bærer rundt på lige nu... Hvornår er det nok? Hvornår bør man give fred? Hvornår holder man dyret i live for dets egen skyld? Og hvornår gør man det af egoistiske årsager? Balancen er hårfin og ofte svær at få øje på, fordi følelserne driller og slører klarsynet...

    Men jeg er ret enig med Kijofreg i, at når dyrlægen tilser Victoria så ofte, som han gør, så må det være op til ham at hjælpe dig med at sige til, når "nok er nok"...
    Ellers, så hold øje med Victorias øjne og hendes adfærd... hun skal nok fortælle dig, hvornår hun er træt af tilværelsen og egentlig gerne vil herfra... og når hun giver dig denne besked, må du give hende et værdigt farvel, hvor smertefuldt det end bliver (kan godt forstå, du sidder og tuder - får selv en klump i halsen, fordi jeg kender følelsen så godt).

    Tænk på, at du har givet Victoria en skøn tid fuld af kærlighed og omsorg... at du har vendt tilværelsen for hende og givet hende en god alderdom. For jeg er slet ikke i tvivl om, at hun har haft det som blommen i et æg, mens hun har været hos dig. smiley Og når jeg kigger på billederne i hendes profil, er det også en glad lille hest, jeg ser. smiley


  • #3   27. maj 2009 Nå, så tuder jeg da lige lidt igen... Jeg tror, at jeres råd / trøstende ord / betragtninger er de bedste jeg nogen sinde har fået på HG!
    TAK TAK TAK, jeg har det MEGET bedre nu!
    P.S. Sommeren er faktisk den værste tid for hende. Jeg kan ikke helt finde ud af om det er varme eller pollen der generer hende, men hun har det bedre, når hun er inde i stalden hvor der er lidt køligere... Så jeg svinger lidt imellem varme/pollen-teori... Begge dele er jo afhjulpet af en kold/kølig stald...


  • #4   27. maj 2009 Kære Pauline.
    Ved lige præcis hvordan du har det, da jeg var igennm det samme i vinters.
    Jeg lå søvnløs i dagevis og "diskuterede" med mig selv, om hvad der var rigtigt og forkert mht. Coco.

    Og hånden på hjertet, uanset hvad man siger, når man åbner munden og snakker med andre omkring sig, så VED man i hjertet og i maven, hvad der er det rigtige at beslutte sig for.
    Og dette ved du også inderst inde Pauline, det super svære er at forlige sig med det, sige det højt, og agere på det.
    Du har givet den lille mule ALT hvad du kunne, og man bør ALDRIG lade den leve fordi "det går nok", og som jeg kender dig, så ved jeg at du ligesom jeg ALTID, sætter hestens behov over dine egne, og tager den rigtige beslutning når tid er.
    Du ved hvad vej det går, og den stakkels lille mus skal nu igennem endnu en hård sommer, så måske er det tid nu............... og ikke om en måned i 30 graders varme............og forresten fantastisk flot at du får den dyrlæge tjekket så tit, mega ros til dig herfra
    Knus og tanker Karina


Kommentér på:
...den svære beslutning...

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce