følelser der ødelækker livet. {{forumTopicSubject}}
vil gerne have i læser og fortæller om det har fanget jeres opmærksomhed.
Mærker luften omkring min kolde krop, trykke hårdt ind med hver eneste knogle. Vejrtrækningen forværres for hver sekund der går.
Inden er kold og bider sig uønsket fast i alt hvad den kan få fat i.
Efterlader min krop i en tilstand mellem levende og død. Mærkerne rund omkrig fortæller os alt.
Blodet stivner og falder som blod isterninger på den kolde sti.
Stemmer hvisker svagt lyset forsvinder synet forsvinder svagt i takt med kroppen siger stop for det hårde pres.
Kræfterne svinder væk smerten vokser som ukrudt. Ingen vej tilbage måske skulle man træde det sidste skridt ud over kanten hvor smerten forsvinder sammen med oplevelserne i denne verden.
Står i skyggen af sin egen skygge hvor lavt kan man synke.
Forenet med smerten og mørket i samme ulykkelige krop.
Skrigende lammer alt omkring os, kaster sig frivilligt i armene på døden og giver op. Modet slipper op, når troen død.
Flygter, forsvinder, Stikker af skammer mig over livet slutning, ingen har skulden i dette store puslespil.
Forsvarsløs alene i mørket, det min egen slutning på et værdi løst liv.
Træder tilbage lader hadet optage mit for sidste gang kommer aldrig tilbage.
Hukommelsen er blevet slettet, byttet om med en anden verden. En anden person vil overtage min ensomme krop, men ikke uden kamp.
Giver de sidste krampetrækningen af energi til at komme væk men lænkerne strammer om min ankel, og sårene er friske og åbne.
nov 2005
Følger: 194 Følgere: 170 Heste: 7 Emner: 392 Svar: 2.540
feb 2004
Følger: 159 Følgere: 258 Heste: 11 Emner: 560 Svar: 2.357
feb 2004
Følger: 159 Følgere: 258 Heste: 11 Emner: 560 Svar: 2.357
Vinden er kold og bider sig uønsket fast i alt, hvad den kan få fat i.
Den efterlader min krop i en tilstand mellem levende og død. Mærkerne rundt på kroppen fortæller os alt.
Blodet stivner og falder ned som små blod dråber på den kolde vej.
Stemmer hvisker svagt mens lyset langsomt forsvinder forude, synet bliver svagt i takt med kroppen, som må siger fra for det hårde pres.
Kræfterne forsvinder væk mens smerten vokser som ukrudt. Der ingen vej tilbage, måske skulle man tage det sidste skridt ud over kanten, der ude hvor smerten forsvinder, sammen med oplevelserne i denne verden.
Står i skyggen af sin egen skygge, hvor lavt kan man synke.
Smerten og mørket er forenet i samme ulykkelige krop.
De kolde skrig omkring os lammer alt, kaster sig frivilligt i armene på døden og giver slip. Modet slipper op når troen død.
Flygter, forsvinder, Stikker af, skammer mig over livet slutning ingen har skylden i dette store puslespil.
Er forsvarsløs og alene i mørket, det min egen slutning på et værdiløst liv.
Træder langsomt tilbage og lader hadet optage mig for sidste gang, jeg kommer aldrig tilbage.
Hukommelsen er væk, byttet om med en anden verden. Som en person der vil overtage min ensomme krop, men ikke uden kamp fra min side.
Giver de sidste krampetrækningen af energi i kroppen, til at komme væk men lænkerne strammer om min ankel, og sårene er friske og åbne.
En følelse vokser sig op gennem min fortabte krop, og viser et svagt håb længere fremme i mørket. Når aldrig der hen i tide før det for sent. Smerten går lige til hoved og kan ikke følge med mere.
Kroppen er drænet af det sidste svage livstegn. Har gravet min egen grav for sidste gang, ser på gravstenen, den er stor og tom ligesom mig selv.
Alting omkring os rives i itu.
Svæver oppe hvor selv fuglene ikke kan nå mig, ser ned på dem der misbruger deres liv, for også de skal gå en grum skæbne i møde.
Ilden brænder mig og sårene vil aldrig hele. Mit hjerte tog i fra mig uden grund, er tom inden i. Min sjæl er borte sammen med chancen for overlevelse.
Knivbladet er varmt det opvarmes at blodet fra kroppen.
følelser der ødelækker livet.
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside