{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.081 visninger | Oprettet:

Hvordan ved jeg, om hun er i fol {{forumTopicSubject}}

Jeg har haft Cendi på besøg ved Nimrod. Hun har stået der en måned. Da hun ankom var hun en 'rigtig liderbasse', og var helt pinlig. Irmelin så Cendi og Nimrod være i action.
efter 21 dage ca +- kommer der en halv brunst eller lidt lignende, men Nimrod får ikke lov at hoppe på denne gang. Der er ikke andet at gøre, end at hente hende hjem og håbe, at det er en snyde-brunst...
Nå, jeg skriver så til min dyrlæge, at jeg gerne vil have Cendi scannet. Nå, det kan man så ikke med de små?! Men hvordan ved jeg det så? Cendi har aldrig vist særlig tydelig brunst før cyklusen før Nimrod og hos Nimrod. Der ud over, har jeg aldrig set noget. Så jeg er virkelig i tvivl om, hvad jeg lige skal gøre nu. Jeg vil jo gerne vide, om der måske skulle komme et føl!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvordan ved jeg, om hun er i fol
  • #1   23. aug 2010 Find en dyrlæge der kan scanne, for der findes en del der godt kan med de små, jeg ved at bl.a. Dorthe får scannet alle sine hopper

  • #2   23. aug 2010 Vi får også skannet vores hopper, så det er bare et spørgsmål om at finde en dyrlæge der kan det.

  • #3   23. aug 2010 Ja, ellers find en grise scanner smiley

  • #4   23. aug 2010 Vi får ikke scannet vores men de er selvfølgelig også MEGET små.
    Men vi får dem håndprøvet nogle måneder før forventet termin, for at se hvem der skal på boks og have ekstra foder smiley


  • #5   24. aug 2010 Jeg har to hopper der er ifol og de går stadig sammen med wilco og de viser brunsttegn. Den ene hoppe er scannet drægtig. Wilco får heller ike lov til at hoppe på.
    Min dyrlæge scanner også, så som de andre skriver find en der vil gøre det smiley


  • #6   24. aug 2010 Min dyrlæge vil heller ikke scanne dem der er mindre end dem jeg har...så mini størrelser er nok også svært at finde en dyrlæge til der vil scanne dem, da der bare ikke er plads til det ved de helt små

  • #7   24. aug 2010 Det er da godt nok smart..det skulle man da lige se om man ikke skulle prøve...havde aldrig hørt om det. Min dyrlæge har ikke rigtig nævnt nogen risiko ved scanning, men hun er også meget forsigtig og hvis deet ikke går så holder hun.

  • #8   24. aug 2010 Jeg ved ikke om det er den samme, men der har været omtalt en urinprøve på hestenettet, som ikke er særlig sikker

  • #9   24. aug 2010 Jeg ved heller ikke med sikkerhed om det er den, men der var en tråd på hestenettet, jeg kan ikke huske om det var sidste eller forrige år, om folks erfaringer med en urintest, og om den havde ret eller ej var så forskelligt at det virkede lidt som om at det var tilfældigt om den havde.

    Nu er det et andet hormon man tester for hos kvinder, og det kan være årsagen til at den er sikker hos kvinder med ikke hos hopper.

    Jeg ved heller ikke om det er den samme test, eller om der er kommet en ny. Jeg ville bare fortælle det, så man selv kan søge efter tråden på hestenettet efter kl 23 hvis man er interesseret i at høre om andres erfaringer med urintest


  • #10   24. aug 2010 Jamen, er det ikke super vigtigt at vide, om der eksempelvis er 2??? Skal man ikke gøre alt for at undgå tvillinger????
    Hvad med blodprøver?


  • #11   24. aug 2010 Pauline's Pony Show *: Ja en blodprøve kan du få taget hvis det er.
    Jo det er selvfølgelig godt at vide om der er tvillinger eller ej, så man kan abortere eller klemme det ene foster. Det er dog desværre ikke altid muligt at få scannet.
    Vi har aldrig fået scannet vores på Bakkegaarden, og der har 7-9-13 endnu ikke været nogle tvillinger.
    Har faktisk aldrig hørt om en shetter avler der har fået tvillinger??
    Nogen der har det?
    Hvad med jer der får scannet? Har i oplevet at der har været to fostre?


  • #12   24. aug 2010 Jo, det er jo ret vigtigt i forbindelse med at se om der er 2, jeg har dog aldrig fået det gjort. Fik Puk scannet sidste år, men det var efter hingsteholders ønske, da hun var den eneste der var blevet i fol ved ham, så hun ville være helt sikker.

    Blodprøve er også en mulighed, det ved jeg at Gitte fik gjort et år da pamela viste brusttegn. Det der er med blodprøve (også også med urintesten har jeg nu læst på HN) at det bliver ved at give udslag en periode efter hvis hoppen eks. har reabsorberet eller smidt føllet, eller ved falsk drægtighed. De skal vist være et stykke henne før man kan tjekke med blodprøve, men jeg kan ikke huske det


  • #13   24. aug 2010 Lisbeth K: Tror ikke der er nogen forskel på om det er hingsten eller dyrlægen der lægger sæden ind.
    Det hele afhænger jo af om hoppen frigiver et eller to æg.


  • #14   24. aug 2010 Nu har vi tidligere haft varmblods samt sportsponyer og der var skanning en naturlig del af avlen.

    Det har jeg derfor taget med over i shetlandsavlen.

    Hvis en hoppe ikke bliver drægtig så vil jeg gerne have dem skannet, der kan jo være ting man kan gøre noget ved hvis man får vished om det.

    Det kan være at hoppen ikke producere ordentlig æg, har en kort brunst eller lignende.

    Jeg ser skanning som et meget vigtigt redskab i avlen som jeg nødigt ville undvære.

    Og derudover er jeg meget glad for at min dyrlæge har meget tynde arme.

    Tvillinger kan vel altid forekomme. Det drejer sig jo bare om 2 æg der er blevet befrugtet på samme tid.

    Enæggede tvillinger forekommer såvidt jeg ved aldrig.

    Men jeg har haft tvillinger på en varmblods hoppe trods skanninger og håndprøvning. Dog ikke skanning ved min egen dyrlæge. Så det kan jo snyde.


  • #15   24. aug 2010 Ja jeg ville også helt klart foretrække at få dem scannet, men selvom vores dyrlæge som vi bruger til håndprøvningerne også har meget tynde arme og håndled, så vil hun alligevel ikke begive sig i kast med at scanne vores små hopper (men nu er vores selvfølgelig også meget små). Og hun har sågar skrevet speciale i scanning af hopper.

    Nej enæggede tvillinger mener jeg heller ikke forekommer naturligt hos heste. Har ihvertfald aldrig hørt om det.
    Tvillinger kan dog kun komme såfremt hoppen afgiver to æg på en gang. (normalen er jo at der kun afgives et)
    Det er også derfor der er nogle hopper der har større tendens til at få tvillinger, idet nogle er mere prædisponeret til at afgive flere æg ad gangen.

    Møgelholtgaard: Har du nogensinde oplevet at der har været to fostre, når du har fået shetterne scannet?
    Har nemlig når jeg tænker over det aldrig hørt om en shetter med tvillinger.


  • #16   25. aug 2010 Nej, det har jeg ikke oplevet. Men nu har jeg heller ikke fået skannet så mange shetlandshopper endnu.
    Men i varmblods avlen er det blevet meget almindeligt at de bliver skannet med tviilinger.

    Måske har det også noget at gøre med at man der skanner på 16. dagen og så kan der fremkomme tvillinger. Men ofte har hoppen selv absorberet det ekstra foster hvis man skanner lidt senere. Derfor vælger man at få skannet igen, som regel en uge efter 16. dagen.

    Angående skanning af shetlandshopper så tror jeg også det har noget at gøre med hvor store hopperne er angående om dyrlægen kan skanne dem. Nu er mine medium samt standard og der er ingen problemer.

    Dyrlægen vi bruger til skanning(og meget meget mere) har speciale i reproduktion. Det giver jo også en ekstra viden indenfor området.


  • #17   25. aug 2010 Møgelholtgaard: Ja jeg har nemlig også hørt at det ikke er så ualmindeligt ved varmblod. Men der er jo også en arvelig faktor i tvillingefødsler, så derfor er det måske ikke usandsynligt at det forekommer mere i nogle racer end andre.
    Ja vores håndprøver har også speciale i repro og scanning, og hun mener netop at vores nok er for små til at scanne. Hun kan lige akkurat håndprøve dem, men skulle der en scanner med ind også, så tror jeg ikke den går smiley



  • #18   25. aug 2010 Men det kan jeg jo ikke helt forstå.

    For skanneren fylder jo ingenting.

    Den ligger jo bare i hånden og er egentlig skjult der det meste af tiden.

    Jeg ville ikke mene at der er forskel på skanning eller håndprøvning i hvor meget den enkelte ting "fylder" i hoppen.


  • #19   25. aug 2010 Min dyrlæge kan nemmere scanne som håndprøve de små hopper, jeg ved ikke om det er fordi scanneren kan "se" længere end dyrlægen kan mærke

  • #20   25. aug 2010 ..

  • #21   25. aug 2010 Naturligvis er da altid en risiko, det er der jo snart ved alt man laver.

    Men ville mene der er forskel på at skanne en standard i forhold til en mini.

    Man kan skanne udefra, ikke mange tilbyder det herhjemme. Mener det kræver en meget stærk skanner. Men det bruges såvidt jeg ved kun i den sidste del af drægtigheden. Det er kun der man kan se fosteret.

    Og det giver jo ingen svar på hvis der skulle være komplikationer ved en ifoling.


  • #22   8. sep 2010 Jeg prøver lige at fortsætte i denne tråd, og hvis den erså gammel, så folk ikke svarer, så poster jeg en ny tråd...
    En af grundende til, at jeg gerne vil vide om hun er drægtig er, at hun er meget ed i byen, og vi har mange nye heste der kommer på kurser etc... Så jeg er selvfølgelig bange for den der abort-virus... Er det ikke noget at være bekymret for?


  • #23   8. sep 2010 Du kan vaccinere mod det abort virus, men min dyrlæge mente at hvis det ville gå galt så går det galt lige meget hvad. Hvis hun e rmeget med i byen og der kommer mange andre heste ud til dig...så er det en stor fordel at de er vaccineret. Jeg har vaccineret alle mine mod influenza og stivkrampe. Men de kan jo selvfølgelig stadig være smittebærer.
    Men hvis du er i tvivl om hun er drægtig, hvad med at finde en hingst i nærheden og høre dem ad om du ikke kan afprøve hende. hvis hun slår fra så er hun vel drægtig


  • #24   8. sep 2010 Problemet er, at hun aldrig rigtig har vist brunst. Da hun så kom til hingst, gik hun helt i selvsving. Hun blev bedækket og gik ved ham til næste brunst - her kom hun i en lille bitte brunst, men han fik ikke lov at hoppe på.
    Cendi er selvfølgelig vaccineret med alle de almindelige vacciner. Det er primært abort-virus jeg spørger til. Og sker der noget ved, at vaccinere mod abort-virus hvis hun ikke er i fol?


  • #25   8. sep 2010 Puha jamen det ved jeg ikke. det er svært at sige herfra..men jeg har to hopper som strinter mod hingsten men ikke lader ham hoppe på...og de er scannet drægtige. ellers se om du ikke kan få hende håndprøvet for at være sikker om hun er ifol.

  • #26   9. sep 2010 Du kan sagtens vaccinere hende mod abort-virus. Det har ingen betydning hvis hun viser sig ikke at være i fol alligevel. Ikke andet end at udgiften til de 3 vaccinationer så er spildt. (Man vaccínerer 3 gange i løbet af drægtigheden mod virus-abort).

    Zilver viste også meget brunst sidste år, men ville ikka lade hingsten hoppe på. Og hun var i fol smiley


  • #27   10. sep 2010 Nu har jeg haft min dyrlæge ude og kigge på sagerne. Han ville gå hjem og læse op på en blod-test-metode han havde hørt om. Han mente også, at det klogeste ville være vaccinen, og at vi måtte håbe, at hun, med alt det hun kom i byen, gik fri ind til 5 måned. Nu ved jeg ikke, om jeg tør tage hende med ud overhovedet...

Kommentér på:
Hvordan ved jeg, om hun er i fol

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce