Avery Tempt ~ Kapitel 3 {{forumTopicSubject}}
Her er så kapitel 3 af Avery Tempt.. Igen - skriv for mere..
Jeg undskylder de korte kapitler, men i en anden gruppe hvor jeg også lagde historien ind, mente bestemt at de var ALT for lange og uoverskuelige..
Kapitel 3
Pigen gispede rædselsslagent da han greb hende om halsen og han lod blidt næsen strejfe hendes hals mens han lukkede øjnene og indsnusede færten at hendes blod. Han åbnede øjnene og kiggede, med lysten af blod i dem, på mig. Jeg snerrede og så ham smile tilfreds lige inden jeg mærkede et sus tæt forbi mit hoved og så kort efter en kniv stikke ud af brystet på vampyren der nu havde fået et forskrækket ansigtsudtryk inden hans krop blev fejet væk af vinden i en askesky. Pigen faldt grædende på jorden og kravlede rædselsslagent væk fra gruppen og over til sin egen lille ’trygge’ menneskegruppe. Lecker farede forbi mig og plantede endnu en kniv i brystet på en, mens han med den anden hånd strejfede en anden vampyr i ansigtet. Jeg satte selv i løb og svang med den ene arm mit skæfte så kniven skar over en vampyrs hals som straks gav efter for det skarpe sølvblad. Han forsvandt også i den hvide askesky. Jeg kunne allerede på dette tidspunkt se at vi hurtigt ville få problemer hvis ikke Lawford og Hentock snart dukkede op. Lecker stod allerede og sloges med fem-seks vampyrer, mens jeg selv også var omringet. Derudover var den resterende gruppe vampyrer gået til angreb på de skræmte unge mennesker og det gik blodigt for sig. Det havde været dumt at angribe så stor en flok med kun to på vores egen side. Jeg lod kniven strejfe over to af vampyrernes bryst og stak til en tredje, men ingen af angrebene var dødelige. Jeg skreg da en kvindelig vampyr lod sin hånd strejfe min overarm og hendes negle efterlod tre blodige hudafskrabninger, men tog hævn og stak hende i hjertet.
Lecker havde fået bugt med sin gruppe og løb nu mod de der angreb menneskene og han havde allerede placeret knive i hjertet på to af dem, de faldt skrigende sammen og forsvandt i vinden. Et par stykker fra den anden gruppe sluttede sig til min og angreb nådesløse mig, alle med hurtige reflekser. Jeg skævede kort til Lecker og drejede så hovedet mod en angriber, men bemærkede ikke en anden der hårdt placerede sin knyttede næve på siden af mit hoved. Et kort øjeblik hørte jeg en høj rystende og skinger lyd, jeg så, mens jeg faldt mod jorden, Lecker der drejede sig og kiggede efter lyden og da hans blik faldt på mig og forvandledes til rædsel gættede jeg mig til at det var mig der havde fremskaffet lyden i et skrig. Derefter blev Lecker overmandet af gruppen der så sit snit til at angribe og jeg så kun hans øjne der skreg om tilgivelse hos mig.
Jeg mærkede kort at jeg blev løftet op, men sank så dybt ned i bevidstløshedens mørke.
jan 2008
Følger: 41 Følgere: 35 Heste: 3 Emner: 45 Svar: 260
Efter hvad der føltes som en evighed, åbnede jeg sløret mine øjne og mærkede svagt en dyb smerte på siden af hovedet jeg skar en grimasse og mærkede at en hævelse forhindrede mig i at bevæge den del af ansigtet.
Jeg ville tage mig til hovedet, men opdagede at mine hænder var bundet, eller rettere sagt, lænket tæt sammen på ryggen af mig. Jeg rynkede forvirret panden og forsøgte at huske. Svagt dukkede minder op fra aftenen forinden. Jeg var blevet slået ud og var blevet båret væk. Jeg fik mig med besvær sat mig op og kiggede rundt. Jeg sad i et større rum af en art, med en lille trædør på min venstre side, rummet drejede i den modsatte ende og lå i mørke. Resten var svagt oplyst af en enkel fakkel over døren. Gulvet og væggene bestod af store mørke sten, der var en smule fugtigt og en hel del beskidt. Jeg kunne intet høre, udover mit eget åndedrag. Åndedrag..? Det trykkede ligesom over brystet og jeg fandt en tyk jernspænde om mit bryst der forhindrede mig i at trække vejret til fulde. Den sad helt ind til kroppen og kunne næsten ikke mærkes ud over at den forhindrede mig i at trække vejret ordentligt.
Jeg aner ikke hvor længe jeg sad sådan og tænkte over min situation, men pludselig hørte jeg en svag lyd langt borte, derefter lidt mumlen og nogle fodtrin udenfor døren. Jeg kæmpede mig op og stå og humpede ømt hen mod den anden ende af rummet og var faktisk totalt usynlig i mørket allerede da jeg var halvvejs og døren blev åbnet. Tre vampyrer stod i døråbningen og den bagerste bar en fakkel. Langsomt gik det op for mig at jern remmen om mit bryst syntes at strammes og da jeg rundede hjørnet så jeg sorte pletter for øjnene. ”Han er herinde, gå nu bare ind med faklen. Han er jo for fanden lænket og har en Satira på!” Skældte den ene. Rummet blev lyst helt op da vampyren trådte ind. Jeg kæmpede med at få pusten og det virkede som om det bare blev værre og værre jo mere jeg kæmpede. ”Jeg kan altså ikke se ham. Du kan selv gå ind efter ham så. Han er ligesom vampyrjæger, jeg skal fandme ikke tættere på når jeg ikke kan se ham” Sagde ham med faklen. Jeg faldt sammen ud af mit skjulested og lå gispende på gulvet. ”Ah ha! Dér har vi ham, problemet er løst. Gå så ind og hent ham!” Kommanderede den første og overtog faklen mens de andre gik ind og tog fat om mine arme og slæbte mig med. Da vi nåede døren kiggede jeg anstrengt op med et flakkende blik på ham med faklen. Han smilede og så tilfreds på min svækkede krop der kæmpede for at få ilt. ”Slap nu af knægt! Ellers kvæler Satiraen dig jo inden vi har haft dig foran Tyler” Sagde han og vendte sig, stadig smilende, for at gå hen mod en trappe ude på gangen. Jeg blev pænt slæbt efter.
Vi ankom efter, hvad der føltes som kort tid for mig mens jeg kæmpede med min vejrtrækning, til en stor sal, hvor der bag mig blev lukket en kæmpe dobbeltdør af massivt træ og foran mig var en slags podie med en enkelt stol på, eller måske rettere sagt en slags trone hvori der sad en vampyr. Langs siderne stod der lange rækker af vampyrer der nøje fulgte mig med øjnene mens jeg blev slæbt op foran forhøjningen hvor de slap mig og trådte lidt væk, mens jeg vaklede lidt på benene og endnu engang faldt sammen på grund af iltmangel. Vampyren i tronen gispede, ”Lås dog Satiraen op! Han kvæles jo!” kommanderede han men rejste sig og trådte selv hen og fjernede den så kaldte Satira om mit bryst og jeg gispede højlydt efter vejret og faldt lidt til ro. ”Du er da en usædvanlig lille vampyrjæger” Smågrinede han og trådte igen op på forhøjningen mens jeg med besvær rejste mig trådte de to vampyrer der havde slæbt mig herind tættere på mig, men vampyren stoppede dem med en afværgende hånd ”Hvad er dit navn lille vampyrjæger?” Spurgte han. Jeg stirrede ham trodsigt i øjnene inden jeg spyttede på ham. ”Hvad er dit navn!?” Snerrede han igen og lige som jeg skulle til at sende endnu en spyt-raket mod ham fik jeg en lussing så det sang i hovedet på mig og sortnede for øjnene og da jeg fik synet tilbage lå jeg igen på gulvet lidt fra ham, en vampyr fik fat i min arm og trak mig op og hen til den anden igen.
Han skulle til at sige noget igen da noget fangede hans opmærksomhed på mit bryst. Jeg kiggede selv ned og fik øje på min guldhalskæde, den var røget udenfor T-shirten og lå roligt på mit bryst.
Vampyren tog fat om min lange guldhalskæde og rev til, han studerede den kort inden han hev min sorte Humør hue af og mit lange mørkebrune hår faldt ned omkring mig. Mine ben svigtede under mig og jeg faldt sammen på mine knæ, med hænderne bundet på ryggen og mit ansigt svævende kort over jorden stirrede jeg rædselsslagen på gulvet under mig. Håret – det afslørede mig. Vampyren nærmede sig, greb fat i mit hår og tvang mit hoved tilbage, jeg klemte øjnene sammen og et hulk banede sig vej mens en enlig tåre trillede over min forslåede kind. ”Tilkald Aiden” hviskede vampyren vantro til en af de mindre højtstående vampyrer, mens han nærstuderede mit ansigt.
maj 2010
Følger: 55 Følgere: 53 Heste: 8 Emner: 49 Svar: 766
super fed anderledes historie, som du beskriver virkelig godt
glæder mig til at læse mere.
jan 2008
Følger: 41 Følgere: 35 Heste: 3 Emner: 45 Svar: 260
Avery Tempt ~ Kapitel 3
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside