New Love! {{forumTopicSubject}}

Så er New Love! skrevet færdig - 2'eren af Fast Love (:

_________________________________________________

<b>New Love!</b>


Der er gået 3 måneder nu og jeg kan ikke lade vær med at tænke på hende. Hun er i mine tanker, i mine drømme, jeg hører hele tiden hendes stemme i mit hoved. Jeg kan ikke koncentrer i skolen. Jeg er nede på kirkegården hver dag. Julie støtter mig rigtig meget, jeg var ikke klar til at give slip. Jeg er ikke klar til at elske igen. Jeg kan ikke holde ud at vågnede op hver dag uden hende. Katrine jeg savner dig virkelig. Du må ikke bare forlade mig, ikke nu. Vil du ikke nok komme tilbage, hører min bøn. Kom tilbage.
Det blev morgen og jeg vågende i min seng, jeg vendte mig om og kiggede på den tomme plads ved siden af mig. Jeg lod min hånd strejfe hen over silkelanet. Hen over den tomme plads. Jeg lag mig på ryggen og kiggede op i loftet, jeg gned øjnende og satte mig op. Jeg gik i bad og tog tøj på. Jeg tog noget deo og parfume på og børstede tænder, jeg gik nedenunder og tog min taske. Og skulle til at gå ud til min bil da jeg blev stoppet af en lille pakke der lå ude foran hoveddøren. Jeg tog den op og gik ned til bilen. Jeg satte mig ind og åbnede pakken. Det var Katrine dagbog. Jeg bladede siderne igennem uden at læse, så lag jeg den ned i min taske og kørte i skole. Da jeg kom sad jeg lidt i bilen.
”Godmorgen Katrine, jeg håber du har det godt.” Hviskede jeg til mig til og kiggede ned på ringen fra brylluppet.
Jeg steg ud af bilen og gik hen i klassen, jeg satte mig over i hjørnet i sofaen. Jeg tog Katrine dagbog op af tagen og kiggede på forsiden, der stod: 'Katrine Dagbog!' med den smukkeste håndskrift. Julie kom hen til mig og jeg lag bogen ned i tasken igen.
”Robert jeg tænkte på om vi skulle lave et eller andet sammen i dag?”
”I dag Julie, jeg vil gerne hjem og tænke lidt.”
Hun smilede og rejste sig, jeg vidste godt hvad hun tænkte: Hvorfor skal han hele tiden hjem og tænke, vi er aldrig sammen. Men jeg kunne ikke holde ud af være sammen med nogen mere. Jeg var trist hele tiden. Hvorfor hende? Hvorfor ikke mig? Jeg rejste mig og gik hen på min plads.
Efter skole tog jeg hjem og lag mig i sengen og lag dagbogen på den tomme plads. Jeg tog den op og overvejede om jeg skulle åbnede den. Nej ikke nu. Jeg rejste mig og kørte ned på kirkegården. Jeg staldte en lyserød rose op af den hjerteformet gravsten. Jeg sad på knæ og kiggede på stenen, tårerende kom frem og jeg græd. Efter en time tog jeg hjem og lag mig i min seng. Jeg faldt i søvn og vågnede af min mor kaldte på mig. Jeg satte mig op og kiggede på hende.
”Der er mad min dreng.”
Jeg nikkede og kiggede på dagbogen ved siden af mig. Jeg åbnede den og bladrede hen på den side, hun havde skrevet den dag vi mødtes.
Kære Dagbog.
I dag startede jeg dagen med at vælte på cyklen, men der gør ikke noget, jeg mødte den sødeste fyr. Han hed Robert. Han viste sig at være den nye dreng i klassen. Han var super sød. Til idræt kunne jeg ikke holde øjnende fra ham og det bemærkede mine veninder godt, de fik mig til at gå over og kysse ham, det var ikke fordi jeg ikke ville. Jeg vil bare ikke give ham et forkert indtryk, men jeg gjorder det og det var fantastisk. Vi hjem af sammen og det viser sig faktisk at han bor skråt overfor mig. Kan det blive bedre? Ja selvfølgelig kan det, vi kunne jo blive kærester. Måske er han min kommende mand? Ha hvem ved?
Jeg lag bogen fra mig og gik nedenunder, jeg satte mig ved bordet hvor mine forældre sat. Jeg var ikke rigtig sulten. Efter Katrines død har jeg tabt mig, jeg har ikke spist det jeg skulle, mens jeg har dyrkede idræt. Min forældre er ved at blive bekymret for at jeg går hen og får anoreksi.
”Robert min dreng spis nu noget.”
”Jeg er ikke sulten.”
”Katrine ønsker du skal spise, hun ønsker du skal være lykkelig.”
”Jeg kan ikke være lykkelig.” Jeg rejste mig gik ud i gangen, jeg overvejede at tag ned på kirkegården for at snakke med Katrine. Men på den anden side havde min mor ret, Katrine ønskede ikke dette. I morgen må jeg begynde at spise normalt igen, men først i morgen. Jeg tog mine bil nøgler og gik ned til bilen, jeg stod og kiggede over mod deres hus. Jeg gik hen og ringede på.
”Hej Robert hvad laver du her?” Sagde Katrines mor.
”Jeg er på vej ned på kirkegården, jeg tænkte om jeg måtte tag Tikka med?”
”Ja selvfølgelig må du det.” Hun kaldte på Tikka, hun fik sele på og jeg fik snoren og så gik vi over til min bil. Tikka sad på forsædet hvor Katrine plejede at sidde, det kunne hun godt lufte. Da vi kom hen på kirkegården satte jeg mig på knæ foran hende, Tikka lag sig ned og lavede nogen små piv ind i mellem.
”Hej Katrine, jeg tænkte du nok savnede Tikka så jeg tog hende med. Jeg savner dig virkelig. Jeg kan snart ikke holde det ud mere.” Jeg kiggede ned på Tikka.
Pludselig kom der et papir flyvene ned fra himlen, det landede foran mig og jeg tog det op. Jeg holdte mig for munden og jeg græd igen. På papiret stod der: Jeg savner også dig, pas godt på Tikka. Det stod med Katrines håndskrift, men hvordan? Jeg kiggede op himlen. Kort tid efter faldt der endnu et papir ned. Igen var det Katrines håndskrift. Jeg har det godt heroppe, jeg ser dig hver dag. Jeg er hos dig hele tiden. Jeg vil aldrig glemme dig og du må aldrig glemme mig. Men det er på tide du kommer tilbage til dit normale liv. Vær sammen med Julie, det har du brug for. Elsk hende som du elskede mig. ”Elsker. Jeg elsker dig.” Jeg vil kun have du er lykkelig og ikke bare sidder for dig selv. Gør det for mig. Kys og kram din Katrine. Jeg rejste mig og så kørte jeg hjem med Tikka og tog selv hjem efter. Jeg lag mig i min seng, jeg tog papirende op af lommen og kiggede på dem, de var blanke, men hvordan? Er jeg ved at blive skør? Nej måske har hun bare slettet beviserne for at jeg har snakket med hende. Eller måske er jeg bare blevet sindssyg. Jeg lag papiret ned i min skuffe og låste den igen. Jeg gik ud på badeværelset og gik i bad, Katrines dagbog lå på min seng og jeg kunne ikke lade vær med at tænke på at gå ind og ligge den i skuffen. Ingen skulle læse den dagbog udover mig. Men jeg gjorder det ikke. Efter jeg havde været i bad og fået underbokser på gik jeg ind på mit værelse. Min mor sad og læste i bogen.
”Robert det er altså ikke pænt at skrive i Katrines dagbog og slet ikke om Julie. Og så skriver du det bare fra Katrines synsvinkel, så det ser ud som om det er hende.”
”Hvad snakker du om? Jeg har ikke... Katrine?” Jeg smed håndklædet over skulderen og tog bogen, men det var væk. Det stod intet. Jeg lukkede den igen og kiggede ned på den.
”Robert hvad forgår der?”
”Det kan jeg ikke fortælle dig.” Med et gik bogen op og der stod: Sig det, sig det til alle der spørger. Du skal ikke holde noget hemmeligt. Jeg kiggede op på min mor. ”Katrine kan hører os. Hun skriver til mig, den besked du læste i dagbogen var ikke mig, Katrine prøver at fortælle mig noget. Hun vil have jeg skal være sammen med Julie, at jeg bliver lykkelig.” Min mor kiggede på mig som om jeg var blevet helt tosset. ”Mor jeg mener det. Se selv, det du læste er væk.” Jeg vidste hende det og hun rejste sig op med det samme. ”Åh gud, åh gud, åh gud. Kan du ikke spørger hende hvordan hun har det?”
”Mor hun kan også hører dig, hun kan svare dig.”
”Robert hvad med vi bruger...”
”... Mor stop med at tale. Katrine kan hører os. Hvad med Emilie?”
”Åh gud. Min lille Emilie kan du hører os? Giv et tegn.” Med et gik skuffen med papirende op og jeg gik der hen. Der stod noget på det ene stykke papir. Det var ikke Emilie, men Katrine. Emilie kan ikke det her endnu, hun er for ung. Hun kan ikke lærer det, fordi døde mens hun var ynder end 13år. Hun kan hører jer hvis hun er hos jer ellers ikke. Robert hun vil ikke være hos jer, hun er hos Tikka. Sig det ikke til din mor, find på noget, sig det står på dette papir. Jeg kiggede over på min mor. ”Hun skriver hun savner os og at, at, hun. Øhm.” Jeg kiggede ned i papiret, jeg kiggede op ordene, 'hun er hos Tikka' jeg følte mig knust og sur. Jeg rev papiret i stykker og gik hen mod døren, jeg hamrede hånden ind i væggen, den gik i stykker og jeg slog min hånd, men jeg var lige glad. Jeg var bare så vred, men samtidig ked af det. Jeg gik ind på Emilies værelse og lag mig på hendes seng. ”Hvorfor vil hun ikke være her?” Jeg kunne hører der var nogen der skrev på Emilies lille kridttavle. Ikke yndigt skrevet, men jeg vidste det var Katrine. Hun elsker jer, men i snakker ikke om andet end mig hele tiden. Hun kan ikke holde ud at hører på det. Hun har været her længe, men for en uge siden fik hun nok. ”KATRINE! GÅ! JEG GIDER IKKE DET HER MERE!” Råbte jeg. Med et forsvandt det stod på tavlen og en dråbe gled ned at tavlen, jeg gik hen mod tavlen da jeg pludselig mærkede en vind suse forbi mig. Jeg stoppede op og kiggede rundt i værelset. Jeg kiggede over på tavlen og dråben var væk, den lange våde linje var væk. Katrine var væk. Jeg kunne mærke hun var væk, det var som om der var noget det gav slip om min hjerte, jeg kunne ikke forklare det. Men min hjerte virkede øm, men sort igen, jeg havde ikke lagt mærke til det, men da grebet slap kunne jeg mærke det blev dens rette størrelse igen. Jeg tog dyb indånding og da jeg skulle til at puste ud igen kom jeg i tanke om hvad jeg havde gjort? Jeg havde sendt hende væk? Vil hun nogensinde komme tilbage?


3 uger senere
Jeg kom ned i skolen og Julie stod og snakkede med læreren, det så ud som om hun var ked af det. Jeg gik hen til dem, Julie kiggede op på mig og så op på læreren, han rystede på hovedet og gik. Hun styrede lige hen i klassen, uden af sige et ord. Jeg skulle nok få hende til at sige det. Efter skole tog vi hjem til mig, vi var alene hjemme i så vi lag os i sengen og kort tid efter havde vi sex, da vi var færdig var jeg træt og tog en lille lur, men da jeg vågnede så jeg Julie sad på den modsatte side, hun sad og læse noget. Jeg satte mig lydløst op og opdagede hun læste i Katrine dagbog. Jeg hev den ud af hånden på hende. Hvad fanden havde hun gang i? Hun rejste sig og kiggede på mig. ”Robert jeg..”
”.. Julie der var en grund til den var låst.”
”Robert det var der ikke min mening, du har bare holdt den bog hemmelig i så lang tid. Jeg kunne ikke holde det ud mere.”
”Julie. Katrines dagbog!?”
”Robert undskyld.”
”Kan du ikke bare gå?”
”Hvad?”
”Du hørte mig godt.”
Hun tog sine ting og gik. Jeg tog tøj på og låste bogen inde igen.
Dagen efter i skole vil Julie gerne sige undskyld men jeg kunne ikke holde ud at snakke med hende lige nu. I frikvarteret sad vi sammen i kantinen, hun kiggede på mig hele tiden.
”Kom nu Robert hør på mig.”
”Fint, men først skal du fortælle mig hvad du og mr. Steve snakkede om i går.”
”Robert nej, jeg har ingen gang fortalt mine forældre det.”
”Julie.”
”Fint. Jeg skal gå om, jeg dumpede til eksamen.”
”Men så. Julie nej, hvorfor kunne du dumpe?”
”Katrine, jeg kunne ikke næste på andet end hende, hun var i mine tanker hele tiden.”
”Hun var da også i mine tanker, jeg fik da 12 i alt.”
”Jeg ved ikke hvad det gik galt.”
”Jeg tager et fri år.”
”Nej Robert, jeg skal ikke stoppe dig.”
”Det gør du heller ikke.”
”Jeg ved ikke.”
”Jo kom nu.”
Samtalen sluttede her, vi gik til time og aftalte at snakke om det med dagbogen hjemme hos mig. Da vi kom hjem til mig kiggede Julie meget på skuffen, men hun undslap ikke.
”Hvorfor kiggede du i bogen?”
”Fordi efter du kom til var jeg Katrines bedste veninde der hjalp hende igennem alt. Lige siden i blev kærester har hun ikke rigtig haft tid til mig, jeg vil bare gerne se hvordan hun havde det sammen med dig, om hun var lykkelig.”
”Fandt du det du søgte?”
”Ja, hun havde det perfekt med dig. Hun var mere lykkelig end hun har været med nogen af de andre.”
”Du troede jeg gjorder noget hun ikke ville. Du var bange for du ikke kunne stole på mig.”
”Du ville have sex med hende da din lillesøster døde, du skulle til at tag hendes tøj af på hospitalet.” Hun lød sur.
Med et blev vinduet smadret, vi fik begge et chok og jeg vidste med det samme Katrine var her. Jeg kiggede på Julie der var helt hvid i hovedet, så kiggede jeg over på vinduet, jeg begyndte at smile?
”Hvad var det?” Spurgte Julie pludselig.
”Hun er her, hun sidder over ved vinduet, hun er vidst lidt sur over at du er sur på mig.”
”Hvad?”
”Katrine.”
”Er Katrine?”
Jeg nikkede.
”Åh Katrine, jeg savner dig helt vildt, giv et tegn hvis du har det godt.” Med gik dagbogen op og jeg gik hen til den, Julie var lige i hælene på mig.
Jeg har det godt. Julie du skal ikke være sur på Robert, han gør dig ikke noget, han er den bedste kæreste man kunne ønske sig. Robert jeg er nød til at rejse videre, jeg tager Emilie med. Vi skal videre overbroen, vi er på den forkerte side. Vi skal op, op til alle de andre, vi kan ikke blive hernede ved jer. Jeg kommer virkelig til at savne dig, jeg kommer til at savne at se dig sove om natte, se dig være glad. Du må undskylde jeg har holdt mig lidt på afstand efter den dag du råbte af mig, men jeg ville gerne have du kom sammen med Julie og det var den eneste mulighed. Så længe du ikke vidste jeg var her, jo hurtigere fandt du ud af du elsker hende. Men jeg har altid været her og jeg vil altid være her. Jeg vil bare ikke være her som jeg er nu, men inde i dit hjerte. Jeg vil savne dig, jeg vil savne jer begge to. Kys Katrine.
Kort tid efter var det hele væk og det var Katrine også. Jeg hørte en hund gø og hyle udenfor. Jeg gik hen til vinduet, det var Tikka. Emilie var væk. Jeg stod bare og kiggede ud af vinduet og det stod jeg længe. Julie stod bare og kiggede på mig. Jeg vendte mig om og løb hen til Tikka, jeg satte mig ned til hende og krammede og kyssede hende.
”Det skal nok gå Tikka, de er et godt sted.”
Hun pev bare.


En uge efter kunne jeg tænke nogenlunde klart igen. Julie og jeg havde det super godt, vi skulle i biografen i dag. Jeg hentede Julie om aften og så kørte vi hen til biografen, efter vi havde set filmen valgte vi at tag på diskotek. Da vi kom der hen dansede vi og blev fulde, pludselig var der en nogen der kom op og slås, jeg gik hen og prøvede at stoppe det, men fik selv en på hovedet. Og fordi jeg var fuld slog jeg igen, sådan til vagterne hev os med udenfor. Julie kunne ikke finde mig og jeg kunne ikke se hende.
”Hey hent lige min kæreste, hun er derinde alene.” Sagde jeg til en af vagterne.
”Hvordan ser hun ud?”
”Hun har en sort stram kjole på og rødt hår. Hun hedder Julie.”
”Okay jeg går ind og leder efter hende.”
”Tak.”
Politiet var kommet og jeg var lagt i håndjern, vi ventede kun på at vagten skulle komme ud med Julie. Noget tid efter kom Julie udenfor og da hun så mig løb hun hen til mig og krammede mig.
”Hvorfor er han i håndjern?” Spurgte hun forvirret.
”Vi skal have ham med ind på stationen.”
”Hvad nej vent. Han prøvede bare at få dem til at stoppe.”
”Han var også oppe at slås.”
”Julie lad dem nu bare tag mig med, mine nøgler ligger i min lomme, kør hjem.”
”Nej hun skal ikke kører bil nu, hun er fuld.”
”Så meget har jeg ikke fået.”
Hun skulle puste i et alkometer og hun var lige lidt over det lovlige så hun måtte ikke. Hun blev taget med hen på stationen, hvor vores forældre kom og hentede os. Vi kyssede hinanden og så blev vi kørt hjem. Dagen efter var jeg hel øm i ansigtet, jeg kiggede mig i spejlet og jeg havde fået et blåt øje og nogen sår. Jeg havde tømmermænd men ikke nok til at jeg glemte det i går. Jeg gik gik ud på badeværelset og tog et langt varmt bad, efter tog jeg underbukser og joggingbukser på og så gik jeg nedenunder. Mine forældre sad inde i stuen, de kiggede bare på mig da jeg kom ind i stuen.
”Robert jeg er virkelig skuffet over dig.” Sagde min far.
”Far jeg var fuld, jeg prøvede bare at stoppe de to fyrer der var oppe og slås.”
”Hvordan vil du forklare videoer overvågningen?”
”Han slog mig. Jeg var fuld så jeg slog ham igen.”
”Robert du har stuerast.”
”Hvad? Nej!”
”Det er for dit eget bedste.”
Jeg vente med at få en måneds stuerast, det betød ingen Julie udover i skolen. Den dag jeg ikke havde stuerast mere kom Julie over og overnattede vi hyggede os rigtig meget. Fuck hvor jeg savnede at ligge her med hende. Et år efter lå Julie og jeg i vores eget hus, Julie var i gang med at tag klassen om og jeg arbejde, en lørdag morgen vågnede vi ved at døren smækkede hårdt i, vi satte os begge op og der var ingen.
”Katrine?” Begyndte jeg, det var længe siden jeg havde sagt hendes navn. ”Katrine er er dig?” Men der skete intet.
Vi tog tøj på og gik ud på gangen, der var ingen, Julie gik nedenunder mens jeg tjekket om der var nogen heroppe, men der var ingen. Jeg hørte Julie kaldte på mig jeg løb hurtigt ned til hende, jeg stoppede hurtigt op da jeg så der stod noget på vores lille hvide tavle.
Robert jeg er her for dig. Kys Katrine.
Hvad mente hun med det? ”Hvad mener du Katrine?”
Jeg er her for dig.
”Katrine jeg forstår ikke hvad du mener.”
Undskyld jeg ved ikke mere end jeg er her for dig. ”Robert.” Jeg hørte stemmen bag mig, jeg vente mig om og så hun stod der.
”Det ikke muligt, du død. Hvordan?”
”Hvad snakker du om Robert?” Spurgte Julie.
”Hun står lige der.” Jeg pegede på Katrine.
”Jeg kan ikke se hende.”
”Hvad sker der Katrine?”
”Jeg ved det ikke, jeg ved kun jeg er blevet sent her til, for at være her for dig.”
”Lad vær med at sige det, jeg forstår ikke hvad du mener.”
”Robert jeg elsker.”
Jeg kiggede på Julie, hun kiggede bare på mig. ”Katrine forsvind, gå, jeg er kommet videre.”
”Jeg kan ikke, jeg er her for dig.”
”STOP!” Jeg var ved at blive sindssyg.

En måned efter var Julie på ferie med sine forældre, så jeg var her med Katrine. Jeg forsøgte at forstå hvad hun mente, men jeg kunne ikke. En aften lå jeg i min seng og så noget tv da Katrine pludselig kom ind, hun kom hen og satte sig ved siden af mig.
”Prøv at rør mig.” Sagde hun og tog hånden hen til mig.
”Du ikke ægte, du bare er luft.”
”Prøv at rør mig.”
Jeg satte mig op og kyssede på hende, jeg prøvede langsomt at rører hende og hun var mere end luft, jeg begyndte at rører hendes hår. Jeg kunne ikke lade vær med at læne mig hen og kysse hende og hun kyssede mig igen, jeg glemte alt som Julie og at Katrine var død, vi tog tøjet af og lå nøgne i sengen og kyssede, Katrine ville mere, men så kom jeg i tanke om Julie, jeg kunne ikke gøre mere. Jeg kunne ingen gang kysse med Katrine nu, ikke nu jeg var sammen med Julie. Rejste rejste mig og tog underbukser på og kiggede på Katrine. ”Katrine jeg kan ikke gøre det.”
”Jeg er her for dig.”
”Stop med at sig det der. Du har sagt det flere gange på en dag og hver dag siden du kom, tag op og find ud af hvad det betyder.”
”Det kan jeg ikke. Robert jeg gjorder det her fordi jeg troede det var det, det betød. Men det var det ikke. Robert du må selv finde ud af det, jeg kan intet mere gøre, jeg kan kun minde dig om det.”
”Du er her for mig. Du er her For mig. Du er Her for mig. Du er her..” Jeg gik i stå, da min mobil ringede, det var Julie.
Jeg nåede ikke at sige noget før Julie udbrød. ”Hun er her efter dig, Robert du er syg.”
Jeg kiggede over på Katrine der hurtigt forsvandt.
”Robert gå til lægen.”
”Hun er væk.”
”Hvad?”
”Hun er væk, Katrine er væk. Hun forlod mig igen.”
”Robert hun er et spøgelse.”
”Hun kunne ikke forsvinde, du var her for mig. Hun er væk.”
”Robert jeg kommer hjem i morgen, så tager vi til lægen.” Hun lag på og jeg faldt på knæ.
Katrine var væk, jeg var syg og jeg havde været Julie utro med at spøgelse, kunne det blive værre?

Dagen efter tog Julie og jeg til lægen, jeg havde fået bryst kræft og havde nok kun 1 eller 2 tilbage. Jeg var helt ude af den, jeg ville ikke dø nu, jeg ville blive gammel med Julie, jeg ville ikke se hende blive gammel uden mig. Om natten kunne jeg ikke sove jeg lå bare i sengen og kiggede ud af vinduet, mens Julie lå halvt oven på mig og sov. Pludselig så jeg Katrine så ved siden af vinduet. Jeg satte mig forsigtigt op, så Julie ikke vågnede.
”Hej.” Sagde jeg, jeg tænkte ikke på at Julie kunne vågne.
”Hej.”
”Hvorfor..”
”.. Jeg blev hentede tilbage, jeg rejser igen Robert.”
”Du kan da ikke bare rejse, du var her for mig.”
”Jeg var kun sat her til for at få dig til at se du var syg.”
”Du vidste jeg var syg, du ville bare ikke sige det.” Jeg rejste mig op og gik hen til hende. Julie vågnede og lå bare og liggede på mig. ”Du vidste det lige fra starten af. Du løj. Du er ikke den pige jeg elsker, du er ikke min Katrine.”
”Robert jeg måtte ikke sige det.”
”Nårh sagde ”gud” det?” Jeg var sur.
”Han hedder nu..”
”.. Katrine jeg er lige glad, jeg vil have min Katrine tilbage, pigen der gjorder mig lykkelig, pigen jeg elsker, pigen jeg giftede mig med.”
”Robert den pige er død, der er kun mig tilbage. Og jeg rejser så nu kan du få fred. End til.” Hun stoppede sig selv.
”End til hvad?”
”Robert jeg tager afsted nu.”
”Nej Katrine vent.” Og med et var hun væk.
Jeg stod bare og kiggede ud i luften, jeg vendte mig om og så Julie sad oppe i sengen.
”Du elsker hende jo mere end du elsker mig. Og hun er død.”
”Julie, nej. Jeg elsker hende stadig ja, men jeg elsker dig mere.”
”Nej du gør ikke. Men det er okay, fordi jeg vidste det lige fra starten hun kom tilbage. Jeg kunne se det på dig.”
”Undskyld.” Jeg lag mig hen ved siden af hende.
”Det er okay, nu skal vi bare finde ud af hvad Katrine ville sige, efter end til.”


Det bliver sommerferie og Julie og jeg var rejst til Afrika og se på dyr. Jeg vågnede op om morgen Julie sov stadig, jeg begyndte at lave noget morgenmad, da jeg var færdig gik jeg ind og vækkede hende med morgen mad på sengen. Efter vi havde spist havde vi lige lidt morgen sex og efter kørte vi en tur og så på dyrene, Julie filmede og tog billeder mens jeg kørte. Da vi så nogen løber tog jeg det ene kamera og Julie tog det andet, vi begyndte at tag en masse billeder. En af løver rejste sig pludselig op og gik lidt hen mod os, Julie gik i panik og jeg begyndte at grine af hende.
”Robert, kør, kør. Kør nu!” Nærmest råbte hun.
”Rolig nu.”
Jeg kørte stille og roligt væk, mens vi kørte sad hun om bag mig, hun lag armene om og kyssede mig på halsen. Da vi kom tilbage gik vi ud og spiste, efter tog vi hjem og gik i boblebad. Det var en fantastisk ferie.


Den kom hvor jeg skulle starte i skole. Jeg vågnede tidligt op og vækkede Julie. Julie er og bliver en sovetryne. Mens hun lå og sunde sig gik jeg i bad og da jeg kom tilbage, lå hun og sov igen. Jeg gik hen til hende og kyssede hende til hun vågnede. Hun strakte sig med et smil, før hun åbnede øjnede, da hun åbnede øjnede kyssede hun mig. Efter rejste jeg mig og tog tøj på.
”Julie op. Ellers kommer du for sent.”
”Du kører ikke?”
”Nej, jeg skal jo selv i skole i dag.”
”Kan du så ikke kører lidt før og kører mig hen på skolen.”
”Så kommer du jo en halv time før.”
”Ja, men så skal jeg ikke tag bussen.”
”Julie det er rigtig dårligt, nu du er startede på den skole, det er jo den modsatte vej.”
”Kom nu, bare i dag. Vores begge første dag.”
”Fint, men så skynd dig i bad og gør dig klar. Så laver jeg morgenmad.”
Hun fløj ud af sengen ud i bad. På vej ned til hendes skole snakkede vi lidt.
”Hvad tid har du fri i dag?” Spurgte hun, jeg vidste godt hvad hun var ude på.
”100 kr. og du får et lift hjem.” Grinte jeg.
”Deal.” Hun hev sin pung frem og gav mig 100kr. ”Hvor længe skal jeg vente?”
”Altså jeg har fri kl. 3 og så skal jeg lige hen på din skole, så ca halv 4 er jeg på din skole.”
”Ej Robert, hvad skal jeg lave i den tid?”
”Du kunne også tag bussen hjem?”
”Nej tak, jeg venter bare.”
Jeg smilede. Da vi kom til skolen kiggede jeg på hende, vi kyssede lidt og så steg hun ud og jeg kørte i skole. Da jeg kom hen på min skole, tog jeg min taske og gik indenfor, jeg fandt min klasse og en plads. Det sad en pige ved siden af mig.
”Hej, jeg hedder Robert.” Sagde jeg, med et smil.
Hun var genert. ”Hej, jeg hedder Katrine.”
”Katrine?” Kunne det? Nej.
Hun nikkede.
”Åh undskyld. Det er bare fordi min eks. Kæreste hed Katrine.”
”Hed?”
”Ja, hun er død.”
”Det jeg ked af.”
Jeg smilede.
Dagen fik hurtigt, til forkost ringede Julie til mig.
”Hej skat.” Sagde hun da jeg tog den.
”Hej smukke, hvad så?”
”Jeg tager med en veninde hjem, hvis det er okay?”
”Det er helt okay? Kan du ikke skrive adressen og hvad tid jeg skal hente dig?”
”Jep gør jeg. Elsker dig.”
”Elsker også dig.”
Vi lag på og det var tid til at jeg gik tilbage til timen. Da jeg havde fri kørte jeg hjem. Der var en besked på vores fastnettelefon.
”Hej Robert, det er Connie, Mikkel og jeg skal på ferie næste uge, jeg vil hører om du kan passe Tikka i 3 uger? Ring så snart du ved om du kan.”
Jeg tog telefonen og ringede til hende. ”Hej det Robert.”
”Hej Robert.”
”Jeg hørte lige din besked. Ja jeg kan godt passe hende, hvornår vil du have jeg skal hente hende næste uge?”
”Hvad med søndag aften, jeg regner ikke med du har tid mandag morgen.”
”Nej det har jeg ikke. Okay, vi ses på søndag.”
”Ja det gør vi. Farvel.”
”Farvel.”

Jeg gik oven på og lag mig på sengen og tændte tv'et, jeg faldt langsomt i søvn. Jeg vågnede af at der var en der kyssede mig på munden, jeg smilede og begyndte at kysse igen, jeg slog øjnede op og så det var Julie. Hun smilede til mig og jeg satte mig op. Jeg kom i tanke om at jeg havde lovet at hente hende, jeg grab min mobil og kiggede på den, hun havde skrevet en masse gange og ringede 4 gange. Jeg havde intet hørt, det lignede mig ikke, ikke at vågne. Jeg kiggede på hende, jeg var lidt bange nu og det kunne Julie se.
”Skat, rolig. Du her det fint. Din mobil har været på lydløs.”
Jeg kiggede ned på den og hun havde ret, jeg var lettet. ”Undskyld.”
”Det er okay, jeg regnede med du sov, så Mie kørte mig hjem.”
”Amalie?”
”Ja hende jeg var hos. Husker du?”
”Ja ja, men du nævnte bare ikke hendes navn tidligere.”
”Undskyld.”
”Det okay.”
”Jeg har mad med hjem.”
”Hvad?”
”Vi kørte forbi pizzeriaet og købet nogen pizzaer og en cola.”
”Hvad er klokken.”
”Halv 10.”
”Om aften?”
”Ja? Robert hvad er der galt?”
”Jeg drømte noget mærkeligt. Jeg ved hvad Katrine mente med, end til.” Julie kiggede bare på mig. ”End til jeg er ved at dø, end til jeg skal hentes.”
”Robert det jo godt. Det jo kun et tegn på at vi ved at når Katrine kommer tilbage, har du ikke lang tid endnu.”
”Jeg drømte hun var her, jeg drømte jeg lå på hospitalet og fik hjertemassage, Katrine stod over i hjørnet og græd. Du var der ikke, du må havde været i skole. Mit hjerte gav op, jeg mistede dig.” Jeg kunne mærke tårnene kom frem. ”Det var lige præcis sådan Katrine døde. Jeg var i skole, i gang med min prøve, da hun døde. Jeg blev ringet op kort tid efter jeg havde afleveret min prøve, jeg gik fra skole, jeg var lige at med at jeg kunne dumbe, jeg måtte bare afsted. Jeg kørte hen til hospitalet og da jeg kom ind til hende, lå hun død i sengen. Jeg brød samme, jeg begyndte at give hende hjertemassage i håb om hun ville vågne op igen, men det eneste der skete var et lægerne prøvede at få mig væk fra hende, jeg græd og græd, jeg kunne ikke klare det mere.”
”Hvad prøver du at fortælle mig?”
”At når jeg dør, må du ikke ødelægge dit liv, du skal blive lykkelig, lykkelig sammen med en anden sød fyr, du skal få en masse børn, blive gift.”
Hun kiggede ned, jeg kunne se hun var ked af det. Jeg tørte øjnede og løftede hendes hage op og kyssede hende, hun kyssede mig hurtigt igen.
”Lover du mig det?” Hviskede jeg og kyssede videre.
”Ja.”
Jeg kunne mærke en tårne falde ned på min kind, men jeg græd ikke mere, det var Julie. Jeg tog hovedet væk og kiggede på hende.
”Du må ikke græde smukke, jeg har stadig noget tid endnu.”
”Jeg elsker dig virkelig, jeg vil ikke miste dig.”
”Jeg elsker også dig.” Vi begyndte at kysse igen og så gik vi ned og spiste.

Dagen efter tog jeg en ven med hjem, Julie var sammen med Mie igen. Mike som min ven hed. Jeg viste ham rundt og da vi kom op på, op i soveværelset, så han et billede at Katrine og jeg og lige ved siden af var et billede at Julie og jeg. Han kiggede på mig.
”2 tøser? Det sgu godt klaret.”
”Nej nej.” Jeg gik hen til ham. ”Det her er min afdøde kæreste.” Jeg pegede på Katrine.
”Åh undskyld, det vidste jeg ikke.”
”Det er okay.”
”Må jeg spørger hvor gammel hun blev?”
”16, næsten 17.”
”Hm.”
”Skal vi gå nedenunder igen?”
”Jep.”
Vi gik nedenunder og tændte for tv'et.


Der var gået en uge nu og Julie og jeg havde valgt at droppe ud af skolen og rejse væk. Nyde den tid vi har sammen. Vi valgte at tag til Hawaii. Væk fra alt og alle. Glemme alt om at jeg var syg, bare nyde hinanden. Jeg tog taskerne og lag dem ud i bilen, Julie tog vores håndbagage og så kørte vi til lufthavnen. Vores forældre var kørt med, selvfølgelig i deres egne biler. Da vi stod indenfor og snakkede lidt kom de spørgsmål forældre altid plejer at spørger om.
”Har du husket alt min dreng?” Begyndte min mor.
”Ja.”
”Godt. Kan i have det godt? Og pas godt på jer selv.”
”Ja og det skal vi nok.” Jeg krammede mine forældre og Julie krammede sine og så gik vi. ”Hey, mor!” Råbte jeg lige inden vi nåede hen til rulletrapperne. Hun kiggede på mig. ”Husk at hente Tikka i morgen. Ved 12 siden.”
Hun nikkede. Julie og jeg flettede fingre og gik op og tjekkede os ind. Mens vi ventede på flyet, tog vi lige en bid mad på en det små raseturaner der var der. Julie vil også ind og finde solbriller, selv om vi havde taget en masse med. Hun fandt nogen solbriller som var magen til dem jeg havde i tasken. Hun købte dem og satte dem oppe i panden. Vi gik ned til vores gang og satte os og ventede på flyet. Det var en stor glas rode, så man kunne se ud på alle flyverne. Julie rejste sig og kiggede på mig. ”Jeg smutter lige over og køber noget slik.” Jeg nikkede og vi kyssede hurtigt, så gik hun over i den en lille butik. Mens jeg sad og ventede på Julie, sad og jeg kiggede på en lille dreng, han var ikke mere end de 2-3 år. Jeg sad og smilede og vinkede en gang i mellem til ham.
”Gå hen og vis din bil til den rare mand.” Sagde moren og tog drengen i hånden og gik hen til mig. Drengen viste mig sin legetøjs bil. ”Nej hvor er den flot.” Sagde jeg til ham. Han smilede.
”Flyet til New York letter om 20 minutter. Flyet til New York letter om 20 minutter.” Sagde det i højtalerne.
Moren rejste sig og løftede drengen op. ”Undskyld vi skal ned til vores fly nu.”
”Det okay, forsæt god dag.”
”Tak og i lige måde.”
Kort tid efter moren var gået kom Julie tilbage, hun havde køb en masse slik.
”Anoreksi har du da ikke.” Grinte jeg.
”Det er også til dig.”
Jeg kyssede hende og hun kyssede mig igen.
Da der var gået noget tid sagde de at vores fly lettede om en halv time, så vi tog vores ting og gik ned til flyet. Da vi kom ind i flyet var Julie hurtig til at tag vinduespladsen. Jeg grinte og satte mig ved siden af hende, efter jeg havde lagt vores tasker op i bagageboksen eller hvad den nu hedder. Da vi kom i luften ville Julie kysse og det kunne jeg jo ikke sige nej til, så vi begyndte at kysse og selvfølgelig kyssede vi med tungen. Da de satte en film på stoppede vi, vi begyndte at se filmen, mens vi holdte i hånden. Mørkede faldt på og Julie faldt i stille og roligt i søvn og lidt tid efter gjorder jeg også. Nogen timer efter vågnede jeg, der kom en stewardesse hen til mig og spurgte mig om jeg ville have min mad nu eller vente lidt. Jeg sagde jeg gerne ville have den nu. Hun hente den til mig og jeg begyndte at spise. Julie begyndte ligeså stille at vågne, da hun satte sig rigtigt op kiggede hun rundt og så ud af vinduet, hun lag hovedet op af væggen igen og lukkede øjnede igen, der gik ikke længe så faldt hun i søvn igen. Efter jeg havde spist fik jeg en sodavand. Jeg rejste mig og tog min taske ned og fandt min bog frem. Mens jeg sad og læste fladt jeg i søvn igen og blev vækket af Julie.
”Robert.”
Jeg satte mig op og kiggede på hende. ”Ja, hvad er der smukke?”
”Jeg skal tisse.”
Jeg smilede og rejste mig så hun kunne komme ud. Jeg fik stewardessen til at komme med Julies mad, så da hun kom tilbage var hendes mad og hendes sodavand her. Hun satte sig ind igen og kiggede på sin mad. Hun begyndte at spise og kiggede kort tid efter på mig.
”Skal du ikke spise?”
”Jeg har spist, mens du sov.”
”Nårh. Du må godt sove igen.”
”Nej det okay.”
Hun spiste videre og jeg læste i min bog.
Da der var gået nogen timer var jeg faldet i søvn igen, jeg vågnede af at Julie prøvede at komme ud, hun sad på mit skød var jeg åbnede øjnede.
”Nej Robert sov, jeg henter bare lige slikket i tasken.” Hvis fik dårlig samvittighed og rejste sig hurtigt. Hun prøvede at nå sin taske, men hun kunne ikke. ”Robert, vil du..”
”Ja, kom ryk dig lidt så jeg kan komme ud.” Hun rykkede sig og jeg rejste, jeg tog hendes taske og tog slikket ud af den. Jeg smed det over på hendes sæde og lag tasken op igen. Jeg lod hende komme ind på sin plads og så satte jeg mig ind. Jeg lukkede øjnede, men jeg fik ikke lukkede dem længe, da stewardessen kom hen til mig og spurgte om vi vil have en kop kaffe eller te. ”En kop kaffe tak.” Sagde jeg og kiggede på Julie.
”Kan jeg gå i cola?” Spurgte Julie.
”Ja selvfølgelig.” Sagde stewardessen.


Det var nu ikke længe til vi var der, det var mørkt udenfor. Mens jeg var på wc var Julie i gang med at pakke slikket ned i tasken, da jeg kom hen til hende hjalp jeg hende med at ligge tasken op igen, der kom en fyr i 20'erne, der skulle forbi Julie. Og han sagde bare lige det forkerte sætning da han gik forbi.
”Kan du være der tykke?”
Jeg vidste med det samme det var til Julie. Jeg vendte mig om og kiggede på ham.
”Hvad kaldte du hende?”
”Robert, lad vær. Du skal ikke hører på ham.”
”Tykke lad drengen gør hvad han vil.”
”Kald hende tykke en gang til og jeg pander dig en.”
”Tyk..” Mere nåede han ikke at sige før jeg havde givet han en knytnæve i hovedet, han faldt til jorderen. Der kom en stewardesse hen til os, hun bad Julie og jeg om at sætte os ned og også manden.
”Robert...”
”... Ingen skal min kæreste for tykke. Og slet ikke når hun ikke er det.”
”Robert, kan vi ikke bare glemme det og nyde vores tid sammen?”
”Jo undskyld.” Jeg kyssede hende og så fik vi beskrev på at spænde os fast.

Da vi var landet gik vi hen og ventede på vores bagage. Da den kom frem gik vi hen til bussen der kørte os hen til hotellet. Der gik lidt før den kørte, men da vi kørte faldt Julie i søvn. Da vi kom frem, vækkede jeg hende, hun var ikke meget for at vågne, men jeg gik hen med ud af bussen. Vi gik ind på hotellet, sad Julie på sin kuffert og passede på vores bagage. Jeg stod i kø for at få vores nøgle til døren. Da jeg endelig kom hen til manden, fik jeg nøglen og et program. Jeg gik hen til Julie der var ved at falde i søvn, jeg hjalp hende op og så gik vi op på vores værelse. Da vi kom der på smed Julie alle sine ting og smed sig i sengen, hun faldt i søvn med det samme. Jeg gik lige på wc og så lag jeg mig også i sengen.
Dagen efter sov Julie selvfølgelig stadig da jeg vågnede, så jeg gik i bad og tog badeshorts på. Selvfølgelig havde jeg bar overkrop, kunne man holde andet ud i denne varme. Jeg gik hen og vækkede Julie, hun var ikke til at vække.
”Smukke, kom. Vågn op.”
”Bare lige 5 minutter mere. Nej 10. Nej lad os sige 1 time.”
”Nej kom. Du skal bare lige ud i bad og så du frisk.”
”Nej, Robert jeg er træt.”
”Det er du sikkert.” Jeg gik ud på badeværelset og tænkte for det kolde vand, så gik jeg ind i stuen og tog Julies bukser og trøje af og bare hende ud i bad og jeg skal love dig for hun vågnede. Du skreg med det samme hun ramte vandet.
”ROBERT!”
Jeg var ved at flække af grin, jeg gik ind og hentede hendes bikini og lag den ude på badeværelset, så hun kunne tag den på efter hun havde været i bad. Da hun var færdig kom hun ud i bikinien og så gik ved ned og fik noget morgenmad.
”Her er dejligt.” Sagde hun og kyssede mig.
”Ja.” sagde jeg efter vi havde kysset.
Efter vi havde spist gik vi en tur, vi kom ned til at park hvor vi satte os på en bænk.
”Jeg kommer virkelig til at savne dig.” Sagde hun pludselig.
Jeg kiggede på hende. ”Julie, tænk ikke på det nu. Glem alt om det, bare mens vi er her.”
”Der er virkelig svært. Jeg elsker dig for meget til at kunne lade dig dø.”
”Smukke kom her.” Hun satte sig på mine lår, hun lag panden mod min og kiggede mig i øjnede. ”Jeg vil altid være i hos dig. Jeg vil være lige herinde.” Jeg lå hånden på hende hjerte.
Hun lag hænderne på mit ansigt og kyssede mig, jeg lag armene om hende og kyssede hende igen. Der kom nogen hen til os, vi kiggede på dem, det var en ung fyr og en ung pige, nok på vores alder.
”Hej, ved i hvor standen ligger?”
”Nej desværre.”
”Okay.” De gik videre og vi begyndte at kysse igen.


2 uger efter
jeg hørte noget oppe på værelset, jeg løb der op, men der var ingen. Jeg vente mig rundt og kiggede gik hen mod døren og pludselig stod Katrine der, jeg omfavnede hende og kyssede hende. Hun tog mig med hen til et hospital. ”Robert er ved at være tid.” Sagde hun mens vi stod og kiggede op på hospitalet. ”Hvor længe har jeg?” Spurgte jeg og klamte hendes hånd. ”Det er svært at sige, men nok nogen måneder. Jeg er kun i dine drømme nu.” Sagde hun og kyssede mig. Jeg vågnede i med et set, jeg svedte over det hel, Julie sov endnu. Jeg kiggede på hende og så rejste jeg mig. Hun skulle ikke vide, hun skal ikke vide jeg ser Katrine, ikke nu. Ikke på vores ferie. Jeg gik ud på badeværelset og tog noget vand i hovedet, jeg kiggede mig selv i spejlet, jeg blinkede nogen gange og rystede på hovedet. Jeg kunne ikke tænke på andet end Katrine nu. Hun var kommet tilbage og det var ikke noget. Tiden var fløjet afsted. Hvem ved hvornår jeg begynder at se hende igen. Jeg lag ind på sengen igen og kiggede op i loftet, kort tid efter faldt jeg i søvn igen.
Dagen efter sov jeg længe, Julie var stået op af jeg vågnede, klokken var halv 11 da jeg vågnede. Jeg satte mig op i sengen jeg havde det ikke særlig godt, men jeg sagde ikke noget til Julie, hun ville sikkert tro det var på grund af at jeg ikke havde lang tid endnu. Nej det her skulle hun ikke igennem nu, hun er så glad og vi er lykkelige, jeg skal ikke ødelægge det nu. Da hun kom ind på værelset rejste jeg mig op og gik hen til hende, hun kiggede på mig.
”Robert er du syg?”
Jeg gik ud på badeværelset og kiggede mig i spejlet. Fedt! Det kunne ses. Jeg var helt hvid i hovedet og mine øjne var næsten lukkede. Jeg lingede et lig. Tog noget vand i hovedet og tørte det og gik ind til hende.
”Er du okay?”
”Ja jeg har det fint, det er sikkert ikke noget slemt.”
”Hvad med vi bare bliver her i dag og ser nogen film og hygger os.”
”Det lyder godt. Jeg hopper lige i hovedet tøj og gå ned og finder nogen film nede..” Hun afbrød mig.
”... Nej nu går du i bad fordi det har du virkelig brug for og så ligger du sig ind på sofaen og slapper af, så går jeg ned og henter nogen film og køber nogen vi kan hygge os med.”
Jeg luftede til mig selv og ja jeg havde virkelig brug for et bad. ”Julie jeg kan godt gå ned og hente film, jeg er jo ikke død.”
”Nej, men du ligner en der er. Gå nu i bad.” Hun tog sin taske og gik.
Suk, jeg gik ud i bad og tog tøj på og så gik jeg ned og spurgte om de havde en hovedpinds pille, han gav min en æske med 20 piller i. Jeg gik op igen og ud i køkkenet, jeg tog en pille ud og tog den i munden, jeg tog en til i munden, jeg sank dem. Jeg stod med æsken i hånden og tænkte på at tag dem alle, men jeg nåede ikke at gøre noget før jeg hørte Katrine komme ind af døren, jeg gemte pillerne væk i skuffen og gik hen mod døren. Hun kom med en masse poser i hænderne. ”Øhh.” var det eneste jeg kunne sige.
”Altså vi skal da også have mad i aften ikke?”
”Jeg troede vi kunne ud og spise.”
”Du skal ingen steder.”
”Katrine jeg har det fint.”
”Hvad sagde du?”
”Julie. Jeg sagde Julie.” Fuck jeg dummede mig der.
”Du sagde Katrine. Er hun tilbage?”
”Nej hun er ikke tilbage, Julie slap af, det var en fejl.”
”Du har ikke tænkt på hende længe, du her ikke snakket om hende og lige pludselig kalder du mig Katrine. Robert der er noget galt.”
”Julie der er intet galt. Tro mig. Jeg har det fint.”
”Okay. Men du siger til når hun kommer tilbage.”
Jeg kiggede jeg hjalp hende med at pakke ud. ”Jeg gætter på vi skal have lasagne?” Grinte jeg og kiggede på hende.
”Ja, altså jeg er ikke den store kok, så jeg håber jeg kan finde ud af at lave lasagne.”
”Julie lad mig lave maden.”
”Nej Robert du skal slappe af.”
”Kom nu, så vi sikker på vi får spiseligt mad i dag.”
”Okay, men hvis du får det dårlig skal du bare sætte dig ned og slappe af.”
”Tag det nu roligt, jeg har det fint.”
Der blev stille og vi pakkede ud. Julie kiggede på mig. ”Robert.” Spurgte hun og kiggede ned.
”Ja.” Jeg kiggede på hende.
”Jeg tænkte på. Har du nogensinde tænkt op at blive far?”
”Altså nu har jeg nok kun 4 måneder eller der omkr..” Jeg stoppede op. ”.. Nej Julie det passer ikke vel. Sig det ikke passer.”
”Undskyld.”
”Julie, vi kan ikke. Jeg er ked af det, men det går ikke, ikke nu, ikke midt i alt det her.”
”Robert det mit eneste minde om dig når du dør.”
”Julie jeg kan ikke klare at jeg dør fra dig nu, skal jeg også dø fra en baby. Julie please nej og du er også kun 16.”
Hun vente sig om og gik ind på soveværelset. Jeg gik ind til hende, hun sad bare på sengen.
”Undskyld skat.” Jeg kyssede hende, men hun kyssede mig ikke igen. ”Smukke kom nu. Kan du ikke se det er forkert? Den kan også have kraft, du kan ikke risikeret at den også dør.”
”Robert jeg beder dig, jeg vil have et minde om dig, jeg er sikker på han kommer til at ligne dig.”
”Han? Hvor langt er du henne?”
”Jeg ved ikke hvor langt jeg er henne, jeg ved ikke om det bliver en han eller hun, jeg gætter.”
”Julie jeg er ikke meget for det, jeg når aldrig at møde ham, han når aldrig at møde mig.”
”Katrine var hernede til hun blev hentet, måske kan blive her så du kan se ham, følge ham, se ham vokse op.”
”Jeg ved ikke hvor længe man må være hernede.”
”Robert.” Hun kyssede mig, jeg kyssede hende igen. Vi lag os ned og hun lag sig oven på mig. Hun satte sig op og åbnede mig skjorte, hun tog den væk fra min mave og begyndte at kysse mit bryst.
”Hvad skal han hedde?”
Hun satte sig op og kiggede på mig med et kæmpe smil. ”Mener du det?”
Jeg nikkede med et smil på læben. ”Nårh hvad skal han hedde?”
”Det ved jeg ikke hvad nu hvis det bliver en pige.”
”Hvad skal hun så hedde?”
”Katrine.”
”Katrine?”
”Ja, altså hun var min bedste veninde og din kæreste og eks kone, så hvad kan være bedre end det navn?”
”Hmm måske har du ret.”
”Du må vælge navnet hvis det bliver en dreng.”
”Kasper?”
Hun smilede og kyssede mig.
”Jeg elsker dig så meget, tak fordi jeg må beholde ham.”


Om aften sad Julie i stuen og så film, – stuen og køkkenet var i samme rum – mens jeg stod og lavede mad, hun stoppede filmen og kom hen til mig, hun satte sig og kiggede på hvordan jeg lavede maden.
”Julie jeg tænkte på, skal vi sælge huset?”
Hun nikkede.
”Vi behøver ikke hvis du gerne vil beholde det.”
”Nej det er fint, jeg flytter alligevel hjem til mine forældre igen, de skal jo hjælpe mig med Katrine.”
Jeg kiggede op på hende, hun kiggede bare på mine hænder der holdte en kniv i hånden og var i gang med at skærer salat, hun kiggede op på mig da hun så jeg ikke skar videre.
”Hvad?”
”Du sagde før det var en han, som gæt. Nu siger du Katrine. Julie jeg er ikke sikker på det navn.”
Hun kiggede ned i bordet. ”Kom nu, bare giv det lidt tid.”
”Kan vi ikke bare kalde den, baby, den lille, hun, han et eller andet der ikke får mig til at tænke på Katrine?”
”Jo.”
”Du skal til lægen i morgen?”
”Robert kan det ikke vente til vi kommer hjem?”
”Nej, vi må finde ud af hvor langt du er henne.”
”Okay.”
Jeg begyndte at skærer videre. Da maden var ved at være færdig dækkede Julie bordet, da manden var færdig sad vi ved spisebordet og spiste. Der var tavshed. Efter vi havde spist satte vi en film på, jeg lå på sofaen og Julie lå oven på mig. Efter en time gik Julie ind og hentede lanet og lag sig oven på mig igen og lag lanet over os. Hun faldt hurtigt i søvn. Da filmen var færdig bar jeg hende ind i sengen, jeg håbede på hun ikke vågnede men det gjorder hun desværre. Hun åbnede øjnede og kiggede på mig. ”Bare lig dig til at sove igen smukke.” Sagde jeg med et smil og kyssede hende på panden, hun lukkede øjnede og faldt i søvn igen. Jeg gik ind og ryddede spisebordet og så lag jeg mig på sofaen og så en film. Jeg faldt i søvn til filmen. Jeg blev vækket om om natten af Julie.
”Robert.” Hun lød ked af det.
Jeg satte mig op. ”Hvad sker der?”
”Jeg vil hjem, jeg vil hjem nu.” Hun begyndte at græde.
Jeg krammede hende. ”Julie hvad er der galt?”
”Jeg vil bare gerne hjem.”
”Julie hvorfor græder du?”
”Min mor ringede, min far er faldet om med hjerte stop.”
Jeg stivede. Jeg rejste mig og begyndte at pakke vores ting sammen, det kunne ikke gå hurtigt nok. Da alle vores ting var pakket var det ned og tjekke os ud, få fat på en taxa og håbe på vi kunne nå det næste fly. Da vi kom frem var der ikke flere pladser, vi måtte vente 2 timer på det næste fly. Da vi endelig sad i flyet, kunne vi endelig sove igen. Men jeg sov ikke længe Katrine dukkede op i mine drømme igen. ”Robert han er død, han kunne ikke redes. Pas godt på hende mens du er her til at passe på hende.” Jeg åbnede øjnede og kiggede på Julie der lå med hovedet på min skulder.
Da flyet var landet og vi havde fået vores ting gik vi ud til min bil. Jeg kørte afsted, afsted i mørkede. Jeg var træt. Jeg burte ikke kører nu, men jeg kunne ikke stoppe for at sove. Jeg måtte kører Julie hjem til sin mor. Da vi endelig nåede hjem til Julie var det blevet halv lyst, klokken var nok 5-6 stykker. Julie var faldet i søvn på bagsædet. Da jeg holdte foran huset vendte jeg mig om og vækkede hende, hun vågnede hurtigt. Hun satte sig om og kiggede rundt.
”Er vi her?”
”Ja, bare gå ind.”
”Vil du med?”
”Jeg tror det er bedst jeg kører hjem og sover.”
”Du kan sove på mit gamle værelse.”
”Julie jeg vil ikke forstyrre.”
”Robert please gå med.”
Jeg nikkede og vi steg ud af bilen og gik op og ringede på. Julies mor åbnede og krammede Julie med det samme. Hun kiggede på mig og smage ”Tak” uden lyd.
”Mor jeg sagde til Robert han kunne sove her, han her ikke sove siden vi tog fra hotellet i går nat.”
”Det er fint, bare gå op med jer.”
”Jeg kommer om lidt.”
Vi gik oven på og Julie begyndte at tag mit tøj af, vi begyndte at kyssede, jeg skulle til at tag Julie tøj af da hun stoppede mig.
”Robert ikke nu, jeg må ned til min mor.”
Jeg nikkede og lag mig over i sengen, jeg faldt hurtigt i søvn, Katrine holdte sig væk denne gang. Hun kunne nok fornemme jeg manglede søvn.

Da jeg vågnede lå Julie ved siden af mig, næsten oven på mig,hun lå med hovedet på mit bryst, benet om mit, og armen over min mave. Men ikke ret længe, for nøj hvor skulle jeg tisse. Jeg fik hevet mig fri uden af vække hende og så gik ud på wc. Da jeg kom ind igen stod Julie over ved vinduet. Jeg gik hen til hende.
”Undskyld jeg vækkede dig.”
”Nej du skal ikke undskyld.” Hviskede hun og lag armene om halsen på mig, hun kiggede ned. Jeg vidste hun var ked af det.
”Hvad der galt?”
”Min mor vil ikke have jeg beholder babyen.” Hun lag panden mod min bare krop og kyssede den. Jeg begyndte at tag hende top af. Vi lag os over i sengen igen kyssede lidt, vi tog tøjet af og lå nøgne i sengen, vi kyssede, men mere skete der ikke.

Dagen efter vågnede jeg, jeg satte mig op og kiggede rundt, Julie var her ikke. Men der lå en seddel ved siden af mig.
Hej skat, min mor vil gerne have fjernet den lille, inden det blev for sent. Undskyld. Din Julie.
Jeg kunne mærke vreden stige i min krop, jeg rejste mig og tog tøj på. Jeg skrev en seddel til Julie.
Hej skat, er kørt hjem. Din Robert.
Da jeg kom hjem gik jeg ind i stuen, ud i køkkenet, op på soveværelset, jeg gik rundt og rundt og rundt, jeg kunne ikke stå stille jeg kunne ikke tænke klart. Julie kom pludselig ind af døren, hun kiggede på mig, hun kunne se jeg var ude af den. Hun gik hen til mig, men jeg var sur og skubbede hende væk, hun kiggede chokkede på mig. Jeg vente tilbage til normale jeg. Jeg kunne se hun var bange, jeg gik hen mod hende, men hun gik væk.
”Julie undskyld, jeg var bare sur. Jeg ville gerne have du skulle have Katrine. Jeg ville have du var lykkelig med hende.” Jeg blev sur igen og vidste ikke hvor jeg skulle gør af mig selv. Det var tydeligt at se på mig.
”Robert rolig. Hun er fra før ferien, der er for sent at få hende fjertet.”
”Hende er det en pige?”
Hun kiggede. Jeg blev glade og svingede hende rundt. ”Hvor lang tid er der tilbage?”
”3-4 måneder.”
”Hvis jeg er heldig kan jeg nå at møde hende.”
”Det håber jeg.” Hun slog armene om halsen på mig og kyssede mig.

Dagene gik hurtige og få dage før Julie skulle til at føde kom Katrine tilbage, jeg var indlag, Julie var også blevet indlagt, der var problemer med den lille Katrine. Jeg vågnede om morgen, Katrine stod foran mig eller nærmer sagt, hun sad i fodenden af sengen. Hun kiggede trist på mig.
”Hvad?” Hviskede jeg og kiggede kort over på lægen og så på Katrine.
”Babyen klare ikke fødselen og...” Hun stoppede sig selv.
”Og hvad?”
”Du har kun få timer tilbage.”
Jeg stivnede, jeg måtte sige det til hende, men jeg kunne se på Katrine det var en dårlig idé.
”Hun skal intet vide, hun bliver helt ude af sig selv. Hun kan ikke klare det.” Jeg kunne se en tåre trille ned af hende kind, da det hele pludselig sortnede for øjnede af mig, lydende forsvandt. Kort efter kunne jeg hører en græde, det var ikke Julie, det var ikke mine forældre, nej det var Katrine. Jeg drejede hovedet lidt og åbnede mit ene øje og kiggede over på hende, hun sad på gulvet med hovedet mellem benene og græd. Jeg prøvede at sige noget til hende, men jeg kunne intet få ud. Det hele sortnede og jeg så ikke lyset igen.

_________________________________________________

<b>- Katrine Bender Petersen©</b>