er den fin nok? {{forumTopicSubject}}

Drømmen


Huset var tomt, men bare et enkelt vindue stod og klaprede, det var faktisk det eneste i hele huset, det var engang et stort flot hus, men det var inden familien Andersen flyttede ind! Før det, var det en stor villa med navnet Lucia. Manden der boede i Lucia før familien Andersen, var en gammel mand, det var faktisk selve Andreas Larsen, han var kendt for at have scoret flest mål i fodbold i 1958, men der var han kun 28 år, det er jo mange år siden. Andreas døde d. 2/9-2003 så det er 6 år siden nu. Det er svært at forstille sig, at han nu kun er en lille smule jord, der bare ligger og venter på at komme i himlen, eller er han allerede kommet i himlen? Det spørgsmål var der mange der stillede sig selv til begravelsen, men hvorfor? Det var jo klart at ham var kommet i himlen, det var i hvert fald de fleste der mente det. Der var mange historier rundt i byen om at han sikkert var en form for Jesus, at han måske ville stå op ad de døde, men de er jo ikke rigtig kloge! Og Morten vidste ikke hvad han skulle tro, han var Andreas’ største fan, eller det mente han selv. Morten mente at andreas og ham havde så meget tilfældes, De havde begge lyst hår, de begyndte at spille fodbold da de kun var 3 år, de hed begge to Larsen til efternavn og vigtigst af alt de havde begge nr. 4 bag på deres fodboldtrøjer, “nr. 4 giver lykke” sagde han altid. Men det mærkelige er at Morten havde fødselsdag samme dag Andreas døde, han forstod det ikke helt selv, men hans mor sagde bare “det er en tilfældighed Morten, det betyder intet”. men det troede Morten ikke, han troede på at det var et tegn, på en eller anden måde, en dag ville han måske forstå det.

Det var blevet dagen hvor Morten ville prøve at komme ind på byens junior mesterskabshold, der var ikke mange der kom derind, men han troede på at han kunne. Det hold han var på nu var ham og hans bedste ven Lukas de bedste, de ville begge prøve at komme ind, men det var jo svært og det vidste de begge. Det plejede at være sådan at man købte folk i fodbold livet, men ikke her, de skulle bruge en hurtigst muligt, da de var midt i en tunering og ham de plejede at have på holdet havde brækket foden i sidste kamp, og næste kamp var på lørdag, så de havde kun fire dage til at træne. Morten håbede sådan at han kunne blive nr. 4, det var bare hans største ønske udover at komme på holdet, det betød noget at blive nr. 4, det betød noget at han kom ind på holdet, livet betød noget! “Mon Maria kommer og kigger?” sagde han til Lukas. “Tror du ikke hun kommer?” svarede Lukas “Nu har i været sammen i 7 måneder, tror du så ikke hun kommer?”. blev Lukas ved. “det er strengt hvis hun ikke gør!” sagde Morten irriteret. Maria var Mortens kæreste, de havde været kærester i 7 måneder nu og Morten ville ikke finde sig i at hun ikke kom, hun vidste at fodbold var vigtigt for ham, så hvis hun ikke kom ville han altså ikke mere! Der var gået så mange kampe hvor hun sagde hun kom, men kom aldrig. Bare fordi hun hele tiden skulle ud til sin hest, betød det ikke at hun bare skulle glemme ham!

Da de skulle begynde, sad Maria på tilskuerpladsen, Morten var lykkelig! Det skulle foregå som en kamp, og den der scorede flest mål, kom ind på holdet, der var mange fra nabobyerne som også prøvede sig frem, Morten og Lukas kendte de fleste fra kampene, de spillede jo altid mod nabobyerne, og det var ved at blive kedeligt, det var altid de samme der vandt. Da Morten løb ind på banen var han sikker, men der var jo ca. 100 drenge der stillede op. De blev delt ind i 10 hold, der var mange gode, men Morten var sikker! Morten skulle ind på hold 9, han så sig omkring, han kendte alle, men hov, det stod jo en PIGE, der var hurtigt dannet en kreds om hende, og de samme spørgsmål gik igen “hvad laver du her?”, “piger kan ikke spille fodbold!”, “fodbold er kun for drenge!” og “hvad skal du lørdag aften?”. hun var nu lidt pæn, men Morten havde jo en kæreste, han ville ikke gå for tæt på, for Maria blev let sur! Efter en masse ballede fik pigen lov til at deltage, alle tænkte jo at hun ikke kunne være ret god nu når hun nu var en pige.
Det gik fint inde på banen, og Morten var næsten sikker på at han ville komme ind på holdet, men hvad ville Lukas sige til det? Han ville bare komme med en masse undskyldninger, det gjorde ikke Morten noget, han ville bare på holdet. Morten havde ikke selv tal på hvor mange mål han havde scoret, men han troede på det var nok! Tiden var inde til at få afvide hvem der kom på holdet, alle var spændte, “Mathilde Sørensen er den der har scoret flest mål, du er hermed inde på junior mesterskabsholdet!” lød det fra højtalerne “hvis hun på en eller anden måde ikke kan komme er det Morten Larsen, der skal stille op til kampen i stedet for hende”. Morten vidste ikke om han var glad eller ikke. Han var jo nærmest kommet ind, men han ville nu gerne være Mathilde, han kunne bare ikke forstå at en pige kunne være bedre end ham, det var nærmest uvirkeligt, men fik også lidt respekt for hende, det var jo klart, hun var nærmest en dronning!

Det var blevet aften og Morten skulle i seng, han kunne ikke lade være med at tænke på kampen og Mathilde, hun var nu egenligt ret sød, men det kunne han ikke fortælle de andre.
Med sæt vågnede han, det var bare en drøm, han havde jo ikke en kæreste der hed Maria, men han var forelsket i hende, og han kunne jo ikke komme ind på junior mesterskabs holdet, han var jo kun 4 år og det var kun de store drenge der kunne gå på holdet. Han så sig omkring, det var ikke han eget værelse han lå i, det var et hvidt rum med bare få stole, i den ene stol sad hans mor “rolig skat, alt er okay nu” “hvad skete der?” spurgte han så, “du faldt på cykel og slog hul i hovedet, du besvimede, men nu er alt okay” svarede hun, “du skal blive her i et par dage indtil du for det bedre”.

En uge efter var han igen i børnehaven, alt var som det plejede, han spillede fodbold med de andre drenge, og var stadig lidt lun på Maria, men han vil altid kunne huske Mathilde, mon han kommer til at se hende igen.