“Natural horsemanship” {{forumTopicSubject}}

Indsigt
Grundlaget for alt arbejde udfra NH principper er at man prøver at sætte sig ind i hvordan hesten tænker og reagerer og dermed bliver i stand til at forstå dens signaler. Selv om heste gennem flere tusind år er blevet tæmmet i menneskets tjeneste er ethvert nyt føl til at starte med at betragte som en vildhest med de samme medfødte instinkter til overlevelse i flok på de åbne stepper som heste havde for 50 millioner år siden. De livsnødvendige flok- og flugt instinkter, der sikrer dens overlevelse i naturen er selvfølgelig sund fornuft i hestens øjne, men bliver af os mennesker ofte fejlagtigt betragtet som dumhed, hysteri, mangel på respekt eller farlighed.


Ro
Hesten er af natur et meget sky og forsigtigt dyr, der helst vil løbe væk fra enhver ting den ikke kender eller forstår. Skal vi kunne lære hesten noget er det derfor først nødvendigt at den føler sig helt tryg sammen med os, - ellers hører den slet ikke efter. Heste fornemmer med det samme enhver usikkerhed, anspændthed eller aggressivitet. Selvom vi prøver at skjule det vil vores kropssprog hurtigt afsløre os. Rolige omgivelser og opførsel omkring hesten er en betingelse for succesfuld "træning". Derfor: Tag en dyyyb indånding, slap af og tænk positivt inden du begynder træningen.
Ved hjælp af målrettet tilvænning kan man lære hesten ikke at blive bange for forskellige lyde, farver, bevægelser og materialer som den normalt ville flygte fra. Dette er f.eks. meget vigtigt inden man tager sin hest ud på befærdede veje. Se mere herom på trænings-siden: Tilvænning.

Tålmodighed
I dag skal alting i samfundet være stadig hurtigere og stadig mere "effektivt". Tålmodighed bliver oftest nærmest sidestillet med dovenskab eller i hvert fald som ineffektivt spild af tid.

Den amerikanske træner Pat Parelli har sagt: " Hvis du tror du kan løse et opgave med din hest på 15 min. kommer det sandsynligvis til at vare hele dagen. Hvis du derimod er villig til at bruge hele dagen på at løse opgaven vil du ofte kunne klare den i løbet af 15 min".

Så moralen er: Skynd dig langsomt. Hver gang hesten har lært noget nyt så beløn den ved at give den tid til at tygge lidt på det, i stedet for straks at gå videre til flere helt nye ting. Men indrømmet, - det kan være svært de dage hvor det går godt.

Husk også at hestens koncentrationsevne er at sammenligne med små børns - nemlig ganske kort. Med ovennævnte tålmodighed skal ikke forstås at man skal træne den samme ting i timevis indtil hesten kan udføre øvelsen perfekt. Det er bedre at træne øvelsen lidt ad gangen, men ofte, og lære at se og belønne de små fremskridt. Giv i stedet hesten et lille pusterum efter hver øvelse, det er dens belønning, og gå så videre til noget andet. Derved undgår du at kede og frustrere din hest. Din hest skulle jo også gerne se træningen som en fornøjelse. Hvor længe man kan blive ved varierer fra hest til hest og fra dag til dag og kommer også an på øvelsens sværhedsgrad. Efterhånden kan du sikkert fornemme når din hest har fået nok og begynder at blive urolig og "på tværs".


Hvis du syntes du har lidt travlt en dag, så nøjes i stedet med at træne nogle ganske få ting eller giv hesten en fridag. Ti sekunders hidsighed kan ødelægge ti dages arbejde!

Det er vigtigt altid at slutte træningen af med noget hesten kan. Så kan både hesten og dig huske træningen som noget positivt.

Venlighed
Selvom man kan tvinge og true en hest til at gøre næsten hvad som helst, vil den altid gøre det modvilligt og uden glæde. Ved hjælp af NH er det derimod muligt at få en samarbejdsvillig hest, der glad, villigt og uden angstens og usikkerhedens sved gør hvad man beder den om. For den udenforstående tilskuer kan slutresultatet, set på afstand, se ud til at være det samme, men måden disse resultater er nået på er helt forskellig. Og - kunne hesten tale vores sprog, ville der næppe være tvivl om hvilken metode den ville anbefale. For os der holder af heste, og i dag mest beskæftiger os med dem for vores fornøjelses skyld, burde det også være en klar selvfølge at samarbejdet skal være til gensidig glæde.

Dette betyder dog absolut ikke at man skal finde sig i alt hvad en legesyg unghest eller hingst måtte finde på af tossestreger for at teste dine grænser. Heste kan selv være meget kontante over for hinanden, selvom det kun i meget sjældne tilfælde medfører alvorlige skader. Prøv f.eks. selv at iagttage hvis en ny hest introduceres til en flok. Se også afsnittet om ledelse og dominans.

Ros og belønning
Enhver lille positiv reaktion eller forbedring fra hesten skal omgående belønnes. Med omgående menes indenfor 3-4 sekunder, ellers vil hesten ikke kunne kæde de to ting sammen og forstå hvad det var den gjorde rigtigt. Belønningen kan være alt fra at slække lidt på tøjlen, over ros og klap, til en egentlig pause, det afhænger af situationen. Dette princip er grundlæggende i al træning af hesten og er det som motiverer hesten til forsøge at gøre det rigtigt næste gang.

Straf
Mennesker har altid været flittigere til at straffe end til at belønne. Det bør vi ikke overføre som en metode i hestetræningen. Straf af hesten bør kun finde sted når hesten laver noget som er decideret farligt for dens omgivelser. D.v.s. løber ind i folk, bider eller sparker. "Straffen" skal falde omgående for at give mening og kan variere fra et højt skarpt "Neej!" til et rap med flad hånd eller pisken (aldrig i hovedet). Straf der falder mere end 3-4 sekunder efter hestens unoder eller som efterlader mærker på hesten er formålsløs mishandling!

Godbidder
Der er delte meninger om brugen af godbidder som belønning. Brugt med omtanke kan det imidlertid virke stærkt motiverende på hesten uden at det behøver udvikle sig til tiggeri med mulen konstant i ens lomme.

Konsekvens
For at hesten skal kunne forstå meningen med det hele er det meget vigtigt at man altid er konsekvent, noget vi mennesker ikke altid er særlig gode til. F.eks. nytter det ikke at man den ene dag lader hesten gå og ånde én i nakken når man fører den og den næste dag pludselig forlanger at den skal gå 3 m bagved og straffer den hvis den kommer tættere på. Så vil man kun opnå at gøre hesten forvirret og usikker.


Ledelse, men ikke dominans.
Det ligger dybt i hestens natur at enhver hesteflok, stor eller lille, skal have en leder, ofte kaldet alfa-hesten. Viser du ikke leder-evner vil din hest føle sig nødsaget til at tage ledelsen, og derefter kan det blive meget svært at få partnerskabet til at fungere. Det er dog vigtigt at skelne mellem dominans, som er det førerhingsten i en vild hesteflok udfører og som primært fungerer ved hjælp af aggressivitet og magt og lederskab som i højere grad bygger på tillid og at man demonstrerer fornuft og beslutsomhed overfor resten af flokken. Lederskab udvises i naturen ofte af en højt rangerende hoppe som fører resten af flokken til græsningsområder og vand. Hvor flokken altid vil holde en sikker afstand til hingsten af frygt for hans aggressive udfald vil de villigt opsøge en fornuftig leders selskab og følge denne. Da vi er ude efter at opnå et partnerskab med vores hest er det indlysende at det er den sidstnævnte lederrolle vi søger at opnå og ikke dominansrollen.
Hvis du er for dominerende overfor din hest vil den måske nok gøre hvad du forlanger i mange situationer, men så snart du ikke har en snor i den mere, så: Farvel og tobak!