GODE RÅD - Inden fotoshoot {{forumTopicSubject}}
Den følgende liste er gode råd til øvede/proffessionelle modeller - Modeller som er HELT nye inden for faget skal ikke forsøge og overholde listen!
- Fik den af min fotograf og vil gerne dele den med jer
Følgende er en liste med forslag og gode råd til modeller inden foto optagelser:
MAKEUP
*Undgå mad som du ved vil give dig olieret hud op til tre dage inden.
*Undgå ligeledes retin A og cremer med AHA op til 3 dage før (kan i værste fald give tør, afskallende hud).
*Drik godt med vand inden for at holde huden hydreret.
Men undgå alkoholindtag der kan medføre tømmermænd, det giver en størrer svedproduktion, som gør at makeup'en lettere "glider" på ansigtet.
*Eksfolier mindst en gang om ugen samt morgenen inden optagelse.
*Hold dine bryn pænt plukket. Men hvis du er i tvivl om hvordan og hvor meget, så lad være med at prøve.
*Sørg for at bruge en god fugtighedscreme også på uren hud. Tør, afskallende hud er sværere at dække.
*Kom uden makeup af nogen art, incl. mascara, eyeliner, læbefarve, foundation, concealer osv. Dvs. helt ren hud,
kun med ansigtscreme.
*Benyt en god læbecreme aftenen inden og om morgenen inden optagelsen for at undgå tørre læber.
Eksfolier evt. med en blød tandbørste.
*Hav ikke tung eller meget parfume på og ryg ikke lige inden du skal sminkes.
*Hvis du kommer til at ødelægge makeup'en, fx tværre læbestiften, så prøv ikke at fikse det selv.
*Hvis der er særlige omstændigheder ved din hud eller du er allergisk over for noget, så sig til inden dagen.
HÅR
*Hvis dit hår er farvet eller afbleget, sørg for at der hverken er udvoksning fra en gammel farvning/afblegning eller overskudsfarve tilbage efter en nylig farving (det samme gælder øjnbryn).
*Sørg for at håret ikke trænger til at blive klippet/trimmet. Eller extentions er ved at vokse ud.
*Hvis der bliver sat hår er det vigtigt der ikke er noget produkt i på forhånd, samt at håret er tørt.
TØJ
*Hvis du selv skal tage tøj med, så sørg for at der er en masse forskelligt. Både i stil, farver og med/uden mønster og tryk. Til kvinder er en klassisk sort kjole altid god.
*Medbring stropløs BH og "usynligt" undertøj.
*Tag forskellige passende sko med og eventuelt smykker - udover forskellige sæt tøj - hvis det ikke stilles til rådighed
*Sørg for at tøjet ikke er krøllet - også når det kommer op af tasken.
*Kom i løstsidende tøj, som ikke efterlader trykmærker på huden. Dette gælder også strømper.
ANDET
*Finger- og tånegle bør være én længde, godt holdt og med klar eller fransk neglelak, medmindre du specifikt har
fået noget andet at vide.
*Værd sikker på at der ikke er bikini-, strop-optegninger eller lign synlig, hvis du er solbrun.
*Undgå spraytan, hvis du ikke er 100% sikker på at du kan undgå streger i farven, det er meget tydeligere på
kamera. Ligeledes er en kraftig falsk solbrunhed heller ikke optimal.
*Få fjernet alt det hår der ikke skal være der, som der er nogen som helst risiko for at blive vist. Bleg det ikke kun,
det ses stadig. Værd også sikker på at huden ikke stadig er rød og irriteret efter en voksning.
*Ankom til tiden og gerne lidt før. Vær udsovet.
*Sørg for at tænderne er nybørstede.
*Hav mobilen på lydløs eller helt slukket. Og svar ikke på sms'er og opkald under sminkning og optagelser,
medmindre det er super vigtigt og du har oplyst om situationen inden.
*Hvis du ser meget anderledes ud end i dit portfolio - helt anden frisure, meget uren hud osv. - gør opmærksom på
det inden.
*Gør også opmærksom på hvis du har fået store blå mærker, forkølels sår eller lign, det kan være en bedre løsning af finde en anden dag, end prøve at dække eller fotografere udenom.
SPECIELT TIL BODYPAINT
*Rens huden og fjern langt hår på de steder hvor der skal males.
*Eksfolier og benyt en god hudcreme overalt i dagene iden.
*Vær helt sikker på at du har forstået designet inden, så du ved hvad du kan forvente mht omfang og tid.
*Husk sæbe, shampoo og håndklæder.
*Tag tøj med der gerne må komme farve på, inklusiv sokker, handsker og hat for at holde dig varm undervejs.
*Bøger eller lign, hvis det er muligt at læse undervejs.
*Sørg for at have spist godt hjemmefra og drikke vand undervejs.
*Farven kommer lettest af med shampoo, barberskum og makeupfjerner til vandfast makeup, udover almindelig
sæbe.
Hvis der ikke er en makeup artist til stede (mini guide)
*Tag makeup på der passer til den aktuelle styling og som du føler dig tilpas med.
*Brug ikke makeup eller håropsætninger der kræver konstant vedligeholdelse.
*Sørg for at huden ikke skinner med en god transperent pudder (spørg evt. fotografen om han/hun vil holde ekstra øje).
*Hvis du har uren hud, kan det være bedre ikke at prøve at dække det - hvis du ikke har den helt rigtige farve - da
det er sværere at dække i Photoshop end huden som den er. Spørg fotografen hvad han/hun foretrækker.
jan 2008
Følger: 99 Følgere: 203 Heste: 4 Emner: 433 Svar: 2.550
aug 2007
Følger: 44 Følgere: 30 Heste: 2 Emner: 30 Svar: 600
GODE RÅD - Inden fotoshoot
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside