Når det man lærer, er forkert {{forumTopicSubject}}

Jeg har redet islandske heste i over 10 år, den eneste hesterace jeg har bekæftiget med mig og forsøgt at lære at ride. Jeg er igennem de år blevet undervist af en masse forskellige mennesker, proffessionelle og u-uddannede der mente de kunne deres kram, hvilket dengang var super lærerigt!
Jeg er ikke blevet undervist siden jeg var 14, altså 5 år siden, hvor jeg så startede med at kaste næsen i bøgerne/internettet og lærer en hel del ud fra andres erfaringer. Anatomisk korrekt ridning og bæring af hesten var helt klart det der fyldte mest, og fylder stadig da jeg den dag i dag virkelig forsøger at lære noget nyt hver dag.
Jeg er så ufattelig heldig at jeg har en storebror der frst har arbejdet et år på Island og bagefter uddannede sig indenfor Det Kongelige Garderhusar Regiment. Hans islandstid havde ikke just den bedste prægning på ham, bestod mest af magt og kontrol, men efter hans tur ved Garderhusarene, er det en helt ny rytter der er kommet ud. Han underviser mig så en gang imellem den dag i dag.
MEN - Det hele emnet egentlig handler om er, hvordan jeg den dag i dag kan se hvor meget forkert jeg egentlig fik lært. At det hele lå i hånden, at hvis hesten opførte sig sjovt skulle den pase have et klask med pisken, at det var okay at save for at opnå den ønskede holdning og alle mulige andre latterlige ting, som jeg efter mine 13 år heldigvis hurtigt fik lært var forkert.
Men gud hvor er det et eller andet sted sørgeligt, at det er sket. Ikke fordi jeg vil sidde og give mine forrige undervisere skylden, men jeg ærger mig over alle de år hvor jeg lærte at ride en hest forkert, fordi det tog langt tid og mange timers læsning og knoklen med at 'vænne sig til noget andet', i stedet for at lære at ride korrekt fra starten. Jeg kunne nemt forstille mig at andre har prøvet det samme. Det er ikke fordi jeg vil sidde og skille fra hinanden hvad der er rigtigt og forkert da mange jo har deres egne holdninger når det kommer dertil, men syntes sgu alligevel det er sørgeligt et eller andet sted. Jeg er ihvertfald glad for at jeg , i stedet for bare at stole på hvad mine undervisere sagde, i stedet begyndte at undersøge facts fra andre også, som dressur ryttere og anatomisk korrekte ridemetoder osv osv.

Hvad med jer? Har I været heldige at lære det rigtige fra starten eller har I også oplevet at finde ud af, at det I engang lærte, faktisk er forkert?