Gode råd mod savn. {{forumTopicSubject}}

Ja... Jeg måtte aflive min bedsteven og soulmate, min dejlige Pavarotti, trakhener vallak, for godt 1 ½ år siden. 2 måneder efter fik jeg en ny dejlig fjordbolle, Anna. I December måtte jeg indse, at jeg ikke havde den tid Anna fortjener og Anna er nu udlånt et ½ år med forkøbsret. Nu oplever jeg ''desværre'' et meget stort savn der vælter op i mig igen. I mit lille hoved gik jeg egentlig og regnet med, at savne ville melde sig, og at det var Anna jeg ville savne, men nej. Det er Pavarotti. Hvergang jeg er alene samles klumpen i halsen og længslen efter at få lov at få ham igen, velvidende at det kan jeg ikke.
Jeg er simpelthen med den her halv lange smøre nød til at spørge jer, om der er noget som i gør, når i savner rigtig meget, der ''letter'' savnet?

- Emma