Haltheder (OSOopgave) {{forumTopicSubject}}

Jeg har i de sidste dage skrevet fordybelsesdel i OSO opgaven, hvor jeg har valgt at skrive om haltheder hos rideheste.
Det ville glæde mig, om nogen ville komme med konstruktiv kritik.
Layout bliver sat op med forklarende billeder og illustrationer.


HALTHEDER HOS RIDEHESTE

Op igennem årene har hesten udviklet sig fra et typisk brugsdyr til et hobbydyr, som mange falder for. Interessen for hesten er stadig stigende, og hestene bliver nu målrettet avlet efter at kunne give os gode oplevelser på ryggen af dem. Ridebanespringning, tærrenridning, distanceridning og dressur kan opleves ved internationale sportsbegivenheder og afvikles dagligt rundt om i landet.

Det er ikke kun hesten, men også ridesporten, der har forandret sig meget. Der bliver sat store krav til hestens kapacitet og stort pres på rytterens dygtighed. Mange steder oplever man, at hesten ikke får den frihed, som den har godt af, men bliver begrænset i dens normale adfærd ved at stå i en boks, et lille rum med et underlag af normalvise spåner eller halm, hele døgnet.
Det leder os hen til selve problematikken, som består i, at mange rideheste får skader eller på anden måde bliver urentgående i benene. Dette kan skyldes mange faktorer, og jeg vil prøve at samle det til en konklusion.

I dag bliver rigtig mange rideheste udsat for et stort pres på mange forskellige områder af deres krop, og ikke mindst benene. Når man i springdicipliner beder hesten om at springe forhindringer med en højde der varierer fra 50 centimeter til halvanden meter, bliver hestens ben udsat for et pres omkring hver eneste forhindring. Både før springet, hvor bagbenene bruges til at lave afsættet, der skal løfte hest og rytter vel over springet, men også efter springet, hvor hesten tvinges til at bære hele sin vægt på forbenene, som er det første, der rammer jorden bag forhindringen. Mange uvidende tror sikkert, at langt de fleste skader i springdiciplinerne sker, fordi hesten rammer de såkaldte bomme, som forhindringen er bygget op af, med benene. Det giver dog kun skader, hvis hesten er så uheldig at styrte i springet og fx få en af bommene mellem benene. De flester skader sker i stedet som følge af de faser, hvor hesten får benene overbelastet.

I dressuren, som også bliver kaldt ”ridekunstens ballet”, udfører hesten forskellige øvelser, som har til formål at vise smidighed, spændstighed, gangarter og harmoni mellem hest og rytter. Sidebevægelser, hvor hesten krydser benene og på den måde går sidelæns, er en ofte anvendt øvelse. Andre sværere øvelser som ses på tv, hvor hesten næsten danser hen af jorden, er også med til at belaste og slide på benene.

Dog er det langt fra kun hos eliteryttere, som udsætter deres heste for et stort pres, at hestene bliver halte. Hyppigst sker det hos hobbyheste – heste der bliver brugt til daglig ridning, men ikke er udsat for et pres på samme måde. Der er nemlig flere ting, der kan hjælpe til at forebygge en halthed, og det er grundig opvarmning inden der stilles krav til hesten.

SYMPTOMER

Når hesten kun vil støtte på tre ben, er det tydeligt at se, at den er halt. Men ikke alle haltheder ses så tydeligt, på trods af, at mange af dem er meget alvorlige og svære at rette op på igen. Nogle gange skal der en dyrlæge til at se efter, om hesten halter, og ofte er det kun ryttere, der har redet mange år, der kan se det. Alt efter, hvad årsagen er, og hvor haltheden stammer fra i benet, vil hesten reagere forskelligt.
Ofte kan det være svært at finde ud af, hvorfor hesten er halt, og i alle tilfælde er det godt at tilkalde dyrlægen, som ret sikkert kan stille en diagnose.
Når dyrlægen kommer ud til en halt hest, hvor ejerne ikke ved, hvorfor hesten halter, kan det være nødvendigt at lave en bøjeprøve på hestens ben, for at finde ud af, hvor haltheden stammer fra.
Det foregår ved, at dyrlægen løfter hestens ben og bøjer det sammen og presser op mod hestens krop. Der står de et par minutter og så bliver hestens ben sluppet og den bliver med det samme bedt og at løbe fremad. Hvis hesten halter på de første skridt, siger man, at den er urentgående, altså halt.
Nogen gange er det også en god idé at fremføre hesten på henholdsvis et lige og buet spor, da der kan være en ændring. Når man fremfører hesten på et lige spor løber man på samme linie frem og tilbage. Man kan med fordel longere hesten, når man skal vise den på buet spor. Det foregår ved, at man sætter et langt tov på hesten og får den til at løbe rundt om en selv, centrum, i en cirkel med en diameter på 10 – 20 meter.

I tilfælde af, at haltheden ikke bliver opdaget med det samme, kan hesten blive øm i ryggen, hvis den fortsætter som ridehest. Hesten undlader gerne at lægge den samme mængde væk over i det halte ben, som i de andre, og derfor kommer den til at gå og spænde og gå skævt.
Derfor er det også vigtigt at være opmærksom på en ømhed i ryggen.

ÅRSAGER

Der er mange forskellige årsager til, at en halthed opstår. Ofte ved rideheste kommer det som konsekvens af forkert træning eller overbelastning. Som vi også selv kender det, kan et enkelt forkert skridt være nok til, at man ømmer sig i flere uger, eller en løbetur uden opvarmning kan betyde forstrækninger i benet.
Rideheste har naturligt nok nemmere ved at pådrage sig haltheder end heste, der bliver brugt til avl eller som selskab for andre heste. Rytterne har en stor indflydelse på hestens ve og vel og det er også ofte rytterne, man kan give skylden for haltheder.

Hesten har, ligesom alle andre sportsudøvere, brug for opvarmning inden den skal yde. Ligesom hos en fodboldspiller kan opvarmning være altafgørende for hestens helbred.
En almindelig årsag til haltheder er, at hesten ikke får tilstrækkelig opvarmning inden at der forlanges samling og sværere øvelser. Det er især vigtigt at ride hesten i skridt i minimum 10 minutter, skridte varm, inden der rides i trav eller forlanges samling – at man tager fat i tøjlerne og tvinger hesten til at samle sig, bruge bagbenene som bærekraft og suge på biddet. Afhængig af hestens kondition, alder eller andre faktorer, der kan spille en rolle, kan det være nødvendigt for hesten at skridte i længere tid.
Ofte glemmer rytterne at tage hensyn til hesten og skridte den godt varm. I stedet springer de direkte til samling og trav, og dermed bliver hestens led i benene slidt. Det gør de fordi musklerne i benene ikke når at blive varme inden senerne og leddene bliver belastede, og derfor ikke kan beskytte sener og led, som ellers er den funktion, som musklerne har.

En anden ting, som man skal huske at tænke på, er det underlag, man udsætter hesten for. Ridning på meget ujævne områder giver større risiko for slag og overbelastninger i benene, ligesom at ridning i blødt sand også kan give stor risiko for overbelastninger. Det kan sammenlignes med en løbetur på stranden, som oftest giver meget mere ømme muskler, også selvom man er i god form og er vant til at løbe. Det betyder ikke nødvendigvis, at det går galt hver gang man rider på et blødt eller ujævnt underlag, da det også kan være med til at styrke hestens muskulatur og opbygge stærke led og sener, men som alt andet, der har med sportsudøvere at gøre, skal det trænes med omhu.

Der findes nogle typiske grunde til haltheder, som ofte opstår på baggrund af nogle af de ovennævnte ting.

Gaffelbåndsskade
Hestens gaffelbånd er en muskel, der ligger op af knoglen nederst på hestens ben. Der kan være mange årsager til, at hesten får en gaffelbåndsskade. Det har ikke altid noget at gøre med ridningen, et spark eller slag mod benet kan også gøre det. Ofte er det dog mange små skader eller kombinationer af faktorer, som giver hesten betændelse på gaffelbåndet. Derfor kan det være svært og opdage i tide. Betændelse på gaffelbåndet skal betyder boksro og langsom genoptræning. Ofte går der over et år, før hesten er tilbage på samme niveau som før.

Seneskade
Sener forbinder knogler og muskler. Det går oftest ud over senerne, hvis hesten ikke er varmet tilstrækkeligt op, inden der forlanges samling og øvelser. Dog kan også slag eller spark udløse en seneskade. En seneskade betyder boksro, normalvis en måned og derefter har den godt af at røre sig i et begrænset omfang. Ofte bliver hesten aldrig konkurrencehest, og de fleste seneskadede heste ender som tur- eller selskabsheste.

Ledbetændelse
Hesten har seks led i benene, som kan blive betændte. Derfor er det en af de hyppigste årsager til haltheder. Genetiske fejl udgør sammen med ovenstående ting de mest almindelige grunde til ledbetændelse. En ledbetændelse kræver boksro og derefter genoptræning. Det tager for det meste et par måneders tid, inden hesten er tilbage i konkurrence.

Spat
Spat er et populært udtryk for slidgigt, og det kommer især i bagbenene. Ofte er det overbelastning af bagbenene, der medfører spat, som er betændelse i led og knogler i hestens bagben. Det er en uhelbredelig sygdom, og derfor behandles den ved at fremskynde sygdommen til det endelige stadie, hvor nogle heste igen bliver haltfrie. Andre forbliver halte resten af deres liv, og bliver for det meste aflivet.

Ikke alle haltheder er et tegn på, at der er noget helt galt. Hesten kan også være uheldig og lave en forvridning i et led, som blot kræver et par ugers ro, eller træde forkert, så den ømmer sig en times tid. Det er også normalt, at hesten bliver halt, hvis den træder en sten eller en anden genstand op i hoven, så den sidder og klemmer når hesten sætter benet i jorden.
En ridehest har også regelmæssigt brug for en beslagsmed til at beskære hovene. Mange heste går også med sko, hvilket kan give ømheder i sig selv, lige når de er lagt på. Hvis beslagsmeden ikke er grundig eller ikke gør sit arbejde godt nok, kan der hurtigt opstå haltheder. En hov, der er beskåret forkert, eller en sko, der ligger forkert, giver med det samme ømhed, der kan føre til halthed. Hvis det ikke bliver opdaget i tide, kan det udvikle sig til en kronisk smerte, eller hestens hove kan forandre sig, så det kan tage meget lang tid at rette dem op igen.

RISIKOGRUPPEN

Alle heste er i risikogruppen når det gælder en halthed. Alle heste, lige fra de få dage gamle føl til de professionelle sportsheste, kan vride om eller få et spark på folden.

Det er dog mest unge heste, der bliver halte. Det er der flere forskellige grunde til. Ofte er det de unge heste, som tumler rundt ude på folden. Det er også tit de unge heste, der forsøger at modsætte sig den rangorden, der naturligt er blandt hestene, der går sammen på fold. Det udløser ofte at der bliver småkampe, som næsten altid ender med en halthed, da hestens ben er meget udsatte.
Samtidig er den unge hests muskulatur ikke ordentligt opbygget, og den har nemmere ved at få overbelastet sener og led. Hvis der ikke bliver gjort opmærksom på det, når man rider, bliver der hurtigt stillet store krav til hesten, som den ikke er udviklet til at kunne klare endnu. Derfor er det meget vigtigt, at man tager hensyn til hestens alder, også selvom den har et stort potentiale og er meget arbejdsvillig.

Heste, der før har pådraget sig skader på benene, er i en særlig risikogruppe, og mange af dem kan ikke holde til det pres, der bliver lagt på normale rideheste. Heste, der af andre grunde er svækkede, det kan være pga. genetiske fejl, har også stor risiko, da deres led bliver belastet på en anden måde, som slider dem hurtigere.
BEHANDLING

Der findes rigtig mange forskellige behandlingsformer alt efter, hvilken halthed hesten har pådraget sig.
Ofte er det vigtigt, at hestens ben bliver kølet ned for at tage noget af hævelsen og mindske betændelsen. Derfor kan det være en god ide med en kølebandage, som kan lægges direkte på det skadede ben. Efter nogle dage skal kulden skiftes ud med varme, som hjælper kroppens naturlige processer ved at tilskynde udskiftelsen af de beskadigede celler.
Dette er grundformen for skader i benene. Udover det findes der mange forskellige behandlingstyper. Dyrlæger er uenige i virkningen af de forskellige former, og derfor kan man få en rådgivning hos en dyrlæge og et andet forslag til behandling hos en anden dyrlæge. Ofte virker begge dele, og rådgivningen vil være baseret på dyrlægens egne erfaringer.

Det er meget individuelt, hvilken behandling hesten får, og det afhænger selvfølgelig af den type skade, som den har fået. Ofte er hesten på smertestillende nogle dage, da det også kan tage noget af hævelsen. Udover det gives der forskellige præparater. Ved fx gaffelbåndsskader er det brugt, at man sprøjter kunstig ledvæske ind i hestens ben for at hjælpe med helingen.

Ofte kan beslagsmeden også hjælpe med rådgivning som en del af behandlingen. Mange heste har brug for en speciel beskæring eller nogle specielle sko, som er med til at aflaste det skadede område.

Alternativ behandling
Der findes også mange forskellige alternative behandlingsformer, som kan hjælpe hesten på rette vej. Dog må det aldrig erstatte dyrlægen, og det er vigtigt, at man holder sig til dennes rådgivning.
Homøopater, som behandler med urter og andre planter, er også gerne behjælpelig som supplement til behandlingen. Der findes mange forskellige urter, som kan være med til at understøtte behandling og heling.
Derudover kan det være en god ide at benytte sig af en massør, kiropraktor eller osteopat, som alle har til formål at finde blokader eller trykkede områder, som kan have brug for at blive løsnet op, eller skubbet på plads.

FOREBYGGELSE

Det kan være svært at forebygge en skade, som let kan ske, når hesten tumler på folden med andre heste. Men alligevel er der nogle ting, som man kan være opmærksom på, og på den måde undgå en del af skaderne.

For det første er det vigtigt, at man ikke pakker hesten ind i beskyttelse, da det nemt kommer til at gøre hestens ben mere sårbare. Mange ryttere bruger gamacher, en beskyttelse til den nederste del af benet, som kan sammenlignes med en fodboldspillers benskinner. Det kan være en god ide, da det beskytter hestens ben mod slag. Men mange tror også, at det kan være nødvendigt på fold, da de gerne vil beskytte hesten mod slag på folden. Ofte kan det give ledbetændelse og andre haltheder, da der kan komme grus og andet skidt under gamachen, som kan sidde og gnave. Samtidig er det heller ikke sundt for hestens ben, det gør at huden får svært ved at ånde. I sidste ende giver det bagslag, da benene ikke længere bliver beskyttet mod slag, den dag den går uden gamacher.

En anden meget vigtig ting er korrekt opvarmning, som før nævnt. Hos alle heste gælder det, at det er vigtigt med en korrekt opvarmning med minimum 10 minutters skridt for lange tøjler. Især hos konkurrenceryttere ses det, at opvarmningen bliver indskrænket og der bliver forlangt noget af hesten efter blot få minutter.

KONKLUSION

Ud fra hyppigheden og årsagerne kan vi konkludere på emnet.

Hesten i dag bliver ofte belastet hårdt, og rytterne er ikke opmærksomme nok på det. Hesten bliver ofte trænet i lang tid, hvilket gør musklerne trætte, så de ikke kan beskytte led og sener, og den moderne ridehest står meget på stald, hvilket absolut forøger risikoen for haltheder.

Samtidig er dyrlægerne meget dygtige og kan behandle mange haltheder med en stor chance for optimal heling.