Min hest er en hest. {{forumTopicSubject}}

Hej alle sammen. Jeg har et emne jeg godt kunne tænke mig at få debateret lidt

Det drejer sig om hvorvidt man bør lade sig hest være en hest i visse situationer eller om heste bare skal være helt igennem domesticeret (tamme).

Min hest skulle egentligt have været avlshingst og han gik derfor alene indtil jeg købte ham som 2 ½ års. Han blev kastreret og kastet ud i en løsdrift da jeg fik ham, hvor det viste sig at han havde mere end blot almindeligt svært ved at fatte hestesprog. Han fik rent ud sagt mange tæv fordi han ikke fattede hvad de andre heste "sagde" til ham.

Nu efter jeg har haft ham i et år kan jeg se at han virkelig er ved at lære at være en hest Når jeg står og lurer på ham, gemt væk så han ikke kan se mig, kan jeg se at han er begyndt at nappe de andre heste bagi for at få dem til at lege og han er begyndt at opføre sig som en vaskeægte hest Og det er jeg virkelig glad for.

Af samme grund har jeg besluttet mig for at ingen træning af ham vil foregå på folden. For det er der han er en hest.
Han har fokus 100 % på mig når vi træner på bane eller udenfor folden uanset om der er andre heste eller ej. Og på bane følger han efter mig som en lille hundehvalp selv uden udstyr.

Derimod har jeg aldrig lært ham at komme til mig på folden og ønsker IKKE at han følger efter mig på folden, da han jo hører mest til i sin flok, da det er dem han er sammen med 22 timer i døgnet.

Så jeg har besluttet mig for at jeg bare må på med gummistøvlerne og hente ham på folden i stedet for at lære ham at sætte mig højere end flokken. For det ønsker jeg faktisk ikke at han gør.

Hvad siger I? Er der tidspunkter hvor man bare skal lade sin hest være en hest og droppe al træning eller er det bedre at hesten altid i enhver situation vil forlade alt for dig?
Altså selvfølgelig skal hesten frivilligt følge med når man henter den, men behøver den absolut komme rendende som en lille hundehvalp, hvis den nu hygger i sin flok?