Det at lære af sine fejl...... {{forumTopicSubject}}

MAN ÆRGER sig.... Slår dig selv i panden og tænker DOHHH MANN....


At dumme sig er menneskeligt, vi lærer ikke mindst af det, men vi får ofte erfaret tydeligt og klart, indlært følelsen af dette forkerte man gør og hermed lærer tydeligt af sine fejl.

Men.... Gør du også det? Eller ignorere du følelsen og dermed bliver overbevist af din bevidsthed, om at det DU gør KUN er det eneste rigtige?

Jeg syntes måden at lære af sine fejl, er uhyre vigtig.
Ikke mindst fordi det gør at du udvikler dig, giver erfaringer og sætter nogle faste normer for det DU ønsker at præge dit liv med - ofte ikke kun dit, men også andres, dem omkring dig og dine dyr.

Når man så taler om det at lære af sine fejl - sammen koblet med ridning og bare omgang med heste, så begynder der netop at komme tydeligt oplevelser, hvor man bør lære at sine fejl.

Tager man nyeste forskning omkring indlæring hos heste og hvordan hestens hjerne fungere, så ved man at hesten ikke er i stand til at være fræk, dum, drilagtig eller en møg øg.
Men ved her at hesten ikke er i stand til at drille, hverken i dens bevidsthed eller rent hjerne-kapasitet mæssigt.
Hesten er dum.... eller nej det er den ikke, men den tænker og fungere absolut ikke som os mennesker. Hesten føler ikke indtryk på samme måde som os.

Når dette så er sagt, så vil man nemt kunne fastslå at heste ikke bukker, stejler, bider, stikke af, går mod biddet, osv osv, fordi den er fræk, Men fordi den udviser en konflikt adfærd, for at fortælle OS, at det her forstår den altså ikke lige, den er forvirret, stresset eller måske har ondt?

Signal forvirring er ekstremt udviklet, forstår vi bare ikke hestens adfærd? Hvorfor ser vi ikke HVORFOR den laver denne "problem" adfærd?
Hvorfor er hesten altid fræk eller en problem hest?


Er det måske ikke bare DIG, I eller VI, der er for dårlige til at tilstå at det at lære og anerkende sine fejl, bare er for svært og nedværdigende?

ALLE har oplevet at straffe hesten for ENS EGNE FEJL....

Men hvorfor skal VI være så længe om at SE, at det faktisk altid er vores fejl, når hesten viser konflikt adfærd?
For hesten bør kun vise konflikt adfærd når den enten ikke forstår sin rytters signaler, er stresset eller har ondt?

ERGO - det er DIN fejl eller en SMERTE.....


Min mening har jeg erfaret mig gennem års arbejde med "problem heste", adfærds studie og bare lidt meget læsning måske. Men vigtigst af alt, mange mange timers omgang med hest og studie i at SE deres adfærd og signaler.

Jeg er nok med tiden, blevet så fyldt med erfaringer og oplevelser, at jeg hverken er til at hakke eller stikke i.

Man vil nå til et punkt hvor man FØLER at noget er rigtigt og netop her har jeg det sådan art man bør stole på sig selv og sine erfaringer.


MEN..... har man hele sit liv levet uden at anerkende sine fejl, så vil man aldrig være i stand til at få denne fornemmelse af at noget er rigtigt. Man har ikke disse livs vigtige erfaringer, som ligger lagret i ens bevidsthed (skemata) og præger ens handlinger.

Jamen kan mennesker så have "tillært hjælpeløshed"????
(se ældre indlæg her på hg).

Eller er mennesket bare så naivt, at vi gennem måske dårlig opvækst, opdragelse mm. får et ødelagt syn, på det at lære at sine fejl?

Hvad tænker DU?




Før man er i stand til at anerkende sine fejl, kan man ikke ride sin hest anatomisk korrekt eller have en korrekt forståelse for indlæring.....
Mener jeg.... Anne Forsberg....