En lille smule uhygge.. {{forumTopicSubject}}

Skrev den her historie for et år siden og vil gerne høre wha i syns om den. Jeg er blevet bedre til at formulere mig men prøv at læs den. Det er en smule uhygge,,, ^^ Det skal lige siges at jeg har ikk spillet nogensinde og har heller ikk tænkt mig det..


En ånd i æsken er bedre end ti på loftet.
af Trine Aagaard Frederiksen.

Der gik endnu en dag hvor Sanne bare sad og gloede på nettet. Hun gik i skole men ikke i dag. Der gad hun ikke. Hun kiggede lidt rundt omkring og kom til at tænke på det der spil der hed ånden i glasset. Men hun havde aldrig spillet det. Hun ville gerne men der var ikk andre der ville. Jo måske Sune og Jonas havde lyst. Men de var nok i skole i dag men så senere. Hun faldt over en side under sin serfing og læste om en masse oplevelser der havde været. Arg det er da bare noget de finder på.. Det er jo ikke sket, de finder bare på det. Mens hun læste sad hun flere gange og vendte sig om for hvad nu hvis. Men nej. Hun nåede til et spændende sted og fik et chok da døren gik op og hun satte i et hvin. "Hold dog op din skøre ælling" sagde hendes lillebror Mike. "Mike du må ikke skræmme mig sådan.. Jeg sidder lige her og læser." Mike gik hen og kiggede hvad hun læste. "Åhh nej nu også dig? Er du ved at gå med på den skide dille. Ånden i glasset helt ærligt. Tror du på det"?
"Hmm jeg ved ikke helt men hvad nu hvis det er rigtigt". "Ej Sanne. Kom nu. Det passer ikke. Du er 15 og ældre end mig. Selv jeg tror ikke på det. Vil du ikke hellere med ud og spille fodbold nu eller hvad. Vi burde træne"... Der gik lidt uden nogen af dem sagde noget og Mike kiggede på Sanne. "Du har vel ikke tænkt dig at spille det vel? Hey hvis det er fordi jeg sagde du var dum at tro på det så undskyld. Det var ikke sådan ment". Sanne kiggede på Mike. "Tag det roligt knold og ta dine sko på så vi kan komme ud." Mike smilede og kom til at tænke på noget. "Hvorfor er du egentlig allerede hjemme Sanne?" "Ja hvad med dig selv Mike". Så snakkede de ikke mere om det og gik ud.

Dagen var smuk men skyerne kom pludselig frem på himmelen og Sanne mærkede en dråbe på sin kind. "Det begynder at regne Mike". Mike kiggede op og sagde "ja men ikke nok. Vi kan godt blive her lidt endnu kan vi ikke"? "Jo men hvis det regner mere gider jeg ikke". Ude på vejen kom Sune og Jonas kørende på deres knallerter. "Hey Sanne. Hvor var du henne i dag smukke"? Det var Sune. Super søde og overlækre Sune. "Øhm jeg... havde det ikk så godt til morges" sagde hun og smilede til ham. Han smilede til hende. "Hvad skal i to drenge i aften?" De kiggede på hinanden. "Hjem til dig kan jeg høre". Hun smilede og sagde at hun var alene hjemme for Mike tog over til Kenneth fra sin klasse og hendes forældre skulle til dans og der var hyggeaften der bagefter. "Jamen så ses vi. Jonas giver pizza så sørger jeg for noget til senere og så lægger du hus til ikk"? "Jo skatter" smilede hun og vendte sig rundt og skød til bolden. De startede knallerterne og kørte igen. Regnen tog pludselig til og de gik hjem igen. "Det var da irriterende det skulle regne men eller et flot mål du lavede Sanne". "Jo tak".
Hun gik ind i stuen og begyndte at rytte lidt op. "Hvorfor roder her altid i det her hus". "Wow søster nu begynder du at lyde som mor. Forresten Sanne er de to drenge der fyldt 16?"
"Ja hvorfor spørger du" Sanne smilede. "Ok-ay Sanne du er for mærkelig. Du er jo totalt vild med ham der Sune. Men jeg spurgte fordi de kørte på knallert". "Ja ja" Hun vendte sig og gik.

Stuen var varm og dejlig da det blev aften. Sanne var alene og sad og kiggede fjernsyn da det bankede på og hun fik samtidig en sms. "Hov det var mærkeligt". Hun åbnede døren men der var ingen. Hun åbnede beskeden og det var Sune. -Vi er der om ti minutter søde-.
Hun gik udenfor døren igen for at tjekke om det var Mike og Kenneth der lavede fis med hende. Hun gik en rundte men der var ingen. Da hun kom om til døren igen kom der to knallerter som var Sune og Jonas. "Hey smukke" sagde Sune og tog hjelmen af. Sanne gik hen og gav dem en knuser hver og Jonas tog pizzaen med. "Ej der skete det mærkeligste før- Jeg fik en besked fra dig Sune og samtidig bankede det på døren men der var ikke nogen." "Ja okay det lyder lidt mærkeligt men mon ikke det var Mike og Kenneth Ketchup?" "Hehe nej det var ikke dem. Hør drenge jeg tænkte på noget. Vil i prøve at spille ånden i glasset?" Drengene kiggede på hende og så på hinanden og løftede på skuldrende hvorefter Sune smilede med det dejlige smil han havde og hans øjne kiggede på hende. "Jo hvorfor ikke men skal vi ikke lige spise først og se en film?" "Jo selvfølgelig, men vi skal altså lave pladen selv for har den ikke" "jamen det kan ikke være så svært. Men er der nogen der har spillet det før" Sanne kiggede på Sune da han spurgte og rystede på hovedet. Det samme gjorde Jonas. "Jamen det er godt for det har jeg heller ikke. Så der er ingen snyd". "Kan man snyde i det her spil her skatter" grinte Sanne.
Da de havde spist fandt Sanne noget papir frem og et stort stykke katon. "Vi skal bruge nogle tusser oss Sanne" "Jeg henter lige nogle. Og lys og et glas."

"Da de havde lavet pladen slukkede de lyset og stemningen blev trykket.. De tændte stearinglysende og puttede glasset over som straks kvalte flammen som skabte det røg der skulle være i glasset. De flyttede hurtigt lyset og lod de andre der stod rundt om være tændt. "Okay drenge hvem stiller det første spørgsmål?" Sune kiggede på Jonas og nikkede med hovedet over mod Sanne. "Sanne det gør du."
"I er vel ikke nogle tøsedrenge, men okay". Der gik lidt før hun spurgte. "Er der en ånd med os?"
De havde alle en finger hver på glasset og det begyndte at ryste lidt. "Ej Sune hold føderne stille." "Helt seriøst Sanne det var ikke mig." Sanne spurgte igen og glasset rystede mere end før. Det rykkede sig hen mod JA. Sune kiggede på de andre som så mindst lige så chokeret ud. Jonas spurgte om noget nyt efter en lille pause. "Hvem har vi med os?" J-O-H-A-N-N-E-S J-E-N-S-E-N.
De kiggede på hinanden og spurgte igen om noget. "Hvornår levede du?" Ånden svarede hurtigt så de skulle være opmærksomme. 1-8-6-4.
Jonas var vild med spillet og var pludselig den der ville stille flest spørgsmål. "Har du nogen relation til huset?" Glasset bevægede sig igen. JA.

Det her er sejt syns I ikk? Jonas kiggede med store øjne og spurgte om de ikke skulle spørge hvad for en relation den havde. Glasset bevægede sig af sig selv rundt og de kiggede hurigt. J-E-G V-I-L G-E-R-N-E L-E-G-E M-E-D J-E-R.
Sanne kiggede over på Sune og hun smilede til ham. Han spurgte videre. "Lege hvad? Vi er altså kommet over vores legetid" Glasset bevægede sig over på et NEJ i en fart. "Hm okay Johannes. Hvad vil du lege.?" V-I L-E-G-E-R A-L-L-E-R-E-D-E..... V-E-N-T O-G S-E. D-E-T S-K-A-L N-O-K B-L-I-V-E S-J-O-V-T..
Sanne smilede ikke mere og kiggede nu på Jonas som fik et skummelt smil på læben. Han spurgte om noget man aldrig må komme ind på i dette spil som er døden. "Hvornår døde du?" Glasset bevægede sig bare rundt i cirkelbevægelser hurtigere og hurtigere og pludselig stod det stille. "Hov der sker noget nu" sagde Sanne og kiggede på glasset. Glasset bevægede sig over bogstaverne igen. J-E-G E-R D-A I-K-K-E D-Ø-D. J-E-G E-R J-O L-I-G-E H-E-R. Vinduet sprang op og et af lysene gik ud. Jonas blev mere grådig efter uhygge og spurgte: "Hvornår dør Sannes far?"
"JONAS!!! DET SKAL DU ALTSÅ IKKE SPØRGE OM" Kniven de havde brugt til at skære pizza ud med begyndte at bevæge sig. Sanne kiggede og begyndte at trække efter vejret mere og mere. "Sune. Stop den". "Hvad vil du ha jeg skal gøre baby?". "Bare stop den".
Kniven tog fart på og ramte ind i et billede så glasset fra det spilteredes i 1000 stykker ud i rummet. Kniven sad lige i farens pande. Der blev stille i rummet. "Jonas det der gør du ikke igen". "Nej det er sikkert Jonas".
Jonas kiggede på dem. "Hvorfor ikke?" "Du så sgu da lige hvad der skete mand."

"Har du lagt mærke til hvor kniven sidder Sanne?" Sanne vendte sig rundt og kiggede på billedet som var blevet ødelagt en smule. Hun kiggede på kniven og blev helt hvid i hovedet. "Jeg vil ud!"
Glasset bevægede sig og de kiggede på hvad det skrev. I-N-G-E-N F-O-R-L-A-D-E-R R-U-M-M-E-T. "Sanne du bliver her. Den her ånd er tydeligvis sur nu". Sanne kiggede over på Jonas som nu ikke så så modig ud mere, men pludselig kom det modige blik op i ham igen. "Hvornår skal jeg dø? Jeg tror ikke på du kan gøre mig noget". "Jonas for fanden hvad tænker du på makker." Glasset bevægede sig. S-E N-U S-P-I-L-L-E-R V-I. D-U H-A-R F-E-M M-I-N-U-T-T-E-R T-I-L A-T S-K-R-I-G-E I.
Pludselig blev der helt stille og vinduet stoppede med at klapre og gardinet faldt til ro. "Jeg skal altså på toilet" "Jamen Jonas vi måtte ikke forlade rummet." "Der sker jo ikke mere nu" Jonas rejste sig og gik ud på toilettet. "Hvorfor kommer han ikke ind igen" "Skal vi gå ud og kigge Sanne. Da Sanne havde rejst sig hørte de et skrig og et råb efter hjælp. Da de kom ud til toilettet som var låst sparkede de døren op. Jonas lå på gulvet. Hans bluse var taget af og på brystet af ham stod der: 'Skal vi lege'. Sanne skreg og holdte hovedet ind til Sune. Jonas begyndte at bevæge sig men det var ligesom om det ikke var Jonas der styrede hans krop. Han åbnede øjnene og kiggede på dem. Hans øjne var kulsorte og han gik efter dem. "Skal vi lege". Sanne og Sune gik bagud og begyndte at løbe op på det værelse det hele var sket. De låste døren. "Sune hvad gør vi" "Hvis jeg vidste det baby så stod vi ikke her lige nu. Vi skulle aldrig ha startet det her skide spil. Det var for dumt og se nu Jonas. Han går amok". Jonas stod udenfor og bankede på døren. Pludselig blev hans stemme mild som den plejede og der blev igen helt stille. "Hey venner lukker i mig ikke ind. Jeg er en smule bange" Sanne kiggede på Sune som straks åbnede døren. "Haha barnemad. I er for dumme at tro på at Jonas virkelig lever."

Det der plegede være Jonas gik hen og tog kniven ud af billedet og huggede den i sig selv flere gange mens han grinte. Glasset begyndte at svæve og blev smidt ned med en kæmpe kraft så det splintedes i 1000 stykker. Sanne skreg og Sune gik hen for at tage om hende. "Sune vi skal ud." Jonas kiggede på hende. Blodet strøg ud fra hans krop og han stod helt stille. "Ingen forlader rummet." Han begyndte at gå hen mod vinduet. Der begyndte at lugte brændt og loftet blev helt sort. Der var ikk ild men det blev sort. "Sanne kan du huske den der troldeæske du havde da vi var små. Har du stadig den" "Ja Sune men det er ikke det bedste tidspunkt at lege med den nu." "Jo og den der ramse man skulle sige for at få onde ånder væk" Sanne kiggede på ham og løb hen og tog æsken som hun havde gemt de små breve hun fik af Sune i. Hun stillede sig op og sagde remsen og Jonas vendte sig rundt. pludselig kom der en sort sky ud af munden på ham og hans krop blev helt slap. Hun lukkede æsken som ånden nu var i. Jonas' krop var så slap og hang ud af vinduet men begyndte at glide og til sidst røg hans livløse krop ud gennem vinduet. Sanne skreg. "Neej Jonas!!"
De tog æsken og løb ud i haven. Jonas var faldet ud af vinduet fra første sal. Sune tog en spade. "Kom vi skal lige noget. Hvornår kommer dine forælde?" "Mine forældre?" Sanne stod bare og kiggede mens hun blev ved med at sige: "Mine forældre." De gik ud mod skoven og gravede et stort dybt hul hvor Sune forsigtigt lagde æsken ned i. Han smed jorden på igen. "Så er du hvor du hører hjemme."
På vej hjem ringede hendes mobil. Hun var kommet en smule mere til sig selv og tog den med rystede hånd...... "Det er Sanne". "Sanne det er Mike. Har i spillet." "Mike! Mike kom hjem nu."
Sune kiggede på Sanne. "Er du sindssyg han skal sgu da ikke se det her." "Sune jeg er ved at blive sindssyg." "Hvad er der sket Sanne.?" Mikes stemme lød pludselig som den ældste og mest voksne. "Vi har spillet, spillet Mike og Jonas er død." Der blev stille i telefonen og der gik længe inden han sagde noget. "Sanne, mor står her hos Kenneths mor og græder. Hvad fanden sker der." "Sanne skreg og råbte. NEEEEJ far.. far!!!!" "Sanne hvad snakker du om.?!" Sune tog røret ud af hånden på Sanne. "Det er Sune her. Jonas spurgte ånden hvornår jeres far skulle dø. Der var en kniv som hoppede op fra bordet og ind i hovedet på billedet." "Hvad fanden sker der for jer mand. Er i sindssyge alle sammen." "Det er vi vidst de to af os der er tilbage." Der var pludselig en larm der hvor Mike sad og moren kom ind på værelset med helt røde grædeøjne. "Hvem snakker du med Mike?" "Sune og Sanne" "Godt må jeg lige snakke med Sune en gang" Moren fik røret og snakkede. "Han er død Sune. Deres far er død" "Sune blev hvid i hovedet og han hørte hvordan Mike skreg og råbte: "Det var dem. Det var Jonas der gjorde det". Sanne rejste sig op og råbte STOP så højt hun kunne. Hun tog telefonen ud af hånden på Sune. Hun kiggede på ham med et sørgmodigt blik men dog pludselig så voksent. "Mor det er Sanne." Hun fortalte alt og hendes mor skyndte sig at komme hjem med lillebroren.

Sanne havde ikke rørt noget og det samme havde Sune. De sad udenfor og kiggede på Jonas som bare lå der på jorden stadig med det stående som der hele tiden havde stået. Skal vi lege. Sanne skreg. Mike kom løbende hen og gav Sanne et kram. Han fik øje på Jonas og var på vej derhen til ham da Sune tog fat i ham. "Ikke røre. Så tror de det er os der har gjort det." "Sune i var de eneste der var hjemme. Hvorfor skulle de tro andet"? En time efter kom politiet og snakkede med dem. Da de sagde de havde spillet ånden i glasset og hvad de havde spurgt om osv kiggede en af mændene på dem. "Den der historie lyder mærkelig. Er i sikre på det ikke var selvmord". En anden politimand trådte til. "Den historie har jeg hørt før meeen".
Politiet var blevet enige om at de var for rystet til at være mordere og retsmedicinerne kom og tjekkede huset. En af dem som hed Henry kom hen til dem. "Jeg tror på jer. Der er ingen tvivl om at i har leget med det forbudte." "Sanne tog om Sune og de rejste sig og gik. Hendes far var død. Moren havde været inde på en tank og købe smøger og da hun kom ud lå han på jorden med en kniv i hjertet. Sanne og Sune blev ikke dømt for noget. De havde alle 4 fået krisehjælp men Sanne og Sune lå nu på samme afdeling på det psykriatiske hospital. De havde været indlagt lige siden og fik tilbagefald nogle gange. De var sammen hele tiden og altid. De lod ikke hinanden af syne efter der. Moren havde fundet en ny mand og Mike var efterhånden kommet sig over de forfærdelige syn og havde også været til en hypnotisør som hjalp ham med at glemme billedet af Jonas. Sanne og Sune havde en mulighed for at komme hjem men der ville gå længe. 2-3 måneder. Sanne og Sunes mødre kom hver dag og besøgte dem. Sanne sagde engang. En ånd i æsken er bedre end ti på loftet. Ikke fordi det gav mening for mødrene men Sune vidste godt hvad hun mente..

Slut.