Min pony og mig - februar 2014 Min pony og mig - februar 2014
Denne gruppe har den seneste tid været meget stille; noget jeg som stifter tager 100% på min kappe, men jeg kunne godt tænke mig at få lidt gang i gruppen igen. Derfor tænkte jeg, at det kunne være sjovt med en tråd hver måned, hvor vi kan komme med lidt opdateringer på, hvad vi laver med vores ponyer, og hvilke oplevelser på godt og ondt, vi har haft med dem.
Jeg håber, at I vil være med.
Hjemme hos os er træningen stået næsten stille de seneste måneder pga. vintermørket og det dårlige vejr, men vi begynder så småt at komme i gang igen nu.
Jack er nu godt 2½ år gammel, og vi nåede rigtig langt sidste sommer med basisøvelser i "servostyring" samt tilvænning til forskellige "farlige" ting. Der ud over har Jack nu prøvet både at have sadel og trense på; en udfordring han tog med den største ro og selvfølge. Dyyyygtig dreng.
Tilridning starter vi dog først forsigtigt på, når han er 4½-5 år gammel, og jeg er sikker på, at han både er fysisk og psykisk klar til det.
Lige nu repeterer vi mest de ting, vi allerede kan, og den kommende weekend håber jeg på, at vi kan komme i gang med vores gåture igen.
Jeg er så glad for min Jack; han er den helt perfekte ponybasse til mig.
nov 2009
Følger: 8 Følgere: 7 Heste: 1 Emner: 1 Svar: 32
Her i huset/stalden står den på hingste træning, vi skal være klar til M&M show den første marts 14, i ringsted
Både hingst og den gl hoppe skal med, så håber de kan stå i trailer sammen, ellers så lære de det vel på den lange tur fra Randers af...
Ud over træning med de 2, er der stadig en del andre i stalden...
Tvillingerne går bare og hygger sig, og laver ikke noget..
Den anden hoppe og min gl. vallak holder også bare vinter fri.
Så er der den snart 5 års fell dreng, som i dec lavede en kodeleds forvridning, har stået stille end til i dag. Hvor jeg tænkte at han godt kunne trænge til en lille skridt tur, eftersom han kan mosle vildt på marken med den gl. røde, må han ikke være generet af sin forvridning længere..
Men turen blev ikke stille, for der var mega krudt i ham, så da vi kom op på stub marken, måtte han have en lille frisk tur i galop... og så lidt hygge skridt igennem skoven, og da vi mødte stub marken igen, fik man lige et stort spring over den lille plov fuge der var, og så ellers rodeo til mig... JA JA der kan være spjæt i en fell.... Men han nød det.... så han er hvis klar til at blive brugt stille og roligt igen...
God weekend til jer alle der ude,
Dorthe
okt 2005
Følger: 9 Følgere: 25 Heste: 11 Svar: 46
Jeg får mest bare nusset og sørget for at mulerne har lidt at spise.
Første søndag i advent var jeg til foal and youngstock med min lille Eddie,træningen var jo egentlig bare repetition så det var jo nemt med ham
Lige pt er jeg ved at forsøge at tage mig sammen til at træne med Vanilla så hun (forhåbentlig) kan blive klar til show i marts,det er lidt med nerverne uden på tøjet for hun kan være en bisse i nærheden af andre,men det må gå som det nu bedst kan,hvis jeg kan læsse hende på dagen
Snowdrop er på slankekur men for pokker eg har hende mistænkt for t spise i smug for hun taber sig bare ikke,men når showet i marts er overstået må jeg hellere prøve at komme igang med at få redet hende lidt eller noget for hun skal til show i Tyskland i maj.
Og så glæder jeg mig bare til at foråret engang kommer..
aug 2007
Følger: 110 Følgere: 97 Heste: 3 Emner: 352 Svar: 7.734
Benene løfter han stort set af sig selv, når han skal have renset hove - i dag måtte vi lige "slås" lidt om det ene bagben, men så skal han bare lige blidt, men bestemt have at vide, at sådan er det, og så accepterer han det med det samme. Til gengæld får han så selvfølgelig masser af ros, når han gør det rigtigt.
Jeg glæder mig vildt, til det bliver lidt lunere i vejret. Så har jeg nemlig aftalt med min mor, at hun kommer på besøg med traileren, så vi kan trailertræne ham og forhåbentlig slutte af med en lille strandtur. Det kunne være sjovt at se, om han vil med i vandet.
Mens vi venter på foråret, forsøger jeg at lære ham lidt tricks; bl.a. at neje. Det kunne jo være lidt sjovt, hvis der skal laves show på Hjørring Dyrskue igen, og vi kunne være med i år.
aug 2007
Følger: 110 Følgere: 97 Heste: 3 Emner: 352 Svar: 7.734
Jeg er nemlig SÅ stolt af min dejlige Jack.
I går valgte jeg at tage ham med ud på den første gå tur efter en hel, lang vinters pause. Jeg var meget spændt på, hvordan han ville tage det; både mht. at blive taget fra de andre heste, men også sådan i det hele taget, nu det var så længe siden sidst. Derfor havde jeg også taget min kæreste med for en sikkerheds skyld... bare for at give mig selv en helt tryg mavefornemmelse.
Men enhver bekymring, jeg måtte have haft, blev hurtigt gjort tifold til skamme. Jack traskede pænt og roligt af sted ved siden af mig, som om han aldrig havde bestilt andet og reagerede hverken på biler, gøende hunde, baskende duer eller lyden af et skud et sted omme i skoven. Han var bare så super sød og nem hele vejen igennem, og jeg var så stolt, at jeg kunne revne, da vi kom hjem igen.
Der vankede selvfølgelig både en gulerod og ekstra hø som belønning for eksemplarisk opførsel, da Jack atter stod i sin boks igen.
Her et billede fra vores hyggepause ved søerne. Jeg gør meget ud af, at vi har hyggepauser, hvor vi nusser lidt, og hvor Jack får lov til at græsse, når vi er ude på tur.
Min pony og mig - februar 2014
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside