{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
937 visninger | Oprettet:

Hvad fanden skal jeg gøre? {{forumTopicSubject}}

Håber I gider læse det her.

Min mor og jeg skændes pænt ofte – nok hver dag, tit flere gange om dagen. Det starter ofte med, at jeg sidder på mit værelse når hun kommer hjem. Huset roder, og så bliver hun med det samme, skide sur, hvilket jeg selvfølgelig godt kan forstå. Resten af aftenen er hun sur og irriteret. Lige så snart man siger noget der ikke går efter hendes hoved, så hæver hun stemmen og begynder nærmest at råbe. Hver gang jeg har haft et skænderi, og jeg sætter mig ind på mit værelse, så begynder jeg at græde. Jeg har det bare som om at det er nok nu, for det har været sådan her hele mit liv. Jeg har prøvet at snakke med hende, men så bliver hun igen sur, og siger at jeg bare kan lade være med at være så stikken og stædig. Men altså.. Hvem er mest stædig, når hårdnakket jeg holder på det ene og hun ligeså hårdnakket holder på det andet? Hun kan bare ikke se, at hun slet ikke er fejlfri, men det er som om, at i hendes hoved, er det altid os andre der gør noget forkert – aldrig hende! Jeg har mistet respekten fuldstændig for hende, for hele mit liv, har hun skældt ud over små ting, som at mine sko ikke lige står ordentligt, eller jeg har lagt puden i sofaen forkert, eller ikke lige støvsuget en nullermand op. Jeg har lært at sige imod, hvis jeg ikke vil hukkes i stykker.
Men jeg ved bare ikke hvad jeg skal stille op længere? Jeg prøver virkelig at svare pænt og gøre hvad der bliver sagt, men så er der bare noget andet hun bliver sur over. Jeg føler det som om det er umuligt at stille hende tilfreds! Når jeg kommer hjem med et 10-tal i engelsk, så siger hun: Jamen du kunne også godt have gjort dét og dét bedre, så havde du fået 12. Det er bare ikke særlig sjovt at gå med en følelse af at man ikke er god nok. Hun bliver sur hvis jeg snakker med hende om det, fordi hun mener at jeg giver hende skylden for alt.
Men jeg kan bare ikke helt forstå hvorfor jeg begynder at græde når jeg er alene. Det har været sådan det sidste halve års tid. Jeg har prøvet at finde ud af hvorfor, og det jeg er kommet frem til er, at jeg bare ikke kan klare det længere. Det går mig så meget på efterhånden, at det bare fylder for meget inden i mig..


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvad fanden skal jeg gøre?
  • #1   15. mar 2009 Puha, har læst det hele igennem for at få det bedste syn på historien. /: Og lyder da som en hård negl at knække hende den gamle hjemme hos jer. Nu ved jeg mange ville bakke ud når jeg nævner psykolog :s MEN de kan altså finde ud af utrolig mange ting, og man kan gå til psykolog sammen for sammen at få et indblik i hvordan det egentlig fungere, eller retter mangel på samme. Ved godt det kan være svært at hive i sine FORÆLDRE, burde jo måske være dem der de voksne og siger at nu må vi gøre noget. ):

    Men at du viser der skal ske noget, viser ogs' at du kæmper for at gøre hende tilfreds men ogs' på at få det bedre med hinanden.
    Du kan ikk gøre mere end du gør nu, men du kan som du allerede gør, måske se lidt igennem fingrene med det hun råber og skriger om og bare gøre dit bedste.


  • #2   15. mar 2009 Jeg har tænkt på psykolog, men ligeså snart nogen antyder at hun også har noget af skylden, så flipper hun! Det vil hun også gøre overfor en psykolog, og jeg orker bare ikke at høre hende råbe længere. Ved enhver antydning af konflikt, bakker jeg ud, for jeg vil ikke skændes med hende, jeg kan simpelthen ikke rumme det længere. Jeg er bare bange for, at en psykolog ikke vil hjælpe, for min mor kan sige den ene dag, at hun nok skal ændre sig, men hun gør det bare ikke.

  • #3   15. mar 2009 Jamen vis du ser negativt på at bruge en psykolog vil det ikk hjælpe. Så der lukket for alle muligheder fra din og din mors og så kan psykologen ikk hjælpe nej. Men hvis i klar på at arbejde sammen og fungere så kan det altså godt hjælpe !

  • #4   15. mar 2009 Jeg vil gerne have hjælp, men jeg kan ikke åbne op, den er simpelthen ikke muligt for mig.. Det virker bare som om at min mor ikke vil have det til at fungere.

  • #5   15. mar 2009 ja så det svært, men ku jeg heller ikk indtil jeg sad sad der alene med psykologen og hun bare lyttede. Det giver en rigtig meget.

  • #6   15. mar 2009 Jeg har altid været dårlig til at snakke om problemer, og jeg foræller først noget når det er ved at sprænge indeni. Jeg ved ikke om jeg kan åbne op overfor en jeg ikke kender.. Og jeg ved ikke om min mor kan..

  • #7   16. mar 2009 Julie - Problemer er nemlig, at jeg har prøvet det der! Jeg har spurgt hvad fanden der er galt med mig, siden hun er sådan overfor mig, men så begynder hun på det der med, at jeg også er så teenage irriterende, og jeg er doven, og jeg får aldrig frisk luft. Hun glemmer bare at jeg går 3 timer i stalden, og jeg får jo ikke andet en frisk luft! Ja, det er da klart at jeg er træt og doven når jeg har redet 3 heste. Så er det måske ikke underligt at jeg ikke orker at forklare hele min dag ned i aller mindste ubetydelige detalje. Når jeg siger det til hende, bliver hun sur, og når jeg beder hende sænke stemmen, råber hun endnu mere. Hvis jeg så går, råber hun endnu mere, og så er det hele der én gang til, med skæld ud.

  • #8   16. mar 2009 Min far er træt af at vi skændes, og han er enig i at hun altid er sur. Men i sidste ende holder han med hende, så der er ikke meget at gøre..

  • #9   17. jul 2009 det lyder meget som mig også.... har siden jeg var omkring 12-13 års alderen mistet al tillid til mine forældre...min far har slået mig et par gange, og flere gange har jeg, da jeg var mindre, set dem dyrke sex..... har jeg haft rigtig svært at leve med, så i et længere stykke tid var jeg stor cutter.... flere gange overvejede jeg selvmord....
    da jeg så en dag gerne ville møde en jeg godt kunne li', spurgte jeg min mor om det var okay, og det kunne der ikke være tale om....
    jeg snakkede med min gamle dansk lærer om det, og jeg kom til psykolog....kort efter hjalp det derhjemme, men nu er det som det gamle....
    og jeg må indrømme, jeg hader mine forældre mere end noget andet....


Kommentér på:
Hvad fanden skal jeg gøre?

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce