{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.249 visninger | Oprettet:

Spørgsmål vedr. trense {{forumTopicSubject}}

Alle mine heste er ungheste og er hidtil kun arbejdet med fra jorden, hvor jeg bruger rebgrime, men nu er tiden kommet til tilridningen. Min Tinker, Stuntman, skal tilrides efter principperne i western, og jeg vil gerne ride ham bidløst.

Bosalen, som ellers er den bidløse løsning, som bruges i western, har jeg ikke så meget kendskab til at bruge, og jeg synes desuden umiddelbart, den virker lidt stor og "klodset"...

Så mine spørgsmål er:

Hvad er bedst til western/turridning, og hvad minder mest om effekten fra en rebgrime; hackamore eller sidepull? Hvis nogen af disse trenseformer altså overhovedet kan bruges til western?

Kan hackamore eller sidepull bruges sammen med rigtige westerntøjler?

Undskylder på forhånd, hvis spørgsmålene er "dumme", men da jeg er "opdraget" med almindelig engelsk dressur og trense med bid, så er alt dette her med western og bidløst sådan lidt nyt og ukendt territorium for mig...

Så jeg håber, nogen kan hjælpe?

På forhånd tak. smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Spørgsmål vedr. trense
  • #1   6. mar 2013 Hvorfor ikke bare fortsætte med rebgrime?
    Men ja hvorfor skulle man ikke kunne bruge westerntøjler til hackamore og sidepulls?
    Dog ville jeg nok vælge sidepull fremfor hackamore..


  • #2   6. mar 2013 Altså hvis du vil ride western er en mekanisk hackamore no go! Men derimod er en bosal hackamore et meget godt alternetiv, og tror også det er det eneste alternativ til snaffel- og stangbid, men er dog ikke helt sikker.
    Jeg har ikke selv prøvet at ride med hackamore i form af bosal, men tror det er rigtig godt faktisk, og at det minder meget om en rebgrime i brug smiley
    Dog har jeg selv redet utrolig meget med mekanisk hackamore, som jeg er noget så glad for, men det er jo som sagt no go inden for western-verdenen...
    Jeg er selv elt ny inden for western, men netop det med bid og bidløs var også det aller første jeg undersøgte, så der er jeg rimelig med smiley


  • #3   6. mar 2013 Udover det, har jeg westerntøjler som jeg bruger på alle andre trenser, bid, mekanisk hackamore uden problemer smiley

  • #4   6. mar 2013 Jeg er også lidt ny indenfor western verdenen, men da det er det jeg vil ride, har jeg også lært nogle ting.
    Bosalen er det bidløse indenfor western. Der findes også sidepulls i westernstil, dog ved jeg ikke om de er "tilladte"?
    Det er også noget med at, hvis du vil ride shows, må du nok kun ride bidløst i junior klasserne, men ikke hæng mig op på det! smiley

    Hvad der minder mest om rebgrime effekten er selvfølgelig rebgrimen, og den rider jeg selv lige pt. kun i smiley Så kommer bosalen, men hvis du har en hest med en lille fin mule - som jeg har - så kan den godt være ret besværligt. Den er faktisk lidt for stor til min, og selvom jeg former den, bliver den ved med at forme sig ud igen smiley Kan ikke rigtig sige så meget om den endnu, da jeg kun har prøvet at ride kort i den få gange. Og de gange har det ikke gået fantastisk, må jeg sige.
    Så kommer sidepullen og tilsidst hackamoren. Af hvad jeg lige forestiller mig, minder hackamorens signaler langt fra rebgrimens smiley Du kan nok heller ikke bruge hackamoren til western.
    Du kan sagtens bruge westerntøjler til sidepull og hackamore smiley


  • #5   6. mar 2013 Tusind tak for jeres svar. smiley

    Jeg har ikke tænkt mig at skulle ride shows - bare bruge min westernridning til skovture og "for sjov træning", eller hvad pokker man nu skal kalde det. Det der med shows og konkurrencer er slet ikke noget for mig. Jeg er bare faldt pladask for ridestilen. Så hvad der sådan lige er tilladt i shows og konkurrencer betyder ikke så meget for mig, som hvad der kan fungere sammen i daglig brug. smiley


  • #6   6. mar 2013 Okay, jeg ELSKER min hackamore i daglig brug, og ville ønske den var mere tilladt til stævner osv smiley
    Men det handler som sagt om, at den rides med følsomhed!
    Jeg har ingen kontakt til min hest, når han går som jeg ønsker. Hvis han sætter farten op, lyfter jeg blot hånden lidt op, og klemmer med benene fx. Men intet "tag" i dem, som fx bid smiley
    En hackamore er ikke "enten eller", hvis man kan sige sådan. Jo mere du tager i tøjlen, jo mere øger du presset..


  • #7   6. mar 2013 Rider selv western i en sidepull og det fungere rigtig fint.
    Startede selv med at ride med rebgrime, men manglede en trense hvor jeg kunne give nogle finere signaler end jeg kunne med rebgrime. Her lånte jeg så en sidepull og har nu redet udelukkende med den det sidste halve års tid smiley Hackamoren synes jeg ligger langt fra rebgrimen og bosalen har jeg ingen erfaringer med, så kan ikke sige hvordan det er sammenlignet med rebgrimen.

    Mht shows er sidepull og Hackamore normalt ikke tilladt, men har selv startet et par hyggestævner hvor de ikke ser så strengt på optømningen. Så jeg har da både startede flere kvægdicipliner samt pleasure i sidepull smiley

    Da jeg red dressur sagde stævnerne mig heller ikke noget, men westernshows er altså bare meget mere hyggeligt og uhøjtideligt så har efterhånden været til et par stykker inden for westernregi smiley og kan da varmt anbefale dig at tage til shows, hvis ikke som deltager så som publikum smiley


  • #8   7. mar 2013 Som publikum vil jeg gerne med til et westernshow - det kunne uden tvivl være en oplevelse at overvære. Men om jeg nogensinde kommer til selv at deltage... det tror jeg ikke. Det er jo heller ikke ligefrem typiske "western-racer", jeg holder mig. smiley

  • #9   7. mar 2013 En typisk "western-racer" kan jeg heller ikke prale af at have smiley min er 30cm højere end den "almindelige" westernhest. Det sætter selvfølgelig lidt begrænsninger i nogle dicipliner, mens det ikke er nogle problemer i andre. Men nu var det heller aldrig planen at jeg skulle starte shows da vi begyndte med western, men "bare+ at jeg skulle finde en ridestil som passede til hesten, som hurtigt stressede op i dressuren smiley

  • #10   11. mar 2013 Bosal er faktisk meget fintfølsom i brug og slet ikke "klodset." De er det helt rigtigt og jeg vil aldrig råd nogen til at bruge en mekanisk hackamore på en ung hest! Vil du starte den i stang uden at prøve snaffel først? Bosal er en af bidløsens "snaffel."

    Vi har en vi er ved at starte i bosal og to der blev startet af en træner i snaffel der rides tit med bosal. De blev faktisk skiftet begge to til bosal i det øjeblik de kom hjem! Vi bruger heller ikke bid om vinteren, altid bosal.

    Mandens hest er primært i "two reins" fasen, hvor der bruges en fint pencil bosal sammen med en stang bid. To sæt tøjler. Dem i biddet kan bruges når alt går godt (uden kontakt, selvfølgelig). Min er helt over på stangen og kan rides 100% uden kontakt på en hånd. Men skal vi træne på noget, er det bosalen der skal bruges, indtil det går godt igen! Har også nu en pencil til hende, så vi kan beholde bosal når der prøves en nye bid.

    Sidepull kan godt gå til hygge formål, og er en væsentligt bedre valg en bare at ride i rebgrime, da det er meget mere stabilt. Men jeg vil enhver tid råd folk til at brug bosal, hvis de har det mindste drøm om western.

    Til sidepull kan du bruge almindelig western tøjler, men bosal kræver en specialt lang reb eller langt hestehårs tov, der hedder en mecate. De skal være næsten 7m i længden, for at fungere optimalt. Systemet tillader en lang enkelt samlet tøjle, der kan justeres i længden efter behov, samt en "træktov" ende, der giver kontrol fra jorden. En veltrænet hest reagere på meget let signal, men kraftigere signaler kan bruges, uden at skade hesten, hvis der er behov. En stor del af formålet med bosalen er at skåne munden, så der kan senere bruges en bid, hvor et par hestehår er stærk nok til at forbinde tøjlen til biddet!


  • #11   11. mar 2013 Tak for forklaringen vedr. bosal, Rebecca. smiley

    Jeg har uden tvivl stadig rigtig meget at lære om western - derfor også mine spørgsmål. smiley

    Bliver det ikke let "rodet" med de mange reb, der er i bosalen? Altså for rytteren, tænker jeg? Jeg har aldrig prøvet at ride med sådan en.


  • #12   11. mar 2013 Nej, det er meget nemt. Hale enden bruges ikke under ridning. Den mest traditionelt løsning, og bedst med ungheste, er at skubbe en fold af det under bælten eller ned i bukserne. Kun lige nok for at rebet bliver der, men sådan at det nemt og hurtigt trækkes ud. Så har du hurtigt fat i den hvis du skal af, for eksempel, for at arbejde hesten fra jorden forbi en skrammende genstand. Også godt med ufrivilligt afstigninger, men dem har vi ikke oplevet længe. Med min rolig gammel hest, binder jeg det på hornet, så hun har rigeligt til at bevæge sig frit men ikke så meget at hun kan komme til skade. Man kan også rulle det sammen og binde det i en af sadelsnorene eller på sin reb hanger. Min mand har næsten altid hans i bælten imens min er næsten altid på hornet, men hans hest er også lidt yngere under sadel.

    Hvis du er et sted heroppe mod den nordlige vendsyssel, kunne vi måske finde ud af at du kunne prøve en. Men jeg har ikke råd til at køre langt med noget.

    Jeg vil også sige, at vi har både ekstremt dyrt og ekstremt billigt bosal. Og jeg rider mest med den billigt. Så der er en forskel i kvaliteten, men for de flestes behov, vil hesten opføre sig det samme om det er en eller den anden. Jeg har kun oplevet en forskel med 1 hest--en hest der er meget tung at ride, skal helst på en dyre bosal, da den er mere stiv. Men er man ved at tilride en hest eller hesten har aldrig været bidløst før, er det usandsynligt at du vil opleve forskel. Jeg har også haft prøvet de billige på flere heste der var tung på bid, men de gik fint med den, fordi de havde aldrig prøvet bidløs. Problemet kun forekommer med en hest der har været håndteret hårdt i bidløs eller rebgrime, og har derfor lært at ignorere signalerne.

    Mht reb vs hestehår for mecaten, er fordelen at hestehår "kilder" hesten på halsen, når man lærer neck reining, og er lidt varmere at håndtere om vinteren. Men selvom jeg har en rigtigt dyr en med manhår, bruger jeg den sjældent, da jeg kan ikke holde ud at bruge den uden handsker. Samtidigt er den for dyrt til vores mange ridetur til stranden. Så det er reb vi bruger til hverdag.

    Sig bare til, hvis du har flere spørgsmål.


  • #13   11. mar 2013 Rebecca: blot en lille undren fra mig smiley når du skriver at du ikke mener at sidepull'en kan bruges til andet end hygge og at bosal'en er det man skal bruge "hvis man har den mindste drøm om western" hvad mener du præcis med det?

    For selv om jeg rider i en sidepull synes jeg da bestemt ikke at jeg udelukkende er hyggerytter. For med alle de penge jeg efterhånden har smidt efter clinic's og div undervisning, så mener jeg da bestemt at jeg har en drøm om western, også selv om det foregår i en sidepull smiley

    Som jeg skriver før er jeg udemærket klar over, at det ville være et problem den dag jeg vælger at starte andre stævner. Har planer om at jeg skulle ud og starte pleasure til sommer og i den forbindelse var tanken at han skal over på en snaffle. Men må man starte en novice horse i en bosal? For så var det da klart at foretrække....


  • #14   11. mar 2013 Fordi bosalen er den RIGTIGT. Det er den der tilhører traditionen og den der er godkendt til stævner. De præcis regler ang bosal og stævne er jeg ikke helt klar over, da jeg ikke selv er stævne rytter, men har flere gang set rytter til stævner i bosal. Var dejligt at se en til ranch sorting en gang, der brugt bosalen. Jeg tror det har et gøre med hest/rytter niveau samt alder. Så du skal lige studere regler for præcis den klasse du vil ride i og præcist den regelbog der bruges der, men du har langt flere sandsynlighed for at kan komme ind på banen med en bosal, end med en sidepull.

    Sidepull fungere, og jeg har også selv redet med det i en periode på en part hest for mange år siden, men jeg klart foretrækker bosalen. Synes der er meget mere føling i det.

    Så har man sidepull i forvejen og ikke skal på stævne bane, kan du fortsatte bare. Men skal en nye rytter investere i en eller den anden, vil jeg klart anbefale at lave den investering i bosalen, selv hvis der er kun råd til en billigt en af slagsen.

    Der er også det fordel at bosalens tøjler er samlet. De kan ikke falde ned, hvor hesten kan træde på dem. Mange har døje med at skifte fra den samlet engelsk tøjle til de delt western tøjler, fordi de glemmer at tænke over dem når man træder af. Bosalens tøjler skal ikke tænkes over.. de bliver hængende.


  • #15   11. mar 2013 Jeg ved ikke om det kan hjælpe, men nu har jeg lavet en album der viser hvordan mecaten ser ud bundet på bosalen og lidt af dem på hestene. Også hvordan det kan bindes på hornet. Har også ændret profil billed, så du kan nemt se en af de "billigt" der.

  • #16   11. mar 2013 Emilie, hvis din bosal er for stor, skal du have en omgang eller to mere af mecaten derunder. Det er en del af mecatens funktion--at rette størrelsen. Og så kan du binde det på en klods når det ikke er i brug for at holde formen bedre.

    Det med formen er både fordel og ulempe med de billigt. De dyrt er ekstremt svært at ændre form på, fordi de er SÅ stiv (råhud kerne). De billigt er blødere så formen ændres nemt, men det ikke holder. Jeg strækker lige den billigt lidt breddere lige inden jeg kommer den på hende her, men vil til at få lavet klodser i størrelse af hver hests næse, de kan bindes på når de ikke bruges.

    Des tyndere bosalen er, des mere fleksibel det er. De 1/4" og 3/8" pencil bosal er super fleksibel som de billigt. Men den 1/2", 5/8", og 3/4" med råhud kerne kan hverken mig eller manden formere med håndkraft. Den vil skulle bindes på en klods og langsomt tvinges i form...

    I traditionen starter man med en tyk bosal og arbejde langsommere mod de tyndere. De siges at de tyk er SKARPERE end de tynd, selvom det lyder omvendt af hvad du vil forvente. Jeg tror det er fordi de tyk er det stivere, når kernen er råhud, og derfor kraftigere i brug... lige som den tung hest er nemmere på en stivere.

    Bare holde dig fra bosal med kerne af wire, stål, eller kæde. Skal du til at betale en masse, bekræfte at der virkeligt er råhud kerne. Men passe også på, fordi nogle af de mere almindeligt herover der har råhuds kerne er meget dårligt lavet. Mærke at de er jævnt, specialt over næsebånden. Har set mindst en med en skarp ujævnhed på næsen og dårligt knuder på sider.

    Jeg skal se om jeg ikke snart kan tilføje nogle billeder med two rein for at vise pencilen og hvordan det ser ud på hesten. Men vores pencil er ekstra stor, da vi har en KÆMPE paint der kræver XFULL i grimer og hovedtøj. Så vi har skulle specialbestille til hende og vil helst de alle kunne gå på hende, så hun kan over på en 1/4" lige inden hun kommer helt på stang...


  • #17   11. mar 2013 Tusind tak for dine meget lærerige indlæg, Rebecca, og for illustrationerne i dit fotoalbum. Jeg synes stadig, det ser lidt "forvirrende" ud med alle de reb, men kan godt se, det ikke lyder helt så svært, som det måske ser ud for en nybegynder som mig. smiley

    Det western, jeg har prøvet at ride indtil nu, har været med stangbid, men da jeg ikke bryder mig ret meget om bid, hvis jeg kan slippe for det, så er det helt klart de bidløse løsninger, jeg først og fremmest stræber efter.

    Jeg ville rigtigt gerne prøve sådan en bosal. Jeg bor ikke ligefrem i det nordligste Vendsyssel - vi bor i nærheden af Brovst i Hanherred - men jeg har bil og kan sagtens komme rundt. smiley


  • #18   11. mar 2013 Louise, ønsker du at komme heroppe, kan du godt få lov at prøve på min hest. Hun er blevet rimeligt lærehest, bare hun ikke skal være for længe i sandkassen. Du kan bare skrive til mig pvt for at aftale noget og få tlf nummer. Vi har lidt travlt den kommende måned... (min mand skal være hjem for at sadle op, da jeg ikke kan løfte sadlen selv pga sygdom), men vi burde kunne finde ud af noget.

    Stang er udmærket i de rigtige hænder og med en oplyst valg af bid. De fleste vil løbe skrigende bort fra dem vi har planer om at forsøge med... men derfor skal der en pencil med, for at man aldrig tager hårdt i biddet og hesten får en god tid til at lære at gå med den, inden man begynder at påvirke det.


  • #19   11. mar 2013 Rebecca: Du er simpelthen ikke mindre ind fantastisk til at hjælpe andre! Du burde næsten få en medalje! smiley

    Hvor skaffer man en billig bosal henne? Vil utrolig gerne prøve det på Akando. Han er jo tilredet i mekanisk hackamore, som du jo har set, men vi arbejder (på vores egen måde - dvs uden hjælp udefra) på at udvikle vores neckreining, så vi kan komme over på en hånd.. Men det ville jo være bedre at træne på snaffel eller bosal, så ville rigtig gerne prøve en bosal! smiley

    Det kunne være jeg snart skulle få lagt lidt penge til side til benzin, og se om jeg kunne låne en bil, så jeg kunne komme og besøge dig smiley

    Louise: Du må undskylde jeg skriver i din tråd, men havde også selv tænkt på det med bosal, så håber du ikke er alt for træt af det..


  • #20   11. mar 2013 Det er simpelthen et super flot tilbud, Rebecca. Tusind tak. smiley

    Jeg sender dig lige en PB, så vi kan udveksle telefonnumre og aftale nærmere. I denne måned og til og med første weekend i april er jeg også selv lidt ophængt, men mon ikke vi kan finde et tidspunkt, hvor det lader sig gøre? smiley

    Hønsemusen, det er helt ok, du skriver i tråden. smiley


  • #21   11. mar 2013 Du kan bare søge bosal i google. Der er flere forhandler med forskellige priser. Både billige og bedre kan også nogle gang fåes på forskellige brugtmarkeder.

    Jeg vil helst at folk får lidt oplysninger, så de derefter kan bedre bestemme hvad de vil. Det er ikke altid nemt at finde det rigtigt for ens selv og ens hest, så lidt viden kan hjælpe en del på vej. Der er MANGE forskellige måde at lave ting på. Min svar er jo min måde... eller min måde plus det jeg har kunne få lært på en måde eller den anden. Så skal man selv bestemme hvad føler rigtigt.


  • #22   11. mar 2013 Rebacca: Jeg kan desværre kun finde noget bil halløj og en masse udenlandske hjemmesider smiley
    Jeg har prøvet at søge brugt på nettet men har endnu kun fundet to meget dyre til salg!


  • #23   11. mar 2013 Rebecca:
    Min bosal er nok en af de dyre, for den var ikke billig! smiley Den er ret stiv, men fik fortalt at det var den blideste af dem han forhandlede.
    Har snoet mecateen længere op, men kan godt gøre det lidt mere. Har haft den i en klods, med en stram klemme udenpå, og der lå den i nogle uger. Lige nu hænger den i stalden uden klods, da den er ret svær at få i bosalen, men har mistet formen lidt.


    profilbillede
  • #24   11. mar 2013 Der skal ikke være så meget plads imellem kæben og rebet. Der er dit problem. Der er hvor hesten får sit signal, og du skal helst ikke skulle flytte bosalen ret meget for at give signal. Den skal ikke sidde helt til, sådan at hesten mærker det hele tiden, men du skal ikke behøver flytte tøjlen ret meget, inden hesten kan mærke signalet. Hvor meget plads der er bestemmet hvor "hurtigt" bosalen er.

    Du kan tilføje et par omgang på toppen med hale enden, men bedst er at pille det næsten helt op, og komme et par omgang mere under tøjlen. Men studere knuden godt og finde en binde vejledning du FORSTÅR på nettet INDEN du piller den op! Tror mig, det kan kræve noget øvelse at få det bundet. Og sørge for der ikke er ekstra drejninger i tøjlen--ellers bliver du hurtigt tosset bageefter!

    Jeg har ingen billeder der viser det rigtigt godt, men du kan se i den med hestehåret at min knude er meget tættere på hovedet. Du kan også måske se lidt ved at zoom ind på nogle af de Ria billeder. Ellers må jeg forsøge om jeg kan tage en bedre egnet billed.



Kommentér på:
Spørgsmål vedr. trense

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce