Ulogisk ridning med bid - uden bid {{forumTopicSubject}}

Ja, jeg må (igen) undres over mine temmelig spøjser heste..
Jeg har haft min kære Sofie siden hun var 1,5år gammel og som 2 års startede jeg med trick, jordtræning osv. hun viste virkelig talent, var lærevillig, lærenem og gjorde alt for at stille mig tilfreds. Som 3 års blev hun så tilkørt, først med bid og senere uden (risikabelt, ja, men jeg vurderede at hun reagerede bedre på dét end biddet og så længe jeg kun kørte kegle og dressur på lukket bane kunne det ikke gå helt galt) - ingen problemer overhovedet. Selvom vi var på tur gik hun hvor jeg bad om uanset hvad jeg bad om. Som 3 års startede jeg også så småt med forberedelse til tilridning (frem og ned i longe, nyttige kommandoer osv) hun var en drøm og nød arbejdet..
Som knap 4 års satte jeg mig op og begyndte at skridte små ture på hende. Men så begyndte det at gå ned af bakke.. Får et par måneder siden begyndte jeg at små trave på hende. Men hun virker ked af at arbejde og man skal næsten tvinge hende til at lave trick, hun stritter imod i arbejdet fra jorden, men virker nogenlunde tilfreds når vi skridter/trækker tur..
Jeg var virkelig frustreret og ked af det hvilket også smittede af på de andre heste, så i en måned har jeg holdt afstand til dem og kun trænet dem af nød, hvilket betød at de bare legede foldbumser i den tid og det kun var hingsten der skulle til kåring der blev trænet. Dette bare gjorde Fie endnu værre.
Jeg skal på efterskole efter sommerferien og Fie skal med så hun skal lære at blive redet med bid (tilredet i grime, cordeo eller helt uden noget).
I dag ville jeg så køre en lille tur i vognen med hende, men hun var alt fra overgearet til at jeg gad bøvle med at spænde hende for, så i stedet lagde jeg sadlen på og tænkte at jeg kunne skridte en tur, så kunne hn også vænne sig til biddet igen stille og roligt. Og nu til det underlige.. For Fie trak mod ridebanen og da jeg så skridtede ind slog hun i trav, trak rumpen ind under sig og kom op med ryggen uden at jeg gjorde noget som helst..
Jeg fik hende ned i skridt og skridtede et kvarters tid, mens hun hoppede og dansede og var utrolig glad. Jeg bad hende så trave igen og hun satte sig igen og svingede i ryggen, mens hun søgte frem og lidt ned (ører i bringehøjde).. Hvis jeg slap tøjlen og lød den være løs slog hun med hovedet, spændte op, men samlede jeg tøjlen op og fik let kontakt til munden hold hun hovedet i ro og slappede af og arbejdede aktivt.. Da jeg bagefter sadlede af fulgte hun mig som en hund overalt og bar selv sine ting ind i sadelrummet og gik selv ud på folden efter at have fået lidt mad. Noget hun ikke har gjort siden jeg satte mig op på hende uden bid.. Jeg sidder stadig med tårer
Det var ganske enkelt en fantastisk følelse.. Jeg sidder stadig med tårene trillende ned af kinderne af glæde over at jeg i dag fik lidt af min gamle hest tilbage.. Jeg havde ellers overvejet at sælge hende fordi jeg ikke havde fået mig overbevist om at hun ikke længede brød sig om at arbejde med mig og hun ville være bedre tjent med en som kunne forstå hende..
Men er det ikke ulogisk at hun går så godt og så gerne vil med biddet, men stritter i mod og er trist uden..??

Beklager hvis hele livshistorien er så svær at komme igennem, men jeg forstår det altså ikke...