Fif til anspændt, schenkelsky hest {{forumTopicSubject}}
<b>God-formiddag-dag-eftermiddag-aften-nat.</b>
For første gang vil jeg gerne søge lidt hjælp og nogle redskaber til vores hoppe, Morrigan.
Det vil sikkert blive et noget langt indlæg, så I må væbne jer med tålmodighed - Men jeg vil ikke spørge om redskaber, uden at I kender det meste af historien.
Jeg er en temmelig erfaren dressurrytter, der altid har redet efter ordentlige metoder, uden at overbøje min hest, have en hård hånd, osv. Men jeg har mine problemer med vores hypersensitive Cross-hoppe, Morrigan, som udover at være meget følsom og ivrig efter at gøre de rigtige ting, er <b>virkelig</b> sky for schenklen og som egentlig reagerer bedst på stemmen.
Dette skyldes, at hun blev tilredet meget hårdt og unfair, med for små bid og da hun kom hjem til os, havde hun tygget tre lag slimhinder i stykker, havde knuder/buler i siderne, dér hvor man sparker til hende.
Vi fik hende dog op og stå efter tre måneders pause, og i løbet af et lille års tid blev hun en sensitiv, følsom men god ridehest, som slappede rigtig godt af, og havde holdningen helt naturligt.
Men senere begik min mor den dumme fejl at lade hendes veninde ride hende. En veninde med hård hånd, som samtidig lagde glidetøjle på Morrigan og red hende temmelig brutalt i en time - Og senere på tur.
Siden har Morrigan primært kun været brugt engang imellem, for så at stå urørt igen, for hun er fantastisk sød og nem, når hun er i dårlig form, men ligeså snart, hun bliver trænet op (2 måneders tid, ca) bliver hun igen dybt frustreret, forvirret og direkte farlig at ride på.
Det gik nogenlunde, da jeg red til Storehestedag for to år siden, men siden har det bare været direkte farligt, ligeså snart man har sat sig på ryggen af hende, på trods af, at hun er overvægtig og i dårlig form.
Problemet er, at Morrigan er <b>så</b> anspændt, enten går hun med hovedet højt hævet og ørerne vendt fast tilbage imod én, eller også putter hun hovedet i en meget forkert holdning, mens bagparten er trykket en smule ind "under mig". Hun er meget nem at guide rundt for biddet, så helt med vilje, og for min egen sikkerhed, prøvede jeg sidst (sidste sommer) at ride hende med stangbid, for at kunne give minimale signaler. Jeg kan godt ride med stang, ved hvordan det skal bruges og er meget eftergivende, skal lige skydes ind.
Men ikke nok med, at Morrigan er dybt anspændt og nervøs, er hun nu blevet så utrolig schenkelsky, at man dårligt skal strejfe hende, uden at hun springer forskrækket fremad med løftet hoved eller bare sætter farten op, helt forvirret og skeptisk. Man kan nogenlunde snakke hende til ro, men hun er meget anspændt og pruster og engang imellem løber hun tre, hurtige skridt, for så at stoppe helt forvirret op.
Med vilje har jeg prøvet at ride hende for kapsun, men det er samme effekt, hun er bare meget sværere at stoppe/sætte farten ned, helt almindeligt bid og tilsidst stangbid, hvilket heller ikke var en succes. Så det er ikke, fordi at biddet generer hende. (Hun får ordnet tænder af uddannet hestetandlæge 2 gange om året og har sindssygt flotte tænder.)
Hun har haft kiropraktor flere gange, og er rettet helt op, hun havde et lidt stramt korsben, men samtidig er hun så hypermobil i sine led, kan bøje sig helt ufatteligt.
Jeg har også redet hende med forskellige sadler, blandt andet en Werth, hvor det gik fint, men den var for smal, og senere fik hun en specialtilpasset friesersadel, en Fryso, som desværre blev smadret af en dårlig sadelmager, og så har jeg prøvet hende med en bomløs lammeskindssadel - Og det har ingen effekt, hvilken sadel jeg har på. Problemet er stadig det samme.
Så jeg har prøvet dét, I ville sige først, nemlig tandlæge/kiropraktor/sadel/tandlæge.
I bund og grund tror jeg bare, at Morrigan er så hypersensitiv, og har været udsatte for nogle rigtig dumme ting. Hun er meget behagesyg, og hun har temperament, men egentlig er hun mest bare nervøs.
Så hvad fanden stiller jeg op? Hvad ville I anbefale af metoder til at starte hende op igen, da jeg er helt sikker på, at med korrekt ridning, vil hun blive en fantastisk hest.
Vil starte hende op i westernsadel, der er håndsyet, og som kan ligge på alle heste, samt almindeligt bid og kapsun.
Min plan er lidt at skridte - skridte - skridte og simpelthen ikke lave andet end at prøve at få hende til at slappe af og acceptere mig på hendes ryg. Så længe hun er afslappet, så kan jeg godt håndtere, at jeg ikke under nogen omstændigheder må røre hende med benene, men jeg vil så nødigt have, at hun er anspændt, og ikke synes særlig godt om det. Så jeg vil skridte hende for løse tøjler og bare blive siddende, ae hende og snakke til hende, så hun kan slappe af, men jeg er helt sikker på, at det vil tage super lang tid at få noget succes.
Så har I nogle idéer til, hvordan det kan lykkedes for mig at få min vidunderlige hoppe til at slappe af?
jun 2005
Følger: 79 Følgere: 120 Heste: 10 Emner: 270 Svar: 3.642
apr 2009
Følger: 15 Følgere: 12 Heste: 1 Emner: 22 Svar: 183
jun 2005
Følger: 79 Følgere: 120 Heste: 10 Emner: 270 Svar: 3.642
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
jeg ved ikk men har en tendens til at tro at hun har et trauma. og hvis det er tilfældet så, puhh. da jeg er en stor fan af arbejdet fra jorden, ville jeg sige at du "bare" skal få hende til at have ikk bare 100 - men 250% tillid til dig. og så have en med som kan have hende i longe.
men puhh tror du ved mere om sådan noget end mig
apr 2009
Følger: 15 Følgere: 12 Heste: 1 Emner: 22 Svar: 183
jun 2007
Følger: 143 Følgere: 139 Heste: 3 Emner: 66 Svar: 2.182
jun 2005
Følger: 79 Følgere: 120 Heste: 10 Emner: 270 Svar: 3.642
Og det skal lige indskydes, at Morrigan har brugt utallige måneder, næsten år, på at blive trænet på jorden af min mor, der ikke tør at ride, så hun kan alt fra jorden, er en stjerne i longe og kan gå i lange liner (det er hun faktisk helt fantastisk til) og dér er hun rolig og afslappet - Det er hun bare ikke under rytter!
apr 2007
Følger: 96 Følgere: 110 Heste: 4 Emner: 443 Svar: 8.280
Skridte og rose, intet pres og ingen forventninger
jun 2007
Følger: 143 Følgere: 139 Heste: 3 Emner: 66 Svar: 2.182
Men så prøv at sidde på hende mens din mor arbejder med hende i lange linjer?
men ellers når du skridter så klem kort med dine ben (ikke schenkler) og berolig hende med det samme og bare væn hende til dine "ben" altså din læg..
jun 2005
Følger: 79 Følgere: 120 Heste: 10 Emner: 270 Svar: 3.642
Det hjalp lidt, da jeg brugte schenklerne til at lave sidebevægelser, så jeg må jo bare lave en masse skridtarbejde.
jun 2007
Følger: 143 Følgere: 139 Heste: 3 Emner: 66 Svar: 2.182
men ja. skridt arbejde, lad hende acceptere dine ben og.. bare det til en start
dec 2004
Følger: 13 Følgere: 11 Heste: 4 Emner: 5 Svar: 61
aug 2007
Følger: 110 Følgere: 97 Heste: 3 Emner: 352 Svar: 7.756
Ellers lyder din plan med skridtarbejde, skridtarbejde og mere skridtarbejde rigtig god.... og hele tiden rose og belønne, rose og belønne det mindste, hun gør rigtigt.
Håber, det lykkes dig at få hende vænnet til, at det ikke er så farligt at blive redet, så hun slapper af.
jun 2005
Følger: 79 Følgere: 120 Heste: 10 Emner: 270 Svar: 3.642
jul 2005
Følger: 49 Følgere: 58 Heste: 1 Emner: 655 Svar: 7.206
Kan se at der er mange der siger at hun ikke stoler på dig, det tror jeg simpelthen ikke på. Jeg synes at hippi-trust&friendship<3333 er noget bævl når vi snakker om heste, for heste er byttedyr hvis hjerne evolutionen har formet til hvad den er i dag - ikke små minimennesker!
Det lyder som om hun har nogle ubehagelige ting i hendes hukommelse, noget som bliver vækket ved brug af bid og schenkel (for meget). Når hendes "traume" bliver vækket bliver hun anspændt og umulig at ride.
Jeg tror, det eneste du kan gøre er at gå langsomt frem. Kan høre at du har gjort temmelig meget fra jorden, så prøv at starte på ryggen. Få fx en hjælper til at røre hende blidt rundt om maven mens du sidder på hende? Se om du kan "tilvænne" hende til schenkeltryk, og husk for guds skyld den gode timing!!!
Kan huske at der på Epona TV er en miniserie med Susan Kjærgaard og Andrew McLean, der "kurerer" en avlshingst som er sindssygt "bange" for schenklerne - og samtidig mega forvirret. Du kan evt. prøve at kontakte dem?
Ellers tror jeg ikke der er andet at gøre end tilvænning tilvænning tilvænning.... husk at stoppe mens legen er god
dec 2004
Følger: 13 Følgere: 11 Heste: 4 Emner: 5 Svar: 61
Hvis hesten har 100% tillid til dig, så stoler den på, at det du gør er okay, og du ikke gør det for at skade den - men for at samarbejde.
Ja, du har ret i at heste stadig har massér af instinkt i sig - det er jo præcis derfor at f.eks. Pat Parelli mener at du skal vise hesten at DU er lederen! At de ting du byder den ikke er farlige, men helt okay - For lederen vil aldrig føre sin "flok" ud i fare eller på anden måde gøre noget der kan skade flokken. På den måde bevarer hesten sit instinkt og det vil stadig være et byttedyr, og det vil det altid være, uanset om det er en grand prix hest, eller det er lille lotte fra rideskolen.
Det er fint du ikke tror på det, men jeg synes det er overbevisende, og bruger det til min egen hest - det arbejde jeg har lagt i hende i 1 år, blev overgået på 1 træningstime hos Marianne der træner efter Parellis metoder.
Jeg mener ikke at disse metoder skal fylde ALT den træning du laver med hesten, og det skal ikke blive en "religion", men hvis man har fundamentet i orden og hesten ved at det du byder den er okay, så vil den gøre alt for dig.
Ja, det tager utrolig lang tid, men vil det ikke være fedt at have en hest der gør det fordi den VIL, og ikke fordi den bliver bedt om det?
jul 2005
Følger: 49 Følgere: 58 Heste: 1 Emner: 655 Svar: 7.206
En hest er ikke et menneske, en hest er en HEST, en hest er et byttedyr designet til at leve på steppen.... den har en god hukommelse da det vil kunne redde den for farlige fremtidige situationer. Heste går ikke rundt og laver tillidsøvelser til hinanden. Man behandler heste pænt og godt, så de husker de situationer, vi gerne vil have dem til at være afslappede i, godt og positivt. Denne her hest har fået et dårligt billede af tryk for bid+schenkler, og det er svært at ændre, men muligt. Og selvfølgelig skal hesten ikke være bange for mennesket, det er da klart, men at lave zuperzøde tillidsøvelser fra Monty Roberts hjælper ikke problemet.
jun 2005
Følger: 79 Følgere: 120 Heste: 10 Emner: 270 Svar: 3.642
jul 2005
Følger: 49 Følgere: 58 Heste: 1 Emner: 655 Svar: 7.206
hehe, der er altid ET eller andet, man er enige om xD
dec 2004
Følger: 13 Følgere: 11 Heste: 4 Emner: 5 Svar: 61
Røsler: Nej, hestene laver ikke tillidsøvelser - men heste i flok får at vide hver dag hvem der er leder, for det skal lederen nok pointere!- og det er der jeg mener problemet er mht. morrigan, hun tror ikke på at ejeren er lederen.
Jeg kunne ikke ride min egen hoppe alene på tur, fordi instinktet kom op i hende, men efter nogle træningstimer hos underviser så hun mig som leder = eksemplarisk og nervefast pony, istedet for en trippende umulig møgkrikke. Fordi hun VIDSTE at ALT det jeg bød hende, det ikke var farligt, for en leder vil ikke byde flokken noget farligt.
Nu har jeg givet dig et fif, som du spurgte om - og jeg ved virkelig ikke hvad du har at miste ved at PRØVE!
Jeg vil ikke skrive mere, og bestemt ikke komme med forslag, for det bliver bare mødt med ironi og snæversynethed.
Nu har du hørt en af mine muligheder - og who knows - måske virker det .. Måske virker det ikke, men så har du da prøvet det du kunne?
jul 2005
Følger: 49 Følgere: 58 Heste: 1 Emner: 655 Svar: 7.206
Du sidder jo fast i oldtraditionelle, usande rygter om hestehjerner.... nej, en hest tror IKKE at et menneske er en hest. En hest skal nok kunne skelne mellem 4 og 2 ben, vores øjne og vores lugt.... vi skal ikke opføre os som en hesteflok, men vi skal til gengæld fortælle vores heste, hvad de skal gøre - og dét er vi dårlige til. Zjove tillidsøvelser er måske nok hyggelige, men de kan ikke hjælpe en hest. Det din underviser nok har haft held til, er at give din pony et hint om, hvad den rent faktisk skulle. For mennesker tror (desværre) på Monty Roberts-sandheden og Spirit - hingsten fra Cameroon, de tror på romantiske øjeblikke hvor hesten elsker mennesket og mennesket er naturlig leder. Jeg tror ikke på romantik (omkring hestetræning), jeg tror på evolution. Citat Andrew McLean: "Hestetræning er ikke en magisk proces - det er en systematisk videnskab!".
Jeg synes, det er sørgeligt og trist at moderne ryttere så gerne vil gøre det godt for deres hest, men gør det ud fra forfærdelige og usane teorier som at heste tror at mennesker er heste, og derfor "har brug for at vide, hvem der bestemmer", "skal ledes af mennesket", "mennesket skal være hestens leder". Det hele er jo en måde at skyde skylden på hesten!! I stedet for SELVERKENDELSE og NYSKABELSE, først skal man erkende at man har lavet fejl tidligere, og så skal man i gang med at finde ud af, hvordan helvede man så skal opføre sig. Det er jo ikke let, men man må gøre det, man må selv tage ansvaret og bruge sund fornuft i stedet for indædte traditioner.
apr 2007
Følger: 96 Følgere: 110 Heste: 4 Emner: 443 Svar: 8.280
Mit umiddelbare gæt på din hests forandring ville være fordi den har fået gode oplevelser med dig og naturen at den er blevet afslappet.
<b>Røsle</b>
Er det ikke ligemeget <i>hvorfor</i> folk laver zuperzøde øvelser med deres heste , bare at de gør det ?
jun 2007
Følger: 143 Følgere: 139 Heste: 3 Emner: 66 Svar: 2.182
Der er altså en ting som jeg bliver nød til at give Lea P ret i. og det er det med lederskab. Ser en hest dig ikke som en værdi leder så er den fuldstændig ligeglad med dig.
For i en hesteflok er der brug for den stærkeste til at lede flokken hvis flokken skal have mulighed for overlevelse. Derefter er det 10 gange lettere hvis hesten anser dig som en "dominerende".
Forskning har også vist at hesten har BRUG for enten at dominere, eller at blive domineret - ellers vil den befinde sig i en psykisk konflikt.
Hvis du er interesseret og evt. ejer/vil låne "at danse med heste" af klaus hempfling så kan jeg lige finde ud af hvilken side det står på
dec 2004
Følger: 13 Følgere: 11 Heste: 4 Emner: 5 Svar: 61
jul 2005
Følger: 49 Følgere: 58 Heste: 1 Emner: 655 Svar: 7.206
©AM .
Om folk så ikke lavede andet end zuperzøde tillidsøvelser med deres hest, så ville jeg være ligeglad. Det er jo hyggeligt. Men at folk laver zuperzøde øvelser med deres hest og derefter siger "den tror, den bestemmer" eller sådan noget fordi en hest bukker, stejler eller løber, dét er jeg ikke ligeglad med. Det er der, hvor vi ender ved en slags psykisk mishandling (som kan gå videre til fysisk mishandling, hvis rytteren "ikke kan styre sit temperament". Det handler om at vide hvad der er rigtigt...
for jeg troede OGSÅ på Heartland, Monty Roberts og hestehviskeri engang, jeg troede på romantikken og blev såret når min hest ikke opførte sig som på film! Såret, i stedet for at finde roden til problemet og løse det. HELDIGVIS er jeg blevet klogere og er nu "på rette spor", men jeg har sgufanmeihelvede meget at lære! Men venlighed og sund fornuft er det aller aller bedste i hestesammenhæng, og jeg ser ingen som helst sund fornuft, blot søde historier, i hestebøger/film .
apr 2007
Følger: 96 Følgere: 110 Heste: 4 Emner: 443 Svar: 8.280
Hmm, sandt .
- tænkte ikke lige på det med at hvis den skulle bukke ..
jul 2005
Følger: 49 Følgere: 58 Heste: 1 Emner: 655 Svar: 7.206
Man er jo ikke et dårligt menneske hvis man laver tillidsøvelser, men man skal bare vide at der er mere i det end det
apr 2007
Følger: 96 Følgere: 110 Heste: 4 Emner: 443 Svar: 8.280
Ja, eller hvert fald ikke se det som om hesten er ond fordi den bukker .
jun 2007
Følger: 143 Følgere: 139 Heste: 3 Emner: 66 Svar: 2.182
jul 2005
Følger: 49 Følgere: 58 Heste: 1 Emner: 655 Svar: 7.206
Næ, men at den på en eller anden måde i dens MEGET lille hjerne forstår, at der er en der bestemmer over den. Betyder det så også at hesten vil dominere dig hvis den går foran dig når du trækker med den? Ellers hvis den går ind i dig, skubber til dig?
jun 2007
Følger: 143 Følgere: 139 Heste: 3 Emner: 66 Svar: 2.182
Det er svært at bedømme med skubben mm. for man kan jo let komme til at rose hesten så det bliver en vane.
Men når jeg snakker om at dominere vs. blive domineret så mener jeg vores udstråling. du har vel lagt mærke til at hvis du er rigtig rigtig glad når du kommer ud til hesten så bliver den helt energisk osv. Derimod hvis du er lidt sløv en dag så virker hesten også lidt sløv. - bare eks. på at hesten reagere på vores udstråling
Så når en hest færdes med sit "menneske" er det jo nødvendigt for den at vide om man er "leder" eller ej. I den sammenhæng at hvis der pludselig kommer en kæmpe drage og prøver at spise den, jamen vil lederen så kunne beskytte hesten eller skal hesten tage over og fortælle hvad der er farligt og hvad der ikke er.
Underligt nok har det her "dominere vs. blive domineret" ikke noget med rationel tænkning at gøre, for dte havde jeg troet inden jeg læste om det.. men altså.. Det har været krævet for hestens overlevelse at "genkende" en leder som kan beskytte flokken. Så udfra hestens instinkter og læsning af kropssprog kan hesten vælge sig en værdi leder.
jun 2007
Følger: 143 Følgere: 139 Heste: 3 Emner: 66 Svar: 2.182
hvis dte er så kan jeg citere fra bogen, hvis du altså ikk selv har den. Ved nemlig ikk om min forklaring blev lidt kringlet XD
jul 2005
Følger: 49 Følgere: 58 Heste: 1 Emner: 655 Svar: 7.206
Tjah, jeg ved nu ikke. Jeg troede også 100% på hele den leder-dominere ting for bare et halvt år siden. Men jeg må sige at jeg aldrig har set resultater med det, kun ryttere som straffer deres hest fordi den vil "dominere", og ryttere som er skuffet over deres hest fordi de har læst hvordan det BURDE være, hvordan den burde gøre, og så gør den ikke det.... jeg tror ikke på, at mennesker og heste kan lave en hesteflok. Jeg troede engang på at det var pga. noget "utroligt" at Asmun løb rundt om mig, men nej, jeg tror sgu ikke på det mere. Jeg tror at hele det tillid-dominere-hesteflok-hest/menneske ting bygger på, at hesten heldigt finder ud af hvordan den skal gøre, og mennesket tror så, det er fordi, de "taler hestens sprog", "er hestehvisker".
Men nej, jeg tror på læringsteori... en hest er lavet til art overleve, ikke lave film!
jun 2007
Følger: 143 Følgere: 139 Heste: 3 Emner: 66 Svar: 2.182
Jeg tror du misforstår mig en hel del
smider nogle linjer ind fra bogen alligevel en af dagene, så kan det være at du kan se hvad jeg mener
jul 2005
Følger: 49 Følgere: 58 Heste: 1 Emner: 655 Svar: 7.206
Fif til anspændt, schenkelsky hest
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside