Tillært Hjælpeløshed ved heste {{forumTopicSubject}}

Pisker din hest med halen? eller har enorm spring "glæde", måske er den slet ikke så glad igen?

Ved netop sådanne adfærds symptomer er hesten ofte i en tilstand som kaldes "tillært hjælpeløshed" og faktisk ikke glad, men dybt stresset.


Jamen hvorfor er min hest så glad og har ørene fremme mod springene?

Svarene vil du måske kunne læse dig frem til her.


Undgå "tillært hjælpeløshed" Andrew McLean

Under naturlige forhold er heste sjældent i konflikt i længere tid ad gangen, fordi de under frie forhold kan løse deres problemer ved at følge deres instinkter. De kan flygte fra skræmmende situationer, de kan opsøge græs eller andet at æde hvis de er sultne, eller de kan true eller angribe en anden hest hvis de er bange for at miste position. Men hvad gør en hest der bliver redet, når trykket fra biddet i dens mund siger den skal standse og trykket fra schenklerne på dens sider siger den skal gå fremad? Denne simple (men hyppige) situation medfører konflikt hos mange heste. Derfor er det så vigtigt at træne hesten til selv at opretholde sin kropsholdning. Det bedste bevis for at hesten har lært det, er at give efter for tøjlerne i nogle få sekunder. Hvis den bevarer tempo og holdning har den lært det korrekt. Men hvis den går hurtigere eller mister sin holdning har den ikke lært det.

En hest der udsættes for konstant tryk (fx fra biddet) udvikler det, psykologer kalder 'tillært hjælpeløshed', hvilket betyder at hesten tilpasser sig smerten. Men tilstanden har en pris, og prisen betales i form af adfærdsproblemer. I værste tilfælde kan hesten begynde at beskadige sig selv, i mindre slemme tilfælde at den begynder at skrabe, når den står stille eller at den bliver aggressiv under opsadlingen. Hesten kan begynde at vise problemer når den skal dreje eller at blive ængstelig når den skal gå væk fra stalden. (Konflikt manifesterer sig ofte, når hesten føler sig mindst sikker.) Eventuelt kan den begynde at stejle, bukke, eller den kan udvikle stresskolik.

Mere her: (link fjernet)

PASSIVITET ELLER TILLÆRT HJÆLPELØSHED
En hest der ofte udsættes for stress eller ubehag men ikke har mulighed for at reagere giver til sidst op og bliver passiv. En passiv hest reagerer dårligt på omgivelser og signaler – et eksempel på en passive hest er rideskolehesten vi alle sammen har mødt – den reagerer næsten ikke på noget som helst fordi den har lært at det ikke nytter noget. Hvis ens hest er påfaldende rolig men konstant har et utilfreds ansigtsudtryk kan den være passiv. Hængende ører kan også være et tegn på passivitet. Typisk oplever jeg også, at når man forsøger at træne en passiv hest med positiv forstærkning, så virker det ikke særlig godt, for hesten har mistet troen på, at den selv har indflydelse på sin situation, og tager derfor intet initiativ til at udføre øvelser for at få fordele af det.

Mere her: (link fjernet)

Og af Susan Kjærgård

(link fjernet)


Jeg har det sidste år brugt timer og dage på at fjerne denne tillærte hjælpeløshed ved specielt Coco og en anden heste (Rivana). Rivana reagerede hurtigt på de nye fremgang måder i hendes hverdag, dog tager det for coco langt længere tid. Han har flugt instinktet så tæt indlært og det er svært at dække til. Men det bliver bedre og bedre.

Jeg syntes dette emne er enormt interessant (har tidligere skrevet opgave om dette enme dog hos mennesker). Men hos heste er det enenu mere interessant, da de indlære ting anderledes og ikke bare kan fjerne indlært flugt, som vi kan.


Lidt læse stof og lidt at tænke over.