nogle som vil kigge {{forumTopicSubject}}

hej, ja jeg tænkte på om der er nogle som har tid til at kigge mit essay igennem? eller bare læse og sige din mening

opgaveformuleringen lød sådan:
vælg en af følgende genrer : brev, essay eller artikel
skriv:

a
- om noget i din egen tilværelse, som har forandret sig, og hvad det har betydet for dig

b
- om noget, der har været med til at forandre verden i din levetid - og hvad det har betydet


jeg valgte så A'eren

her er det:

Forandring

Forandring fryder. Eller det siger man da. Men er det rigtigt?

Alle forandrer sig gennem deres liv, nogle mere end andre, men alle forandrer sig, på en eller anden måde. Nogle forandreringer er gode, mens andre kan være dårlige.
Men som Samuel Johnson sagde "den største kilde til nydelse er forandring", så mange forandringer er jo gode, men der er jo også de dårlige som for eksempel døden. Men døden rammer alle, så alle prøver følelsen om at miste, på et eller andet tidpunkt mens de lever. Døden kan dog også ses som noget posi-tivt, så det kommer meget an på den indgangsvinkel man har til livet, på hvordan den døden opfattes. For har man en positiv indstilling på livet og ting, som sker, så vil det hele automatisk bliver mere posi-tivt. Hvor hvis man derimod har en negativ indstilling til livet og tingene, som sker, så bliver det også automatisk mere negativt. Eller det er i hvert fald hvad jeg tror. Jeg tror, at et positivt menneske efter nogen tid vil begynde at tænke, at det måske var godt, at personen fik fred. Fordi måske har personen været igennem et langt sygdomsforløb, eller måske var personen bare gammel og derfor trængte til fred. For som Dan Millman sagde ” døden er ikke sørgelig. Det sørgelige er hvor mange mennesker som glemmer at leve.” Det er jo rigtigt, der er rigtig mange mennesker, som ikke lever livet, og bare er her. Man kan selvfølgelig vælge, at leve ens liv på forskellige måder, nogle lever deres liv gennem de-res arbejde, andre gennem deres venner og nogle gennem deres sport, som jeg har valgt.

Jeg syntes, at man faktisk godt kan sammenligne en forandring med en blomst, da en blomst starter med at være en lille knop, som sidder på et træ, en busk eller en plante. Hvor den så efter noget tid vok-ser sig større og større, og til sidst er den blevet til en stor flot blomst. Grunden til at jeg syntes, at man kan sammenligne en forandring med en blomst, er at blomsten også forandrer sig. Det samme gør vi, men jeg tror at forandringerne er med til at gøre os til dem vi er. Jeg tror, også at der en mening med al-le forandringer, for i sidste ende må det blive til noget godt, lige meget hvilken forandring, der er sket. Eller gør det? – ja, det må det gøre, fordi ellers ville man jo ikke ændre sig.

Jeg tror, at en af de største forandring, som er sket i mit liv, det er det, at jeg fik min egen hest. Det, at jeg fik min egen, har jo forandret så meget i mit liv, både positivt og negativt. Da der ved næsten alt ting er noget negativt, men selvfølgelig er det meste positivt, for ellers ville jeg jo ikke have gjort det. Jeg husker stadig hele forløbet, med at finde den perfekte hest til mig. Det at finde den perfekte hest, kan tage flere måneder, og sågar år. Det tog heldigvis ”kun” lidt over 2 måneder, fra jeg fik lov, til at jeg havde min egen hest. Jeg husker tydeligt mit reaktion på gaven.

Jeg sad ved morgenbordet, og vi var i gang med at spise morgenmad sammen, da det var min ti års fødselsdag. Jeg havde åbnet alle gaver, da min mor lige pludselig kom ind med en konvolut, jeg åbnede den og der sad omkring ottetusind kroner inde i kortet. Jeg læste kortet. Da jeg havde læst færdig, sad jeg med tårer i øjnene, jeg var simpelthen så glad, at jeg græd. Det føles som om, at tiden stod stille, og jeg kunne næsten ikke snakke, fordi jeg var så glad. Derefter begyndte min mor og jeg at kigge på he-ste. Vi fandt en hest ved navn Fireball på nettet, allerede bare da jeg så billederne var jeg som forel-sket. Vi ringede ud til dem som havde ham til salg, og vi aftalte en dag, hvor vi kunne komme ud og kigge på ham.

Jeg husker tydeligt, hvor spændt og glad jeg var da jeg sad i bilen. Det var som om, at tiden stod stille, og at mit hjerte ville stoppe med at slå, så spændt var jeg.

Vi gik stille og roligt ind i stalden, da vi havde aftalt at mødes med ejerne derinde. Jeg ser Fireball stå i sin boks nede i enden. Allerede der var jeg solgt. Jeg var forelsket. Mens jeg stod nede ved ham, stod min mor og snakkede med ejerne, og vi besluttede os for at sadle ham op, så jeg kunne prøve ham. Vi prøvede ham og jeg var stadig solgt. Da vi kom tilbage, og viste ham til min daværende underviser og alle andre sagde folk bare ”i køber bare ikke en fem årig pony til en ti årig pige” så vi valgte at tage ud og kigge på andre og jeg fandt også en anden pony, som næsten var ligeså perfekt, men det var sta-dig Fireball, som var i mit hoved. Vi besluttede os faktisk for at købe den anden pony, men da vi ringe-de, og sagde at vi gerne ville købe den, så ville de lige pludselig ikke af med den alligevel.

Jeg blev så ked af det, og jeg følte, at alle var imod mig, men det skulle jo vise sig, at det var heldigt at de ikke ville sælge den alligevel. Vi tog ud og kiggede på nogle flere, men det var stadig kun Fireball, som var i mine tanker. Efter vi havde set cirka tolv andre heste, altså udover Fireball, valgte vi at tage ud og kigge på ham igen. Vi besluttede faktisk også der at det skulle være ham, og vi var ligeglade, med hvad andre mente om beslutningen, fordi han var perfekt. Og jeg var forelsket i den pony, han var min drømmepony. Og er det stadig.

Jeg husker tydeligt hvordan jeg havde det den dag, hvor han blev min, og hvor jeg fik ham hjem, det var mere præcist den anden maj, også den dag hvor mit liv ændrede sig helt.

Vi stod udenfor og ventede, og med vi mener jeg min mor, far, søster, ejerne af det sted hvor han skulle stå og selvfølgelig mig selv. Da vi pludselig hører en hest vrinske, og jeg vidste med det samme at det var ham. Og der går ikke mere end fem minutter, før der holder en trailer foran os, og min drømmepo-ny bliver trukket ud af den. Jeg får endnu en gang tårer i øjnene, men det var selvfølgelig glædestårer. Tiden gik igen i stå, og jeg følte at alt forsvandt, udover Fireball og mig. Jeg følte, at det kun var ham og mig mod hele verden nu, og at ingen kunne slå os ud. Alt var perfekt nu. Jeg følte mit liv var fuld-endt nu, og at en speciel plads i min håbfulde hjerte endelig blev udfyldt.

Siden den dag har mit liv godt nok ændret sig meget. Og på grund af hesten er der mange ting, som jeg har måtte give afkald på, hvilket er det negative, i det med at have hest. Jeg har for eksempel givet af-kald på meget af det sociale i skolen, og der er rigtig mange ting som jeg ikke kan, for eksempel kan jeg ikke bare tage i biografen, når jeg har lyst, eller tage ind til byen, som andre på min alder kan. Nog-le gange overvejer jeg dog også, hvordan mon mit liv havde været, hvis jeg ikke havde haft hest. Havde det hele været nemmere? Eller sværere? Hvad havde jeg lavet? Havde jeg bare hængt ud inde i byen hver dag? Eller hvad havde jeg lavet? Men lige meget hvordan jeg vender og drejer det, så er jeg hund-rede procent sikker på, at det er sådan her, at jeg lever mit liv bedst, og det er sådan her mit liv skal le-ves. Men nogle gange kan jeg dog godt savne den frihed, som andre har. Hvis min familie og jeg for eksempel bare skal ud og spise, så skal det hele planlægges nøje, og der sker ikke rigtig noget spontant i min hverdag, men jeg kan lide det, jeg kan lide at leve efter et skema. Men er samtidig også meget spontan, nok også derfor jeg valgte lige netop denne sport. Man ved jo aldrig hvad der sker.

Jeg tror, at det at jeg har min egen hest, har gjort at jeg er blevet moden hurtigere, end hvad man nor-malt gør, og blevet meget ansvarsfuld, så man må da sige, at det er noget som har forandret mig. Der-udover har det jo også givet mig nogle uforglemmelige oplevelse, som ikke alle oplever, og selvfølge-lig en masse fantastiske timer. Det har også lært mig at håndtere succes og nederlag, og jeg er begyndt at smile af succeserne og lærer af nederlagene. Jeg har også lært at tackle presset og stresset situationer, og har fundet ud af, at det hele er meget nemmere hvis man bare slapper af, i stedet for at køre op. Det-te har blandt andet været en af de store udfordringer for mig, men efter et hårdt arbejde, er tingene en-delig begyndt at lykkedes. desuden har jeg også lært, at man kommer nemt til alt ting, fordi vil man til tops, så kræver det hårdt arbejde og en masse vilje.
Derudover hver eneste gang der sker et eller andet, så er det første, jeg tænker på altid min pony, så den er jo kommet til at betyder rigtig meget for mig, nogle vil nok sige for meget. For når jeg er ude at rejse eller væk fra mine familie og så videre, så er det ikke dem jeg tænker på, men min hest. Jeg tænker selvfølgelig også på min familie, men det er min hest som der ryger i tankerne først.
Men det har jo ikke kun forandret mig, men også min familie, og jeg tror, at de nogle gange godt kan være træt af den forandring, måske ville de ønske, at jeg tænker lidt mere på dem og mig selv, end at jeg tænker på den hest altid. For jeg er nærmest ligeglad, med om der sker noget med mig selv, bare min hest har det godt. Det er det samme hver eneste gang, jeg får af vide, at jeg skal noget enten med familien eller skolen, så tænker jeg altid på, hvordan jeg nu skal få passet min hest. Men selvom den hest betyder så meget for mig, så lader jeg det stadig ikke gå ud over min skole, da skolen er også vig-tig for mig, og det er jo også derfor, jeg har valgt at give afkald på det sociale, fordi man har ikke tid til begge ting, når man har hest.

Jeg tror, at forandring fryder. Forandringer er gode, for ellers ville man jo ikke ændre sig, men ja, ikke alle forandringer er gode, men jeg tror der er en mening med alle. Og hvis man bare tænker positivt på alle forandringer, så skal det hele nok gå. Forandringerne fuldender os. Vi er jo som blomster, vi er nødt til at forandre os. Vi kan jo ikke forblive som knop, hele vores liv igennem.


// Fiji Kjær

- på forhånd tak!